Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han erHævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.
14. juni 2024 venter et gensyn med de skønne karakterer fra Ternet Ninja-universet, når Anders Matthesen afslutter trilogien om den lille, ternede hævnerånd.Børn og voksne får masser af action, sjov, spas, latterfremkaldende dialoger og fede plot-twists. Vi møder igen Aske, Sune, Jørn, Sirene og selvfølgelig T.N. Onkel Stewart, han dukker som altid op de mest usandsynlige steder. Og der er også nye karakterer med. Ligesom Anders Matthesen har overraskelser i ærmet - bl.a. afsløres det, hvem Askes biologiske far er.Animationsfilmen Ternet Ninja 3 får biografpremiere i 2025. Bogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen, der også er medinstruktør på animationsfilmene.
Brødrene Roy og Carl Opgard har for så vidt haft succes i livet. Så meget succes, som man nu kan have i en lille by som Os. Carl er direktør for byens flotte spahotel, mens Roy driver benzintanken og har en plan klar til en forlystelsespark med en gigantisk rutsjebane. Men da det ser ud til, at den nye hovedvej vil blive anlagt for langt væk fra Os, må noget gøres, selv om det kræver beskidte metoder. Heldigvis har brødrene en vis erfaring med den slags.KONGEN AF OS tager os med til en bygd i krise og fortæller historien om to brødre, der er i fare for at miste alt, hvad de har kæmpet for.KONGEN AF OS er en selvstændig fortsættelse til KONGERIGET.
Flere og flere kvinder får en ADHD-diagnose – ofte sent i livet, fordi de går under radaren og sjældent passer ind i det typiske billede af ADHD.Mange kvinder har følt sig forkerte i årevis. Diagnosen kan være en stor lettelse og forklare mange ting. Men den kan også være forvirrende, fordi den almindelige opfattelse af ADHD er langt fra det, mange kvinder oplever. Der er ikke mange at spejle sig i, og der mangler viden om, hvordan man håndterer sin ADHD som kvinde.Det laver denne bog om på!Du møder 10 stærke og følsomme kvinder, der ærligt fortæller om deres liv med ADHD. Du får et sjældent indblik i en verden af kærlighed og kaos, familieliv, frustration, gåpåmod, idérigdom, skam, sorg og lettelse. Kvinderne i bogen deler deres personlige erfaringer, opture og nedture – og ikke mindst deres bedste råd til andre kvinder om, hvordan man lever godt med ADHD.Bogen er skrevet til kvinder med ADHD og deres nærmeste.Medvirkende:BARBARA MOLEKO, sangerPUSLE HELMUTH, barnestjerneBERIT KLOSTER, førtidspensionistTILDE, sygeplejerskeLOUISE BROWN, folketingspolitikerMETTE, lægeMETTE CORNELIUS, TV-værtTINA HOFMANN, iværksætterCAMILLA VARMING, Alene i vildmarken-deltagerMATHILDE BEUSCHAU, Årgang 0-deltager, coach og influencerKIRSTEN CALLESEN, psykolog og specialist i ADHD hos kvinderForord af MANU SAREEN, podcastvært og tidl. minister
Qivittuissuit akornanniinnikuuvunga 2 - Unnuami taartumi. Filmitut takorloornarluinnartigisumik tusarnaagassaqalerpugut, tamannalu nuannissaqaaraasiit. Inuilaarsuarmi inuuneqarnikut tusaassallugit nuannarigukkit. Taava una tusarnaagassiaq Qivittuissuit akornanniinnikuuvunga 2 - Unnuami taartumi tusarnaarnissaa innersuunnarpoq.
