Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Mysteriet i Genbrugsen - Anna Grue - E-bog

Bag om Mysteriet i Genbrugsen

Hverdagen er ikke som den plejer i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. En række dødsfald finder sted blandt en flok frivillige medarbejdere. Politiet mener, at dødens indtræden på de ældre forekommer af naturlige årsager, men efterlønneren Anne-Maj Mortensen er overbevist om, at det ikke er årsagen. Hun går konsekvent i gang med at opklare sagen på egen hånd, hvilket er en større udfordring end forventet, da hun befinder sig midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, hundeopdragelse og havearbejde. Anne-Maj er stædig, og det viser sig nogle gange er være altafgørende.

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788711985663
  • Udgivet:
  • 27. Marts 2020
Leveringstid: Straks på e-mail

Beskrivelse af Mysteriet i Genbrugsen

Hverdagen er ikke som den plejer i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. En række dødsfald finder sted blandt en flok frivillige medarbejdere. Politiet mener, at dødens indtræden på de ældre forekommer af naturlige årsager, men efterlønneren Anne-Maj Mortensen er overbevist om, at det ikke er årsagen. Hun går konsekvent i gang med at opklare sagen på egen hånd, hvilket er en større udfordring end forventet, da hun befinder sig midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, hundeopdragelse og havearbejde. Anne-Maj er stædig, og det viser sig nogle gange er være altafgørende.

Forlagets beskrivelse af Mysteriet i Genbrugsen

En række dødsfald sker blandt en flok frivillige i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. Først ét, så et andet af de ældre mennesker mister livet. Politiet mener, det er af naturlige årsager, men den tror efterlønneren Anne-Maj Mortensen ikke på. Stædigt går hun i gang med selv at opklare sagen midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, hundeopdragelse og havearbejde.

Indhold

‘Mysteriet i Genbrugsen’ er første bog i en ny serie af Anna Grue, der er forfatter til blandt andet ‘Dan Sommerdahl-serien’ og ‘bøgerne Italiensvej og De voksnes rækker’. Anna Grue elsker selv hyggekrimier; ikke for lange, ikke for blodige, ikke for dystre. Den slags bøger, man finder i sommerhuse og læser i laser foran pejsen eller ude i hængekøjen. Sådan én besluttede hun sig for at skrive.

Brugerbedømmelser af Mysteriet i Genbrugsen

  • Krimiormen s. 12. Juli 2020

    https://www.krimiormen.dk/437535278

    ”Mysteriet i Genbrugsen” skrevet af Anna Grue er en kriminalroman som jeg fik tilsendt fra Tales.dk. På Tales.dk kan du købe bøger, spil og gaver. ”Mysteriet i Genbrugsen” er, udover at være en krimi, vanvittig morsomt skrevet.

    Hovedpersonen er Anne-Maj Mortensen, en lidt buttet, pensioneret lægesekretær i 60`erne. Anne-Maj er frivillig i den lokale genbrugsbutik ”Genbrugsen”. Anne-Maj har altid været alene med sin nu 40-årige datter Iben.

    Nu bor hun alene med den ruhårede gravhund Mortensen D. 3. Hver søndag kommer Iben og hendes 10-årige datter Didi hjem til Anne-Maj til middag og en snak om alt hvad der falder dem ind. Allermest Anne-Maj nysgerrighed på andre menneskers liv.

    En nysgerrighed, der snart får Anna-Maj til at undre sig over nogle underlige dødsfald blandt Genbrugsens frivillige medarbejdere. Godt nok er medarbejderne i den ældre ende af befolkningen, men det er alligevel mærkeligt, med de der dødsfald, synes Anne-Maj.

    Anne-Maj kan ikke glemme sin mistanke og henvender sig til betjenten Anders Hall. Anders lyder dog ikke som om han tager Anne-Majs henvendelse helt alvorligt. Han mener at Anne-Maj overreagerer. Anne-Maj beslutter sig for at, hvis ikke Anders vil høre på hende, så må hun selv gå i gang med at efterforske dødsfaldene og skaffe nogle beviser.

