Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Kvinde på flugt fra meddelelse - David Grossman - Bog

Bag om Kvinde på flugt fra meddelelse

»En voldsomt besættende og dybt foruroligende læseoplevelse, en gave fra en af verdens største forfattere.« Jyllands-Posten »Man skal være varsom med prædikatet mesterværk. Men når det gælder David Grossmans israelske antikrigsroman, kan det ikke råbes højt nok.« Berlingske »Den er en fundamental og universelt vedkommende fundering over, hvorfor vi egentlig vil være her i verden, med al dens vildskab og urimelighed. Og godhed og skønhed.« Weekendavisen »Et uforglemmeligt kvindeportræt i en uforglemmelig roman.« Information »Uanset hvilket filter man ser romanen igennem - bibelsk, politisk, biografisk, litteraturhistorisk - gør den indtryk, men størst af alt er dog det præg, den sætter på læseren ved i talrige smukke, indlevende sætninger at indkredse den største frygt: at miste sit barn.« Kristeligt Dagblad ___ »Kvinde på flugt fra meddelelse« er en kærlighedshistorie og en beretning om Israel i krigens skygge. Men først og fremmest er det en frontberetning fra en familie, hvor ingen undgår følgerne af at leve i et land i permanent krigstilstand. I centrum står kvinden Ora, hvis søn har ladet sig genhverve til en stor militær operation. Da det går op for hende, at hun hvert øjeblik kan modtage meddelelsen om sønnens død, bliver hun grebet af frygt. Hun flygter fra sit hjem, og sammen med en tidligere kæreste begiver hun sig på en vandring gennem Israel, i den overbevisning, at sønnen ikke kan dø, hvis hun ikke er hjemme til at modtage meddelelsen om det. Under vandringen fortæller hun med stor intensitet sin egen og sønnens historie, som om selve fortælleakten vil holde ham i live. »Kvinde på flugt fra meddelelse« er blevet modtaget som en af vor tids store anti-krigsfortællinger, og under arbejdet med den mistede Grossman sin egen søn, der var i israelsk militærtjeneste. ___ David Grossman (f. 1954 i Jerusalem) er en af Israels mest fremtrædende forfattere. Han debuterede skønlitterært i 1982 og fik sit internationale gennembrud med »Den gule vind« i 1988.

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788776952808
  • Indbinding:
  • Hardback
  • Udgivet:
  • 2. April 2012
  • Udgave:
  • 2
  • Størrelse:
  • 166x247x48 mm.
  • Vægt:
  • 974 g.
  • 1-2 hverdage.
  • 26. September 2023
På lager

Normalpris

Medlemspris

Prøv i 30 dage for 45 kr.
Herefter fra 79 kr./md. Ingen binding.

Beskrivelse af Kvinde på flugt fra meddelelse

»En voldsomt besættende og dybt foruroligende læseoplevelse, en gave fra en af verdens største forfattere.« Jyllands-Posten

»Man skal være varsom med prædikatet mesterværk. Men når det gælder David Grossmans israelske antikrigsroman, kan det ikke råbes højt nok.« Berlingske

»Den er en fundamental og universelt vedkommende fundering over, hvorfor vi egentlig vil være her i verden, med al dens vildskab og urimelighed. Og godhed og skønhed.« Weekendavisen

»Et uforglemmeligt kvindeportræt i en uforglemmelig roman.« Information

»Uanset hvilket filter man ser romanen igennem - bibelsk, politisk, biografisk, litteraturhistorisk - gør den indtryk, men størst af alt er dog det præg, den sætter på læseren ved i talrige smukke, indlevende sætninger at indkredse den største frygt: at miste sit barn.« Kristeligt Dagblad
___

»Kvinde på flugt fra meddelelse« er en kærlighedshistorie og en beretning om Israel i krigens skygge. Men først og fremmest er det en frontberetning fra en familie, hvor ingen undgår følgerne af at leve i et land i permanent krigstilstand.

I centrum står kvinden Ora, hvis søn har ladet sig genhverve til en stor militær operation. Da det går op for hende, at hun hvert øjeblik kan modtage meddelelsen om sønnens død, bliver hun grebet af frygt. Hun flygter fra sit hjem, og sammen med en tidligere kæreste begiver hun sig på en vandring gennem Israel, i den overbevisning, at sønnen ikke kan dø, hvis hun ikke er hjemme til at modtage meddelelsen om det. Under vandringen fortæller hun med stor intensitet sin egen og sønnens historie, som om selve fortælleakten vil holde ham i live.

»Kvinde på flugt fra meddelelse« er blevet modtaget som en af vor tids store anti-krigsfortællinger, og under arbejdet med den mistede Grossman sin egen søn, der var i israelsk militærtjeneste.
___

David Grossman (f. 1954 i Jerusalem) er en af Israels mest fremtrædende forfattere. Han debuterede skønlitterært i 1982 og fik sit internationale gennembrud med »Den gule vind« i 1988.

Forlagets beskrivelse af Kvinde på flugt fra meddelelse

Oras søn, Ofer, som lige har overstået sin militærtjeneste, har frivilligt ladet sig genhverve i den israelske hær og er vendt tilbage til frontlinjen. Den fornyede frygt for sønnens skæbne er ved at drive Ora til vanvid. Uden nogen ide om hvordan hun skal kunne udholde ventetiden, beslutter hun sig for at rejse væk. Forlade sit hjem og sit liv. På den måde vil hun ikke være der, når militæret kommer for at fortælle hende om sønnens død. Hvis hun ikke er der, vil sønnen måske ikke dø. For hvordan kan en søn dø, hvis hans mor ikke er hjemme til at modtage meddelelsen om det?


Ora begiver sig ud på en vandretur med sin bedste ven og tidligere elsker. Med stor intensitet fortæller hun sønnens historie, som om selve fortælleakten vil beskytte ham og holde ham i live.



Mens David Grossman skrev Kvinde på flugt fra meddelelse blev han selv ramt af den samme følelse som sin hovedperson Ora: At hans roman kunne beskytte hans sønnen Uri, som på dette tidspunkt gjorde militærtjeneste. Hver gang Uri kom hjem på orlov, diskuterede de historien og Uri gav sin far nyttige oplysninger om militæret. Dette stod på over en længere periode og det virkede nærmest som om romanen havde en beskyttende kraft. Men i sommeren 2006 brød krigen mellem Israel og Hizbollah ud og Uri blev dræbt under en israelsk militæraktion mod Hizbollah, blot to dage efter at Grossman havde holdt en pressekonference sammen med sine forfatterkollegaer, Amos Oz og A.B. Yehoshua, hvor de opfordrede den israelske regering til at indgå våbenhvile med Hizbollah.



Grossman skrev Kvinde på flugt fra meddelelse færdig efter sønnens død. Den udkom i 2008 og modtog i 2010 De tyske Boghandleres Fredspris.



David Grossman (f. 1954) har læst filosofi og teatervidenskab på Hebrew University i Jerusalem. Han tilhører den israelske venstrefløj, er fredsaktivist og har offentligt kritiseret den israelske politik over for palæstinenserne. Sammen med sin familie har han deltaget i flere demonstrationer mod de israelske bosættere.

Brugerbedømmelser af Kvinde på flugt fra meddelelse



Find lignende bøger

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.