Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger

Hos tales.dk tilbyder vi et bredt udvalg af billige e-bøger. Her kan du købe e-bøger inden for skønlitteratur, faglitteratur mv. Vores udvalg af bøger er voksende, hvilket betyder at vi altid har gode e-bøger til dig. Når du køber din e-bog online, får du en mail med det samme, så du hurtigt kan læse e-bogen på din tablet eller lign. Det tager derfor ikke mere end et par klik, før du har dine billige e-bøger klar til læsning, når du vælger at købe en e-bog hos tales.dk.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lars Kepler
    151,95 - 227,95 kr.

    "En nat anmeldes et indbrud på en vinterlukket campingplads, og da politiet ankommer, er der lys i en afsidesliggende campingvogn. Her bliver de mødt af et forfærdeligt syn. Et menneske er blevet dræbt og sønderlemmet med en økse. En ung mand sover på gulvet med en afhugget arm som hovedpude. Det viser sig, at han lider af en sjælden form for søvngængeri. Han kan enten være gerningsmand eller vidne, men han hævder, at han ikke husker noget fra den nat. Joona Linna sættes på sagen, og må kontakte sin gamle ven Erik Marie Bark for at bruge hypnose i jagten på en morder, der netop er gået ind i en yderst aktiv fase. Om forfatteren: Lige siden det sensationelle gennembrud i 2009 med Hypnotisøren, bind I i Joona Linna-serien, har forfatterparret bag pseudonymet Lars Kepler haft gigantisk succes og er elsket af læsere hele verden over. Serien har solgt mere end 17 millioner eksemplarer og er oversat til 40 sprog. Duoen er også forfatterne bagved en ny serie under navnet Alex Ahndoril."

  • af Michael Katz Krefeld
    180,95 - 236,95 kr.

    Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han erHævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.

  • af Morten Pape
    180,95 - 222,95 kr.

    Morten er lige romandebuteret med Planen om sin opvækst i Urbanplanen på Amager, da han modtager et brev fra sin far med titlenTil mine børn. I løbet af en enkelt hektisk dag forsøger Morten at begrive, hvad hans roman har gjort ved ham selv og det forliste forhold til den far, der nu har sendt ham et brev, han ikke tør åbne.Romanens nutid væver sig ind og ud af fortiden og dykker ned i henholdsvis oldefarens, farfarens og farens kampe og kriser, succeser og fiaskoer. En dybt personlig undersøgelse af, hvordan kærlighed, sorg og svigt ekkoer i os alle gennem familietræets for længst afgåede stemmer. Og hvordan man - måske - kan forsone sig med sin skæbne.Nøglebarn er første roman i et tobindsværk om Morten Papes forældres familiehistorier. Begge romaner kan læses som en forløber såvel som efterfølger til hans prisvindende bestsellerdebut fra 2015, Planen.

  • af Haruki Murakami
    219,95 - 297,95 kr.

    Ved verdens ende ligger byen med de usikre mure, som man kun kan komme ind i, hvis man efterlader sin skygge udenfor. Den navnløse fortæller har forelsket sig i en 17-årig kvinde, hvis sande jeg bor i denne by og kommer på dens mystiske bibliotek. Da fortælleren på sin jagt endelig finder pigen, genkender hun ham ikke længere.Efter forfærdelige forhindringer lykkes det fortælleren at finde vej ud af denne verden bag muren. Han flytter til Tokyo, arbejder i en boghandel og har en række kærester. Mindet om pigen og byen bag muren hjemsøger ham, og han siger op og tager et job på et gammelt bibliotek ude på landet i Fukushima. Her begynder virkeligheden at vakle, og fortælleren må spørge sig selv, hvad der binder ham til denne verden.En melankolsk og filosofisk roman om tabt kærlighed, om at finde sig selv som voksen og om muligheden for at overvinde mure.

  • af Valérie Perrin
    180,95 - 236,95 kr.

    Justine Neige er enogtyve år gammel og har boet hos sine bedsteforældre sammen med sin fætter Jules, lige siden de var små og deres forældre alle omkom i en bilulykke. De bor i Milly, en lille affolket by, som Jules drømmer om at forlade, lige så snart han er færdig med gymnasiet. Justine er dog glad for sit arbejde som sygehjælper på det lokale plejehjem Hortensiahaven. Her elsker hun at tilbringe tid med de ældre og lytte til deres historier. Især den næsten hundrede år gamle Hélène Hel knytter hun sig til, og hun beslutter sig for at nedskrive hendes livshistorie i en blå notesbog.Hélène tilbringer meget af sin tid i en dagdrøm på en strand langt væk og i en fjern tid, og mens Justine nedskriver den gamle kvindes minder om livet i Milly, særligt i årene omkring 2. verdenskrig, får hun modet til også at grave i sin egen fortid efter svar.GLEMT PÅ EN SØNDAG er en både humoristisk og melankolsk fortælling om, hvordan fortiden påvirker nutiden, og hvordan uforløst kærlighed kan give dybe ar på sjælen.

