Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Kunst og kultur

Find de mest spændende bøger om kunst og kultur omhandlende alt lige fra musik, arkitektur og design til foto. Herunder kunstbøger og bøger om kultur indenfor mode, grafisk design, graffiti og streetart til tatoveringer, kunst behandlinger og meget andet.
Kunst og kultur dækker bredt, så hvis du i stedet interesserer dig for teater, så finder du også alt inden for dette. Med vores udvalg er vi sikre på, at der er én eller flere bøger om kunst eller kultur, som helt sikkert falder i din smag. Bliv inspireret og find din næste yndlingsbog om f. eks abstrakt kunst eller om dansk kultur her.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Dan Turèll & Halfdan E
    138,95 - 198,95 kr.

    Dan Turèll & Halfdan E er tilbage fra hver deres side af graven! Fredag d. 8. november udsendes et nyt album, Telefon til afdøde, med tekster og oplæsning af forfatteren Dan Turèll, sat i scene og til musik af musiker, komponist og producer Halfdan E. Dan Turèll (1946-1993) og Halfdan E (f. 1965) udgav tilbage i 1993 CD’en Pas på pengene, hvor Halfdan satte musik til Dans oplæsning. Efter Dans død udgav Halfdan endnu en CD med de tos samarbejde, Glad i åbningstiden, i 1996. Halfdan har holdt sig travl lige siden, bl.a. som producer og filmkomponist (f.eks. på Per Flys filmtrilogi og tv-serien Borgen), mens særligt Dan Turèlls særdeles omfattende lyriske produktion vedbliver at finde nye læsere. Telefon til afdøde trækker på et bredt udvalg af tekster fra Dan Turèlls forfatterskab, fra hans folkelig gennembrud, erindringsromanen Vangede billeder (1975), over bl.a. flere af de ikoniske tekster fra Storby-trilogien (1976-77) og til Himalaya Hilton (1989). Musikalsk strækker albummet sig fra cheesy stueorgel til cool jazz med afstikker til triphop, mens ’soundscore’ må siges at være det dominerende greb. Albummets i alle henseender ’store’ nummer er den over ni minutter lange ”Biografi & Testamente” (fra Drive-in Digte, 1976), der er rendyrket Dan Turèll, som de fleste gamle fans husker ham. Et langt erindringsdigt, der samtidig – med stor sproglig træfsikkerhed – tegner et stykke danmarkshistorie med hans karakteristiske stemme og altid usvigeligt sikre diktion, her sat til atmosfærefyldt soundscore af Halfdan, så man kan mærke, hvordan Dan Turèll havde sin helt egen gangart i det danske sprog. Andre steder på albummet er det jazzen, der på fineste vis peger tilbage på Dan Turèlls rødder i den amerikanske beatdigtning, mens Halfdan E heldigvis heller ikke holder sig for god til at snige fx et cheesy stueorgel eller et gospelkor ind. Her er ingen berøringsangst over for det litterære ikon, men en respektfuld og levende dialog med afdøde.

  • af Ane Maria & Annimi Holst Schmidt
    178,95 kr.

    Keramikerne Søren Kongstrand (1872-1951) og Jens Pedersen (1890-1956) - onkel og nevø og hovedpersonerne i beretningen om to fantastiske og på hver deres måde særprægede personligheder i Esbjerg og ikke mindst i dansk keramiks historie.Søren Kongstrand har allerede fundet sin plads i historien, og billedet af hans virke og person synes klart - han er beskrevet og berømmet i adskillige sammenhænge. Modsat forholder det sig med Jens Pedersen, hvis billede man kun svagt øjner konturerne af, når talen falder på Søren Kongstrand, for "er det ikke noget med en nevø?". Med Kongstrand & Pedersen kastes nu lys på både keramikeren Søren Kongstrand og keramikeren Jens Pedersen, der tilsammen boltrer sig på den danske keramiske scene i perioden fra omkring 1910 til 1940'erne. Historien følger deres liv og virke i Esbjerg, følger dem på deres fælles, keramiske vej, er med, når vejene skilles, viser de krydsende spor og fortæller om to enere i dansk keramisk historie - en historie hvor begge spiller en afgørende rolle.Foruden historiske billeder vises et bredt udsnit af de mange års keramiske arbejder, som tæller vaser, krukker, skåle, relieffer og skulpturarbejder med både dyr og mennesker, ligesom viften af de spændende og særlige glasurer som Silke, Rimfrost, Sten og Bronze præsenteres.Bogudgivelsen Kongstrand & Pedersen er første bind i en række keramiske nærbilleder fra Forlaget Rhodos. Med Rhodos' Keramiske Nærbilleder er der skabt rum for at fordybe sig i og kaste lys på en enkelt kunstner, en virksomhed eller som med Kongstrand & Pedersen to tæt forbundne kunstnere inden for det danske, keramiske felt.

