Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En guide til, hvordan du stopper følelsesmæssig forurening på jobbet
    af Rikke Østergaard
    227,95 kr.

    Når vi taler om stress, taler vi ofte om for højt arbejdspres, men i virkeligheden handler det langt oftere om det udefinerbare, som vi ikke kan sætte ord på. Nemlig, at arbejdspladsen er følelsesmæssigt forurenet.Når vi har en dårlig dag, ved vi som regel godt, at det har en indvirkning på dem, der er omkring os. Det farlige ved følelsesforurening er, når vi ikke er bevidste om, hvor meget vores humør påvirker og forurener andre menneskers hverdag, og vi heller ikke ved, hvad vi skal gøre ved, når andre forurener vores dag. Ansvaret for at skabe et godt arbejdsmiljø ligger hos både ledere og medarbejdere. Men lederen har altid det største ansvar. Igennem bogen optræder Preben i skikkelse af mange forskellige personer i mange forskellige situationer, så Preben er ikke én bestemt person. Han er i os alle sammen. Han kan være en medarbejder, din chef, hvem som helst, der lige netop den dag gør, at du kommer i dårligt humør. Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben ... giver dig gode råd til, hvordan du både som medarbejder og leder kan stoppe den følelsesmæssige forurening. Det handler om, hvordan vi kan stoppe smitten af dårlig stemning, brok og stress og ændre det til trivsel, motivation og produktivitet, for følelsesmæssig forurening kan ses på alle barometre. Også på bundlinjen. Det handler ikke om at ekskludere Preben, men om hvordan vi får Preben med til festen på arbejdet.

  • af Morten Elsøe & Anne Gaardmand
    167,95 kr.

    Du bliver i bogen ‘Madro’ introducerede til et hav af gode råd og effektive strategier, til at kunne håndtere og sikre sunde og naturlige madvaner til dine børn helt uden stress. Hos børnefamilier er der oftest en tendens til, at børnene på ingen måde er enige med forældrene om hvornår, hvordan og hvad der skal spises. Hvad stiller man så op, når børnefamiliers rolige og hyggelige måltider ved middagsbordet udvikler sig til store og unødvendige diskussioner? Når børnene nægter at spise deres grøntsager og i stedet spiser for meget af det, de normalt ikke bør spise for meget af? Og hvis børnene fornemmer, at man forsøger at ændre deres spisning, resulterer det oftest med sure miner eller i uendelige diskussioner. Ifølge Morten Elsøe og Anne Gaardmand lider alt for mange danske børnefamilier af madstress, da der hver dag kræves et stort energiforbrug hos forældrene, som ellers ville kunne være helt unødvendigt. Bogens forfattere har begge en ernæringsfaglig baggrund, men arbejder i dag hovedsageligt med adfærdspsykologi og vaneændringer. Her giver de ud fra også deres egne erfaringer og oplevelser ved at være forældre konkrete og nyttige værktøjer til, hvordan man undgår disse evige kampe og frustrationer som nemt kan opstå hos mange børnefamilier. De fortæller i ‘Madro’ om de mest almindelige madfælder, der kan give madstress og hvilke tips og tricks der kan bruges til at give børnene lyst til at smage og udforske alt slags mad, alt lige fra broccoli og fisk til chokolade gennem legelyst, nysgerrighed og kreativitet. 

  • - Hvordan den nye moral gør de unge psykisk syge
    af Christian Hjortkjær
    112,95 - 147,95 kr.

    Vi er gået fra forbudssamfund til påbudssamfund, fra regler til idealer. Det er egentlig ikke, fordi de unge har gjort noget forkert, de har bare aldrig gjort nok. Derfor er det heller ikke længere skylden, men skammen og utilstrækkeligheden, der fylder i dag.Utilstrækkelig er skrevet til de pligtopfyldende og samvittighedsfulde unge, der forsøger at gøre det godt, men som alligevel siger ”Det er min egen skyld”. Til den skoleudmattede, for hvem intet er godt nok, hvis bedre er muligt. Til dig, der føler dig forkert, selvom du forsøger at gøre alting rigtig.Derfor er Utilstrækkelig er samtidig velegnet for enhver forælder eller underviser, der arbejder med unge, og som ønsker en bog, der ikke kun taler om den unge, men direkte til den unge.

  • af Troels W. Kjær
    159,95 - 207,95 kr.

    I Gik Einstein til fitness? præsenterer hjerneforsker Troels W. Kjær den nyeste forskning inden for, hvordan fysisk træning påvirker hjernen, og guider dig til bl.a. at holde hjernen skarp.Gik Albert Einstein til fitness for at blive klogere? Havde Forrest Gump fat i den lange ende, da han forsøgte at løbe meningsløsheden væk? Og giver Gnags dårlige råd, når de synger om at spendere alderdommen på en bænk ved havet? Det er nogle af de spørgsmål, hjerneforsker Troels W. Kjær tager livtag med i Gik Einstein til fitness?I de senere år har hjerneforskningen vist, at hjernen i allerhøjeste grad påvirkes af motion. Selv en gåtur kan medvirke til at holde hjernen skarp, og det er slået fast, at visse former for træning giver bedre hukommelse, koncentration og højere intelligens. Oveni det er træning med til at bekæmpe depression, stress og tristhed. Og ser vi lidt på resultaterne fra verdens førende hjerneforskere, kan vi sige hvorfor. Vores hjerne forandrer sig, når vi træner. Dele af den vokser, mens andre skrumper.I Gik Einstein til fitness? formidles den allernyeste hjerneforskning gennem eksempler fra velkendt populærkultur og historiske begivenheder. Gennem fortællinger som den om Einsteins hjerne, der blev stjålet, om drengen, der ikke sov i 11 dage, og om sportslegender, der har betalt en dyr pris for at nå helt til tops, bliver læseren klogere på hjernen, hvordan man passer på den – og hvordan man absolut ikke gør.