'Stille ADHD' er et andet navn for den variant af ADHD, der hedder ADD - altså uden H'et for hyperaktivitet. Mennesker med ADD bliver hele tiden forstyrret af både indre og ydre stimuli, og de har ofte tankemylder og indre uro. ADD kan være svær at opdage, fordi symptomerne er utydelige eller bliver misforstået og mange får først diagnosen i ungdomsårene eller som voksne. I bogen kan man møde en række unge og voksne, der fortæller om deres liv med ADD. Undervejs får vi sagkundskabens blik på fortællingerne fra Lene Straarup, der er psykolog på Center for ADHD. Stille ADHD præsenterer også viden om ADD, symptomer, årsager og om udfordringer og positive sider ved diagnosen. Disse afsnit bygger på forskning og interviews med eksperter i ADD, pædagoger og lærere, der møder mennesker med ADD i deres arbejde. Stille ADHD er skrevet til unge og voksne med ADD, deres forældre og andre tæt på. Bogen kan også bruges af lærere, pædagoger og fagfolk, der møder mennesker med ADD. "Bogen er et must for alle, der enten privat eller professionelt kommer i kontakt med mennesker, der har fået diagnosen." – Lene Straarup, psykolog med speciale i klinisk børneneuropsykologi, Center for ADHD "Mennesker med ADD fortjener i højere grad opmærksomhed og fokus, og det får de med denne bog." – Per Hove Thomsen, overlæge, dr.med. og professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet. Om forfatteren: Majbritt Augustinus er cand.merc. og master i Journalistik. Hun arbejder som journalist, forfatter og foredragsholder med fokus på sundhed, psykiske vanskeligheder og særligt udsatte. Hun formidler og holder foredrag på både dansk og engelsk. Se mere på majbrittaugustinus.dk
BLIV KLOGERE PÅ ANGST, OG LÆR AT HÅNDTERE DEN Frederik Dirks Gottlieb har levet med angst i mange år. Det ændrede sig, da han mødte psykiater Sebastian Swane, en af landets fremmeste eksperter inden for angstlidelser. I denne bog lærer Frederik at forstå og håndtere sin angst gennem et terapiforløb hos Sebastian, som baserer sig på en kombination af kognitiv-, meta- og schema-terapi. Via den nyeste hjerneforskning gør Sebastian os klogere på psyken og de indre processer, der kan føre til angst og bekymringstanker. Han giver også en række håndgribelige metoder, som kan bruges, hvis man ønsker at slippe de negative tanker. Denne bog er essentiel læsning for alle, der kæmper med angst, stress og bekymringer, og den er også værdifuld for pårørende og fagpersoner.“Indsigtsfuld og stærkt anbefalelsesværdig bog om angst, og hvordan man kan komme den til livs.“ Marie Särs Andersen, daglig leder i Angst- og stressforeningen
”Dit selvhelbredende sind” bygger på en forståelse kaldet The Three Principles, The Inside-Out Understanding eller Innate Health - De tre principper - der i disse år bevæger sig igennem lande som USA, Canada, Australien, England, Skotland, Spanien, Norge og Sverige. Mette Louise Holland er den første danske autoriserede psykolog, der arbejder efter disse enkle, men dybtrækkende principper. I bogen deler hun denne nye forståelse af de fundamentale grundprincipper, der ligger bag alle menneskers sind og skaber vores individuelle oplevelse af livet, øjeblik for øjeblik. Samtidig deler en række helt almindelige mennesker deres forandringshistorier. Mennesker, der alle er blevet mere frie, livsglade, som hviler i sig selv og er meget mere nærværende, efter de har opdaget en simpel, ny forståelse af deres eget sind. Bogen indeholder interviews foretaget af Mette Brink.