  • af Tove Thage
    309,95 kr.

    Modefotografiet er et ubehandlet felt i dansk mode- og fotografihistorie. Bogen om dansk modefotografi 1910-2010 skrevet af Tove Thage, der er kunst- og kulturhistoriker med fotografi som speciale, er den første bog om de danske modefotografers billeder af moden og deres epokegørende bidrag inden for hele modefeltet. Bogen præsenterer for første gang et samlet udvalg af danske modefotografier gennem 100 år.Modefotografi er indbegrebet af elegance, luksus og forførelse. Vi oplever moden gennem synet, gennem billeder, som kalder på endnu en sans, nemlig berøringen. Dette forhold skaber et unikt fotografisk univers, et stykke scenografi, der på én gang er både visuelt og materielt. Modefotografiet er per definition avantgarde, men underlagt konsumerisme og placerer sig derfor i feltet mellem reklame og kunst. Det er både håndværk og åndværk, idet fotografen ligesom kunstneren må have en fornemmelse for både tidsånd og fremtid.I Dansk modefotografi i 100 år bringes interviews med fotografer og fotomodeller og naturligvis mængder af dragende, artistiske og til tider provokerende fotografier fra perioden. Kildematerialet er indhentet hos både private ejere og fra de offentlige samlinger.

  • af Carsten Boldt
    148,95 kr.

    Guide til danske kunstmuseer – med et par afstikkere syd for grænsen. Carsten Boldt er kompetent og har både en usædvanlig allround viden og en kærlighed til kunsten, som man skal lede længe blandt professionelle kunst-forståere for at finde … Bogens forfatter synes på hjemmebane, hvad enten vi er på de små upåagtede museer, f.eks. i Nymindegab eller på Statens Museum for kunst. Nøgtern, let humoristisk og ukrukket i skildringerne af den rige kunst, danske museer rummer. Fra Ancher og Krøyer i nord, Søndergaard og Carl-Henning Petersen i vest, Nolde og Franciska Clausen i syd, Høst i øst og alt det meget andet med guldalder og HuskMitNavn indimellem. I alt ca 70 kunstmuseer! Hvem skulle have troet det? DANSKE KUNSTMUSEER vil være et hjælpsomt værktøj. Således at enhver, der bare er en smule kunstnysgerrig, ca. 1 million danskere vel, nemt kan orientere sig i den danske museumsverden. Og tilrettelægge den næste tur … og den næste …

  • - Re-Modelling the World Again Again - Kinesisk udg.
    af Birgitte Anderberg
    178,95 kr.

  • - En britisk designfront i mellemkrigsårene
    af Line Hjorth Christensen
    276,95 kr.

