Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Biografier

Her på siden finder du markedets største udvalg af de bedste biografier og selvbiografier, hvor du i dag bliver præsenteret til alle de nyeste og populæreste bøger. Disse biografi bøger omhandler enten forfatterens eget liv, eller en skriftlig levnedsbeskrivelse af et andet menneskes liv. Du finder de mest spændende livshistorier til både kvinder, mænd og unge som omhandler alt lige fra sport og erindringer til historiske biografier.
Vi går ikke på kompromis med sproget - så ønsker du f. eks en bog på Engelsk, så finder du det naturligvis også her.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Maria Helleberg
    119,95 - 292,95 kr.

    Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.LEKTØRUDTALELSE"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.

  • - Mine erindringer. Udvidet udgave
    af Alex Ferguson
    167,95 kr.

    Genudgivelse i hardback - udvidet udgaveALEX FERGUSON – MINE ERINDRINGER er den inspirerende fortælling om en mand, der er bredt anerkendt som den største manager i britisk fodbolds historie. En ærlig, ubetinget underholdende og frem for alt inspirerende erindringsbog.

  • - Tre kvinder, der prægede Kina i det tyvende århundrede
    af Jung Chang
    118,95 - 287,95 kr.

    Jung Changs nyeste bidrag til det moderne Kinas historie fortælles gennem tre søstre fra Shanghai, der befandt sig i magtens centrum. De satte hver sit uudslettelige præg på det 20. århundredes kinesiske historie.Røde Søster giftede sig med ’Kinas Fader’, Sun Yat-sen, og endte med at blive Maos næstformand.Lillesøster giftede sig med Chiang Kai-shek, blev det prækommunistiske Kinas førstedame og en markant politisk profil.Storesøster blev Chiangs uofficielle hovedrådgiver, og hendes forretningstalent gjorde hende til en af Kinas rigeste kvinder.

  • - Tvivl, død og kærlighed
    af Per Reinholdt Nielsen
    257,95 kr.

    Nick Cave - Tvivl, død og kærlighed’ fortæller historien om et af rockens helt store ikoner, der på forbløffende vis og med lyrisk galskab har fornyet klassiske myter og sat strøm til både Bibelen og litteraturens klassikere. Bogen gennemgår Nick Caves imponerende bagkatalog og følger ham gennem hans mange forvandlinger til den unikke sanger og sangskriver, han er i dag.Det er en overlevelseshistorie om en mand, der slås med indre dæmoner, selvhad og misbrug, men som forsoner sig med sig selv, lægger stofferne på hylden og bliver endnu mere intens – også på scenen.Gennem hele karrieren var der en tæt sammenspil mellem liv og værk. Det blev især tydeligt i den sene del af karrieren, hvor Cave skabte nye mesterlige sange ud af dyb sorg efter sønnen Arthurs dødsfald.Per Reinholdt Nielsen har skrevet om rockmusik i mere end 30 år og har tidligere udgivet ‘Rebel & Remix’, en gennemgang af rockhistorien fra Elvis til electronica, og biografien ‘Björkmusik’.

  • - Dagbog fra Tour de France 2022
    af Brian Nygaard
    72,95 - 232,95 kr.

    Den 109. udgave af verdens største cykelløb, Tour de France, var et eventyr. En fortælling, vi blev suget ind i. En rus af drama og begejstring, der tryllebandt et helt land og endte som en enorm triumf for Jonas Vingegaard.Løbet fik tiden til at gå i stå, mens det gennem tre smukke uger rasede over brosten og bjerge, fra folkefesten i København til opløbet i Paris. Det var den mest underholdende og farvestrålende udgave af Tour de France i nyere tid, hvor to af sportens mest komplette ryttere kæmpede intenst om sejren på de store bjergetaper.Brian Nygaard førte dagbog over Tour de France for Weekendavisen. Gennem en brandvarm sommer fulgte han løbets store historier og små detaljer, og i sin meget personlige dagbog endte han med at skrive sig helt ind på løbets sjæl og på de skæbner, der inkarnerer de vigtigste øjeblikke, fulde af lidelse og forløsning. Det blev en sommer, vi aldrig glemmer.Cykelsportsekspert Brian Nygaards bog Uden for kategori - Dagbog fra Tour de France 2022 er med fotos af Ashley og Jered Gruber.

  • af Morten Skjoldager
    142,95 kr.