  • - Viden og redskaber til at mestre livet
    af Kristin Leer
    247,95 kr.

    Kristin Leer var 44 år gammel, mor til tre børn og på vej til at uddanne sig til psykiater, da hun endelig fandt ud af, hvad det var, hun kæmpede med. Til trods for sin lægeuddannelse forstod hun ikke selv, hvorfor simple hverdagsopgaver var uoverkommelige eller hvorfor hun havde problemer med at huske aftaler, at betale regninger til tiden og følge med i børnenes fritidsinteresser. Samtidig var hun så stresset på sit job, at hun overvejede at forlade arbejdsmarkedet.Det var en stor lettelse for forfatteren at få at vide, at det er fordi, hun har ADHD. Og et af hendes budskaber i denne bog er, at man får et bedre liv med en diagnosticeret og behandlet ADHD. En ubehandlet ADHD kan let føre til, at man som voksen bliver ensom, ikke får en uddannelse, glider ud af arbejdsmarkedet og bruger alkohol eller stoffer som selvmedicinering. ADHD kan have nogle forbløffende positive sider, men kan også betyde et liv med mange svære udfordringer, og spændet i funktionssvigt kan være meget stort. Kristin Leers bog giver nye indfaldsvinkler til, hvordan ADHD kan forstås, den gennemgår diagnosekriterier og behandlingsformer og tilbyder fremragende mestringsstrategier for hverdagen. Bogen er skrevet til dig der har ADHD, din kæreste, forældre, søskende, lægen, læreren og alle andre, der gerne vil være klogere på, hvordan et liv som barn, ung og voksen med ADHD kan leves og mestres. Kristin Leer er fra Trondheim og er uddannet psykiater og psykofarmakolog. Hun arbejder i dag med misbrugere og underviser sundhedspersonale og pårørende om ADHD.

  • - en ny bog der kan få dit barn til at falde i søvn
    af Carl-Johan Forssén Ehrlin
    88,94 kr.

    Elefanten der så gerne ville sove er en charmerende bog skrevet af Carl-Johan Forssén Ehrlin. Denne bog, udgivet i 2016, er en del af den populære genre af børnebøger. Ehrlin har skabt en fortryllende fortælling, der vil holde små børn fastgjort fra start til slut. Historien følger en sød lille elefant, der gør sit bedste for at falde i søvn, men finder det svært at gøre det. Med sin blide skrivestil og varme humor, har Ehrlin skabt en bog, der vil være en favorit ved sengetid for mange børn. Udgivet af Forlaget Alvilda, er denne bog et must-have for enhver børns boghylde.

  • - På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet
    af Malene Friis Andersen
    197,95 - 227,95 kr.

    Tænk, hvis vi skabte arbejdspladser med rum til at være mennesker. Til at trække vejret, frem for at hive efter det. Hvor mening var noget, der var, frem for noget, vi fandt på. Hvor vi turde løsne grebet. Det kunne være så godt...DET KUNNE VÆRE SÅ GODT er et opråb på vegne af alle de medarbejdere og ledere, der hver dag oplever, at indflydelsen og meningen i arbejdet forsvinder. Forskningen taler ellers sit tydelige sprog:Når vi har indflydelse, trives vi bedre, vi løser opgaverne bedre, vi oplever at høre til, og vi får en positiv selvforståelse. What’s not to like?Virkeligheden er bare en anden ude på arbejdspladserne: Indflydelsen og mennesket bliver udhulet stykke for stykke og erstattes af målstyring, standardisering, frygt og kontrol. Det nedslående resultat er stress, resignation og rekordstor personaleomsætning. Mange steder kæmper de ansatte en brav kamp for at generobre noget af den tabte indflydelse. Men hvor længe orker de at blive ved? Hvor længe orker du?Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan. Og måske er det mere ligetil, end vi tror, at skabe de nødvendige forandringer, før det er for sent.DET KUNNE VÆRE SÅ GODT er en seriøs, humoristisk, håbefuld og nytænkende bog om et arbejdsliv, der er kørt af sporet. Den indeholder øvelser til refleksion, samtale og handlinger – til ledere, medarbejdere, HR-ansatte, tillidsrepræsentanter og til alle dem, der ønsker nybrud frem for nedbrud i arbejdslivet.

  • af Lene Tanggaard
    72,95 - 197,95 kr.

    Forældre i dag har aldrig været mere vidende om deres rolle som forældre, og alligevel er mange grundusikre på, om de gør det godt nok, og hvordan de i det hele taget kan blive de bedst mulige forældre. Men generelt kan  forældre roligt sænke skuldrene, for det uperfekte er meget bedre end sit rygte.Budskabet i Lene Tanggaards bog er derfor en god nyhed: de fleste forældre gør det fremragende. Er du forælder, så se på og lyt til dit barn og til det, din krop og dømmekraft fortæller dig. Få hjælp til det, du ikke magter selv og ræk ud efter hjælp. Ingen er nogensinde blevet en bedre forælder – eller bedre til noget som helst – af at blive talt ned til eller af at stå alene.Drop derfor præstationsræset i forældreskabet, sæt realistiske forventninger til dig selv og andre, og læs denne bog, hvis du har brug for at blive mindet om, at mindre kan gøre det, og at børn paradoksalt nok kan få det bedre af det.

