Derfor skal du dykke ned i Harry Potter-bøgernes magiske univers

Udgivet i Bøger | Skrevet af Louise Holse d. 12. april 2021
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner

 

Du har sikkert hørt om den berømte troldmand Harry Potter, men har du haft fornøjelsen af at læse de berømte bøger? I bøgerne gemmer sig forunderlige historier fra et magisk univers lagt fra vores egen verden, men dog med temaer, som de fleste især unge kan spejle sig i. Bøgerne byder på bedre, mere nuancerede personbeskrivelser end filmene, da bøgerne pga. sit store omfang kan udfolde karakterne til fulde. 

 

Bøgerne består af 7 bøger i følgende rækkefølge: 

 

Harry Potter og De Vises Sten

 

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer

 

Harry Potter og Fangen fra Azkaban

 

Harry Potter og Flammernes Pokal

 

Harry Potter og Fønixordenen

 

Harry Potter og Halvblodsprinsen

 

Harry Potter og Dødsregalierne

 

Efter Harry Potter i den første bog Harry Potter og De Vises Sten opdager sine magiske evner på sin 11 års fødselsdag og efterfølgende rejser til Hogwarts tager historien fart. Undervejs bevæger Harry Potter sig sammen med sine venner fra Hogwarts – Ron og Hermione – ud på utrolige eventyr og kæmper mod farefulde skabninger.

Den helt store modstander er Lord Voldemort, der på tragisk vis har slået Harrys forældre ihjel. Lord Voldemort er derfor skyld i, at Harry vokser op som en forældreløs, der ikke føler, at han passer ind. Netop det med at føle sig udenfor er noget, som de fleste unge kan genkende, og derfor kan mange unge læsere også relatere til historien. Dette tema er også gennemgående i genren ‘young adult’, som Harry Potter var en af de første eksempler på. Genren er netop kendetegnet ved at have et ‘coming-of-age’ tema, hvor hovedkarakteren igennem historien vokser som person og opdager sit sande potentiale. 
Det sker for Harry Potter, når han opdager sit sande ophav. Han finder ud af, at hans far var en indflydelsesrig og velanset troldmand og hans mor talentfuld heks, og det er de kræfter som Harry har arvet. På den måde finder han sin plads i verden, sin skæbne. Selvom de unge læsere ikke gemmer på en troldmand eller -kvinde i maven, så behøver de og vi alle en mening med livet. Vi kan på mange måder blive klogere på denne mening og os selv ved at læse og spejle os i andre og lære af deres erfaringer. Med Harry Potter kan mange se et håb i, at den lille dreng, der ikke passede ind og ikke var elsket som barn, kan vokse op og blive den helt store troldmandshelt. 

 

Undervejs i fortællingen behandles også emner, der kan oversættes til det virkelige liv. Det er især splittelsen mellem troldmænd og “mugglere” (muggler er en betegnelse for alle mennesker, der ikke besidder magi i Harry Potter universet), der på mange måder minder om fortidens og nutidens raceuligheder. Selvom virkeligheden ikke indeholder magi – eller i hvert fald ikke har opdaget den endnu – så er verden i dag splittet ml. forskellige racer og især i den seneste tid er verden blivet opmærksom på, at ikke alle behandles ens og har de samme muligheder, fordi de har en anden hudfarve end den hvide. På samme måde forholder det sig også i Harry Potter, hvor nogle troldmænd mener, at “mugglere” er lavere stillet i samfundet, og at troldmænd og mennesker helst ikke må blandes. Dertil benyttes det nedsættende “mudderblod” om børn, der både har menneske- og troldmandsblod i årene. Dette skældsord må den ene af hovedkarakterne Hermione lægge øre til utallige gange igennem bøgerne. På den måde behandles også emnet mobning i det magiske univers. Et emne, som især er et vigtigt for unge læsere, både for at de kan forstå konsekvenserne ved mobning, men også for at unge, der er udsat for mobning kan spejle sig i hændelserne og finde håb for fremtiden.

 

Du kan finde den komplette oversigt over vores Harry Potter bøger ved at klikke her