    I en insiderberetning om Politiets Efterretningstjeneste sætter Jakob Scharf ansigt på mørkemændene, der i tiden efter Muhammedkrisen konspirerede om massedrab på dansk grund. Han blotlægger PET-operationerne, de kendte og de ukendte, og han portrætterer tjenestens dedikerede agenter og kunsten at hverve en meddeler.Jakob Scharf går også bag om sagerne, der satte ham skakmat i tjenesten. Han fortæller om sin chefmission og sit mandat til en modernisering af PET, der forvandlede den hemmelige tjeneste til en slagmark af sladder og lækager, og han tager bladet fra munden i affæren om nødløgnen, der fældede ham. Efter syv år for PET. Journalist Morten Skjoldager fører den tidligere efterretningschef gennem hans tid i PET. Baseret på aktindsigter i stakke af retsdokumenter, PET- og politirapporter og interviews med kilder i politiet og i de ekstremistiske miljøer tegner Morten Skjoldager det til dato skarpeste billede af truslen mod Danmark og PET’s kapacitet til at imødegå den. Syv år for PET er en tankevækkende bog om terrorprædikanter og gangster-jihadister og en påmindelse om, at kun falsk tryghed kan købes for penge. Jakob Scharf er netop blevet idømt 4 måneders fængsel for brud på tavshedspligten og har samtidig fået konfiskeret knap 400.000 kroner, som han ifølge byretten har tjent på salget af bogen.

  • af Rud Ellegaard i samarbejde med Preben Lund
    257,95 kr.

    Politiassistent Rud Ellegaard er gadebetjent på stenbroen. Menneskeligt armod er hans arbejdsfelt. På gaden og i de mange dårlige boliger møder han mennesker, der har trukket det korteste strå i livet.Rud Ellegaard har i snart 40 år været gadebetjent i et af Danmarks mest bela­stede miljøer, Vesterbro i København. Her blandt narkomaner i dyb armod, prosti­tuerede, handlede kvinder og skrupelløse bagmænd har Rud udført politiarbejde, der på alle planer er anderledes end det, politiet udfører andre steder.Rud fortæller i bogen om, hvad der er sket med de kriminelle miljøer i København særligt inden for de seneste år, hvor en række nye typer af gadekriminelle styrer narkohandel og prostitution med en selv for hærdede politifolk ukendt brutalitet. Han beretter om nogle af de mange skæbner, der aldrig fik en fair chance i livet, og for hvem, han, politimanden, blev et lys i mørket.

  • - Ild og blod
    af Tom Buk-Swienty
    43,94 - 287,95 kr.

    KAPTAJN DINESEN – ILD OG BLOD er en stor biografisk fortælling i to bind om den aristokratiske eventyrer, kriger, jæger, politiker og forfatter Wilhelm Dinesen (1845-95). Dinesen var i sin samtid kendt som ”Kaptajn Dinesen”. I dag er han måske bedst kendt som Karen Blixens far. Men kaptajnen fortjener i den grad sin egen plads i historien. Det var ikke fra fremmede, at hans verdensberømte datter fik sin eventyrlyst og fortælleglæde. Kaptajn Dinesens eget liv havde, som det fremgår af Tom Buk-Swientys nye værk, selv karakter af én lang, fantastisk fortælling. Lydbogen er indlæst af Henrik Jandorf.

  • - Passion og magt i afrikansk fodbold
    af Oscar Rothstein
    117,95 - 197,95 kr.

    Hvis man vil forstå Afrika, kan man med fordel begynde med kontinentets fodbold. Det er udgangspunktet i journalist og idéhistoriker Oscar Rothsteins bog, Det lysende hjerte. Baseret på reportager og en bred vifte af litteratur fortæller og analyserer han den afrikanske fodbold, og hvad den udtrykker om Afrika i det hele taget – både historisk og i dag.Bogen viser, hvordan fodbolden på kontinentet giver fast form til abstrakte magtforhold, formidler politiske budskaber og afslører racistiske stereotyper. Fra en diktator i Cameroun og en målmand i Uganda til en amatørturnering i Mozambique og en slagsang i Algeriet.

  • af Frank Jensen
    117,95 - 237,95 kr.

    Min far var spion, er en hæsblæsende spionfortælling fra det virkelige liv. Tidligere Operativ Chef for PET finder efter sin fars mystiske død et hemmeligt rum, da han rydder op i hans arbejdsværelse. Her finder han stærkt fortrolige dokumenter, der beskriver faderens liv som hemmelig agent under 2. verdenskrig og efterfølgende under Den Kolde Krig. Et arbejde, der har været så hemmeligt, at selv ikke den danske efterretningstjeneste kender til arbejdet. Frank Jensen har brugt årevis på at grave historien om sin far frem ved at bruge sine unikke erfaring og kontakter fra sin tid som chef i efterretningstjenesten. Det lykkes ham at løfte sløret for et stykke ufortalt Danmarkshistorie ved at dele sin familiekrønike. Jensen er vokset op i et hjem, hvor han først som voksen opdager, at de navne, han kender sine familiemedlemmer under, i virkeligheden er dæknavne, mens familiemedlemmerne faktisk er agenter. Bogen fører os til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor PET-chefens far Ernst ved at tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Den giver en førstehåndsbeskrivelse af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Vi får et unikt indblik i, hvordan en snarrådige ung spion får afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selvom når han sidder i fangelejr i Sverige og vi får for første gang beskrevet, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. Frank Jensen afslører for første gang en hidtil hemmeligholdt ”Spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning uden efterretningstjenesten eller regeringens kendskab.

