Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Romaner

Hvis du er på jagt efter de bedste romaner, er du kommet til det rette sted. Nedenfor finder du et kæmpe udvalg af gode romaner. Romanen er den mest udbredte litterære genre i nyere tid, som er elsket af alle læsere. Det betyder, at vi har samlet et hav af disse bøger til dig her, uanset om du måske foretrækker enten historiske romaner, kærlighedsromaner eller grafiske romaner. Hvis du leder efter de bedste romaner fra 2018 eller 2019, findes de naturligvis også her. Kast dig over udvalget nedenfor eller hop længere ned på siden og bliv inspireret til din næste favorit roman.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lucinda Riley
    257,95 kr.

    EN UFORGLEMMELIG KÆRLIGHEDSHISTORIE I TO TIDSSPOR OM FAMILIE, HEMMELIGHEDER OG SKÆBNENS LUNER …Den unge skønhed Leah er født og opvokset i et simpelt, men hjertevarmt hjem i Yorkshire. Livet tager dog en dramatisk drejning, da hendes veje krydser den indflydelsesrige, men tvivlsomme Delancey-familie.Flere år senere lever Leah et liv i luksus som feteret fotomodel i Milano, London og New York. Men trods sit internationale jetsetliv langt fra Yorkshire kan hun ikke undslippe fortiden.Mørke kræfter kaster skygger over hendes liv, der på gådefuld vis er forbundet med den tragiske historie om to unge søskende i Polen under Anden Verdenskrig.Årtiers familiehemmeligheder og en skæbnesvanger profeti truer alt, hvad Leah har kæmpet for at opnå gennem et helt liv, og hun må nu kæmpe for at gøre sig fri af fortiden og trodse den skæbne, som synes at være skrevet i stjernerne.I Den skjulte skønhed tager bestsellerforfatteren Lucinda Riley os med fra et krigshærget Europa i 1940’erne til nutidens glamourøse jetsetliv i New York.

  • af Barbara Kingsolver
    144,95 - 250,95 kr.

    Damon Fields bliver født på badeværelsesgulvet i en trailerpark i det sydvestlige Virginia i slutningen af 1980'erne. Hans enlige teenagemor har rustet sig til at føde med en blanding af alkohol og stoffer. Mens hun ryger ind og ud af afvænningsklinikker, ryger Damon, der snart får kælenavnet Demon, ind og ud af systemet og diverse plejefamilier. Da han får en knæskade, truer misbrugsmønstret med at gentage sig, og han får brug for sin kampgejst, sin charme, sin humor og sin ukuelige overlevelsesevne for at kunne klare det liv, der venter ham."Demon Copperhead" er en medrivende dannelsesroman, der strækker sig fra 1980’erne til i dag. Det er en episk fortælling om kærlighed, tab og alt derimellem, og en gribende beretning om det fattige udkants-USA, hvor opioiderne flyder frit, og hver dag er en kamp for overlevelse. ”Måske den bedste roman i 2022. Lige dele morsom og hjerteskærende. Det er fortællingen om en ukuelig dreng, som ingen vil have, men som læserne vil elske.”Washington Post

  • af Hannah Grace
    177,95 kr.

    Han er det eneste, hun ikke havde planlagt …Anastasia Allen har drømt om at deltage i OL, lige siden hun begyndte til kunstskøjteløb som femårig. Hun har knoklet sig til et universitetslegat, og nu må intet komme i vejen for hendes kvalifikation til Team USA.Nathan Hawkins er anfører for universitetets ishockeyhold. Et ansvar, som hviler tungt på hans skuldre, men han har aldrig mødt en forhindring, han ikke kunne overkomme … Det skulle da lige være at samarbejde med den stædige kunstskøjteløber, holdet skal dele skøjtehallen med næste semester.Anastasia er på ingen måde tilfreds, og det bliver ikke bedre, da hendes partner kommer til skade, og hun akut mangler nogen at træne med. Den eneste, der kan træde til, er Nathan, fyren som irriterer hende grænseløst.Men de har intet valg, og det er ikke bare isen, der slår gnister, når Nathan skifter hockeystaven ud med en kropsnær trikot … ”Icebreaker fik mig til at smelte fra top til tå.” – New York Times-bestsellerforfatter Elena Armas”Hannah Grace blander med succes humor, drama og erotik - og bogen er lydefrit oversat.” – Lektørudtalelse

  • af Ella Carey
    164,95 kr.