    I mellemkrigstiden blev reklameplakaten et af de mest populære, spektakulære og eksponerede billedmedier i byrummet. Plakaten gjorde både centrale og oversete steder i byen til sine foretrukne scener. Line Hjorth Christensen undersøger den såkaldte plakatbevægelse, The poster movement, der i 1920’erne og 1930’ernes Storbritannien satte nye standarder for reklameplakatens billedsprog og anvendelsesmuligheder med plakater for bl.a. Shell og London Underground. En gruppe banebrydende grafiske designere, bl.a. Edward McNight Kauffer, Abram Games, Austin Cooper, Tom Purvis og Ashley Havinden, dannede fortrop, men også museumsfolk, statslige tjenestemænd, kunstkritikere og erhvervsfolk var del af bevægelsen.De britiske reklameplakater fra perioden har en nærmest primitiv evne til at fange opmærksomheden, men billedsprogligt var de avancerede. Line Hjorth Christensens eftersporing af plakatbevægelsen koncentrerer sig derfor om et nyt grafisk billedsprog. De mest moderne af plakaterne afveg fra mainstreamreklamens illusionisme og tendens til en fortællende stil for i stedet at udtrykke budskabet gennem et formsprog præget af abstraktion, flertydighed og symbolik. Motiverne tilhørte moderniteten: flyvemaskiner, tog, biler, glober, grafer og storbymiljøer eller i variationer over mere traditionsbundne temaer som landskaber, dyr og kendte symboler. Den britiske designfront, der er bogens fokus, og som valgte plakaten og anden hverdagsgrafik som sit foretrukne medie har ikke tidligere været belyst som et samlet kultur- og designhistorisk fænomen. I bogen undersøger forfatteren plakatbevægelsen og reklameplakaten både billedsproligt og udstillingsæstetisk. Karakteristikken af en britisk modernistisk reklameplakat følges op med analyser af forskellige reklameplakater. I forlængelse af bogens museologiske og kulturhistoriske pointer er den et bidrag til udviklingen af det designhistoriske forskningsfelt, som i disse år også vinder frem i Danmark. Line Hjorth Christensen, ph.d., er adjunkt ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og redaktør af tidsskriftet Danske Museer.

  • - ”Naturens Orden”, ”Værdi og Økonomi”, ”Held og Hasard”, ”Ting og Polis”, ”Alfa og Omega”
    af Jens Staubrand
    212,95 kr.

    Asger Jorn (1914-1973), der var med til at stifte Cobrabevægelsen (1948-1951), der efter den anden verdenskrig lagde vægt på det legende og spontane i kunsten, var også forfatter.Han udgav en lang række bøger og artikler om kunst og kunstteori, herunder “La Langue Verte et La Cuite” (1957), “Pour la forme” (1962) og “Værdipolitik og planlægning” (1970).Som forfatter er han kendt for at kombinere sin store interesse for marxisme med kunst og kunstteori. Han skrev en lang række kunstkritiske og filosofiske tekster. Hans tilgang til kunst og politik er uortodoks, og han er som forfatter eksperimenterende og ofte udfordrende at læse.I bogen om forfatteren Asger Jorn zoomes der – som det fremgår af forsiden – ind på de fem kendte bøger fra Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme: ”Naturens Orden”, ”Værdi og Økonomi”, ”Held og Hasard”, ”Ting og Polis” og ”Alfa og Omega”.Asger Jorn elskede at skrive og skrev meget. Hans skriftlige sprog er meget flydende og rytmisk, og ofte er hans tankegang og analyser provokerende.Jens Staubrand, mag.art. i filosofi, har fungeret som kurator for en udstilling på Det Kongelige Bibliotek om Asger Jorns forfatterskab. Han har tidligere udgivet bogen ”Asger Jorn – aforismer og andre korte tekststykker” på Borgens Forlag og har redigeret tekster af Asger Jorn til Niels Viggo Bentzons sopran- og celloværk ”Det Banale”.

  • af Eric Maurice Fonsenius
    82,95 - 228,95 kr.

    Denne bog hører til en serie af små informative bøger om udvalgte danske kunstmalere, især med vægt lagt på udøvere af genren realisme.Hver enkelt bog i serien kommer med en kort biografi og en fyldig præsentation af kunstnerens værker, så vidt muligt med titel og årstal.

  • af Bent Nielsen
    228,95 kr.