  • af Puk Elgård
    93,95 - 195,95 kr.

    Puk Elgård fortæller i denne rørende selvbiografi og hyldest til livet, historien omkring det at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med en overskyggende angst, og ikke mindst om at bryde tabu og tavsheden omkring en udfordrende barndom og opvækst. Men også hvor livsvigtig en beslutning at om vælge sin egen vej og bryde et dårlige mønster er. Samtidig er  Se mor, jeg danser også en hyldest til livet. Den fortæller netop om den tro Puk havde og har på, at man KAN bryde ud og finde sin egen vej på trods af en udfordrende barndom.,Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia,  var lægernes eneste råd til det ulykkelige forældrepar: "Få et andet barn med det samme."  Ramt af stor sorg, ser forældrene lægens råd som en mulighed ud af den store skygge som lå over dem, og ganske kort efter begravelsen, blev Puks mor gravid, og Puk om til verden som det hun selv omtaler som et erstatningsbarn. Da Puk er kun 6 år gammel, opdager hun sandheden om sin afdøde søster, og påtager sig i en alt for tidlig alder opgaven med at holde familien på fode, i den store sorg som stadig overskygger familien. Men sorgen havde slået dybe revner i det fundament som skulle være for en lykkelig og velfungerende familie. Derfor er Puk og hendes bror Claus' opvækst dybt præget af begge forældres store forbrug og af alkohol og piller, samt farens voksende ludomani, samtidig med en mor hvis psyke var skrøbelig.. Puk Elgård har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder, og ikke følge familiens misbrug og ustabile fundament. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne fra en alt andet end lykkelig barndom krybende frem, og pludselig er hun tættere på tragedien end nogensinde før. Vil det være for svært, eller måske umuligt at bryde mønsteret uanset hvor meget man ønsker det? 

  • af Walter Isaacson
    180,95 - 337,95 kr.

    Forfatteren af "Steve Jobs" og andre storsælgende biografier går tæt på en af vor tids mest fascinerende og kontroversielle opfindere – Elon Musk, en grænseoverskridende visionær, som har bragt verden ind i en æra af elbiler, privat rumforskning og kunstig intelligens.Walter Isaacson har fulgt Musk og menneskerne omkring ham gennem to år. Resultatet er blevet en fyldestgørende biografi om en excentrisk personlighed, der deler vandene med sin radikale risikovillighed og i sidste ende rejser spørgsmålet: Er Musks dæmoner også en forudsætning for nytænkning og fremskridt?Om forfatteren:Walter Isaacson (f. 1952) er professor i historie, journalist samt forfatter og er især kendt for at være en af vor tids største biografister med fokus på at portrættere visionære og innovative personligheder, der har sat deres præg på verden.

  • - Én mands utrolige rejse fra Nordkorea til friheden i Vesten
    af Blaine Harden
    137,95 kr.

    Shin Dong-hyuk er født i 1983 og voksede op i Camp 14 i Nordkorea, den mest lukkede arbejdslejr i verdens mest lukkede land. Som ung hørte han om en verden uden for lejren. En verden, hvor man kunne spise sig mæt, endda i kød. Shin ville ud – og som den første ”indfødte” nogensinde lykkedes det ham at flygte.PRESSEN SKREV:”Meget få bøger har givet denne anmelder trang til at erklære et land krig, men Blaine Hardens beretning om flygtningen Shin er blandt dem” – Weekendavisen”En af de vigtigste og mest rystende skæbneskildringer i mange år” - Politiken* * * * * * - Jyllands-Posten* * * * * - BerlingskeOm forfatteren: Blaine Harden er en sværvægter i amerikansk journalistik. Gennem årtier var han korrespondent for Washington Post, siden reporter for The New York Times og nu fast skribent for TIME Magazine og The Economist. Han er desuden forfatter til en række bøger.

  • af Jonas Nyrup, Peter Mogensen & Michael Kristiansen
    118,95 - 247,95 kr.

    Peter Mogensen og Michael Kristiansen er ikke mindst kendt for deres ugentlige optrædener i det populære program “Tirsdagsanalysen” på TV2 News.Begge har været politisk rådgiver for en statsminister, henholdsvis Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, og deres indsigt i det inderste maskinrum på Christiansborg er formidabel.Nu lukker de to insidere for første gang op til hele maskinrummet, fortæller om egne erfaringer, sejre og knap så heldige øjeblikke – og giver deres personlige gennemgang af de seneste 40 år i dansk politik. Med karakteristikker af både statsministre og vigtige oppositionsledere.Mogensen og Kristiansen er ikke altid enige i deres vurderinger, og det bidrager til bogens underholdende dynamik.Fra maskinrummet er endvidere fyldt med statistik, forudsigelser, forklaringer af politiske begreber og meget mere, hvilket også gør bogen til en slags håndbog i dansk politik.Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Jonas Nyrup. 