    Den internationale bestsellerforfatter Ella Carey er tilbage med en gribende fortælling om tab og håb, venskab og kærlighed.Året er 1946 og i efterkrigstidens Tyskland har Kate Mancini fået en chance som krigsreporter i en mandsdomineret verden. Men cheferne og befolkningen derhjemme vil høre sejrshistorier, og den virkelighed Kate oplever er en helt anden, hvor uskyldige familier prøver at genopbygge et liv i ruinerne af deres hjem. En stum, forældreløs pige kommer til at symbolisere al krigens elendighed for Kate, og hun ved, at hun må redde dette barn. Med hjælp fra hendes flotte kollega, Rick Shearer, finder de et sikkert hjem til barnet, før de selv kan vende tilbage til New York.Men efterkrigstidens New York, hvor alle forventer at finde kommunister blandt deres naboer, er ikke et sikkert sted, og pludselig er Kates eneste håb et tavst barns vidnesbyrd.Berlins tavse barn er andet bind i trilogien om stærke kvinder i krigstid og en mandsdomineret verden.

  • af Lisa Aisato
    157,95 - 287,95 kr.

    Ingen illustrerer menneskers frygt, håb og drømme som Lisa Aisato. I bogen ”Livet – illustreret” har hun samlet sine bedste illustrationer – både klassikere og helt nye – og skrevet en livsbekræftende tekst om det liv, som vi alle forsøger at mestre. Kærlighed, sorg, tvivl og stor glæde bliver skildret i Aisatos særegne stil, som rører os i vores inderste. Bogen er inddelt i seks kapitler med illustrationer og tekster fra livets stadier: Barndommen – den åbne og nysgerrige tid, hvor sommeren var grønnere og vinteren hvidere. Ungdomstiden – med sine følelsesstorme, livsafgørende øjeblikke og berusende venskaber. Voksenlivet med nyt ansvar og valg, der skal tages. Familielivet med kaos, tidspres og en stærk kærlighed. Det midaldrende liv med ro, stabilitet og nye muligheder. Og til slut alderdommen med livserfaring, sorg og stor frihed. Lisa Aisato er en af Norges mest anerkendte illustratorer. Hun har selv skrevet og illustreret seks børnebøger, blandt andet En fisk til Luna (dansk udgave 2015) og Ib er et æg (dansk udgave 2014). ”Livet – illustreret” var i 2019 den næstmest solgte bog i Norge, og i efteråret lå den flere uger nummer 1 på bestsellerlisten. Det samlede oplagstal er p.t. oppe på 120.000, og bogen er solgt til oversættelse i 10 forskellige lande. Bogen vandt desuden Bokhandlerprisen 2019. ”Livet – illustreret” er et smukt og imponerende værk, der egner sig som gave til barnedåb, konfirmationer, studenterfester, bryllupper og andre markeringer af livets milepæle.

  • af Jesper Wung-Sung
    180,95 - 222,95 kr.

    ”Se, så blev jeg født!”I Jesper Wung-Sungs roman om H. C. Andersen får - eller tager - den store forfatter selv ordet. Vi følger ham fra da han bliver født i et lille hus i Odense i 1805 til han som 14-årig rejser den lange og trange vej til København i håbet om, at nogen dér vil opdage hans talent for at synge og optræde, så han kan opnå den storhed, han ved venter på ham ude i verden. Han er en grim ælling, plaget af tvivl og håbløshed, men samtidig løftet af sin ukuelige tro på, at verden vil ham det godt.Jesper Wung-Sung har til romanen lånt et væld af citater fra H.C. Andersen, ligesom skrivestilen bruger særlige karakteristika fra hans skrift. Jo mere man ved om H.C. Andersens liv og forfatterskab, desto mere vil man genkende – men samtidig er romanen også en universel coming of age-historie: Et barn vokser op i provinsen, og snart er denne verden ikke stor nok, barnet er blevet et ungt menneske, der længes væk, og må rejse til den store by for at fødes på ny – som den skabning han nu vil være.Og så selvfølgelig alligevel ikke et hvilket som helst barn: Dette er Hans Christian Andersen! Både i egen og andres bevidsthed så aparte – tårnhøj og kropumulig, til grin og alligevel altid på udkig efter en scene at optræde på – at det efterlader alle hovedrystende målløse: hvilket underligt barn!