  • - Nøgle til personlig frigørelse
    af Eckhart Tolle
    72,95 - 247,95 kr.

    Uden omsvøb eller metafysiske fantasterier præsenterer Eckhart Tolle kernen i det ægte spirituelle budskab: væren i Nuet. Der er en sjælden kraft i hans ord, som giver os glimt af en større virkelighed. En virkelighed vi tager del i, når vi er fuldkomne nærværende og slipper vores stadige grublen over fortiden og bekymring for fremtiden. Eckhart Tolle introducerer begrebet ´smertekroppen´ som betegnelse for summen af de negative følelser som den enkelte har ´sparet sammen´ gennem livet og bærer på. Smertekroppen er sammen med vores identifikation med sindet og tankerne de to største forhindringer for at opnå spirituel frigørelse. Der er en guldgrube af indsigter i Nuets kraft: - Vi er ikke vores sind og tanker - Vi kan finde vej ud af psykologisk smerte - Der er autentisk styrke i at overgive sig - Kroppen er en indgang til totalt nærvær - Stilheden og rummet, der omgiver os, er veje til Nuets kraft - Også parforhold kan fungere som en nøgle, når de bruges til at blive mere bevidste og dermed mere kærlige. Tolle springer alle meditative og terapeutiske ´mellemled´ over og arbejder i stedet med direkte væren i nuet - identifikation med den iagttagende bevidsthed, der er vidne til sind, krop og følelser.

  • - Et endeligt opgør med unødvendig stress, brok og alt det, der dræner vores energi i hverdagen
    af Rikke Østergaard
    180,95 - 231,95 kr.

    Af bestsellerforfatteren til Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben.Hverdagen på jobbet kan være fyldt med unødvendig brok og konflikter, som dræner os. Selv om vi alle har brug for et godt arbejdsmiljø, smitter vi let hinanden med negative følelser og stress. Men der er hjælp at hente.Den anerkendte erhvervssociolog Rikke Østergaards bestseller Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben handlede om, hvordan og hvorfor negative følelser kan smitte i flere led. I denne bog går hun et spadestik dybere og viser, hvordan vi kan minimere følelsesforurening, opleve mere motivation og glæde på arbejdspladsen og få større overskud.I bogen får du redskaber til:At befri dig selv for konflikter, brok og andet, der dræner energien.At tage din følelsesøkonomi lige så alvorligt som din bankkonto.At blive god til at forventningsafstemme med både dig selv og andre.At forstå de fire klassiske persontyper (Preben-typer), og hvordan vi alle kan arbejde bedre sammen på trods af forskelligheder.Befri Preben … og få en fest på arbejdet stiller skarpt på højforventningssamfundets udfordringer og både den personlige og den kollektive trivsel på arbejdspladsen. Men ikke mindst er det en bog om, hvordan vi med enkle greb kan få det bedre med os selv og andre på jobbet. Den er uundværlig for alle ledere og medarbejdere, der søger at navigere i det moderne arbejdsliv med større indsigt og effektivitet. Og et must have og supplement til alle, der har læst den første bog om Preben. Den kan dog sagtens også sagtens læses selvstændigt.

  • - en ny måde at få dit barn til at falde i søvn på
    af Carl-Johan Forssén Ehrlin
    88,94 kr.

    Kaninen der så gerne ville sove er en bemærkelsesværdig bog skrevet af den talentfulde forfatter Carl-Johan Forssén Ehrlin. Bogen, der blev udgivet i 2015, er en del af den populære genre børnebøger. Forfatteren har med stor dygtighed formået at skabe en verden, der inviterer børnene ind i en tryg og rolig atmosfære lige inden sengetid. Bogen handler om en lille kanin, der har svært ved at falde i søvn, men med hjælp fra forskellige figurer i bogen, lærer kaninen og læseren forskellige teknikker til at falde i søvn. Bogen er udgivet af Forlaget Alvilda, som er kendt for deres store udvalg af kvalitetsbørnebøger. Dette er en bog, der med garanti vil blive et hit ved sengetid i mange hjem.

  • af Sofie Münster
    167,95 - 187,95 kr.

    Sofie Münster har omsat 50 års forskning til en helt enkel opdragelsesmetode med fokus på, at barnet skal føle, det hører til, og samtidig er sin egen.Den følelsesmæssige tilknytning mellem forældre og børn er dokumenteret det, der har størst betydning for et barns udvikling, hvad angår selvværd, selvstændighed, sociale kompetencer og følelsesregulering.Kvaliteten af relationen mellem forældre og børn er derfor omdrejningspunktet i en helt ny tilgang til børneopdragelse, som Sofie Münster introducerer i Den bedste start på livet. For første gang nogensinde bliver mere end 50 års tilknytningsforskning omsat til en lettilgængelig metode, den tilknytningsbaserede opdragelse. Metoden giver forældre helt konkrete alternativer til trusler, skældud, forhandlinger, time-outs og alt det andet, der tyes til i mangel af bedre.I bogen udfolder Sofie Münster metodens tre grundlæggende begreber – kontakt, klarhed og kontroverser – og forklarer, hvorfor disse i virkeligheden er de eneste, et barn reelt har behov for.Præmissen i den tilknytningsbaserede opdragelse er aldrig at gå på kompromis med barnets behov for at høre til og samtidig være sin egen. Når barnet får lov at erfare, at man kan mene noget forskelligt, men stadig høre sammen, er det faktisk muligt at løse kontroverser og konflikter på en måde, som gør, at man kommer tættere på hinanden.