  • af Barack Obama & Bruce Springsteen
    288,95 - 399,95 kr.

    Den danske udgave af bogen bag Barack Obama og Bruce Springsteens populære podcast med mere end 350 fotos og masser af eksklusivt bonusmateriale, der aldrig før har været offentliggjort.I et pladestudie fyldt med guitarer har to mangeårige venner en åbenhjertig samtale om liv, musik, race, maskulinitet og en stor fælles kærlighed til fædrelandet USA med alle dets udfordringer og modsætninger. Renegades er en ærlig, afslørende og underholdende samtale mellem præsident Barack Obama og den legendariske musiker Bruce Springsteen, som udforsker temaer fra deres private forhistorier og karriere-definerende øjeblikke til USA?s polariserede politiske liv og den voksende afstand mellem den amerikanske drøm og virkeligheden. Det er et smukt illustreret portræt af to rebeller med forskellige baggrunde, som leder efter en måde, hvorpå de kan knytte deres egen ukonventionelle søgen efter mening, identitet og fællesskab sammen med amerikansk historie.

  • - Afskedsbreve fra frihedskæmperne 1943-1945
    af Diverse
    187,95 kr.

    Ny udgave af 112 gribende afskedsbreve fra danske frihedskæmpere. Nyt forord af Per Stig MøllerUnder Anden Verdenskrig blev 112 frihedskæmpere dømt til døden ved tysk krigsret. Mange fik lov at skrive et afskedsbrevtil deres nærmeste i de sidste timer inden døden. Fælles for brevene er, at de er stærke og rørende, præget af erkendelsen af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne ville have været større end den, de nu står over for.Ligene af de henrettede frihedskæmpere fandt man efter befrielsen gravet ned i Ryvangen, Østerbro. I dag står der bronzekopier af de pæle, hvortil de dødsdømte var fastbundet, før de blev henrettet, på stedet, der er en del af Mindelunden.Kort efter krigens afslutning blev frihedskæmpernes afskedsbreve samlet og udgivet under titlen De sidste timer. Denne bog udkom i ny udgave igen i 2012 og genudgives nu i anledning af 75-året for Danmarks befrielse i 2020.Drenge, I Drenge, som dødeI tændte for Danmark i dybeste MulmEn lysende Morgenrøde.-Kaj MunkSidste Kys, sidste Haandtryk.Farvel, alt godt ønskes jer.Vi længes efter Fred.Farvel alle.-Marius Friil, henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944Kære Mor!Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i Dag blevet stillet for en Krigsret. Vi blev dømt til Døden. Jeg ved, du er en stærk Kvinde, og at du vil tage dette, men hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal ogsaa forstaa det. Jeg er kun en lille Ting, og min Person vil meget snart være glemt, men den Idé, det Liv, den Inspiration, der fyldte mig, vil leve videre.-Kim Malthe-Bruun, henrettet i Ryvangen den 6. aptil 1945

  • - En fortællers liv
    af Judith Thurman
    151,95 kr.

    Biografi om Karen Blixens liv med litterære tolkninger, der viser, hvorledes hendes liv afspejles i fortællingerne. Ny udgave af den biografien, som stadig er den største og bedste.

  • - Den utrolige historie om drengen der undslap nazisterne
    af John Carr
    166,95 - 227,95 kr.

    En gribende fortælling om en 13-årig jødisk dreng, der flygter gennem et Europa i krig med nazisterne i hælene. Det er en historie om ekstraordinært mod og en ukuelig vilje til at overleve mod alle odds.I begyndelsen af 1940 bor Chaim Herszman sammen med sin familie i den jødiske Lódz-ghetto i Polen. Drevet af sult sniger han sig ud i den omkringliggende by for at finde noget at spise, men en dag bliver han nødt til at dræbe en tysk vagt for at redde sin lillebror. Det øjeblik ændrer hele hans livsbane, sender ham gennem fjendens linjer og ud på et farefuldt eventyr. Chaim undslipper granater og geværild ved den russiske grænse, finder ly hos en tysk familie i Berlin, bliver forelsket i det besatte Frankrig, taget til fange ved et bjergpas i Spanien og ender i England, hvor han bliver afhørt som en potentiel tysk spion.Forfatteren John Carr er søn af Chaim (som efter krigen ændrede navn til Henry Carr), og han har genskabt sin fars utrolige historie ud fra deres samtaler senere i livet.

  • - Claus Hjort Frederiksen
    af Susanne Hegelund
    117,95 - 252,95 kr.