Af forfatteren til GOPLER ÆLDES BAGLÆNSEn lille brun fugl med hang til store blå æg. Biller i ørkenen, som parrer sig medtomme ølflasker. Og mennesker, der tømmer chipsposer, mens de stirrer på en skærm. Hvordan er vi endt som ufrie vanedyr?Vi spiser usundt, vi spilder tid på telefonen, og vi binger Netflix. Men er det vores eget valg, eller har en hær af forskere, hyret af de største industrier, truffet det for os?Det ligger i alle arters instinkt at ville have mere, større og bedre. Den viden har verdens store virksomheder – fra fødevarer til sociale medier – brugt i deres udvikling af afhængighedsskabende superstimuli.Individets viljestyrke er oppe imod topforskere med hjernescannere, højteknologiske laboratorier og viden om menneskets biologi. Men det betyder ikke, at kampen er tabt. Forstår du først, hvordan de forskellige mekanismer virker, kan du tage magten tilbage.Civilisationskritisk, videnskabeligt, underholdende. Nicklas Brendborg afslører tilværelsens vanestyrede bagside som årsag til århundredets mistrivsel.Nicklas Brendborg er født i 1995, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Forfatter til storbestselleren GOPLER ÆLDES BAGLÆNS – VIDENSKABENS SVAR PÅ ET LÆNGERE LIV fra 2021. Udgivet i 27 lande verden over.
”Jeg øver mig i mørke, for jeg er frygtsom. Jeg øver mig i at være i mørket, men jeg øver mig også i at træde ud af mørket.”I en lejlighed i byen bor en 57-årig kvinde. Hendes børn er flyttet hjemmefra, hun bor alene og sover ofte under sofabordet. Hun er ramt af PTSD efter en stærkt traumatisk oplevelse, der trækker andre voldsomme livserfaringer op til overfladen, og hun kommer kun igennem hverdagen med støtte fra sine fire veninder. Hver uge tager hun bussen ud til PTSD-manden, som skal hjælpe hende til at nærme sig det frygtelige, der er sket.ØVELSER I MØRKE er en hård og poetisk roman om kvindeliv. En fortælling om venskab og vold, om at slutte kreds i kærlighed, afmagt og trods, og endelig sige sine sandheder højt. Og om at komme overens med sin historie – på helt egne præmisser.
ADHD kan gøre livet svært for dem, der har det. Men ADHD er meget mere end ustyrlig energi, mangel på fokus og flakkende opmærksomhed. ADHD er også kreativitet, drive, nysgerrighed, energi og idérigdom.SUPER ADHD giver indblik i de styrker, der også er ved ADHD, men som mange ikke nødvendigvis kender til. Bogen er fuld af idéer, indblik og gode råd til, hvordan man håndterer vanskelighederne og giver styrkerne de bedste betingelser.I bogen fortæller en lang række personer med ADHD, hvordan de har skabt sig et godt liv, hvor de kender og bruger deres styrker og vanskeligheder. Også i arbejdslivet, hvor de bevidst udnytter deres evner og det drive, der er en del af diagnosen.Man møder bl.a. skuespiller Sebastian Bull. Psykiater Per Hove Thomsen og andre eksperter giver viden om diagnosen og gode råd.Bogen er skrevet til unge og voksne med ADHD, forældre og pårørende. Lærere og andre fagpersoner kan også læse med.
Der er alt for lidt fokus på lederes arbejdsmiljø og trivsel. Det skal der laves om på!Ledere er som alle andre beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen, men det udmønter sig sjældent i konkrete strategiske indsatser for at øge deres trivsel – til trods for, at lederjobbet i dag udføres i et højrisikoarbejdsmiljø med mange belastende faktorer. Ofte ses lederen som en funktion frem for en person, måske endda en multifunktion, som forventes at fikse både trivsel og resultatskabelse omkring sig.Men ledere kan belastes som alle andre. Energi og handlekraft går tabt, når lederes arbejdsmiljø og trivsel er under pres. Det rammer organisationers resultater, og det rammer liv – ikke kun ledernes egne, men også medarbejdernes.Ledertrivsel handler ikke kun om travlhed, arbejdsmængde og tidspres, men om velvære, tilfredshed og engagement i det ledelsesmæssige virke. Det giver langt bedre mulighed for at håndtere de belastninger og udfordringer, som arbejdet med ledelse indebærer.Med baggrund i forskning og ud fra mange års praktisk og faglig erfaring med ledelse giver de to forfattere i denne bog deres bud på en strategisk indsats for at øge ledertrivslen – til gavn for alle.