  • af Jo Nesbø
    144,95 - 224,95 kr.

    Brødrene Roy og Carl Opgard har for så vidt haft succes i livet. Så meget succes, som man nu kan have i en lille by som Os. Carl er direktør for byens flotte spahotel, mens Roy driver benzintanken og har en plan klar til en forlystelsespark med en gigantisk rutsjebane. Men da det ser ud til, at den nye hovedvej vil blive anlagt for langt væk fra Os, må noget gøres, selv om det kræver beskidte metoder. Heldigvis har brødrene en vis erfaring med den slags.KONGEN AF OS tager os med til en bygd i krise og fortæller historien om to brødre, der er i fare for at miste alt, hvad de har kæmpet for.KONGEN AF OS er en selvstændig fortsættelse til KONGERIGET.

  • af Sally Rooney
    144,95 - 205,95 kr.

    Udover at de er brødre, har Peter og Ivan Koubek umiddelbart ikke meget tilfælles. Peter er i trediverne og advokat i Dublin – tilsyneladende succesfuld og kompetent. Men i kølvandet på farens død medicinerer han sig selv i søvn og kæmper med at håndtere sit forhold til to meget forskellige kvinder – hans livs kærlighed, Sylvia, og Naomi, en universitetsstuderende for hvem livet er én lang joke.Ivan er en toogtyveårig skakspiller. Han har altid set sig selv som socialt akavet, en ener, antitesen til den glatte storebror. Midt i sin sorgproces møder Ivan Margaret, en ældre kvinde, der selv har en turbulent fortid, og deres liv bliver hurtigt og intenst flettet sammen.For de to sørgende brødre og menneskene omkring dem opstår et nyt mellemspil – en periode med begær og fortvivlelse, men også en mulighed for at opdage, hvor meget et liv kan rumme uden at gå i stykker.Om forfatteren:Sally Rooney (f. 1991) har skrevet romanerne ”Samtaler med venner”, ”Normale mennesker” og ”Skønne verden, hvor er du”. Alle tre romaner er internationale bestsellere, og hendes bøger er oversat til mere end 40 sprog. Rooney bor og arbejder i County Mayo, hvor hun også er født.

  • af Kim Leine
    115,95 - 227,95 kr.

    Oktober 2024. Karoline Blicher er efter fem år som statsminister i en højreorienteret regering ved at køre træt, både politisk og personligt. Danmark er blevet mere polariseret, hendes holdninger til en realistisk fred med Rusland stærkt upopulære, og hun har lige fået konstateret leukæmi. Da hun pludselig bærer ansvaret for, at hun selv og flere andre fra regeringen bliver fanget i dødelige optøjer på Nørrebro, lugter magtfulde medlemmer af hendes parti blod. De ser en kærkommen lejlighed til at komme af med en formand, hvis lyssky forbindelser til Putins Rusland alt for længe har været en belastning for partiet. Karoline indser, at tiden er kommet. Hun taster nummeret på en hemmelig kontakt, forlader sin lejlighed, og tyve minutter senere er Danmarks statsminister forsvundet.Jesper Skov er som chefredaktør på Aftenbladet optaget af at afdække historien om hendes forsvinden, men i en stærkt kritisk artikel i Ekstra Bladet anklages han for at være for tæt på statsministeren, og han sendes på tvungen orlov. Nu må han på egen hånd – og med lidt hjælp fra sin FE-kontakt Annie Faurschou – forsøge at opspore Karoline. Men Jespers eftersøgning tager en personlig drejning, da hans russiske kæreste begynder at opføre sig mistænkeligt, og hans søn Viggo, som forsvandt i Rusland for otte år siden, pludselig dukker op på en overvågningsvideo fra Nørrebro …KAROLINES KRIG er en uhyggeligt realistisk afslutning på Kim Leines trilogi om den danske politiker Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik – and beyond. En højaktuel spændingsroman, der fører os fra Christiansborg over Moskva og Jerusalem til frontlinjerne i Ukraine og cyberspace. En historie om overvågning og paranoia, propaganda, proxykrige og exitstrategier i et internationalt samfund på kanten af tredje verdenskrig.

  • - Kristendommen, bibelen og vores verden
    af Kristian Leth
    156,95 - 227,95 kr.