    Han er blevet kaldt problemknuser, landsforræder, grand old man, bulldog, psykologen fra Humlebæk, livvagten. Han har spillet en nøglerolle i dansk politik de sidste 25 år og står i dag anklaget i en af de mest spektakulære retssager i Danmarkshistorien.Forfatter og Christiansborg-journalist Susanne Hegelund fortæller her hele historien om Claus Hjort Frederiksen. Om retssagen, hvad der ligger bag, og hvad sagen har gjort ved ham. Om et liv i politik, først som Anders Fogh Rasmussens højre hånd, som Lars Løkke Rasmussens beskytter, som Venstres partisekretær og partistrateg, der ved at tegne et midterprojekt bragte Venstre til magten. Længe stod han i skyggen af andre, som en slags livvagt, men siden beklædte han flere ministerposter – senest forsvarsministerposten.Vi kommer tæt på mennesket Claus Hjort Frederiksen; barndommen på Frederiksberg og hustruen, Christina, som har spillet en kolossal rolle i Hjorts liv, men som i dag sidder dement på et plejehjem. Til familien hører også to sønner, der står ham meget nær, og to hunde, som sørger for, at Hjort kommer ud på sine daglige gåture ved Øresund.Han fortæller åbent om sit liv og sine stærke holdninger – til Venstres nuværende krise, til dem, der har forladt partiet, og til det nye samarbejde med den gamle ærkefjende.

  • - 12 danske mordmysterier
    af Søren Baastrup
    167,95 - 192,95 kr.

    I sommeren 1981 forsvinder 23-årige Else Marie fra den lille jyske by Ry. To måneder senere bliver hendes skelet fundet i et krat.Drabet på Else Marie er blot et af mange på unge kvinder og piger i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 80’erne, der stadig er uopklarede. Og noget tyder på, at samme gerningsmand står bag flere af dem.Den nyere danmarkshistorie er fuld af mystiske mord. Pårørende, der mangler svar. Vidner, der ikke føler sig hørt. Mistænkte, der hverken er renset eller straffet. Og mærkværdige spor, der ikke giver mening.I en faktabaseret, spændingsmættet true crime-fortælling går journalist og forfatter Søren Baastrup bag mysteriet om Else Marie og 11 andre drabssager uden opklaring.

  • - En retsmediciners erindringer
    af Hans Petter Hougen
    138,95 - 177,95 kr.

    Gennem 30 år har Hans Petter Hougen beskæftiget sig med levende og døde inden for retsmedicinen. I denne bog fortæller han om et liv, der har ført ham fra fødelandet Norge via Spanien til Danmark. Han tager os også med til USA, hvor han uddannede sig til retsmediciner og fik set sin del af skudofre og narkorelaterede dødsfald. Gennem sin karriere har han udført eller superviseret tusindvis af obduktioner i Danmark og i mange andre dele af verden, bl.a. et krigshærget Balkan i 1999, et tsunami-ramt Thailand i 2004 og et smadret Gaza i 2014, som er noget af det værste, retsmedicineren har oplevet. I bogen reflekterer Hans Petter Hougen over livets skyggesider, som har udgjort så stor en del af hans arbejdsliv. Han fortæller om mange af de sager, der har gjort indtryk på ham undervejs. Fra den menneskelige ondskab, som folder sig ud i krige og kriminalsager, til naturkatastrofer og trafikulykker, som brat kan smadre familiers liv. Hvordan vænner man sig til det, og bliver det aldrig for meget?

  • - En fortælling fra de engelske bjerge
    af James Rebanks
    217,95 kr.

    Nogle mennesker har frihed til at vælge deres egen vej i livet. Det gjaldt ikke for James Rebanks. Han er fåreopdrætter på en gård i Lake District i England, der har været i familiens eje i mere end seks århundreder.James Rebanks bog, The Shepherd’s Life: A Tale of the Lake District, er allerede en stor succes hos både anmeldere og læsere. Hans skildringer af livet som fårebonde er både engagerende, rørende og ærlige. I en stemningsmættet tekst guider Rebanks os gennem et får-år. Bogen er en unik fortælling om livet på landet – et liv, som er fjernt for de fleste af os. Det er en historie om Rebanks arbejdsliv og menneskene omkring ham, hans barndom, hans forældre og bedsteforældre. Det er historien om at være vedholdende på trods af et vanskeligt erhverv, og den er fortalt med stor kærlighed til naturen.For Rebanks og hans familie danner vejret og årstiderne de altafgørende rammer om livet. Om sommeren er fårene på bjerget og høet i laden, om efteråret går man på markedet og bringer nye dyr til besætningen, om vinteren skal dyrene holdes i live, og med foråret kommer nye lam.

  • - En dansk forsvarsattachés møde med Putins efterretningstjeneste
    af Carsten Rasmussen & Steffen Nyboe McGhie
    128,95 - 355,95 kr.

