Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Gjerrildbanen - en rejse gennem Norddjurs - Asger Christiansen - Bog

Bag om Gjerrildbanen - en rejse gennem Norddjurs

Gennem 45 år var Gjerrildbanen en livline gennem det nordøstlige Djursland. Toget erstattede de langsomme hestevogne, og indbyggerne fik nye muligheder for at rejse lokalt eller videre ud i landet. Man rejste til familiebesøg, på ferietur, til dyrskuer, til Grenaa for at gå i biografen og meget mere. Tusindvis af Grenaa-borgere kørte på udflugt til Gjerrild, hvor der var kro og afholdshotel samt store skove. Flere generationer af unge rejste dagligt til Ryomgård for at få undervisning på byens private realskole. Banens godstrafik gav nye muligheder, og flere byer skylder Gjerrildbanen sin eksistens. Gravning af tørv ved Stenvad skabte industri og en by ved stationen. Tømmer fra de store skove ved Meilgaard Gods og Sostrup blev sendt med banen, og et savværk blev etableret i Tranehuse. Kystfiskerne ved Fjellerup og Bønnerup sendte fisk helt til Nordtyskland. Landmænd modtog foderstoffer og gødning, mens dyr blev sendt til slagteriet. Fra Gjerrild Nordstrand blev der under Besættelsen sendt enorme mængder ral og grus til støbning af tyske forsvarsværker i Vestjylland. og flyvepladser ved Karup og Tirstrup Efter Besættelsen voksede konkurrencen fra landevejstrafikken, og banens økonomi gjorde det umuligt at fortsætte. Gjerrildbanens sidste tog kørte i juni 1956. Bogen er en grundig beskrivelse af banens historie, hvor samspillet mellem bane og egn dokumenteres. I særskilt afsnit beskrives lokomotiver, motorvogne og vognmateriel med fotos og tegninger.

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788787050142
  • Indbinding:
  • Hardback
  • Sideantal:
  • 272
  • Udgivet:
  • 24. November 2017
  • Udgave:
  • 1
  • Størrelse:
  • 245x235x25 mm.
  • Vægt:
  • 1355 g.
  • Forventes at udkomme i uge 2.

Normalpris

Medlemspris

Prøv i 30 dage for 45 kr.
Herefter fra 79 kr./md. Ingen binding.

Beskrivelse af Gjerrildbanen - en rejse gennem Norddjurs

Gennem 45 år var Gjerrildbanen
en livline gennem det nordøstlige
Djursland. Toget erstattede de langsomme
hestevogne, og indbyggerne
fik nye muligheder for at rejse
lokalt eller videre ud i landet. Man
rejste til familiebesøg, på ferietur,
til dyrskuer, til Grenaa for at gå i
biografen og meget mere. Tusindvis
af Grenaa-borgere kørte på udflugt
til Gjerrild, hvor der var kro og afholdshotel
samt store skove. Flere
generationer af unge rejste dagligt
til Ryomgård for at få undervisning
på byens private realskole. Banens
godstrafik gav nye muligheder, og
flere byer skylder Gjerrildbanen sin
eksistens. Gravning af tørv ved Stenvad
skabte industri og en by ved
stationen. Tømmer fra de store
skove ved Meilgaard Gods og
Sostrup blev sendt med banen,
og et savværk blev etableret i
Tranehuse. Kystfiskerne ved Fjellerup
og Bønnerup sendte fisk
helt til Nordtyskland. Landmænd
modtog foderstoffer og gødning,
mens dyr blev sendt til slagteriet.
Fra Gjerrild Nordstrand blev der
under Besættelsen sendt enorme
mængder ral og grus til støbning
af tyske forsvarsværker i Vestjylland.
og flyvepladser ved Karup
og Tirstrup
Efter Besættelsen voksede konkurrencen
fra landevejstrafikken,
og banens økonomi gjorde det
umuligt at fortsætte. Gjerrildbanens
sidste tog kørte i juni 1956.
Bogen er en grundig beskrivelse
af banens historie, hvor samspillet
mellem bane og egn dokumenteres.
I særskilt afsnit beskrives lokomotiver,
motorvogne og vognmateriel
med fotos og tegninger.

Brugerbedømmelser af Gjerrildbanen - en rejse gennem Norddjurs

  • Jens L. 25. April 2020

    Det er en god bog, om en privatbane, der ikke er der mere. Der er selvfølgelig en historie om før, under og efter banen. Det er godt og jeg skal selvfølgelig have set billeder og tekst gennem en masse gange endnu. Ingen tvivl om det. Asger Christiansen har både det med om banen og samtidig det med om oplandet, som er en forudsætning for banens tilblivelse, og der er også noget med helt almenlige menneskers gøren og laden.

    Det er skidt at man ikke ville køre noget stærkere, så man kunne have kørt ligeså hurtigt som bilerne, fra 1920!dengang (last-) bilerne begyndte at komme på landevejen. Banen skulle have moderniseret sporene og toggangen fra midt i tyverene. Persontogene skulle køre om dagen, med tættere mellemrum og godstogene skulle køre om natten og ikke omvendt. Ellers havde man måske kørt i dag.


Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.