  • af Tove Ditlevsen
    151,95 kr.

    Samlet genudgivelse som vendebog af to af Tove Ditlevsens ikoniske digtsamlinger.Pigesind er Tove Ditlevsens kendte og elskede debutdigtsamling fra 1939, der med sine 32 digte udforsker hele følelsesspektrummet: fra det triste og ulykkelige til en munter og naiv hverdagsoptimisme, og som stadig anses for et af hendes hovedværker. I Kvindesind, der udkom første gang i 1955, spejder den modne kvindes længselsfuldt tilbage mod ungdommen og uskylden.Nu genudgives de to ikoniske digtsamlinger som en vendebog i en smuk lærredsindbinding. Bogen er med de originale illustrationer af Arne Ungermann på omslaget.

  • af Mathilde Walter Clark
    167,95 - 215,95 kr.

    DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”. Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier.

  • af Theis Ørntoft
    147,95 - 227,95 kr.

    Dokumentaristen Rhea, coachen Miriam og gymnasielæreren Joel kæmper hver især med at finde retning og formål i et Danmark præget af lige dele privilegier og undergangsfornemmelser. Da deres morfar Ernst dør, samles de tre søskende til hans begravelse i Søhøjlandet. Det bliver startskuddet til en vidtforgrenet fortælling om kærlighed, om forholdet mellem natur og kapitalisme, om guld, sølv, marmor, ler og olie og om Vestens langsomme undergang – men frem for alt om en familie i tre generationer, som er forbundet på tværs af tid og rum på måder, de ikke selv er klar over. JORDISK er en slægtsroman om de grundstoffer, som udgør et menneskeliv, og om de kræfter, der binder os sammen med hinanden, med samfundet, med jorden og med universet.

  • - Djengis Khan (1)
    af Conn Iggulden
    72,95 - 117,95 kr.

    Første bind i Conn Igguldens nye historiske romanserie følger den unge Temüdjiin, der efter faderens død, efterlades til sultedøden på de mongolske stepper, forrådt af sin fars nærmeste rådgivere. Men Temüdjiin overlever, og i 1206 kan han påberåbe sig rangen som Djengis Khan. En verdenshersker kan begynde sit erobringstogt.

  • - En lægeroman
    af Nina Lykke
    118,95 - 189,95 kr.

    Med denne roman får betegnelsen ”lægeroman” en helt ny betydning: Elin er flyttet ind på sit lægekontor, hvor patienterne kommer strømmende dagen lang med alle deres skavanker, lidelser og andre dårligdomme. Hun har været praktiserende læge i tyve år. Mindst lige så længe har hun været gift med Aksel. Men før Aksel var der Bjørn, som pludselig dukkede op på Facebook, og som har vendt op og ned på alting.Nu bor Elin på lægecenteret og må gemme sig for vagterne, når de går deres aftenrunder. Ovre i hjørnet står plastikskelettet Tore og griner ad hende. Og hjemme i rækkehuset sidder Aksel og raser – hvis han da ikke er gået i seng med den nyskilte naboveninde Gro.Næste! er en roman om selvindsigtens forbandelser og fornægtelsens velsignelser.For den modtog den norske forfatter Nina Lykke Brage-prisen, Norges største litterære pris. Romanen er solgt til udgivelse i indtil videre 10 lande. 

  • - Djengis Khan (3)
    af Conn Iggulden
    72,95 - 117,95 kr.