    Himmel, hav & horisont er en vinterbaders fotografiske og filosofiske beretning om samspillet mellem natur og erkendelse.Bogen består af syv kapitler, hver med et fotografi af havudsigten fra en vikingeklub og til hvert foto er der et citat/en anekdote overhørt i saunaen. Midtvejs seks opslag med helsides fotos af isvinter og vikinger i grødis.Bogen er trykt hos Narayana i Danmark efter de bedste håndværksmæssige traditioner og fremtræder som en smuk coffee table bog. 27 x 21 cm, 152 sider, indbundet.

  • af Jon Eirik Lundberg & Erik Steffensen m.fl.
    118,95 kr.

  • af Laura Toxværd
    268,95 kr.

    This book presents 18 original works of art in the form of graphic scores of compositions.The musical works are being conveyed without sound and as a reader, one can then create for herself a conception about the works and can maybe even hear, with her inner ear, how they might sound.At the same time, the graphic scores contain instructive suggestions about how the pieces can be played. It is therefore possible for the reader with some measure of knowledge about music to perform the musical works her on the basis of the scores.The graphically noted compositions can both be perceived as music and as visual art: on the one hand, they provide instructions to the musicians about what they are supposed to play in order to perform the compositions and on the other hand, they are silent, visual narratives that initiate an understanding of the composer’s musical and artistic intentions.

  • - Rarebookings' Rare Records of Scandinavia
    af Lars Rørbæk
    268,95 kr.

  • - Københavns store bygmester
    af Vera Noldus
    278,95 kr.

    Philip de Lange, en ung murermester, indvandrede til København fra Haag i 1729. Som en datidig gæstearbejder kom han for at deltage i genopbygningen af hovedstaden, der var blevet reduceret med en tredjedel efter den voldsomme brand i 1728. Der var brug for ham.Philip de Lange vendte aldrig tilbage til sit hjemland. Han blev i Danmark, hvor han hurtigt opbyggede en strålende karriere som en af tidens mest benyttede bygmestre. Det lykkedes ham at skabe gode forbindelser til især Søetaten og Admiralitetet, og det er da også hans bygninger på Holmen, som vi kender ham fra: Arsenalet, Hovedvagten, Mastekranen. Men Philip de Lange byggede også Asiatisk Kompagnis imposante hovedkvarter på Christianshavn foruden en stribe byhuse for borgerskabet og en enkelt herregård –Glorup på Fyn.Philip de Lange satte sit tydelige præg på den danske bygningskultur. Han bragte en international arkitektur til hovedstaden, som stadig står den dag i dag og minder os om, at vi er en del af verden.Vera Noldus, f. 1970 i Nederlandene, er uddannet cand.mag. og ph.d. i kulturarvsstudier og arkitekturhistorie fra universiteterne i Amsterdam og Utrecht, suppleret med en efteruddannelse i renovering fra Akademisk Arkitektforening.

  • af Per Morten Abrahamsen
    318,95 kr.

  • - Erindringer, illusioner og hukommelsestab
    af Karl Aage Rasmussen
    248,95 kr.

    I Djævelens gaffel gør Karl Aage Rasmussen status over et liv i musikkens tjeneste – som komponist, som professor i komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium og som navnkundig forfatter til bøger om musik. Her er blikket vendt mod det levede liv i musikkens og skriftens tjeneste og på tværs af kontinenter, både geografiske og indre.Mellem barndommens leg og drømmerier og den aldrendes erindringer og hukommelsestab fortæller Rasmussen om et tidligt gennembrud som skabende kunstner, om møder med såvel danske komponistkolleger som internationale stjerner og om at leve et liv som kunstner på godt og ondt.Centralt står splittelsen, hvad end det er valget mellem komponistkaldet og forfattergerningen, mellem social isolation og fællesskab – eller mellem en gammel jysk gårdejendom og det pulserende storbyliv. Men stærkere står hele tiden forfatterens såre menneskelige refleksioner over det, der var. Og over kærligheden til kunsten, til kreativiteten. Til livet.Et fintmærkende selvportræt af en stor personlighed i dansk musikliv.

  • - PLANETARY AESTHETICS IN THE RUINS OF MODERNISM
    af Asmund Havsteen-Mikkelsen
    368,95 kr.