    I begyndelsen af 2022 rumler krigstrommerne over Europa. Russiske kampvognsenheder bevæger sig langs grænsen til Ukraine, og i syd rykker bombefly i stilling. I Moskva passer den erfarne danske forsvarsattaché Carsten Rasmussen sit arbejde og rapporterer hjem til København om de russiske troppebevægelser. Den danske ambassade har opdateret sine evakueringsplaner, men de vestlige diplomater kan stadig bevæge sig frit i den russiske hovedstad. De berygtede russiske sikkerhedstjenester, som ikke står tilbage for mord og anholdelser af vesterlændinge, har indtil videre ikke rørt de danske diplomater.Men en dag, da den danske forsvarsattaché forlader sin lejlighed for at spadsere til kontoret på den danske ambassade, står to civilklædte mænd på gaden og ryger cigaretter. Da Carsten Rasmussen runder hjørnet for at gå igennem den nærliggende park, er de to mænd sat i bevægelse, og nu følger de efter ham.Vor mand i Moskva beskriver, hvordan den danske forsvarsattaché Carsten Rasmussen pludselig befandt sig i kikkertsigtet hos den frygtede russiske sikkerhedstjeneste FSB, og hvordan han til sidst måtte flygte ud af Rusland en forårsnat i 2022.Carsten Rasmussen er kendt for sin ledende rolle i det internationalt anerkendte kampvognsslag i Jugoslavien kendt som Operation Bøllebank, den første større danske ildkamp siden Anden Verdenskrig. Han har før sin udstationering i Moskva arbejdet som Danmarks forsvarsattaché i Warszawa og Beijing.

  • af Ira B. Nadel
    101,95 kr.

    I over halvtreds år har Leonard Cohen været en markant skikkelse inden for musikken og litteraturen. Men trods de mange år i mediernes søgelys, har den blufærdige canadier altid værnet om sit privatliv og ladet digte, romaner og sange tale for sig selv.Med denne biografi, som Leonard Cohen selv har autoriseret, åbnes der endelig for mysteriet om manden bag rockens dybeste stemme. Bogen kommer omkring det hele: kvinderne, stofferne, depressionerne, Zenbuddhismen. Og hele tiden sammenflettes liv og værk, så vi ser hvordan det ene indvirker på det andet.“Fremragende biografi ... kan anbefales både for sin dybde og sit forbavsende letlæste sprog.”Gaffa“Er du (også) stor fan af crooneren, der har foræret os klassikere som ’Suzanne’ og ’I’m your man’, er bogen et must til boghylden.”Eurowoman

  • - 40 sange, én historie
    af Bono
    223,95 kr.

    Som en af de mest ikoniske musikere i vor tid har Bono allerede fået sin karriere omfattende dokumenteret. I SURRENDER skriver han imidlertid for første gang selv om sit bemærkelsesværdige liv og dem, han har delt det med. Med sin unikke stemmeføring bringer Bono os fra sin opvækst i Dublin, hvor han som 14-årig pludselig mistede sin mor, til U2’s usandsynlige vej mod at blive et af de mest indflydelsesrige rockband i verden og 20 års engagement i kampen mod AIDS og ekstrem fattigdom. Med åbenhjertig selvindsigt og befriende humor slår Bono dørene op til sit liv – og til den familie, de venner og den tro, som har støttet, udfordret og formet ham.Undertitlen på SURRENDER, ”40 sange, én historie”, hentyder til bogens 40 kapitler, som alle er opkaldt efter en af U2’s sange. Derudover har Bono skabt 40 originale tegninger til SURRENDER.Bono udtaler: ”Da jeg begyndte at skrive bogen, var det mit ønske at gå i detaljer med det, jeg hidtil kun havde skitseret i sange. Med mennesker, steder og muligheder i mit liv. Surrender (dansk: overgivelse) er et ord, der betyder meget for mig. Når man som jeg voksede op i 1970'ernes Irland med (i musikalsk forstand) knytnæverne fremme, lå det ikke lige for at skulle overgive sig. Jeg nøjedes med at kredse om ordet, indtil bogen tog form i mine tanker. At skulle overgive sig kræver ydmyghed, og det kæmper jeg stadig med. I bandet, i mit ægteskab, i min tro og i mit liv som politisk aktivist. SURRENDER er historien om en pilgrims vandring på stedet ... Med en del morskab på vejen.”Bono er forsanger i U2 og født i 1960 i Dublin som Paul David Hewson. I skolen mødte han The Edge, Larry Mullen og Adam Clayton, og i 1978 blev U2 dannet. I 1980 udgav bandet sit første album, Boy, på Island Records, og siden har det udgivet i alt 14 studiealbums og på verdensplan solgt 157 millioner plader. U2 har vundet talrige priser, heriblandt 22 Grammyer og en Oscar-nominering, Amnesty International Ambassador of Conscience Award samt som de første ikke-britiske kunstnere nogensinde en BRIT Award for ”Enestående bidrag til britisk musik”. I 2005 blev U2 optaget i Rock & Roll Hall of Fame. Sideløbende med sin musikalske karriere er Bono en fremtrædende politisk aktivist med mærkesager som kampen mod aids og ekstrem fattigdom. Han bor i Dublin med sin kone, Ali. Parret har fire børn.