    KRISTENDOMMEN danner grundlag for vores bevidsthed BIBELEN er verdens vigtigste bog GUD er måske ikke den du tror JESUS vendte verden på hovedet PAULUS grundlagde kristendommen TRO er en revolutionær tanke DE KRISTNE blev opfattet som asociale ateister DJÆVLEDYRKELSE er en moderne opfindelse HIMLEN og HELVEDE findes ikke i Bibelen DOMMEDAG skulle være sket for 2000 år siden. Vi danskere er måske ikke så sekulære som vi selv går rundt og bilder os ind. KRISTIAN LETH knækker den store kode som har formet vores samfund siden år 0.”Jeg håber mere end noget andet, at læseren i løbet af bogen forstår, at det ikke er de andre ude i verden, der er de mærkelige, mens vi her i Danmark er mere rationelle og fornuftige. Jeg håber, at man ved endt læsning forstår, at historisk set, så er der intet logisk eller uundgåeligt ved vores vestlige, danske virkelighedsforståelse. I det store perspektiv, så er det os, der er de mærkelige. Og for at se det klart, må vi først finde ud af, hvor vores mærkelige ideer kommer fra.”

  • af Peter Sloth & Mikkel Kessler
    180,95 - 231,95 kr.

    Danmarks bedste bokser fortæller den fulde historie om at gå fra et udsat liv på Bryggen til et liv i den absolutte sportselite. Med alt, hvad det rummer af farer og fristelser.Handskerne er lagt på hylden, og Mikkel Kessler tager os med bag kulisserne i en barsk verden, hvor aftaler bliver brudt, venskaber går fløjten, og pengene bliver så store, at det oftest er svært at tro på for en arbejderdreng fra Islands Brygge.Han blev hele Danmarks "Viking Warrior" og var i en årrække ugentligt forsidestof, når han udkæmpede drabelige dueller i de største VM-kampe, en dansk nævekæmper nogensinde har deltaget i. I dette hudløst ærlige tilbageblik zoomer Mikkel Kessler ind på de mest skelsættende episoder både uden for og i ringen.Uden parader er historien om at vokse op i en familie, der var lidt ud over det sædvanlige. Det er historien om samarbejdet med Mogens Palle, der begyndte akavet og endte dramatisk. Om lyssky kontrakter, om ungdomsflirten med diverse stimulanser og om de provokatører, man møder, når man bliver kendt. Og ikke mindst er det historien om, hvordan Mikkel Kessler mod alle odds formåede at holde sig på dydens smalle sti og ofre alt for at nå til tops i sin sport.

  • af Lucinda Riley
    173,95 - 277,95 kr.

    EN UFORGLEMMELIG KÆRLIGHEDSHISTORIE OM BESÆTTELSE; SVIGT OG JAGTEN PÅ LYKKE  …Endnu en gang forfører Lucinda Riley sine læsere med en tryllebindende fortælling i to tidsspor. Den unge, rødhårede skønhed Leah vokser op i et simpelt, men hjertevarmt hjem i Yorkshire. Hendes liv ændrer sig imidlertid drastisk, da hendes smukke ydre en dag bliver bemærket, og inden længe lever hun et liv som feteret fotomodel i Milano, London og New York. Men selv om Leah bevæger sig i det internationale jetset, har fortiden ikke sluppet sit tag i hende. Mørke kræfter kaster skygger over hendes liv. Kan hun gøre sig fri af fortiden og vinde kampen om at vælge frit, også når det gælder kærligheden …?I "Den skjulte skønhed" tager bestsellerforfatteren Lucinda Riley os med fra et krigshærget Europa i 1940’erne til det internationale jetsets glamourøse liv i nutidens New York. Den skjulte skønhed er hendes 25. roman på dansk, og hendes bøger er solgt i knap 1,5 millioner eksemplarer alene i Danmark.

  • af Christian Geo Heltboe
    166,95 - 297,95 kr.

    Det har altid været Geos største frygt at minde om sin far. Og igennem mange år har tanken om hans og farens mulige ligheder opslugt ham fuldstændigt: Er jeg også psykopat, ligesom min far var det? Og hvilke konsekvenser har det for mig selv og min familie? I denne bog søger Geo tilbage igennem sit liv for at finde ud af, om han virkelig har en rem af huden. Vi er med på et vildt, underholdende og også rørende ridt, når han med sin genkendelige direkte og humoristiske stil fortæller om en opvækst præget af farens løgne, vold og trusler, om et utal af farens groteske handlinger og om absurde situationer, hvor Geos af og til grænsesøgende adfærd har overrasket ham selv.Chefpsykolog Tine Wöbbe bidrager med viden om psykopater, og endelig følger vi Geo med ind til psykologen, hvor han får det endegyldige svar på, om han bærer sin fars gale sind videre.

  • af Abraham Verghese
    144,95 - 250,95 kr.