       Djengis Khan har forenet de mongolske stammefolk til én nation, og han har sejret i den lange krig mod kineserne - stammefolkenes arvefjende gennem mere end tusind år. Nu marcherer han med sin enorme hær langt mod vest for at kæmpe i de muslimske områder i Centralasien, hvor hans udsendinge har været under angreb. Områderne er under Shah Mohammeds herredømme, og den mongolske hærfører og hans folk må stå ansigt til ansigt med en fjende langt mere magtfuld, end de har mødt hidtil. Samtidig må han kæmpe på de indre linjer; hans sønner er splittede af indbyrdes magtkampe og Djengis må vælge mellem dem, inden de ødelægger det, han har bygget op.   Knogler i sandet er tredje bind i Conn Igguldens dramatiske romanserie om den mongolske fyrste Djengis Khan og hans efterkommere. Et familiedynasti som i 1200-tallets skabte det største imperium, verden endnu har set – fra Stillehavet i øst til Donau i vest.   ”Denne episke fortælling om en historisk helt er fortalt med kraft og nerve … Læs bogen før Hollywood tager over.” - Daily Express

  • af Colleen Hoover
    94,95 - 117,95 kr.

    'Det begynder med os' starter, hvor 'Det ender med os' sluttede. Colleen Hoover fortsætter historien om Lily og Ryle og ikke mindst fanfavoritten Atlas, hvis historie vi endelig hører. Colleen Hoover er ikke mindre end et viralt fænomen på bl.a. TikTok. Hashtagget for Det ender med os alene (#itendswithus) har rundet 1,1 mia views, og selvom Det begynder med os endnu ikke er udkommet i USA (18. oktober) er hashtagget (#itstartswithus) allerede meget populært - 70,5 mio views siden den blev offentliggjort i midten af februar.

  • - Djengis Khan (4)
    af Conn Iggulden
    72,95 - 117,95 kr.

    Djengis Khan er død, men legenden om ham, og det han har skabt, lever videre. Hans hær er samlet i Kara Kum for at sværge troskab til hans søn og arving Ogedai. Men striden om tronen i Søvets rige er ikke afgjort. En borgerkrig er ved at bryde ud, og Ogedais bror Chagatai forsøger at tage magten ved et kup. Ogedai må tage en beslutning, der vil ændre historien gang for altid ...SØLVETS RIGE er fjerde bind i Conn Igguldens medrivende romanserie om den mongolske fyrste Djengis Khan og hans efterkommere. Et familiedynasti, som i 1200-tallet skabte det største imperium, verden endnu har set - fra Stillehavet i øst til Donau i vest.

  • - Djengis Khan (5)
    af Conn Iggulden
    72,95 - 117,95 kr.

    Femte og sidste bind i Conn Igguldens dramatiske romanserie om Djengis Khan og hans efterkommere.Denne gang om Kubilai Khan, Djengis Khans barnebarn.

  • - Beretning om et kvindedrab
    af Niels Frank
    118,95 - 227,95 kr.

    Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster, Elin. Knap tre måneder tidligere har Elin forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på.Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32, og så ved han, at det er gået galt.FANDEN TAGE DIG af Niels Frank er beretningen om tiden op til drabet og om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er  så forbandet forudsigeligt.

  • - En livline for dig med kærestesorg
    af Maria Jencel & Pelle Peter Jencel
    118,95 - 207,95 kr.

    112 for knuste hjerter fører dig igennem kærestesorgens fire faser: chok, sorg, bearbejdning og styrke. Ved hjælp af Pelle Peter og Maria Jencels personlige fortællinger samt gode råd, der bygger på deres erfaringer og forskning om, hvad der sker i kroppen og sindet, guider bogen dig gennem de svære følelser og ud på den anden side, hvor alt bliver godt igen. Måske endda bedre end før kærestesorgen. Bogen rummer både akut hjælp til den chokramte og hjælp til den, der vil lære og blive stærkere af sit brud og finde en ny vej i livet.Pelle Peter & Maria Jencel er begge radioværter. De er også gift. Inden de mødte hinanden, var de begge ramt af dyb kærestesorg. Parret har skrevet den bog, de begge savnede, da de fik deres hjerter knust. Bogen er illustreret af K. Luna Zuniga

  • af Valérie Perrin
    273,94 kr.