  • af Joachim C. Fest
    92,95 kr.

    Portræt af seks af mænd, der var lige bag Hitler i Det tredje Riges magthierarki, og som kæmpede om rollen som hans mest betroede væbner – og mulige efterfølger. Læs om Hermann Göring, der kaldyte sig selv ”nazi nr. 1”. Om Joseph Goebbels, propagandachefen, der dyrkede Føreren som en afgud og myrdede sine egne børn, da det hele var slut. Om Reinhard Heydrich, den ugen, men magtfulde SS-mand, der gik under navnet ”manden med jernhjertet”. Om Heinrich Himmler, hønsefarmeren, der blev SS-fører og stod bag nazismens mest modbydelige opfindelser. Om Martin Bormann, ”Førerens sekretær”, der aldrig veg fra hans side. Og om Ernst Röhm, manden der opbyggede Hitler-bevægelsen og selv blev dens første prominente offer på De lange knives nat.Et række minibiografier om seks mænd fra Det tredje Riges elite, skrevet af en af de vigtigste tyske kulturhistorikere i det 20. århundrede, Joachim Fest. Bogen udkom første gang på dansk i 2007 som anden af tre dele i Det tredje Riges ansigt.

  • - Vi kan sove i flyvemaskinen
    af Andreas Fugl Thøgersen & Ulla Terkelsen
    72,95 - 98,94 kr.

    Siden 1960'erne har den 67-årige udenrigskorrespondent rejst det meste af verden rundt og dækket alt fra krige til royale bryllupper. Hun har en forbløffende evne til at være, hvor det sker, og til at se det originale og vedkommende i de mennesker, hun møder. Hun mestrer det elegante og åndfulde, det indsigtsfulde og reflekterende. Ikke mere, intet mindre. Som en irsk veninde engang har introduceret hende: "Det her er Ulla. Hun fortæller gode historier."I denne personlige bog fortæller Ulla Terkelsen, i samarbejde med journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen, de allerbedste historier fra sit liv og årene som omrejsende reporter med hele kloden som arbejdsplads. Hun beretter blandt andet om ungdomsårenes skelsættende møde med kommunismen i Polen og om det løsslupne liv i Swinging London. Om længsler og leg i barndommens aarhusianske baggårde og om slagmarkernes rædsler i Kabul, Belfast, Kairo og omegn. Og om, hvordan man altid tager fejl, hvis man tror, man kan regne ud, hvordan det ender.

  • af Ahmad Durani
    207,95 kr.

    En ud af syv afghanere lever som flygtning uden for Afghanistan efter næsten et halvt århundredes krig. For mange af disse flygtninge er drømmen at opnå ressourcer, så de en dag kan vende tilbage og hjælpe de fattige.Denne bog er resultatet af en sådan drøm. Som barn kom jeg til Danmark med håbet om at få en uddannelse og bidrage til Afghanistan. Da krigen ophørte i august 2021, besluttede jeg at give forældreløse piger og drenge en stemme.Gennem deres egne fortællinger deler de denne generations oplevelser, håb og drømme om en bedre fremtid for Afghanistan.

  • af Puk Elgård
    94,95 - 188,94 kr.

    Kridt skoene! Sådan lød Ellen Bentzens motto gennem alle hendes 100 år. Danskerne lærte hende at kende i en række populære tv-udsendelser, og ingen kunne stifte bekendtsakb med Ellen i Pilehuset uden at blive inspireret af hendes livslyst. Tv-vært Puk Elgård mødte Ellen første gang i 2005, da de sammen rejste til Alaska. I tiden op til Ellens død i januar 2009 mødtes de til en række sjove, rørende og alvorlige samtaler om Ellens lange liv - fra barndommen på Frederiksberg til alderdommen i butlerens selskab, Undervejs fandt hun den eneste ene og mistede ham igen, rejste verden rundt og oplevede to verdenskrige. Ellens ukuelighed kan lære os alle at se lidt lysere på de udfordringer, tilværlesen byder os.Portræt af Ellen Bentzen (1908-2009) fra Pilehuset. Om barndommen på Frederiksberg, om Oluf, hendes livs kærlighed og mand gennem 60 år, om børnene, arbejdslivet og hemmeligheden bag at blive 100 år

  • - arbejde og kærlighed
    af Tuula Karjalainen
    297,95 kr.