En høvding er alt det modsatte af, hvad mange ledere er i dag: lyttende, empatisk, opmærksom på forskellige behov og den, der holder sammen på det hele. Antropologerne Christian Groes og Dennis Nørmark giver deres bud på, hvordan en leder bliver en, der er værd at følge som en høvding.Dårlig ledelse er den største udfordring i danskernes arbejdsliv. Historier om mobning, magtmisbrug, mistrivsel, krænkelser og tyrannisk adfærd står i kø. Ledere lader stå til og tillader en kaotisk eller utryg arbejdskultur, eller de skaber den selv.For at vende skuden skal lederen blive mere modig og bruge sin magt med respekt for fællesskabet. Hun skal – lige som en høvding – være et forbillede og kunne indgyde både tryghed og begejstring.Både medarbejdere og ledere skal være med. For som medarbejder har man selv et ansvar for at skabe den arbejdsplads, man drømmer om. Man må selv sige fra, når chefen skaber et uudholdeligt arbejdsmiljø, og være medskaber af de bedste rammer for indflydelse og forandringer. Det handler om, at ledere i virkeligheden skal vælges af deres ansatte. Måske helt konkret. Magt er noget, man gør sig fortjent til. Det er ikke noget, man tager.Bogen markerer en revolution i måden, vi tænker om ledelse og magt på – i organisationer, virksomheder, politik og foreninger. En leder skal altid være til for fællesskabets bedste og ikke omvendt.
"Familien Fisker" er en serie om en helt almindelig familie, som kaster sig ud i helt u-almindelige ting.I "Familien Fisker får campingfeber" tager familien på ferie i deres nye campingvogn, Sonny Solvej. Stephanie drømmer om at svømme med havskildpadder. Men det er ikke nemt at komme helt til Grækenland, og hvor er havskildpadderne? Familien giver selvfølgelig ikke op, før de har haft verdens bedste campingferie! Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Bøgerne er inspireret af Kasper og Stephanie Fiskers vilde eventyr med deres børn, som de fortæller om på de sociale medier.
Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?”Ormehavet” er fjerde bog i Anne-Marie Vedsø Olesens prisvindende serie ”Vølvens vej”, som er inspireret af nordisk mytologi og Danmarks jernalder. En stor fortælling om skæbne, ære og handlekraft.Anne-Marie Vedsø Olesen har en lang række anmelderroste og prisbelønnede mytologiske og historiske romaner bag sig. Med sin store viden om Danmarks oldtid og nordisk mytologi er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i ”Vølvens vej”, der blandt andet er inspireret af ”Vølvens spådom” fra ”Den poetiske Edda”. Serien forventes at blive på i alt fem bøger. Første bog, ”Snehild”, vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering.
Familien Fisker er en serie om en helt almindelig familie, som kaster sig ud i helt u-almindelige ting.I FAMILIEN FISKER FÅR FERIEFLIP skal familien på sommerferie på Bornholm. Da Kasper mister bilnøglerne, overtaler han Stephanie og børnene til at gå hele vejen rundt om øen! Næsten alt går galt, men familien giver ikke op, før de har haft verdens fedeste ferie! Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Bøgerne er inspireret af Kasper og Stephanie Fiskers vilde eventyr med deres børn, som de fortæller om på de sociale medier. Kan du finde Baldur? Han har nemlig gemt sig på bogens sider, den frækkert!