    I Vandets pagt fortælles en intens og dramatisk slægtshistorie, der strækker sig over tre generationer og mere end syv årtier.Vi skriver år 1900, da den tolvårige Mariamma sendes af sted med båd til Kerala i det sydlige Indien for at gifte sig med en fyrreårig enkemand. Trods alle Mariammas bange anelser bliver ægteskabet lykkeligt, og hun udvikler sig over de næste syv årtier til at blive familiens overhoved og det urokkelige centrum i huset Parambil. Hun må dog smerteligt erfare, at familien hjemsøges af en særlig forbandelse: I hver ny generation dør mindst én ved drukning, og i Kerala er der vand overalt.Vandets pagt er en fortælling om forældre og børn, læger og patienter, tilgivelse og sorg og om at tage sin skæbne på sig - alt sammen fortalt med udviklingen fra kolonialt styre til selvstændighed som det stærke bagtæppe.Bogen er den amerikanske læge og professor Abraham Vergheses anden roman. Hans første, Knivens æg (2009), lå på New York Times' bestsellerliste i tre år og er udkommet i flere end 50 lande, herunder i Danmark.

  • af Kristin Hannah
    144,95 - 227,95 kr.

    I Alaska kan man dø på hundrede måder, men det er ikke altid naturen, der er den farligste …Leni er tretten år, da hendes impulsive far beslutter, at familien skal flytte til Alaska. I vildmarken kan de endelig leve, som de selv vil, være frie og uafhængige. I første omgang lader Alaska til at være svaret på deres bønner. De lange solskinsdage og de lokales sammenhold og generøsitet opvejer familiens manglende forberedelse og svindende ressourcer. Leni begynder at tro på en bedre fremtid for sig selv og sin familie, og følelsen af at høre til vokser, da hun bliver venner med den betænksomme Matthew.Men efterhånden som vinteren nærmer sig, og mørket sænker sig over Alaska, bliver forældrenes i forvejen vanskelige forhold forværret. I deres lille hytte – dækket af sne og indhyllet i atten timers mørke – går den frygtelige sandhed op for Leni og hendes mor: De er alene, og der er ingen, der kan hjælpe dem.Himlen over vildmarken er en smuk og barsk fortælling om jagten på et bedre liv, kærlighed, overlevelse og den rå vildskab, der skjuler sig i både mennesket og naturen.Pressen skrev: ”En rig, overbevisende roman om kærlighed, opofrelse og overlevelse. Lige så episk som det landskab, der beskrives så levende.”– Kate Morton”Episk.”– Washington Post”En kraftpræstation, der vil begejstre alle fans.”– Kirkus”En mægtig og gribende familiefortælling.”– People Magazine”Dragende og fuld af betagende beskrivelser af Alaskas natur.”– The New York Times”Hannah levendegør Alaskas skønhed og farer og tegner et overbevisende portræt af en familie i krise og et samfund i forandring.”– Booklist”En overbevisende og velskrevet familiesaga.”– Publishers Weekly“Fans vil sætte pris på historiens skarpsindighed og den ubrydelige forbindelse mellem mor og barn.”– Library Journal

  • af Sune Gylling Æbelø & Andreas Gylling Æbelø
    165,95 - 297,95 kr.

    I DE FORTABTE SØNNER fortæller brødrene Sune og Andreas Gylling Æbelø om at vokse op i det vestjyske bibelbælte som unge og homoseksuelle under missionens skarpe øje. Om skyld og skam over ikke at passe ind, forsøg på ”helbredelse” og svigt fra kristne institutioner og autoriteter, der betragter kærlighed mellem mænd som en synd. Det er også en bog om frelse, frisættelse og forsoning. Om at bære rundt på en hemmelighed, finde hinanden som brødre, følge sit hjerte og blive sig selv og sin tro bekendt.Andreas Gylling Æbelø (f. 1979) er ledelsesrådgiver, foredragsholder og bestyrelsesmedlem. Han har tidligere været direktør for AIDSFondet og særlig rådgiver for handels- og udviklingsministeren. Han er gift med Abdel og far til Ava på to år.Sune Gylling Æbelø (f. 1974) er tidligere taleskriver for fire ministre, klummeskribent i Politiken og i dag chefrådgiver og taleskriver i Landbrug & Fødevarer. Han er forlovet med Sangeeavan og far til Dirch på seks år.

  • af Leif Davidsen
    165,95 - 227,95 kr.

    Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner. I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland. I 2024 er det 40 år siden, at Davidsen debuterede med Uhellige Alliancer. ”Jeg fandt min vej, da jeg opdagede, at det var verden, der skulle levere baggrunden til mine historier,” som han selv skriver i et nyt forord til jubilæumsudgaven og tilføjer, at verden stadig er leverandør af råstof til spændende beretninger fra vor tid. Så selv om der blandt hans mere end 20 bogudgivelser også er rejseberetninger og erindringer, har den tidligere DR-journalist og Moskva-korrespondents romaner gang på gang taget udgangspunkt i vores samtids store internationale og sprængfarlige problemstillinger.

  • af James Price & Anette Price
    137,95 - 189,95 kr.