    Bogen 'Tre' er en fascinerende roman skrevet af den talentfulde forfatter Valérie Perrin. Udgivet i 2023, er denne bog en ny tilføjelse til den litterære verden, der formår at fange læserens opmærksomhed fra første side. Bogen er en del af genren moderne litteratur, hvilket afspejles i Perrins unikke skrivestil og evne til at skabe komplekse karakterer, der resonerer med læseren. 'Tre' er en bog, der udforsker de mange aspekter af livet gennem en række forskellige perspektiver, hvilket gør den til en berigende læseoplevelse. Denne bog er udgivet af Alpha Forlag, en anerkendt forlægger, der er kendt for at udgive kvalitetsbøger. Vi anbefaler 'Tre' til alle, der er på udkig efter en dyb og tankevækkende læseoplevelse.

  • - Djengis Khan (2)
    af Conn Iggulden
    72,95 - 117,95 kr.

    Andet bind i det ambitiøse og dramatiske fembindsværk om en af verdenshistoriens største krigere: Den mongolske fyrste Djengis Khan og hans familiedynasti, der i 1200-tallet skabte det største imperium, verden endnu har set ...Bogen er en farverig og overbevisende historisk roman til alle, der tør stå ved den indre drengerøv.

  • af Mathilde Walter Clark
    72,95 - 87,95 kr.

    "Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...”I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

  • af Charlie Mackesy
    197,95 kr.

    Discover the very special book that has captured the hearts of millions of readers all over the world. 'A wonderful work of art and a wonderful window into the human heart' Richard CurtisA book of hope for uncertain times. Enter the world of Charlie's four unlikely friends, discover their story and their most important life lessons.The boy, the mole, the fox and the horse have been shared millions of times online - perhaps you've seen them? They've also been recreated by children in schools and hung on hospital walls. They sometimes even appear on lamp posts and on cafe and bookshop windows. Perhaps you saw the boy and mole on the Comic Relief T-shirt, Love Wins? Here, you will find them together in this book of Charlie's most-loved drawings, adventuring into the Wild and exploring the thoughts and feelings that unite us all.

  • af Ann Patchett
    144,95 - 236,95 kr.

    En stemningsmættet og gribende fortælling om båndet mellem to søskende, deres barndomshjem og en fortid, der ikke vil slippe dem.Efter 2. verdenskrig opbygger Cyril Conroy et ejendomsimperium og løfter sin familie fra fattigdom til rigdom. Han køber Det Hollandske Hus, en overdådig ejendom udenfor Philadelphia. Ment som en overraskelse til sin hustru bringer huset ulykke over familien, og alle dem, Cyril elsker, begynder at gå i opløsning.Historien fortælles af Cyrils søn Danny, som, sammen med sin skarpt iagttagende søster Maeve, bliver sendt i eksil fra deres barndomshjem af deres stedmor. De to velhavende søskende bliver kastet tilbage til den fattigdom, deres forældre var sluppet fri af, og de finder ud af, at de kun har hinanden at stole på.Det hollandske hus er et mørkt eventyr om to begavede mennesker, der ikke kan slippe fri af deres fortid. Trods alle ydre tegn på succes er Danny og Maeve kun rigtigt trygge, når de er sammen. Gennem hele livet vender de tilbage til historien om, hvad de mistede, men da de til sidst bliver tvunget til at konfrontere de mennesker, der svigtede dem, bliver forholdet mellem bror og søster udsat for sin ultimative test.

  • af Katrine Wessel
    122,95 kr.

    Fredrik Winther & Emma Moen er begge flyttet til Kristiania. Emma i et forsøg på at undslippe sin fortid, og Fredrik med et ønske om at flygte fra det tunge ansvar som arving til Wintherdynastiet. Begge forsøger at skabe sig et nyt og bedre liv, men da deres veje krydses, blusser kærligheden frem på ny.Emmas bog er niende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

  • - Century-trilogien 2
    af Ken Follett
    164,95 kr.