  • - lydbog
    af Carl-Johan Forssén Ehrlin
    92,95 kr.

    Godnathistorien, der får børn til at falde i søvn - læst af Lars Thiesgaard.Dette er den verdenskendte børnebog om Kalle Kanin, der ikke kan sove, selvom han så gerne vil. Den anderledes godnathistorie bruger en helt ny måde at fortælle på, som hjælper dit barn til at slappe af, falde hurtigere i søvn og sove godt.Søvnhjælpsbogen er skrevet af den svenske adfærdsforsker, coach og forfatter Carl-Johan Forssén Ehrlin, og den er på rekordtid udgivet i over 40 lande – ganske enkelt fordi den virker. ”Elsker den bog. Det tog et par aftener, og så sov vores tumling - ikke efter to timer som normalt, men efter ti minutter.”– Forælder på Amazon.com ”Det eneste, der har fået min datter til at sove på under tyve minutter. Det er som en slags guidet meditation, og historien er sød.”– Forælder på Amazon.com ”Højtlæsning efter spisetid bør begrænses til særligt udvalgte bøger, der hjælper små børn med at ’rense ud i pandelapperne’, finde ro og slippe sig selv fri til søvnen. Kaninen der så gerne ville sove er en oplagt bog til denne proces.”– Lola Jensen, familievejleder

  • af Else Hansen, Poul Videbech, Dorthe Berntsen, mfl.
    417,95 kr.

    Cirka 87.000 mennesker lever med en demenssygdom i Danmark, og dertil kommer de mange pårørende, som påvirkes af de store menneskelige og sociale konsekvenser af livet med demens. Demens spiller samtidig en stor rolle for mange fagpersoner, eksempelvis ansatte i sundheds-, pleje- og socialsektoren.Formålet med denne 3. udgave af Forstå demens er at tilbyde fagpersoner et bredt og solidt fagligt fundament i deres arbejde med demens. Målgruppen er især fagpersoner samt studerende på mellemlange uddannelser og efter-/videreuddannelsesområdet. Bogens indhold er væsentligt ændret i forhold til forrige udgaver. Tidligere kapitler er reviderede og giver ny viden om eksempelvis sygdomsmekanismer, symptomer og nye udredningsmetoder. Der er desuden tilføjet en række nye kapitler om blandt andet personcentreret omsorg, psykosociale indsatser og grupper med særlige behov.Bogen afspejler i sin helhed en multifaktoriel forståelse af demenssygdomme. Det er ikke alene hjernens biologi, men også de psykologiske, sociale og samfundsmæssige faktorer, der har betydning for forståelsen af demenssygdomme.Forfatterne har alle stor ekspertise og erfaring inden for de enkelte områder, og bogen giver alle, der er i berøring med demensområdet, ny viden og nye perspektiver på demenssygdomme.Ved køb af bogen støtter man Alzheimerforeningen økonomisk.

  • - lydbog
    af Carl-Johan Forssén Ehrlin
    92,95 kr.

    Efterfølgeren til KANINEN DER SÅ GERNE VILLE SOVE, der tog verden med storm og røg til tops på alle bestsellerlister. Indlæst af Lars Thiesgaard.I denne bog er det Ellen, den sødeste, søvnige elefantunge, som tager barnet med på rejse mod søvnen gennem en magisk skov, hvor hun møder en række figurer, der hjælper hende til at slappe af og falde i søvn. Nogle af personerne er nye, og nogle er velkendte fra kanin-bogen.Sproget og de beroligende teknikker er blevet finpudset i denne nye godnathistorie.

  • - lydbog
    af Carl-Johan Forssén Ehrlin
    92,95 kr.

    EN ANDERLEDES GODNATHISTORIE, DER FÅR BØRN TIL AT FALDE I SØVN.TRAKTOREN DER SÅ GERNE VILLE SOVE er tredje bog i serien af godnathistorier, der får børn til at falde hurtigere i søvn og sove godt.Tag med Traktoren Alex ud på en rejse på bondegården, hvor han møder sine mange gode venner, som hjælper ham med at slappe af og falde i søvn. Sproget i historien er bearbejdet, så det virker beroligende og sammen med de søde illustrationer luller barnet kærligt i søvn.Bogen kan også bruges i daginstitutionen, når børnene skal sove til middag.Gør sengelægningen til en tryg og rolig stund, og hjælp dit barn til at falde i søvn og sove bedre med denne velafprøvede teknik, som har gået sin sejrsgang blandt millioner af familier i mere end fyrre lande, og som 155.000 danskere har taget til sig – fordi den virker!Udtalelser om KANINEN DER SÅ GERNE VILLE SOVE:”Højtlæsning efter spisetid bør begrænses til særligt udvalgte bøger, der hjælper små børn med at ’rense ud i pandelapperne’, finde ro og slippe sig selv fri til søvnen. Carl-Johan Forssén Erhlins bog er oplagt til denne proces.”– Lola Jensen, familievejleder”Hvis du ikke allerede har købt denne fantastiske bog, så skynd dig at få fat i den – den er simpelthen magisk!”– by_kaa/InstagramUdtalelser om ELEFANTEN DER SÅ GERNE VILLE SOVE:”Blot 10 minutter med Elefanten der så gerne ville sove var nok til at min lille stjerne lagde sig tungt i drømmeland. Hvilket mirakel! – ceciliesverden/Instagram”En god hjælp til at overgive sig til søvnen.”– Katja Marcussen, Bogblogger.dk

  • - Slip perfektionismen, og accepter dig selv
    af Brené Brown
    197,95 - 310,95 kr.