    Det er med en vis modvilje, at Eva Sonne flytter tilbage til Bornholm. Det er ikke kun solskinsminder, hun har fra sin barndom på øen. Men hendes kæreste, køkkenchefen Anders, har fået mulighed for at åbne sin egen restaurant, Rub & Stub, finansieret af den lokale matador Hans-Jørgen Becker. Men Becker blander sig i alt – og vil have karrysilden tilbage på menukortet.Da Becker bliver fundet myrdet i Gudhjem Røgeri, er efterforskerholdet fra København, den madglade Michael Bjørnholt og hans kollega Anna Lind, på bar bund. Det skorter dog ikke på mulige motiver; Becker har trådt mange over tæerne i årenes løb.Om forfatteren:Anette Price er uddannet kommunikationsrådgiver med mange års erfaring fra hotel- og restaurantbranchen. Hun driver i dag sit eget kommunikationsbureau. James Price, som mange af os kender fra ’’Spise med Price’’, er komponist, kapelmester og restauratør. James’ familie havde i næsten 20 år sommerhus i Gudhjem. Anette og James har begge en stor kærlighed til krimier, gastronomi og Bornholm.

  • af Kim Leine
    147,95 - 227,95 kr.

    I 2013 arbejder Karoline Blicher som assisterende forsvarsattaché ved den danske ambassade i Moskva. Hun er datter af Henrik Blicher, stifteren af det fremadstormende danske højrefløjsparti Demokratisk Alliance, og spås en fremtrædende rolle i partiet efter næste valg. I Moskva møder hun den charmerende Mikhail Petrov, som fører hende ind i de inderste cirkler i Kreml og giver hende et tilbud, der er svært at afslå: Han kan gøre hende til statsminister i Danmark.KAROLINES KÆRLIGHED af forfatteren Kim Leine er første bind i en trilogi af spændingsromaner om den danske politiker Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik. En historie om magtbegær, mørke familiehemmeligheder, kærlighed og farlige russiske forbindelser.

  • af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    211,95 - 223,95 kr.

    En karavanefører på vej hjem ser en mægtig ny stjerne på himlen. Samtidig sker det i to af Judæas mindste landsbyer, at to meget forskellige kvinder bliver gravide. Den ene er for gammel til, at det burde kunne ske. Den anden er for ung og risikerer stening, hvis hendes forlovede ikke vil have hende. Judæa regeres af tyrannen Herodes, som mister sit nære venskab med Romerrigets kejser Augustus, der foranstalter en folketælling i Herodes rige.TEMPEL er Anne-Cathrine Riebnitzskys historiske roman, der foregår i årene op til Jesu fødsel. Første bind i en planlagt trilogi om den måske vigtigste fortælling i vores kultur.

  • af Valérie Perrin
    143,94 - 236,95 kr.

    En stemningsfuld, medrivende og eventyrlig roman om en kvinde, som tror på lykken. Fuld af poesi, varme og eftertænksomhed.Romanen begynder i en lille by i Bourgogne. Violette Toussaint er en optimist sjæl, i begyndelsen af halvtredserne og bor ved siden af byens kirkegård, hvor hun også arbejder. Graveren, kirketjeneren, præsten og tilfældige fremmede besøger hende og fylder huset med latter og samtaler. En dag banker en mand, Julian Sole, på hendes dør. Han er blevet fortalt, at han skal sætte sin mors aske ved en ukendt mands gravsten. Det viser sig, at Violette og Julian har noget tilfælles.Dette er den smukkeste roman i verden, og den fortjener 10+ ud af 10- D’Orrico, Corriere de la Sera.VALERIE PERRIN er fransk forfatter, manuskriptforfatter og fotograf. Hun har debuterede uden det store ståhej, vandt et hav af priser, men salgsmæssigt ikke den store succes. Da Vand til blomster udkom, fik den ikke meget opmærksomhed fra hverken kritikere eller læsere, men lige så stille spredte word of mouth sig, at det var en vidunderlig og livsbekræftende roman og både kritikere og læsere talte om den. Uden store kampagner har bogen nu solgt over 1 million eks. i Frankrig, og det samme mønster gentaget sig i Italien under Corona-krisen, hvor romanen er den mest solgte bog i 2020.

  • af Line Hoffmeyer
    157,95 - 215,95 kr.

    Hvordan er det at leve med et andet menneskes hjerte i sin krop? Forsvinder kærestesorg, når man får et nyt hjerte? Hvordan bruger man bedst sine talte dage? Det sætter Line Hoffmeyer gennem sin egen historie ord på.En tirsdag formiddag får Line hjertestop i kantinen på sit gymnasium. Selv om hun i otte måneder har ventet på en hjertedonor, er det først der, hun tvinges til at se i øjnene, at hun er syg. Hun oplever, at der opstår konflikter i familien, og at venner og ungdomsforelskelsen forsvinder. Selv om hjertesvigt ikke er smitsomt, viger de fleste fra lugten af død. Særligt når den klæber sig til ungdom.Stædigt kæmper hun sig igennem hjertestop og kærestesorger, indtil hun en dag bliver reddet: Der er endelig et donorhjerte, som med al sandsynlighed vil befri hende fra sygdommen.Takket være donorhjertet har Line 10 år senere næsten glemt, hvordan det føles at være alvorligt syg. Hjertesorgen er dog vendt tilbage og har taget en ny skikkelse: Hun er blevet skilt fra den mand, hun drømte om at få børn og blive gammel sammen med. Samtidig viser et rutinetjek på sygehuset, at hendes krop er begyndt at danne antistoffer mod donorhjertet. Så længe dit hjerte slår er en personlig, rå og humoristisk fortælling om at leve med en andens hjerte i sin krop og allerede som ung at skulle acceptere, at livet har en udløbsdato. Og om hvordan man skal suge kraften ud af alle dage, fordi hver og en gælder.