    Følg personerne fra GIGANTERNES FALD og deres børn i de dramatiske år omkring 2. verdenskrig. En storslået historisk fortælling fortalt gennem gribende familieskæbner, om kampen for frihed og demokrati, om krig og kærlighed.  VERDENS VINTER er andet bind i Ken Folletts store trilogi om det 20. århundrede fortalt gennem fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Børnene fra GIGANTERNES FALD er nu næsten voksne, og vi følger dem og deres forældre i årene omkring Depressionen, Den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig - tæt på magtens centrum, på slagmarkerne og i kampen for overlevelse hjemme i byerne. Follett fortæller igen levende og engageret om de store verdenshistoriske begivenheder gennem en række gribende skæbner, som mødes og skilles, krydser hinanden på tværs af kontinenter og er med til at præge historiens gang.

  • - Century-trilogien 1
    af Ken Follett
    164,95 kr.

    Storslået historisk underholdning fra forfatteren til de to store bestsellere JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN.GIGANTERNES FALD er første del i en stor trilogi om det 20. århundrede og handler om tiden omkring 1. verdenskrig og den russiske revolution, om kvinder og mænd, om kærlighed og fjendskab.I januar 1914 mødes Englands kong George V med en gruppe fremsynede og indflydelsesrige unge mænd fra Europa og USA for at høre, hvad de tænker om verdenssituationen. Internationale spændinger bliver luftet, men der er ingen i selskabet, der har fantasi til at forestille sig, at et skud i Sarajevo knap et halvt år efter vil udløse en krig i Europa, der forvandler ven til fjende, og hvor selskabets unge mænd kommer til at kæmpe på hver sin side.I GIGANTERNES FALD fortæller Ken Follett om fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Vi følger dem fra Washington til Skt. Petersborg, fra snavs og fare i kulminerne til herresædets skinnende lysekroner, fra magtens korridorer og ind i soveværelserne. Årene omkring 1. verdenskrig er i centrum her i første bind, og Follett fortæller detaljeret og medrivende om det storpolitiske spil op til krigens udbrud, om den russiske revolution og kampen for kvinders stemmeret. Om livet i skyttegravene, om kærlighed mellem høj og lav – og om elskende, der skilles fra hinanden. ****** "Ken Follett kan sit kram," - Jyllands-Posten****** "Ken Folletts nye bog er suveræn," - Børsen

  • af Matias Faldbakken
    137,95 - 189,95 kr.

    Den ensomme Oskar arbejder på Aud og Olav Blums mølle mod kost og logi. En dag finder han et barn i skoven, en utæmmet unge, som han tager med hjem. Barnet er lille af vækst og stum, men i Oskars varetægt begynder det at vokse."Stakkel" er en fabel om kærlighed og en coming-of-age historie. Den er fantasifuld, sprogligt sprudlende og blander passion og ironi. Fortællingen skifter mellem realisme, satire, romance og folkeeventyr og spænder over flere historiske tidsperioder. En original, underholdende og fængslende roman om ensomhed, isolation og omsorg. Om forfatteren: Matias Faldbakken (f. 1973, Hobro) er en af Norges mest kritikerroste forfattere og billedkunstnere. Hans kunstværker er repræsenteret på førende internationale gallerier. I 2017 udkom The Hills, og i 2020 udkom romanen Vi er fem, der fik Kritikerprisen og P2-lytternes romanpris.

  • - Bog 1
    af Ana Huang
    174,95 kr.

    Dante Russo er millionær, CEO og ungkarl. Dante Russo har aldrig mistet kontrollen. Indtil nu.Han bliver afpresset og tvunget til at gifte sig. Dante vil gøre alt for at blive fri igen. Han vil destruere de kompromitterende beviser, ødelægge ægteskabet.Vivian Lau er den perfekte kvinde. Arving, smuk og charmerende. Og datter af Dantes værste fjende.Hun siger ja til Dante. Af pligt, for familien.Det var aldrig meningen, Vivian skulle falde for sin ægtemand.Og nu vil han ikke slippe hende.Pressen skriver:"Jeg var fanget fra første side og helt til den sidste ... virkelig underholdende og umulig at give slip på." — Voresbogreol.dk

  • af Ali Hazelwood
    117,95 kr.