    At leve helhjertet handler om at gå til livet med udgangspunkt i, at man er noget værd. At kunne vågne om morgenen og tænke: Jeg er god nok - ligegyldigt hvad jeg når, og hvor meget jeg ikke når at gøre i dag. Men vejen til det helhjertede liv er fuld af forhindringer. Vi trækker os, når vi føler os sårbare, eller når vi skammer os, selvom sårbarhed ogskam er følelser, der er fælles for alle mennesker. Vi tvivler på os selv og føler os utilstrækkelige. Så hvad skal vi gøre? Glæden ved at være uperfekt giver ikke de lette svar, men derimod et ærligt indblik i, hvor svært det kan være at gøre sig fri af, hvem vi tror og forestiller os, vi skal være. Brené Brown fortæller i bogen sin egen historie om, hvordan det er muligt at overvinde denne forestilling. Med en inspirerende blanding af personlige beretninger og forskningsresultater viser hun os, hvordan vi inviterer glæden, legen, kreativiteten, taknemmeligheden og kærligheden ind i vores liv. Med andre ord, hvordan vi når frem til det helhjertede liv. Vi skal såmænd bare finde modet til at leve og elske af hele hjertet.

  • - en vejviser til varig kærlighed
    af Sue Johnson
    267,95 kr.

    De fleste af os vil på et eller andet tidspunkt møde muren i et kærlighedsforhold. Følelserne bliver uhåndterbare, og uenighederne uløselige. Vi gentager de smertefulde mønstre, og pludselig synes forholdet til den, vi elsker, faretruende skrøbeligt. Vi trækker os tilbage i tavshed for at forsvare os selv. Vi sårer hinanden, kritiserer, raser og anklager, selvom vi egentlig ønsker det modsatte. For mange af os er det værste, at både vores egne og den andens reaktioner virker uforståelige. Hvader det, der sker? Og hvordan stopper vi den onde cirkel og holder kærligheden i live?Budskabet i Hold mig er enkelt: Fokuser på det følelsesmæssige fundament i jeres parforhold, og anerkend, at I er følelsesmæssigt knyttet til og afhængige af hinanden på stort set samme måde, som et barn er afhængigt af en forælder for at få omsorg, trøst og beskyttelse. Vi kan forbedre eller redde et parforhold ved at være tilgængelige, responsive og engagerede over for hinanden og ved at genetablere den følelsesmæssige kontakt. Ved at fokusere på de afgørende øjeblikke i jeres forhold, fra det at genkende Dæmondialoger til Tilgivelse af sår, kan I gennem bogens syv helende samtaler se de hændelser, som har formet jeres parforhold. Bogens mange historier og konkrete øvelser gør den oplagt for par, der vil lære at bearbejde disse hændelser for atskabe et trygt grundlag for varig kærlighed.Sue Johnson er en af verdens mest anerkendte parterapeuter. Hun er klinisk psykolog og forskningsprofessor. Har skrevet flere fagbøger om parterapi og underviser og vejleder i emotionsfokuseret parterapi (EFT) i hele verden. EFT har vundet stort indpas på verdensplan, den har opnået en forbløffende succesrate på 75 % med resultater, der er langvarige, og den er kåret som den mest succesfulde parterapiform af New York Times.

  • - En bog om eksistentiel psykologi
    af Bo Jacobsen
    277,95 kr.