    Udgivelsen fokuserer på udviklingen af Asmund Havsteen-Mikkelsen kunstneriske praksis og hvordan den de seneste år har udviklet sig som reaktion på klimakrisen. Om det er igennem maleri, skulptur, installation eller kunst i det offentlige rum finder vi et forsøg på at optegne et nyt territorium for samtidskunsten, hvor det bliver muligt at italesætte hvordan arkitekturen indrammer vores liv og den omgivende natur. Et spørgsmål, som igennem Asmund Havsteen-Mikkelsens kunst åbner imod en ny relation til det ikke-menneskelige. Asmund Havsteen-Mikkelsen er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi med studier på HfbK Hamburg og CCA Kitakyushu i Japan, og boede i Berlin i perioden 2007-2015. I 2018 gik hans projekt 'Flooded Modernity', en kopi af Le Corbusier's Villa Savoye, viralt i internationale medier. Hans værker er repræsenteret i private og offentlige samlinger i både Danmark, Europa, USA og Sydkorea. Monografien er udgivet med støtte fra: Grosserer L.F. Foghts Fond Ny Carlsbergfondet Augustinus Fonden

  • - Joseph Haydn
    af Karl Aage Rasmussen
    119,95 - 206,95 kr.

    Den tredje mand er forfatteren Karl Aage Rasmussen portræt den østrigske komponist Joseph Haydns liv og værk.Titlen Den tredje mand henviser til Haydns position i den højeste komponisttreenighed sammen med Mozart og Beethoven. Haydn (1732-1809) var i sin levetid ekstremt berømt og populær, men gled efterhånden lidt i baggrunden, klemt inde mellem de to genier Mozart og Beethoven.Haydns liv lægger ikke op til så dramatiske livsskildringer som Mozarts korte skæbne eller Beethovens bistre person. Haydn var en mere mild og diskret personlighed, kendt for at være venlig og behandle folk ordentligt. Og så var han flittig: Da han døde i en høj alder, efterlod han sig et næsten uhyggeligt stort værk. Han fik et ufortjent ry blandt de store romantikere som en naturens muntre søn, ikke alt for skarp og ophavsmand til munter og lidt kedelig musik. I virkeligheden var han spidsfindig og eksperimenterende og arbejdede helt i overensstemmelse med sin samtids moderne oplysningsidéer. Og nogle af de afgørende nybrud i musikhistorien kan føres tilbage til ham.

  • af Carl Larsson
    68,95 kr.

  • af Lasse Marker & Søren Mikael Rasmussen
    165,95 kr.

    Siden Kulturministeriets oprettelse i 1961 har staten ført en ekspansiv kulturpolitik, hvor museumsstøtten er blevet tidoblet. Det har i dag gjort Danmark til et af de lande i verden med flest museer per indbygger, og danskerne til nogle af verdens flittigste museumsgængere. Siden finanskrisen i 2008 har staten dog skåret i museumsstøtten, hvilket i vid udstrækning har lagt kulturpolitikken i hænderne på kommunerne og fondene. Samtidig har det tvunget museerne til at finde alternativ finansiering, og vi ser derfor et øget fokus på besøgstal og egenindtjening.Rapporten er en analyse af kulturpolitikkens udvikling og museernes vilkår gennem det 20. århundrede til i dag. Hvor er kulturpolitikken på vej hen, og hvad betyder det for museernes fremtid?Første del af rapporten er en analyse af skillelinjer i dansk kulturpolitik siden 1961 – med særligt fokus på museumsområdet.Anden del af rapporten er en analyse af tendenser i det danske museumslandskab med fokus på museernes publikumsrettede aktiviteter og økonomiske vilkår.Rapporten er bestilt af Realdania og udført af konsulentbureauet Rasmussen & Marker. Det er forfatternes håb, at både stat, kommuner, fonde og museer vil kunne bruge rapporten som baggrund for at træffe strategiske beslutninger på museumsområdet.