    A dangerous alliance between a Vampyre bride and an Alpha werewolf becomes a love deep enough to sink your teeth into in this new paranormal romance from the New York Times bestselling author of The Love Hypothesis. Misery Lark, the only daughter of the most powerful Vampyre councilman of the Southwest, is an outcast - again. Her days of living in anonymity among the Humans are over: she has been called upon to uphold an historic peacekeeping alliance between the Vampyres and their mortal enemies, the Weres, and sees little choice but to surrender herself in the exchange - again . . . Weres are ruthless and unpredictable, and their Alpha, Lowe Moreland, is no exception. He rules his pack with absolute authority, but not without justice. And, unlike the Vampyre Council, not without feeling. It's clear from the way he tracks Misery's every movement that he doesn't trust her. If only he knew how right he was . . . Because Misery has her own reasons to agree to this marriage of convenience, reasons that have nothing to do with politics or alliances, and everything to do with the only thing she's ever cared about. And she is willing to do whatever it takes to get back what's hers, even if it means a life alone in Were territory . . . alone with the wolf. Praise for The Love Hypothesis 'Contemporary romance's unicorn: the elusive marriage of deeply brainy and delightfully escapist.' Christina Lauren, New York Times bestselling author of The Unhoneymooners 'Funny, sexy and smart.' Mariana Zapata, New York Times bestselling author 'I couldn't put it down. Highly recommended!' Jessica Clare, New York Times bestselling author 'Pure slow-burning gold with lots of chemistry.' Popsugar 'A beautifully written romantic comedy with a heroine you will instantly fall in love with.' Elizabeth Everett, author of A Lady's Formula for Love

  • af Katrine Wessel
    147,95 kr.

    En æra nærmer sig sin afslutning i den storslåede finale til Katrine Wessels elskede Winther-serie. I toget mod Trondhjem sidder Emma Moen, der netop er vendt hjem fra Amerika, og drømmer om at finde et sted at høre til. Undervejs indleder hun en samtale med en charmerende ungkarl og en frimodig kunstmaler, som begge har tætte bånd til den berømte Wintherfamilie. Deres veje krydses på ny, da de ankommer til Trondhjem for at overvære kroningen af det nye kongepar. Byen emmer af glæde og festivitas, og mens nationen hylder sin arv, vikles Fredriks og Emmas skæbner sammen igen. Kan kærligheden denne gang overvinde traditionerne? Størst af alt er ellevte og sidste bind i fortællingen om WINTHER DYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900- tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve.

  • af Helle Helle
    143,94 - 197,95 kr.

    Hafni fortæller... at hun skal skilles. Hun ringer fra en rasteplads til romanens egentlige fortæller. Men det er kun Hafni, der taler. Hun har planlagt at fejre sin skilsmisse med en såkaldt smørrebrødsrejse fra Roskilde over Ringsted, Korsør, Nyborg, Svendborg, Faaborg, og via Bøjden-Fynshav slutteligt til Gråsten for at indtage det store sønderjyske kaffebord. Det var hensigten, at turen skulle tage 8 dage. Den ender med at vare cirka en måned. Nu ringer Hafni så for at fortælle, hvad der er gået galt undervejs. Hun siger: Jeg vil ikke være mig. Jeg vil lave mig selv om. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal lave mig selv om.Om forfatteren:Helle Helle er født i 1965. Hun har modtaget Kritikerprisen, P.O. Enquists Pris, De Gyldne Laurbær, Holbergmedaljen, Det Danske Akademis Store Pris og Montanas Litteraturpris. Hendes bøger er oversat til 22 sprog.