    Tove Janssons historier og figurer er kendt og elsket af børn og voksne over hele verden. Millioner af børn er vokset op med historier fra Mumidalen om Mumitrolden, Snorkfrøken, Lille My og mange flere.Tove Jansson (1914-2001) er en af Finlands mest kendte kunstnere, og hendes bøger er på nuværende tidspunkt oversat til mere end 40 sprog. Jansson var et multitalent– billedkunstner, forfatter, illustrator, manuskriptforfatter, sangskriver, ja næsten hvad som helst.Tuula Karjalainens biografi sætter Tove Janssons lange, farverige og produktive liv ind i 1900-tallets historiske sammenhæng og viser, hvordan Janssons liv og kunst er tæt forbundne med hinanden – for eksempel hvordan Mumidalen og dens beboere opstod under anden verdenskrig, hvor forfatteren selv følte sig nødsaget til at flygte fra de grumme tider ind i sin fantasi, til en blidere verden.Som menneske påvirkede Tove Jansson sin samtids værdier og holdninger, forandringer – aldrig som revolutionær fanebærer, men som en stille eksistens, der dog levede kompromisløst i overensstemmelse med sine egne valg.

Interessen for biografier

Sidder du også og spekulerer over, hvorfor vi læser biografier? Biografier er en af de mest attraktive genre at læse i 2020, da læserne får et endnu større indblik i hovedpersonens tidligere liv end de havde i forvejen. Dette kan være alt lige fra biografier for musikere til biografier til erhvervsledere. Med følge af teknologiens udvikling har vi i dag stor adgang til at følge med i andres private og offentlige liv, hvorimod de helt personlige sager forbliver tætte. 

Genrens unikke egenskaber gør det derfor muligt at følge hovedpersonen helt tæt, og få et indblik og forståelse for hvilke handlingerne og situationer, de har stået over for. 

Den store interesse for biografi bøger opstod derfor ved, at modtageren kan læse om både andres op- og nedture i deres tidligere liv, og hvilke overvejelser og spekulationer de har gjort sig om sit liv, da det ofte ikke bliver delt med omverdenen. 

Genrens formål skiller sig derfor ud fra de andre, og henvender sig ofte til en stor målgruppe, hvilket har medført til den stigende udvikling i efterspørgslen af biografier. Dette er absolut en genre af biografier, man gerne vil læse. 



Bedste biografier

Leder du efter de bedste biografier at læse? Tales.dk tilbyder en masse forskellige emner under denne genre, som er biografier, man skal læse. Det kan være du f. eks ønsker at få inspiration fra dit mange års sportsidol. tales.dk udbyder blandt andet en masse sportsbiografier til mænd, kvinder og unge, hvor du her - udover meget mere- kan blive klogere, på hvilke udfordringer en fodboldspiller står over for i sin karriere, eller få et indblik i hvordan livet som en legende har været for bokseren Muhammad Ali. Dette er bl.a. en meget populær biografi til mænd, og du finder derfor de bedste biografier ovenover. 


Hvis du ikke har interesse for sport, så kan du nemt klikke dig videre til et af de mange andre emner. Hvis du ønsker dig biografier til kvinder, kan du f. eks tage et kig på de mange spændende top10 selvbiografier vi har. Dette kunne være “Hvor solen græder” af Puk Damsgård, som omhandler pigen Nour, som levede et sorgløst storbyliv i Damaskus, hvorefter revolutionen i 2011 forvandlede Syrien til et land i borgerkrig og forandrede Nours liv for altid. Hvis du derimod befinder dig i den nyere generation og har særligt interesse for dagbøger, så har vi også en masse biografier til unge indenfor denne kategori. Du kan være helt sikker på, at de top 10 bedste biografier er at finde herinde. Vi forsøger hele tiden at udbyde alle de nye biografi bøger, hvorfor du derfor finder de nyeste fra 2020, og kan se frem til en masse spændende biografier i 2021. 



Inspirationen

I dag er det blevet helt naturligt at sammenligne sig med andre eller lade sig blive inspireret af personer, hvor deres livshistorie ofte er præget af større og flere oplevelser end sit eget. Inspirationen kan ofte forekomme fra biografi bøger, da det er en unik inspirationskilde, som samtidig giver det ekstra. Biografierne giver dig mulighed for at få inspiration fra andres almindelige og kendtes liv, hvor du samtidig også enten kan få et større kendskab eller et anderledes indtryk af personen end før. 


Vi er sikker på du ikke bliver snydt, da du hos tales.dk får en bred vifte af alle de mest interessante bøger skrevet om personers liv, og højst sandsynligt om ham eller hende du ser op til. Hvis du ligesom os heller ikke ønsker at gå glip af de bedste bedømte biografi bøger, så skynd dig ind og vær den første læser af de nyeste bøger på markedet i 2021. 



FAQ - oftest stillede spørgsmål til Biografier

Hvordan ser en biografi ud?

Hvis biografien handler om en selv, er det vigtigt, man skriver den i en slags tone som personen normalt selv kommunikere med. 


Hvad er en biografi?

En biografi er en tekst, som oftest beskriver personens liv. Forfatteren snakker om virkelige begivenheder og udvælger visse stykker som beskrives. Opvækst, familie, barndom og andre vigtige begivenheder er oftest emnerne. Det er i så fald en fortællende tekst.


Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.