  • af Jesper Christiansen, Eva Tind, Kasper Lægring, mfl.
    278,95 kr.

    Da Ny Carlsberg Glyptotek blev opført i 1897, var det på en sumpet grund i udkanten af København. I dag står museet med den karakteristiske kuppel som et monument centralt i byen. Glyptoteket er Nordens førende antikmuseum og har en af Europas fineste samlinger af fransk kunst fra perioden 1800-1930.Glyptoteket blev stiftet af brygger Carl Jacobsen, en af 1800-tallets store industrimagnater og kunstsamlere, og hans hustru Ottilia Jacobsen, som skænkede deres kunstsamling til offentligheden. Carl Jacobsen ønskede at bygge et “Skønhedstempel”, hvor kunsten skulle tale til alle og arkitekturen fungere som en storslået ramme og samlingerne af antik kunst og dansk og fransk 1800-tals skulptur.Arkitekt Vilhelm Dahlerup tegnede Glyptotekets første bygning, og museet er siden udvidet med to tilbygninger, i 1906 af arkitekt Hack Kampmann og i 1996 af Henning Larsens Tegnestue. Samlet set er bygningerne museets største kunstværk.Glyptotekets arkitektur fortæller både om museets arkitekturhistorie, om arkitekturens mangfoldighed og kompleksitet og om den æstetiske oplevelse af bygningerne og samspillet med kunsten. Bogen er rigt illustreret med historiske fotografier og arkitekturtegninger samt nyoptagelser af arkitekturfotograf Anders Sune Berg.Med bidrag af Gertrud Hvidberg-Hansen, Claus Grønne, Jesper Christiansen, Kasper Lægring, Eva Tind, Martin Søberg, Jakob Ingemann Parby, Sophia Kalkau, Peter Thule Kristensen, Sif Itona Westerberg, Birgitte Kleis, Anne Jonstrup Simonsen, Kristina Lindholdt, Mogens A. Morgen, Ida Carnera og Vibeke Cristofoli.Redigeret af Jannie Rosenberg Bendsen og Anna Manly.

  • af Hito Steyerl
    144,95 kr.

    Rigt illustreret udstillingskatalog m. tekst af Ferdinand Ahm Krag. Tekst: dansk/English

  • - Homo Sacer III
    af Giorgio Agamben
    138,95 kr.

  • - En koncertfører til 75 klassiske værker
    af Leif V.S. Balthzersen
    198,95 - 318,95 kr.

    Den russiske komponist Nikolaj Rimskij-Korsakov forvandler i Scheherazade sultanens hustru til en soloviolin, der tryllebinder den hævnlystne ægtemand med 1001 nats eventyr. Hans landsmand, Modest Musorgskij, inviterer med fantasifuld musik lytterne til en kunstudstilling i Udstillingsbilleder. Franske Hector Berlioz maler med hele symfoniorkestrets farvepalet, når han i Symphonie fantastique fortæller, hvordan en kunstner bliver ulykkeligt forelsket, tager opium i fortvivlelse og siden med grotesk marchmusik bliver en hallucineret tilskuer til sin egen henrettelse.I Når musikken fortæller guider Leif Balthzersen lytteren og læseren igennem 75 klassiske værker og sørger for en endnu større musikoplevelse i koncertsalen eller derhjemme. Udvalget strækker sig over 200 år af musikhistorien – fra forårets fuglekvidder i Antonio Vivaldis udødelige violinkoncerter De fire årstider over Bedřich Smetanas strømmende flod i tonedigtet Moldau til George Gershwins jazzede oplevelser i En amerikaner i Paris.Leif V.S. Balthzersen er mag.art. i musikvidenskab og tidligere musikchef for Sønderjyllands Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester og har udgivet bøger om Mozarts operaer og Richard Strauss’ orkesterværker. Han er en efterspurgt foredragsholder på Folkeuniversitetet og højskoler samt i oplysningsforbund over hele landet og har arbejdet med musikformidling i over 30 år.

  • - Notater langs idrættens spalte(n)de veje
    af Torben Ulrich
    268,95 kr.

