Bag om Glasvinge
Glasvinge af Katrine Engberg er endnu en fabelagtig krimi
fra forfatteren bag Krokodillevogteren og Blodmåne.
Det er lørdag den 14. oktober: En sygeplejerske på Rigshospitalets
Hjertemedicinske Afdeling fylder en engangssprøjte med en overdosis af
hjertemedicinen, der hedder Ajmelin. Derefter injicerer hun en besværlig, ældre,
mandlig patient med dosen.
Seks dage tidligere: Liget af en nøgen kvinde bliver fundet
af et avisbud i Storkespringvandet på Strøget. Man kan se snitsår på hendes
håndled og i lysken. Spørgsmålet er nu, hvem ønskede, at hun skulle dø på denne
lidelsesfulde måde – og hvorfor?
Politiassistent Jeppe Kørner får sagen og skal opklare den
uden sin vanlige makker, Anette Werner. Anette Werner er på barselsorlov eller
det vil sige… det er hun ikke helt…
Efterforskningen på mordet fører parret dybt ind i
sundhedssystemet, hvor de pludselig befinder sig blandt behandlere som
patienter og mennesker, der er i besiddelse af enorm empati og sarte sjæle men
også med store ambitioner.
Samtidig burde Esther de Laurenti være godt i gang med at
skrive sin roman, men det er hun ikke. Hun lider af skriveblokering og
tungsind, og det bliver ikke bedre, da hendes bofælle og ven, Gregers,
indlægges på Riget.
Brikkerne falder på plads i denne indviklede og tragiske
sag, den 14. oktober, da ugen er omme, og sagen får en hæsblæsende finale – og det
ender ikke godt.
Glasvinge er Kathrine Engbergs tredje bog i serien om Krøner
og Werner, og læsere af de to første bøger vil da også kunne genkende ansigter
i persongalleriet i det tredje bind. Glasvinge kan sagtens læses enkeltstående,
da den har et selvstændigt plot. Med Glasvinge har Kathrine Engberg endnu
engang skabt en gribende krimi, der er mulig at lægge fra sig.
Vis mere