  • - Sorternes historie og oprindelse
    af Bjarne Larsen
    173,95 - 297,95 kr.

    Æblesorternes historie vokser sammen med historien om de mennesker, som har dyrket, høstet og navngivet æblerne. Sådan har det været i abildgårde ved klostrene, i plantager med spiseæbler til supermarkedet og i parcelhushaver, som gemmer på æbletræer, ingen længere kan huske, hvad hedder. Æblernes fortælling er vores egen fortælling. Om æblebønder i oprør og national stolthed over egne sorter. I takt med samfundets udvikling spirer nye sorter frem, mens andre forgår.Bjarne Larsen dykker ned i både havebrugslitteratur og æblernes dna for at komme ind til kernen i sorternes historie. Hvor stammer de fra, og hvem er de i familie med? Har de rod i Danmark, eller er de rejst hertil fra fjerne lande? Nogle slægtskaber overrasker, mens andre holder vand. Kært barn har ofte mange navne, og sommetider blæser den rette identitet i vinden.Æbler i Danmark byder på et nyt overblik over landets æblesorter samt et omfattende æbleregister, så der er noget at komme efter for enhver smag.

  • - A new glass technique
    af Karen Lise Krabbe
    123,95 kr.

    Do you want to know the secrets of a brand new glass technique that holds great artistic potential?I call this technique ‘Gelled Glass’, and I want to share it with you, because I am curious to see how it might develop in the gifted hands of other glassmakers; beginners and professionals alike. To that end, I have put together this introduction and tutorial. The publication is intended as an accessible and simple introduction to the basic principles of Gelled Glass, which allows for new and unprecedented ways of glassmaking. Curiosity and my love of the sea and marine life put me on course to discover the properties of alginate, extracted from seaweeds, which ultimately allowed me to develop the Gelled Glass technique. With this manual, dear reader, I hope to spark your curiosity and motivation to work with Gelled Glass. I guarantee that you will experience bumps along the way, but it will be worth it! HAVE FUN!Karen Lise Krabbe

  • - Opbyg et stærkt tarmmikrobiom og hold dig rask
    af Oluf Borbye Pedersen & Mette Mølbak
    144,95 - 212,95 kr.

    En stor portion grøntsager, en blender og et tryk. Det er det enkle koncept bag Professorens grønne energigrød, og det kan vise sig at blive en af de bedste investeringer, du kan gøre i din sundhed. Hvorfor bliver du klogere på i denne bog. I Professorens grønne energigrød får du indblik i videnskaben bag dit forunderlige mikrobiom. Du lærer, hvorfor det er afgørende at tilføre dine tarmbakterier den rigtige næring, så de kan give dig den bedste beskyttelse mod sygdom og medvirke til et sundt og energifyldt liv. Du får også en praktisk anvisning til at komme i gang med den grønne energigrød samt hjælp til at få det gjort, selv om du normalt ikke har meget tid om morgenen. Og så finder du 16 energifyldte recepter på den grønne energigrød, der følger de skiftende sæsoner. Det tager kort tid hver dag, men det kan blive en livsforandrende vane.

  • af Ildefonso Falcones
    180,95 - 277,95 kr.

    To kvinders kamp for frihed, den ene slave på Cuba i 1800-tallet, den anden en ung kvinde i Madrid i det 21. århundrede. Cuba 1856 Kaweka ankommer sammen med syv hundrede andre unge piger og kvinder med et slaveskib fra Afrika. De er dømt til at arbejde og dø som slaver på øens sukkerplantager. Kaweka ender som slave på markis de Santadomas plantage, men de grusomme vilkår kan ikke slukke hendes frihedstrang. Hun opdager sine evner som healer, og med hjælp fra gudinden Yemayá leder Kaweka an i kampen mod slaveriet. Madrid 2017 Lita er datter af Concepción, der er tjenestepige hos familien Santadoma, ligesom deres formødre i generationer har været det. Lita har en grad i økonomi, men som ung brun kvinde i Madrid er det svært at få et job. Til sidst får hun med hjælp fra familien Santadoma et job i deres bank, men her kommer hun på sporet af hemmeligheder, der fører helt tilbage til slavetiden på Cuba. Optændt af et ønske om retfærdighed indleder Lita en kamp mod racisme, mod ulighed og mod dem, der har bygget deres imperier på andre folks lidelser.

