Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Hunger Games bøgerne i rækkefølge

Her på siden finder du de populære Hunger Games bøger i rækkefølge på både dansk og engelsk. Hvis du endnu ikke har læst bøgerne i Hunger Games serien, så har du heldigvis meget at se frem til. Bøgerne af Suzanne Collins er udgivet på mere end 51 forskellige sprog, og alene i USA er der blevet solgt 65 millioner eksemplarer. Den første Hunger Games bog i serien ‘Dødsspillet’ blev udgivet i USA i 2008, hvor vi møder Katniss Everdeen og hendes overlevelse i den årlige dødskamp ‘The Hunger Games’. Find inspiration til din første eller næste bog i den amerikanske science fiction serie nedenfor. Foto: Lionsgate Entertainment

Vis mere

Hunger games bøgerne

Her på siden har vi samlet alle The Hunger Games bøgerne i rækkefølge for at gøre det lettere at finde netop den bog, som skal være din næste læsning. Serien er en trilogi, da den oprindeligt består af 3 bøger. Men serien har efterfølgende fået endnu en Hunger Games bog tilføjet til serien, som på dansk har fået titlen ‘The Hunger Games 0 - En fortælling om sangfugle og slanger’. Så hvis du allerede har fuldendt de første 3 bøger, og du ønsker at vende tilbage, så kan den nyeste bog i serien varmt anbefales. Her kommer du med tilbage til rejsen før tiden, det første bind befinder sig i. Du bliver taget tilbage til Panem, men denne gang følger du i stedet Coriolanus Snow og bliver klogere på, hvordan dødsspillet blev til det, som du kender det i den første bog. I udvalget ovenover finder du både Hunger Games bøgerne på dansk og på originalsproget engelsk. Bøgerne i serien kan godt læses uafhængigt af hinanden, selvom vi hos Tales anbefaler at starte med bind 0 eller bind 1. Serien har altid været populær hos læserne og lytterne verden over, men efter The Hunger Games bøgerne blev filmatiseret, fik serien en helt ny opblomstring. Gå på opdagelse i udvalget ovenover og bliv en del af et eventyrligt og medrivende univers. 



Hunger games serie

Seriens originale titel er ‘The Hunger Games’, da den oprindeligt er fra USA, som det er også er tilfældet med de 3 film, der er blevet lavet efter Hunger Games bøgerne. I serien følger vi den unge pige Katniss Everdeen, der indtager hovedrollen i bøgerne. Katniss Everdeen bliver en af de udvalgte til at deltage i den årlige dødskamp. En dødskamp hvor det ikke kun er nok at overleve, men hvor man er tvunget til at dræbe for at vinde spillet, der kun har én vinder. Hvert år bliver en person fra begge køn fra 12 forskellige distrikter udvalgt til at deltage i ‘dødsspillet’, som bliver sendt live i fjernsynet for hele byen i Panem. 

Med en far som er gået bort og en mor som lider af apati, vil Katniss Everdeen gøre alt hun kan for at beskytte sin lillesøster Prim. Da Prim i første omgang bliver udvalgt til ‘The Hunger Games’, melder Katniss Everdeen sig frivilligt til at overtage hendes lillesøsters plads. Familien og Katniss Everdeen kommer fra det fattige distrikt 12 sammen med den mandlige deltager Peeta Mellark, og begge skal de kæmpe mod de andre deltagere fra de bedre stillede distrikter. De bliver sendt ud i en arena, hvor de skal kæmpe om liv eller død mod de 22 andre 'sonere’. Vinderen af ‘The Hunger Games’ vil blive sendt tilbage med en masse rigdom, men det eneste Katniss Everdeen har fokus på er at vinde spillet og komme tilbage og hjælpe sin familie. Herefter følger en medrivende historie….



FAQ - ofte stillede spørgsmål til Hunger Games bøgerne

Hvor mange Hunger Games bøger findes der?

Der findes 4 Hunger Games bøger i serien. De 3 originale i trilogien samt den nyeste bog som omhandler tiden inden den første Hunger Games bog. 


Hvem skrev The Hunger Games?

The Hunger Games er skrevet af den amerikanske forfatter Suzanne Collins, som netop er bedst kendt for serien om de 24 deltagere til det årlige dødsspil. 


Hvor mange Hunger Games film er der?

Der i alt lavet 3 film baseret på Hunger Games bøgerne. Heriblandt ‘The Hunger Games’, ‘Catching Fire’ og ‘Mockingjay’. Hvoraf den sidstnævnte er delt op i 2 film. Hovedrollen som Katniss Everdeen i filmene bliver spillet af den amerikanske skuespiller Jennifer Lawrence.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.