HjerneRo handler i al sin enkelthed om at tænke mindre. Om at give slip på bekymringer, tankemylder og overtænkning.Hjernen kan som udgangspunkt klare forholdsvis store mængder pres og stres, og i følge forfatterne skal vi heller ikke være bekymrede for at opleve stress. Det kan vi ikke undgå at opleve i perioder, tænk bare på en vigtig deadline på jobbet eller en dag, hvor du løber fra det ene møde til det andet. Det vigtige er til gengæld, at hjernen får en pause. Derfor handler hjerneRO om at lægge unødvendige bekymringer fra sig og give slip på tankemylder og overtænkning, så hjernen kan genoplade. Det kan virke lettere sagt en gjort, for hvad gør man, når en tanke først har sat sig fast eller en bekymring nager? Det kender bogens forfattere alt til. Både fra deres eget liv og fra de mange mennesker, de har har hjulpet med stress. Mads Hyldig og Martin Kastrup er begge uddannet psykologer og står bag virksomheden Mindcamp. De ved godt, hvad det vil sige, når tankerne tager over og gør os syge af stress. Martin, da han gennemgik et kræftforløb, og Mads, da han var udsendt som soldat i Afghanistan. De har brugt både deres personlige erfaringer og faglige viden til at udvikle redskaber, der i dag har hjulpet tusindvis af andre, og som de giver videre i denne bog.
Justine Neige er enogtyve år gammel og har boet hos sine bedsteforældre sammen med sin fætter Jules, lige siden de var små og deres forældre alle omkom i en bilulykke. De bor i Milly, en lille affolket by, som Jules drømmer om at forlade, lige så snart han er færdig med gymnasiet. Justine er dog glad for sit arbejde som sygehjælper på det lokale plejehjem Hortensiahaven. Her elsker hun at tilbringe tid med de ældre og lytte til deres historier. Især den næsten hundrede år gamle Hélène Hel knytter hun sig til, og hun beslutter sig for at nedskrive hendes livshistorie i en blå notesbog.Hélène tilbringer meget af sin tid i en dagdrøm på en strand langt væk og i en fjern tid, og mens Justine nedskriver den gamle kvindes minder om livet i Milly, særligt i årene omkring 2. verdenskrig, får hun modet til også at grave i sin egen fortid efter svar.GLEMT PÅ EN SØNDAG er en både humoristisk og melankolsk fortælling om, hvordan fortiden påvirker nutiden, og hvordan uforløst kærlighed kan give dybe ar på sjælen.
Hvem er de mænd, der lever et dobbeltliv? Hvad driver dem, og hvad får de ud af det?I efteråret 2021 havde Amalie Mathiassen lige fejret fem års bryllupsdag med sin mand, da en mail landede i hendes indbakke. En anden kvinde skrev, at hun var kæreste med Amalies mand. Ingen af de to kvinder havde indtil da vidst noget om, at de gennem knap to år havde delt den samme mand. Ligesom med Amalie havde han med den anden kvinde været til parmiddage, på ferierejser og til familiearrangementer. Chokket var stort, bedraget endnu større, og de to kvinder konfronterede manden, Per Christensen, der i offentligheden var kendt som 3F´s formand.Tiden efter brugte Amalie på at få styr på sig selv og sit liv igen. Nu har hun i samarbejde med journalist og forfatter Kristina Antivakis skrevet bogen Løgnen, hvor hun fortæller sin egen historie om ægteskabet og prøver at forstå. Hvorfor opdagede hun det ikke? Hvad overså hun? Og hvorfor lige hende?I jagten på en forklaring af fænomenet og mekanismen bag det at leve et dobbeltliv har Amalie Mathiassen og Kristina Antivakis desuden opsøgt tre eksperter, der sætter ord på de generelle personlighedstræk ved mennesker, som lever et dobbeltliv, drivkraften bag den manipulerende adfærd samt hvorfor løgnen kan være et spil for de pågældende mænd.I bogen fortæller fem andre kvinder også om deres oplevelser med dobbeltliv og sætter fokus på mændenes fællestræk og den skam og det tabu, der forfølger dem.