  • af Karin Slaughter
    159,95 - 173,95 kr.

    Will Trent (12)For GBI-efterforsker Will Trent og retsmediciner Sara Linton lader McAlpine Hotel til at være den oplagte bryllupsrejsedestination. Midt i et smukt, afsides bjerglandskab, ligner hotellet det perfekte sted at trække stikket og kigge hinanden dybt i øjnene. Indtil et grufuldt skrig flænser natten.Mercy McAlpine, hotellets bestyrer, er død. En voldsom storm hærger området, og den eneste vej væk er oversvømmet, så morderen må være én af de andre gæster på bjerget. Mens Will og Sara efterforsker McAlpine-familien og de andre gæster, opdager de, at alle har noget at skjule. Men hvem er morderen?Karin Slaughter er en af verdens mest populære forfattere. Hun har skrevet over 20 øjeblikkelige Sunday Times bestsellerromaner, inklusiv den Edgar-nominerede Hævntørst (2014) og de selvstændige romaner De smukkeste (2016) og Den gode datter (2017).Slaughters bøger er udkommet i 120 lande og har solgt mere end 40 millioner eksemplarer. Hendes roman Brudstykker (2018) (Pieces of Her) blev filmatiseret som en #1 tv-serie på Netflix i 2022. Thriller-serien Will Trent vises i Danmark på Disney+. Karin Slaughter står desuden bag Save the Library-projektet – en nonprofit organisation, der er etableret for at støtte biblioteker og deres undervisningsinitiativer.Om Karin Slaughters romaner:♥ ♥ ♥ ♥ ♥”Svær at lægge fra sig, når man først er kommet i gang.”POLITIKEN”Karin Slaughter er mere og mere blevet en vigtig moralsk og samfundskritisk stemme.”JYLLANDS-POSTEN♥ ♥ ♥ ♥”Karin Slaughter er en af de mest velskrivende amerikanske forfattere.”POLITIKEN♥ ♥ ♥ ♥ ♥”Plot, karakterer og tempo går op i en højere enhed.”FEMINA”En helstøbt krimi fortalt i et flot sprog.”FYENS STIFTSTIDENDE”En rigtig page-turner, der næsten er umulig at lægge fra sig.”LITTERATURSIDEN.DK”Slaughters blik for detaljer løfter hende op over andre krimiforfattere.”GILLIAN FLYNN”Karaktererne, handlingen, tempoet – ingen andre krimiforfattere er på niveau med Slaughter.”MICHAEL CONNELLY

  • af Michael Katz Krefeld
    187,95 - 236,95 kr.

    En forårsdag bliver Ravns bedste venner Eduardo og Belindas lille søn bortført af en psykisk syg kvinde, men heldigvis finder de hurtigt drengen i live, og kvinden bliver anholdt. Ved et tilfælde lander sagen på det advokatkontor, hvor Ravn er blevet hyret som efterforsker, og modvillig får han til opgave at assistere i forsvaret af kvinden. Affæren tager dog en uventet drejning, da det under varetægtsfængslingen viser sig, at hun har været udsat for bestialske eksperimenter, der har skadet hendes hjerne, og at hun måske faktisk er uskyldig. Langsomt får Ravn viklet sig dybere og dybere ind i sagen, der fører ham tilbage til et af psykiatriens mørkeste kapitler, men også på sporet af en skruppelløs organisation, der ikke skyr nogen midler for at bevare hemmeligheden om deres projekt og ikke mindst om ... Terminalen.Terminalen er ottende selvstændige bog i den anmelderroste bestsellerserie om privatdetektiven Thomas ’Ravn’ Ravnsholt, der bor sammen med sin bulldog, Møffe, på en båd i Christianshavns Kanal.

  • af Michael Katz Krefeld
    75,95 - 107,95 kr.

    Kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn, er sendt på sygeorlov fra Station Citys specialenhed, efter at hans kæreste, Eva, er blevet brutalt myrdet under et hjemmerøveri. Fuld af selvbebrejdelse over Evas død har Ravn søgt tilflugt på sin gamle motorbåd i Christianshavns kanal. Her bor han sammen med hunden Møffe - en aldrende engelsk bulldog med kroniske maveproblemer.Ravn bliver revet ud af sin sorg, da en nær ven beder ham om hjælp til at finde en ung pige, der forsvandt sporløst et par år tidligere. Efterforskningen tvinger Ravn tilbage mod sin gamle arbejdsplads og ned i den københavnske underverden. Her tyder alt på, at pigen er blevet solgt til storforbryderen Slavros, som har et netværk af bordeller i Europa. Da sporene efter hende fører mod Stockholm, til et sted mørkere end helvede, må Ravn modvilligt drage af sted. I et kapløb med tiden forsøger Ravn at finde ud af, om pigen stadig er i live. Men hans efterforskning kompliceres af den ukendte drabsmand, som i årevis har hærget Stockholm. En sadist, der udstiller sine ofre på byens skrotpladser, og som nu har udset sig sit næste offer. Afsporet er første bind i spændingsserie om den tidligere kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt, der som privatopdager hyres til at finde forsvundne personer."Med AFSPORET viser Katz Krefeld, at han stadig befinder sig i den liga, han landede i, da han sidste år modtog Det Danske Kriminalakademis pris for årets danske krimi. Blandt de bedste." POLITIKEN"AFSPORET er den slags letantændeligt brænde, der giver læserne ophedede, søvnløse nætter." BERLINGSKE"Ny krimiserie fra én af Danmarks bedste spændingsforfattere er et særdeles behageligt og spændende bekendtskab." LITTERATURSIDEN"En helt igennem fantastisk velskrevet krimi. Efter de første par sider, sad jeg og ønskede jeg kunne læse meget hurtigere, da spændingen bare blev bedre og bedre, og da bogen var slut, sad jeg og ærgede mig over, at jeg var bleven for hurtig færdig." KRIMIFAN.DK (*****)

  • af Sebastian Swane & Frederik Dirks Gottlieb
    165,95 - 237,95 kr.

    BLIV KLOGERE PÅ ANGST, OG LÆR AT HÅNDTERE DEN Frederik Dirks Gottlieb har levet med angst i mange år. Det ændrede sig, da han mødte psykiater Sebastian Swane, en af landets fremmeste eksperter inden for angstlidelser. I denne bog lærer Frederik at forstå og håndtere sin angst gennem et terapiforløb hos Sebastian, som baserer sig på en kombination af kognitiv-, meta- og schema-terapi. Via den nyeste hjerneforskning gør Sebastian os klogere på psyken og de indre processer, der kan føre til angst og bekymringstanker. Han giver også en række håndgribelige metoder, som kan bruges, hvis man ønsker at slippe de negative tanker. Denne bog er essentiel læsning for alle, der kæmper med angst, stress og bekymringer, og den er også værdifuld for pårørende og fagpersoner.“Indsigtsfuld og stærkt anbefalelsesværdig bog om angst, og hvordan man kan komme den til livs.“ Marie Särs Andersen, daglig leder i Angst- og stressforeningen

  • af Elly Griffiths
    187,95 - 227,95 kr.

    Ord bliver dødbringende, da en lokal forfatter bliver myrdet – og Harbinder må træde til og hjælpe to umage privatdetektiver med at opklare sagen. Natalka og Edwin er et umage par – og alligevel er de helt perfekte sammen som makkere i deres fælles detektivbureau. Edwin, 84 år og altid ulasteligt klædt, hævder jævnligt, at han er den ældste detektiv i England. Natalka, født i Ukraine og mere end halvtreds år yngre end Edwin, er et matematisk geni. Men Natalka er frustreret. Hun holder af et godt gammeldags mord, som hun plejer at sige, og hun og Edwin er endnu ikke blevet hyret til at opklare et. Men så dør den lokale forfatter Melody Chambers … og snart finder endnu et mord sted. Er sagerne forbundne, og hvad har en særligt skummel læseklub med det hele at gøre? Samtidig i London kæmper Harbinder Kaur med sit nye job som vicekriminalkommissær. Mon hun kan hjælpe Natalka og Edwin med at opklare sagen? DET SIDSTE ORD er fjerde bind i serien om vicekriminalkommissær Harbinder Kaur og bringer et gensyn med de elskelige karakterer Edwin og Natalka fra Elly Griffiths’ Ekspert i mord. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. ”Enormt underholdende og befolket af den slags karakterer, man øjeblikkeligt savner, efter den sidste side er vendt.” – Crime Fiction Lover “Denne hyggekrimi fuld af tilfredsstillende twists vil være det rene guf for både nuværende fans af Elly Griffiths og nytilkomne læsere.” – Library Journal “Et slaraffenland for bogelskere og fans af cosy crime.” – Lancashire Evening Post

Læs ubegrænset af e-bøger

Hvis du ønsker at læse bøger frem for at lytte til dem, så er e-bøger en perfekt måde at gøre det på, da du har bøgerne lige ved hånden. E-bøger på abonnement er gået lige i hjertet hos mange læsere, da man får adgang til et helt univers af spændende bøger via en enkelt app. Med Tales Premium får du adgang til alle de bedste e-bøger, som du kan læse ubegrænset til i 14 dage gratis i Tales appen. Det har en masse fordele, da du blandt andet kan have tusindvis af bøger med på ferie, uden at skulle bære rundt på dem. Hvis det har din interesse kan du læse mere om vores e-bog app her, og se hvilke bøger du blandt andet kan finde i appen. Med Tales Premium får du mange flere unikke fordele, som gør din hverdag meget mere spændende.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.