    Anne-Maj er vanvittig nysgerrig og har et gå-på-mod helt udover det sædvanlige. Det betyder også at det lykkes hende at komme mere end tæt på mennesker som hun ellers aldrig ville komme i nærheden af. Undervejs lykkes det Anne-Maj at risikere sit eget liv, da hun kommer lidt for tæt på sandheden.

    Samtidig har Anne-Maj sideløbende kampe i Genbrugsen for at vinde en plads i det ganske særlige hierarki der hersker i den lille genbrugsbutik. ”Mysteriet i Genbrugsen” er, som Anna Grue selv siger, en rigtig hyggekrimi.

    Plottet var temmelig overraskende. Der er ingen tvivl om at Anna Grues forfatterskab er i en ganske særlig liga. Men trods manglen på spænding så hyggede jeg mig gevaldigt i selskab med Nykøbing Sjællands egen Miss Marple aka Anne-Maj Mortensen.

    Jeg har læst de fleste af Anna Grues bøger i serien om Dan Sommerdahl, som nu også er blevet filmatiseret. Bøgerne om Dan Sommerdahl er bestemt i en helt anden genre end Anne-Maj Mortensen. Ikke desto mindre, vil jeg glæde mig til at læse endnu mere om den elskelige Anne-Maj Mortensen.

    ”Mysteriet i Genbrugsen” er hyggelig og ublodig og giver en vanvittig morsom beskrivelse af de karakterer der huserer i Genbrugsen og omkring Anne-Maj Mortensen generelt. Både hovedpersonen og de fleste øvrige karakterer er aldrende.

    Ja Karaktererne kunne såmænd være taget direkte ud af den virkelige verden, så troværdige er personerne. Faktisk synes jeg at det er overordentligt forfriskende at forfatteren er i stand til at skrive overraskende og nyt.

    ”Mysteriet i Genbrugsen” kan bestemt anbefales til dem der normalt ikke er til de mest indviklede, blodige, spændingsfyldte og grusomme krimier. Den giver bestemt et godt og troværdigt billede af menneskelige relationer. ”Mysteriet i Genbrugsen” er absolut en let læst krimi og får mine varmeste anbefalinger med på vejen.

    Vurdering: 4/6 Roser

    Krimiormen

  • Jane b. 3. Juni 2020

    En dejlig bog. Hyggelig og spænde man får et smil og tænker tilbage på Eng. Krimiserie

  • Dorte P. 21. Maj 2020

    Hyggelig ublodig krimi. Troværdige karakterer og det kunne næsten være sket i virkeligheden :-)

  • Mogens J. 20. Maj 2020

    Anna Grue kan bare det med at få tingene til at hænge sammen. Den lokale pensionist Anne-Maj lader sig ikke spise af, men fortsætter stædigt med at "efterforske". Som sædvanlig god personbeskrivelse.

  • Karen B. 13. Maj 2020

    Der er lidt for meget” blød hat” over plottet i bogen. Kan bedre lide plottet i Sommerdahl bøgerne. Ikke den bedste bog fra Anna Grues hånd

  • Marie P. 5. Maj 2020

    Udemærket bog men tager laang tid at komme igang med synes jeg. En hyggelig feel good roman vil jeg nok hellere kalde den hvor man følger folkene i genbrugsen og de historier og mysterier der så udspiller sig der. Ikke den bedste bog jeg har læst...

  • Birthe c. 1. Maj 2020

    Mysteriet i Genbrugsen er en hyggelig men meget lidt spændende fortælling om en lidt geskæftig kvinde, der i sin iver for at opklare mord i den genbrugs, hvor hun er frivillig, går i vejen for politiet og tager unødvendige risici. Bogen giver et udmærket billede af en stille og pensioneret tilværelse og af det ret store arbejde, der bliver lagt i genbrugserne, hvor der intrigeres løs blandt kvinderne , for at få de arbejdsopgaver, som de helst vil have. Man sad på intet tidspunkt på kanten af sin stol af spænding , hverken over hverdagsskildringen eller over krimi intrigen.

  • Lotte J. 28. April 2020

    Super bog som jeg har været rigtig glad for at have læst. Glæder mig til den næste bog i serien.


Find lignende bøger
Bogen Mysteriet i Genbrugsen findes i følgende kategorier:

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.