Mere end 400.000 danskere har fysiske og psykiske symptomer på stress. Stressbegrebet bliver brugt bredt, så hvornår er man bare fortravlet, og hvornår er man syg af stress? Stress er en naturlig og vigtig del af vores overlevelsesmekanisme, som giver os en fordel i en afgrænset periode, men hvis vi bliver i stresstilstanden for længe, kan vi blive alvorligt syge. Så syge, at vi hverken kan klare hverdagslivet, passe på os selv eller være der for vores familie og venner. Det er nødvendigt at gøre noget, for ubehandlet kan stress ende fatalt. Stress opstår som oftest af en kombination af ydre og indre faktorer. I denne bog tager læge og psykoterapeut Trine Rønnov sammen med psykolog Hans-Jørgen Andersen fat i den mest fundamentale indre årsag til stress, nemlig lavt eller dårligt selvværd. Med et skadet selvværd har vi generelt svært ved at sige fra, sætte grænser og passe på os selv, og dermed har vi også en øget risiko for stress. Ved at bedre selvværdet er det muligt ikke bare at forebygge og behandle stress, men også at forhindre tilbagefald.
I dag afholdes den store mudder-plaske-konkurrence, men Gurlis gyldne gummistøvler er blevet stjålet, så hun kan ikke deltage. Hun må finde dem – og det i en fart …
STORM PÅ VEJ er en dybdegående og personlig beretning fra DR’s mangeårige USA-korrespondent Steffen Kretz om en stormagt, der er slået ud af kurs og ligner en nation i opløsning. Engang var USA et land med en befolkning, der stod sammen om en fælles optimisme. I dag deler amerikanerne en kynisme rettet mod et politisk system, som i vidt omfang styres af milliardærer.Hvordan er USA havnet her? Steffen Kretz har rejst i alle dele af landet og tilbage i historien for at finde svaret på det største politiske spørgsmål i vores tid, for USA’s skæbne er også vores. Undervejs har han mødt høj og lav – fra tidligere præsident Barack Obama, som advarer om, at demokratiet er i fare, til familien Reffitt i Texas, der om nogen er symbol på det sammenbrud, verden er vidne til. I mange år var familien Reffitt en all american-kernefamilie med klassiske værdier og stærkt sammenhold. Men så blev faren politisk ekstremist og deltog i stormen på Kongressen. Sønnen meldte ham til FBI, og nu er familien lige så splittet som resten af USA. Det kom som et chok for familien, at ekstremisme og væbnet oprør mod regeringen voksede ud af deres parcelhus i et søvnigt kvarter i forstæderne. På samme måde har demokratiet i USA vist sig overraskende skrøbeligt og balancerer i disse år på en knivsæg.Steffen Kretz er særligt kendt for sit lange virke for Danmarks Radio, hvor han bl.a. har været vært for de store debatter op til folketingsvalg og mangeårig vært og redaktør på programmet Søndagsmagasinet. Han har været DR’s korrespondent i Mellemøsten og siden 2017 korrespondent i Washington. Steffen Kretz har tidligere udgivet bogen Brændpunkter – reporter på kanten af verden.
EN UFORGLEMMELIG KÆRLIGHEDSHISTORIE OM BESÆTTELSE; SVIGT OG JAGTEN PÅ LYKKE …Endnu en gang forfører Lucinda Riley sine læsere med en tryllebindende fortælling i to tidsspor. Den unge, rødhårede skønhed Leah vokser op i et simpelt, men hjertevarmt hjem i Yorkshire. Hendes liv ændrer sig imidlertid drastisk, da hendes smukke ydre en dag bliver bemærket, og inden længe lever hun et liv som feteret fotomodel i Milano, London og New York. Men selv om Leah bevæger sig i det internationale jetset, har fortiden ikke sluppet sit tag i hende. Mørke kræfter kaster skygger over hendes liv. Kan hun gøre sig fri af fortiden og vinde kampen om at vælge frit, også når det gælder kærligheden …?I "Den skjulte skønhed" tager bestsellerforfatteren Lucinda Riley os med fra et krigshærget Europa i 1940’erne til det internationale jetsets glamourøse liv i nutidens New York. Den skjulte skønhed er hendes 25. roman på dansk, og hendes bøger er solgt i knap 1,5 millioner eksemplarer alene i Danmark.
Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner. I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland. I 2024 er det 40 år siden, at Davidsen debuterede med Uhellige Alliancer. ”Jeg fandt min vej, da jeg opdagede, at det var verden, der skulle levere baggrunden til mine historier,” som han selv skriver i et nyt forord til jubilæumsudgaven og tilføjer, at verden stadig er leverandør af råstof til spændende beretninger fra vor tid. Så selv om der blandt hans mere end 20 bogudgivelser også er rejseberetninger og erindringer, har den tidligere DR-journalist og Moskva-korrespondents romaner gang på gang taget udgangspunkt i vores samtids store internationale og sprængfarlige problemstillinger.
Som prostitueret på førende luksusbordeller i Danmark solgte hun sig selv til mænd med magt.Nynne trives som escortpige og prostitueret, mens hun på overfladen bevæger sig ind og ud af et ”leverpostejsliv” med andre jobs, kærester og familie. I 10 år er hun mere krop end sjæl – både som escortpige og som ansat hos flere førende bordelkæder i Danmark – blandt andet Agruppen, der er kendt i pressen som Anni Fønsbys luksusbordel.Folk fra samfundets top søger til Agruppen, når de i al hemmelig hed skal købe sig til et knald, og som prostitueret betjener Nynne derfor mænd, der på en måde ikke hører til i den slags historier; toppolitikere, politifolk og kunstnere. Blandt Agruppens kunder er der også kriminelle med penge, og i mørket kan det sommetider være svært at se forskel på betjente og banditter.I seng med eliten – Mit liv som prostitueret tager læseren helt ind i en ellers lukket verden. I mange år føler Nynne, at hun lever livet som den lykkelige luder, men i kulissen spøger en barndom med svigt, overgreb og misbrug. Alligevel kommer Nynne ud på toppen. For i modsætning til hvad de fleste tror, så er det altid mændene, der betaler den højeste pris.
Måske har du altid vidst, at du er højtbegavet, måske er det nyt. Måske er du okay med det, måske vil du gerne vide mere.Nogle siger, at højtbegavede forstår verden på en særlig måde. Mange tror, at det er et let liv, men det kan også være hårdt arbejde langt ind i voksenlivet – med kedelige pligtsamtaler, manglende motivation på jobbet og måske en nagende ensomhed i venskaber og parforhold. Det kan være svært at finde ro og navigere i følelser, forventninger og overvejelser. Bogen giver dig viden om hvorfor – og om hvad du kan gøre.I bogen er der fokus på alt det, højtbegavede voksne har tilfælles. Måske uden at vide det, fordi der er så langt mellem andre, man kan spejle sig i.Bogen gør dig klogere på:• Hvad det betyder for dig at være højtbegavet• Hvad der kendetegner dig• Hvad dine styrker og svagheder er• Hvordan du kan bruge din begavelse smart• Hvilke værdier, der er vigtige for dig• Hvordan hverdagen bliver nemmereHØJTBEGAVET er en arbejdsbog med spørgsmål og plads til egne refleksioner. Med bogen kan du både blive klogere på dig selv her og nu – og hen ad vejen.