    Velkommen til Livets dilemmaer. Vi får det bedste liv ved at kende til og kunne rumme livets centrale dilemmaer.  Livet består af glæder, engagement og nydelse. Samt nedtrykthed, irritation og skuffelse. Men de positive og negative enkeltoplevelser bestemmes af de mere grundlæggende livsdilemmaer, som udgør den ramme, vores liv udspiller sig inden for.  Bogen er en invitation til en dybere forståelse af menneskelivets dilemmaer og udfordringer. Hvert kapitel omhandler et af livets afgørende dilemmaer, giver begreber til at beskrive det, teorier til at forstå det og eksempler til at illustrere, hvad dilemmaet handler om, og hvordan man kan møde denne specifikke udfordring i ens eget og andres liv.Bogen redegør for teorierne om, hvordan det er muligt at udvikle en mere fuldtonet eksistens, at opnå en mere intens følelse af at være i live, at møde modgang uden at vælte omkuld, at komme tættere på tilstande af lykke og kærlighed og at blive klar over, hvad der er godt eller dårligt i ens tilværelse og   tage konsekvensen af dette.Bogen betoner de specifikt menneskelige aspekter af vores liv, dvs. de måder, hvorpå vi mennesker er forskellige fra dyrene. Den redegør for, hvordan hverdagens glæder og problemer hænger sammen med vores forvaltning af de store livsspørgsmål.På denne hjemmeside er der uddybende tekster samt video-indslag, hvor forfatteren fortæller om bogens indhold og perspektiver. Desuden er der mulighed for at se anmeldelser.Bogen handler om seks centrale livsdilemmaer, som alle mennesker møder. Den præsenterer en række teorier, der kan anvendes til at forstå disse dilemmaer og dermed forstå, hvad man selv kommer ud for her i livet. Samtidig giver den en lang række eksempler på, hvordan forskellige mennesker møder de omtalte dilemmaer, og hvordan de hver finder deres egen måde at løse de pågældende livsproblemer på. På den måde søger bogen at give inspiration til læserens forståelse af sit eget liv og til hans eller hendes mulighed for at forholde sig konstruktivt til livets mange udfordringer.Et indtryk af dilemmaerne og bogens indhold får man ved at kikke igennem indholdsfortegnelsen, der præsenteres nedenfor. Efter indholdsfortegnelsen vises bogens stikordsregister, som mere detaljeret angiver, hvad bogen handler om.Video: Bo Jacobsen om livets udfordringer og den eksistentielle psykologiVideo: Bo Jacobsen om at være lykkeligVideo: Bo Jacobsen om livskriser og hvordan de overvindes

  • - En introduktion
    af Emmy van Deurzen & Martin Adams
    327,95 kr.

    Eksistentiel terapi – en introduktion er den første praktiske indføring i en færdighedsbaseret eksistentiel tilgang. I et tilgængeligt sprog beskriver forfatterne de konkrete færdigheder, opgaver og interaktioner, der er forbundet med eksistentiel praksis.Blandt bogens temaer er:* historie og teoretisk baggrund for eksistentiel terapi* fænomenologisk praksis – kernen i eksistentiel terapi* den eksistentielle terapeuts særlige kendetegn* det gode livs kvaliteter* terapiprocessen og forandringens natur* misforståelser omkring den eksistentielle metode.Med denne stærkt tiltrængte indføring i den eksistentielle metode for såvel psykoterapeuter under uddannelse og supervision som for mere erfarne praktikere, der ønsker at udbygge deres viden, gør forfatterne metoden tilgængelig for alle, der gerne vil vide, hvad den har at byde på.Emmy van Deurzen er en internationalt anerkendt autoritet inden for eksistentiel psykoterapi. Hun er grundlægger af psykoterapiskolen ved Regent's College samt af New School of Psychotherapy and Counselling, som hun også er leder af. Er sideløbende privatpraktiserende psykoterapeut og driver egen praksis, Dilemma Consultancy.Martin Adams er privatpraktiserende psykoterapeut og supervisor og underviser ved New School of Psychotherapy og Regent's College. Han er også billedhugger.

  • af Emmy van Deurzen-Smith
    327,95 kr.

    I stedet for at søge forklaringer i samfund, biologi og kultur eller give personlig patologi skylden fremsætter forfatteren den hypotese, at mange menneskelige problemer er naturlige biprodukter af de paradokser og vilkår, som kendetegner den menneskelige eksistens. Terapi og psykologisk rådgivning fremstilles som en proces, der sætter den enkelte i stand til på en frugtbar måde at komme overens med og leve sit liv, som det er, med alle dets iboende modsigelser.Bogen henvender sig til praktisk arbejdende psykologer og psykoterapeuter, men også til andre fagfolk, der beskæftiger sig med rådgivning og vejledning, f.eks. socialrådgivere, præster og studievejledere.Emmy van Deurzen-Smith er psykolog, psykoterapeut og filosof.

  • af Marianne Rose Dupont
    117,95 - 157,95 kr.

    Arketype betyder urform, mønster, struktur. Arketypernes sprog er billedligt og symbolsk. Arketyper findes i det kollektive ubevidste. Vi har dermed alle sammen adgang til alle arketyper, men vores opvækst gør, at vi har præferencer for nogle af typerne. Arketyper indeholder al den visdom/viden, hele menneskeheden har haft siden vores oprindelse, og alle arketyper indeholder en sol- og en skyggeside. Arketyperne kommer ikke kun til udtryk i personligheden, men også i forskellige konkrete, menneskelige udtryk, såsom kultur, religion, myter og symboler. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kan være arketyperne Den store moder, Den åndelige fader og Helten. Nøglen til børns ressourcer og healende udvikling er bevidstgørelse af de arketypiske energier. Symboler er det sprog, der tales i det ubevidste. Symboler er arketypernes sprog. Dets hensigt er at gøre det ubevidste mere bevidst. Marianne Rose Dupont arbejder som integreret psykoterapeut, spædbarnsterapeut og sandplayterapeut. Denne bog beskriver, hvorledes man ved hjælp af forholdsvis enkle redskaber kan skabe sund grobund for vækst og trivsel hos børn.

  • - guide til grænser, glæde og mening
    af Ilse Sand
    177,95 kr.