Romanen

Roman dækker bredt, og kan betegnes som en hovedgenre til flere forskellige undergenrer. Romanen er en af de mest udbredte litterære genre i nyere tid, da den netop dækker over enorm mange underkategorier. Genren skildrer en længere fiktiv fortælling, som kan omhandle alt lige fra eventyrlige og romantiske karakterer til historie og grafiske fortællinger. Romanen adskiller sig fra sagaen ved at have et større fokus på menneskers liv samt skæbner og dets udvikling og kan ofte strække sig over en lang årrække, imens historien foregår mange steder på samme tid. Romanens fokus kan variere fra ydre begivenheder og miljøskildringer til det sjælelige og karakterudvikling. Dette medfører at læseren bedre kan følge med i karaktererne og identificere sig med deres udfordringer, de står overfor i historien. Læseren får desuden et bedre overblik og kan snuppe de små detaljer, som ikke nødvendigvis bliver opfanget i novellen. Hvis du er ny i roman universet skildrer genren typisk mellem den fortalte tid og fortælletid. Den fortalte tid er den tid historien foregår over, mens fortælletiden er det tidsrum som der fortælles i. Der er desuden normalt én hovedperson i en roman, som oftest beskrives via en 1. persons- eller 3. personsfortæller. Hvis du ligesom os synes at romanen lyder spændende at læse, så rul op og bliv inspireret af vores flotte udvalg. Det kan være du allerede nu har en god roman fra 2019 på ønskelisten?


Historiske romantiske romaner

Der findes utrolig mange romantiske romaner gennem tiden, så hvis du er på udkig efter historiske romantiske romaner, så er du kommet til det rette sted. Disse historiske romantiske romaner kan få dig til at glemme tid og sted og nyde de bedste romantiske romaner. Der findes mange serier som indeholder en række historiske romantiske romaner, som kan findes i udvalget ovenover. Det kan blandt andet være Familien Bridgerton serien, som er fortællingen om intriger, kærlighed og kvindernes status og rolle i starten af 18-tallet. Hvis du allerede har læst den populære serie og var helt vild med denne, så kan vi hos Tales varmt anbefale Stolthed og fordom af Jane Austen, som ligeledes er en historisk romantisk roman som foregår i starten af 18-tallet. 
Find et hav af spændende historier her på siden, uanset om du er på jagt efter danske romaner, engelske romaner eller på dit eget foretrukne sprog. 


Kærlighedsromaner

Hvis du leder efter en god roman at forelske dig i, hvad er så et bedre alternativ end en kærlighedsroman? Dyk ned i vores udvalg af romaner om kærlighed i alle dens kategorier, hvor der med sikkerhed er en, der falder i din smag. Vi har et hav af kærlighedsromaner, uanset om du er på jagt efter de sørgelige eller romantiske romaner, men også hvis du hellere vil læse om dramatiske tragedier. Med vores bøger kan de store følelser få frit spil, og hvis du bliver mere rørt af romaner på engelsk, så kan de alle nemt findes her. 


Grafiske romaner

Den grafiske roman betegnes på dansk som en længere tegneserie-fortælling med en sammenhængende historie. Bogen kan ligeledes beskrives som en tegnet roman. Den grafiske roman adskiller sig fra normale børne- og trivialtegneserier ved at være en længere fortælling, men bruges i en bredere betydning om litterære, kunstneriske eller seriøse tegneserier. Denne genre har derfor ofte en mere seriøs fortælling, og i modsætning til børnetegneserier, henvender den grafiske roman sig til den mere modne og alvorlige læser. Længden på disse bøger ligner i øvrigt også den normale roman, og er dermed mere dybdegående med flere sidehistorier og konflikter. Udadtil kan den grafiske roman derfor godt ligne en traditionel tegneserie, da disse indeholder en række fællestræk. Hvis du i dine yngre dage var til børnetegneserier og er vild med dens opbygning og karaktertræk, men er blevet ældre og leder efter et godt og mere voksent alternativ, så er den grafiske roman et perfekt valg til dig. Hvis du derimod blot elsker den traditionelle roman, men er kørt fast i de samme vaner, så er den grafiske roman også et fantastisk alternativ til det. Er de danske romaner favoritten hos dig, så hop op og bliv inspireret. 

Gå på opdagelse i vores helt eget bogunivers og find din næste roman hos tales.dk. Det kan kan være en ældre men god roman fra 2018 eller 2019 eller en af vores helt nye i vores sortiment, som skal på din næste ønskeliste. Rigtig god læselyst! 

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.