Kim og hans venner – Katja, Erik og Brille – har vundet en rejse til stockholm, men skifter opholdssted til Jönköping for at kunne bo gratis hos Brilles tante.Efter er par dage i byen opdager børnene, at de bliver skygget af to mystiske personer. Der sker også et indbrud i tantens hus – dog uden at noget tilsyneladende fjernes.Ved en tilfældighed opdager Erik, at hans kostbare Leica-apparat er blevet forbyttet, og da filmen fremkaldes, afslører vennerne en række interessante optagelser af afskydningsramper til raketter.Spionagen er kommet til den svenske provinsby ved Vättern ...Kim-bøgerneBøger i serien: 1 Kim & Co 2 Kim og den forsvundne skat 3 Kim og betjenten der blev væk 4 Kim og det store kup 5 Kim og det mystiske hus 6 Kim på sporet 7 Kim og den blå papegøje 8 Kim og den oversavede dame 9 Kim og spionerne 10 Kim og de skjulte juveler 11 Kim og den røde hane 12 Kim og læderjakkerne 13 Kim og smuglerne 14 Kim og den usynlige mand 15 Kim i knibe 16 Kim ta’r affære 17 Kim og togrøverne 18 Kim slår igen 19 Kim klarer alt 20 Kim og den gavmilde tyv 21 Kim og den platfodede mand 22 Kim og bankrøverne 23 Kim og den første klient 24 Kim og den brækkede kniv 25 Kim og EdderkoppenBengt Janus Nielsen (1921-1988) var en dansk forfatter, som var aktiv under flere pseudonymer. Som Jens K. Holm udgav han Kim-bøgerne, der blev til en engelsksproget tv-serie i 26 afsnit. Hans kriminalroman Døden kommer til middag, udgivet under pseudonymet Peter Sander, blev filmatiseret under samme navn af Erik Balling, og under pseudonymet Britta Munk skrev han de 16 Hanne-bøger.
En ny måde at få dit barn til at falde i søvn på.Dette er den verdenskendte børnebog om Kalle Kanin, der ikke kan sove, selvom han så gerne vil. Den anderledes godnathistorie bruger en helt ny måde at fortælle på, som hjælper dit barn til at slappe af, falde hurtigere i søvn og sove godt. Historien er skrevet med en særlig teknik, sådan at sproget i sig selv virker beroligende, ligesom ekstra betoning af ord og sætninger under oplæsningen er med til at forstærke virkningen. Det er let at gøre, og alt er forklaret i bogen.”Kaninen der så gerne ville sove” kan både bruges som godnatlæsning derhjemme og i daginstitutioner, når børnene skal sove til middag. Søvnhjælpsbogen er skrevet af den svenske adfærdsforsker, coach og forfatter Carl-Johan Forssén Ehrlin, og den er på rekordtid udgivet i over fyrre lande – ganske enkelt fordi den virker.
Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.
Når du oplever problemer og konflikter med andre mennesker, hænger det ofte sammen med følelser af vrede, skuffelse, usikkerhed og utilstrækkelighed, som gør det vanskeligt at overskue og håndtere relationerne. Lav selvværdsfølelse giver usikkerhed såvel i sociale som i arbejdsmæssige ammenhænge.Med denne cd får du redskaber til at bearbejde tanker og følelser omkring personer, du ønsker at forbedre din relation til.Musik: Christian Alvad.Øvelse 1: Opbygning af generelt selvværdØvelse 2: Håndtering af personlige relationer
Kan du ligesom så mange andre heller ikke få nok af lydbøger? En lydbog er blevet det perfekte alternativ til en fysisk bog, da den åbner op for helt nye muligheder til at fordybe sig i gode historier og inspirerende fortællinger. Hvis du heller ikke vil ’nøjes’ med at lytte til én god lydbog, men vil have muligheden for at lytte til ubegrænset af lydbøger, så vil vores lydbøger på abonnement helt sikkert være noget for dig. Du vil have adgang til vores lydbogsunivers lige ved hånden via din smartphone, hvor du kan skifte rundt i tusindvis af forskellige og populære bøger, for at finde den helt rette historie, som du vil fortsætte med.Du kan lytte til så mange lydbøger, du har lyst til i vores lydbog app, hvilket er en del vores af vores Tales Premium medlemskab. Hertil er der et hav af andre fordele, du får med i dit medlemskab. Prøv det i 14 dage gratis og se om det er noget for dig.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.