    Min første bog: ”Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle” udkom første gang i 2010 og er blevet en bestseller i flere lande.Siden har jeg lyttet til mange særligt sensitive og introverte i min psykoterapipraksis, og når jeg har holdt foredrag om emnet. De har fortalt mig om deres udfordringer, og jeg har rådgivet dem i, hvilke strategier der kan anvendes i forskellige situationer. Jeg har desuden også selv personligt som både introvert og særligt sensitiv gjort mig nye erfaringer, som jeg videregiver i denne bog.Bogen er skrevet til særligt sensitive og til introverte. Dens råd og anvisninger er desuden også meget anvendelige for mennesker, der midlertidigt eller af andre grunde er i en følsom situation fx på grund af stress, traumer eller udbrændthed.Første kapitel beskriver den introverte personlighedstype, det særligt sensitive karaktertræk og det kraftigt-reagerende temperament. De efterfølgende kapitler indeholder gode råd og konkrete forslag til, hvordan du kan sætte grænser, beskytte dig mod overstimulering, stå ved dig selv, nyde at være selskabelig på din egen måde og finde glæde og mening.I slutningen af bogen finder du to selvtests, hvor du kan få en idé om, hvor introvert eller sensitiv du er.Forfatteren er psykoterapeut MPF, cand. teol. og tidligere sognepræst. Læs mere på ilsesand.dkHent billeder i høj opløsning af bogforside og forfatter her: https://ilsesand.dk/til-pressen/Anmeldelse fra Introvert.dk, dansk blog for introverteIlse Sand trækker i bogen åbenhjertigt på sine egne erfaringer fra hverdagslivet som introvert, og hun giver intelligente og livskloge råd og tips til, hvordan du som introvert kan sætte grænser, beskytte dig mod overstimulering, og skabe mere mening og glæde i en støjende ekstrovert verden.Boget er skrevet i et letforståeligt sprog med mange illustrerende eksempler, som jeg let kan genkende mig selv i. I alt er det en bog præget af stor dybde, visdom og eftertænksomhed.Jeg kunne ikke læse bogen på én gang, men måtte tage mange pauser og dage til at reflektere over kapitlerne.Absolut den bedste guide for introverte med dansk udgangspunkt.

  • - Lær at forstå dem, du ikke kan forstå
    af Thomas Erikson
    157,95 - 177,95 kr.

    Hvilken farve er du? Omgivet af idioter er den fagbog alle taler om - næsten 600.000 svenskere har allerede købt bogen og den er udgivet i 40 lande. Er du "gul" og impulsiv eller "blå" og analytisk. Måske du er "rød" og målbevist med tendens til at være styrende eller måske er du "grøn" og tålmodig og fantastiske teamplayer. Har du nogensinde diskuteret med din partner og følt, at I gik fuldstændig skævt af hinanden? Eller har du prøvet at forlade et møde med en følelse af, at du slet ikke forstod de andre i lokalet? Eller oplever du, at visse mennesker aldrig forstår dig, uanset, hvor klart du udtrykker dig? Omgivet af idioter byder på en række forfriskende ”aha-oplevelser” – og sandsynligvis også nogle ”åh nej-oplevelser”. Når du har læst denne bog vil du forstå, hvad folk omkring dig virkelig mener. Du vil helt sikkert få reduceret mængden af idioter i dine omgivelser. Omgivet af idioter beskriver underholdende og konkret en af verdens mest udbredte redskaber til analyse af menneskelig kommunikation. Med en videnskabelig forankring præsenterer bogen, gennem en række eksempler fra hverdagen, et værktøj, der kan hjælpe læseren med at forstå forskellige måder at kommunikere på. Den udpeger en af de mest almindelige årsager til konflikt i hverdagen – dårlig kommunikation. Og den giver dig, læseren, svaret på spørgsmålet: hvad gør jeg ved det? Når du har læst bogen, vil intet være, som det var før.

  • - Et opgør med tidens udviklingstvang
    af Svend Brinkmann
    207,95 kr.

    Den udviklingstvang, som præger vores kultur, gør os blinde for de væsentligste ting i livet som pligtfølelse, værdighed og sindsro. Svend Brinkmann gør op med den stædige selvudviklingsindustri inden for arbejdsliv, uddannelse og privatlivet og formulerer en modstand mod tidens krav til evig omstilling og forandring. Hans svar til den enorme mængde af selvhjælpsbøger er denne 7 trinsguide:1. Hold op med at mærke efter i dig selv2. Fokuser på det negative i dit liv3. Tag nej-hatten på4. Undertryk dine følelser5. Fyr din coach6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi7. Dvæl ved fortidenMed disse råd fortæller Svend Brinkmann med et glimt i øjet, hvordan man affinder sig med sig selv, kommer uden om uhæmmet positiv tænkning og opnår en mere realistisk livsindstilling.

  • - det første år uge for uge
    af Karsten Pers & Dorte Fischer
    156,95 kr.

    Med Babykalenderen får du løbende den viden du har brug for det første år med din baby. Du får fakta, inspiration, ´barnets bog´, dagbog, scrapbog, kalender og direkte adgang til relevante hjemmesider - alt sammen i én bog. Nu i 5. udgave Gem bogen: Engang i fremtiden bliver bogen en enestående gave at give videre til næste generation - om dengang den nye far/mor selv var baby.

  • - Introduktion til din medfødte sundhed
    af Mette Louise Holland
    147,95 - 207,95 kr.

