Bag om Pigen med det titianrøde hår
En revolver brager. Noget solidt rammer tæppet, og gulvet ryster – Hank Janson frygter, at det er ude med ham! I armene har han en smækker lille rødhåret dame, som tigger om hans beskyttelse og kærlighed, bag sig har han døren – og bag døren ...
Hank Janson er pseudonym for den engelske forfatter Stephen Daniel Frances, der gav hovedpersonen i sin populære serie af hårdtslående thrillere samme navn. Den første roman om Hank Jansons eventyr i England og USA‘s kriminelle underverden udkom i 1946, og bøgernes storhedstid fortsatte op igennem 1950‘erne, hvor de blev oversat til adskillige sprog og solgt i millioner af eksemplarer.
Hank Janson er en hårdkogt reporter, der ikke er bleg for at dykke ned i storbyens dystre underverden, hvor nådesløse gangstere, kæphøje håndlangere og hurtige damer lever efter gadens love – og ofte lader livet for dem.
Vis mere