    Dit selvhelbredende sind bygger på en forståelse kaldet The Three Principles, The Inside-Out Understanding eller Innate Health – De tre principper – der i disse år bevæger sig igennem lande som USA, Canada, Australien, England, Skotland, Spanien, Norge og Sverige. Mette Louise Holland er den første danske autoriserede psykolog, der arbejder efter disse enkle, men dybtrækkende principper. I bogen deler hun denne nye forståelse af de fundamentale grundprincipper, der ligger bag alle menneskers sind og skaber vores individuelle oplevelse af livet, øjeblik for øjeblik. Samtidig deler en række helt almindelige mennesker deres forandringshistorier. Mennesker, der alle er blevet mere frie, livsglade, som hviler i sig selv og er meget mere nærværende, efter de har opdaget en simpel, ny forståelse af deres eget sind. Ida, 15 år: ”I starten var det lidt som at opdage, hvad livet er”. Lisbeth, 35 år: ”Fra det ene sekund til det andet mærker jeg simpelt hen verden på en anden måde”. Henrik, 42 år: ”Det er rimelig simpelt. I bund og grund er vi født lykkelige. Og vi kan kun tænke os væk fra lykken”.

  • af Lone Spliid & Mette Vainer Wegloop
    117,95 kr.

    Bestselleren Leg med din baby indeholder idéer til lege og aktiviteter, som kan leges sammen med det lille barn under 1 år. Barnets fysisk og motorik er grundlaget for hele dets tidligere udvikling og har stor betydning for både de sociale, psykiske og intellektuelle færdigheder. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvor meget vi tumler med vores børn – og hvordan. Ideen med denne bog er at inspirere forældre på en sjov og håndgribelig måde, så leg og bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen med et lille barn i huset. Med bogen i hånden er det både nemt og overkommeligt at kaste sig ud i nye og lidt anderledes lege og aktiviteter med sit barn.

  • af Steen Baagøe Nielsen & Gitte Riis Hansen
    277,95 - 287,95 kr.

    Temaerne køn, seksualitet og mangfoldighed kræver ny opmærksomhed i disse år. Der er sket meget siden 1950 ernes dominerende forestillinger om et ideelt fungerende kønsrollemønster med faderen som patriarkalsk forsørger og husmoderen med særligt ansvar for omsorg for hjem, børn, syge og gamle. De efterfølgende årtier har budt på de gifte kvinders bevægelse ud på arbejdsmarkedet, skilsmisser, seksuel frigørelse og ligestillingsudvikling. Dette har ikke kun resulteret i flere kvinder i politik og ledelse, men også i flere nærværende fædre i hjemmene. Samtidig ser vi nye måder at identificere sig på og indrette sig seksuelt og kulturelt, og med dette en generelt langt større accept men også nye kampe.På pædagoguddannelsen og i den pædagogiske sektor som helhed må man i stigende grad have fokus på, hvordan børn og andre borgeres hverdagsliv påvirkes af disse forandringer. Udviklingen rejser nye spørgsmål, som kræver omtanke og skaber behov for pædagogiske diskussioner: - Hvad betyder køn og de forandrede familieforhold for den pædagogiske praksis? - Hvordan kan vi imødekomme lovens krav om at arbejde for ligebehandling - Hvordan kan vi blandt personalet etablere måder at diskutere og reflektere disse spørgsmål uden det ender i grøftegravning og kønskamp? - Hvordan skal vi møde barnets eller den unges seksualitet, lysten til at lege og udfordre de forståelser af det rigtige køn på måder, som hverken skaber frygt (fx hos forældre), men samtidig heller ikke begrænser de faglige udfoldelsesmuligheder? - Hvordan skal vi forholde os til frygt og mistillid i forhold til relationer mellem personale og forældre omkring børn? Alt i alt diskuterer bogens tendenser til opbrud samt muligheder og veje i den pædagogiske praksis til at håndtere og understøtte udfordringen af de traditionelle, dominerende eller kulturelt selvfølgelig omgangsformer, der er knyttet til køn og seksualitet.

  • - stress og traume belyst gennem tilknytningsteori, neurovidenskab og mindfulness-psykologi
    af Inge Schützsack Holm
    247,95 kr.

    Indre uro er en samlebetegnelse for den stress og smerte, der følger af utryg tilknytning og tilknytningstraume. Med afsæt i evolutionspsykologi, neurovidenskab og tilknytningsteori viser Inge Schützsack Holm, hvordan traumatisering i de tidlige tilknytningsrelationer påvirker hjerne og nervesystem i form af alvorlig dysregulering. Det kan senere føre til kaskader af symptomer af psykosomatisk karakter – i form af intense smerter, globale indre ubehagstilstande og et generelt dårligere helbred. Bogen kommer ind på en række centrale fænomener som hyperarousal, overlevelsesadfærd, traumatiske erindringer, dissociation, somatisk hukommelse, identitetsforstyrrelser, skam, forladthedsdepression, kompromitteret grænsesætning, mentaliseringsbrist og selvbeskyttelsesstrategier. Bogens omdrejningspunkt er, at heling af tilknytningstraume er mulig grundet hjernens og nervesystemets iboende selvhelingskapacitet. Inge Schützsack Holm peger særligt på psykoterapi og mindfulness som støtte i helingsprocessen. Bogen henvender sig til alle, der kender den indre uro, og som søger en dybere mening med den stress og smerte, de oplever. Dernæst henvender bogen sig til psykoterapeuter, psykologer, læger, pædagoger og andre behandlere, der er i kontakt med tilknytningstraumatiserede mennesker. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og egner sig godt til undervisningsbrug. Den indeholder endvidere mange kliniske eksempler.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.