    Boldens øjne, værens ben: Notater langs idrættens spalte(n)de veje består af et langt nyskrevet essay og et parallelt spor med sanglinjer. I bogen kommer Torben Ulrich for første gang med et samlet, om end flerstemmigt bud på en fremstilling af de emner, der har optaget ham i adskillige årtier: perspektiverne for en overskridelse af idrættens grundfæstede resultatorientering og tvedeling i vindere og tabere – samt ikke mindst alt dét, der i virkeligheden er på spil: Når bolden kommer …Torben Ulrich har i en menneskealder bidraget til at udvide og berige opfattelsen af idrættens verden, først og fremmest som tennisspiller, men også på en række andre måder. I de senere år, efter at have trukket sig tilbage fra aktiv deltagelse i idrættens kredsløb, har han søgt at udtrykke sine tanker og erfaringer fra et langt liv med kropslig udfoldelse og filosofiske studier i en række forskellige medier: Jazz & Poetry, performance/danseteater, film, billedkunst og skrift (essays og såkaldte songlines).

  • af Nils-Ole Lund
    398,50 kr.

    En grundbog, der gennemgår arkitekturstrømningernes gennemslag i de nordiske lande. Gennemgangen af tidernes arkitekturstrømninger viser en enhed og en forskellighed, der kan være vanskelig at tolke i Norden. Set udefra forekommer den nordiske arkitektur imidlertid homogen. Flere end 1000 illustrationer underbygger forfatterens synspunkter.

  • af Lars Morell
    165,95 kr.

    Bogen beskriver mødet mellem den danske maler Asger Jorn og den franske fotograf Gérard Franceschi i Paris i 1960 og giver en karakteristik af Franceschis udvikling som fotograf. Desuden følger den de to mænd på deres rejse gennem Skåne i sommeren 1962 på jagt efter det særegne ved skandinavisk kultur.

  • - Fotoessay
    af Peter Hovmand
    298,95 kr.

    Som fotograf har Peter Hovmand altid været optaget af modsætningen mellem land og by, landskabernes kamp med stadigt større veje og betonbyggerier. Naturens linjer og farver kan danne hypnotiske strukturer. Men det samme kan gøre sig gældende i bybilledet, bevidst eller ej. Ofte er det faktisk en kombination af flere elementer der mere eller mindre tilfældigt mødes: Asfaltens gamle lag flyder sammen med de nye lag og rammer kantstenen på en ny måde, mens fortovet får en behagelig hældning ...Peter Hovmand (f. 1974) er forfatter og fotograf, uddannet fra Københavns Universitet og IT-Universitetet. Han har skrevet både skønlitteratur og faglitteratur, inklusive en rejsebog om Vestjylland. Hans første fotoessay ‘Storbyeremit’ udkom i foråret 2022. Dette andet fotoessay bygger på talrige researchrejser i verdens storbyer og lange vandreture i Alperne og Pyrenæerne.

  • - Notater om Nicolas Cage på film
    af Lars Knudsen
    142,95 kr.

    Nicolas Cage har gennem de seneste fem årtier været en af filmkunstens mest fascinerende og enigmatiske skuespillere. Som ingen andre har Nicolas Cage været både feteret og elsket, hånet og latterliggjort. Too Great for the Eye of Man fortolker en række af Cages store roller, hans tilgang til skuespil, og de dybe længsler hans figurer manifesterer. Det er samtidig et kritisk blik på den dominerende opfattelse af kunst, af hvad der er godt. Bogen undersøger, hvorfor vi elsker Nicolas Cage, men også hvorfor Cage ofte er blevet opfattet som så meget for meget, så sublim, at vi er nødt til at afvise ham.

  • - Grænser til Norden
    af Anne Blond
    388,95 kr.

  • - 400 moderne mesterværker spredt for alle vinde
    af Jesper Svenningsen
    318,95 kr.

    Blandt alle danske kunstsamlinger gennem tiden har en enkelt opnået næsten legendarisk status, nemlig den rige samling af fransk kunst som Christian Tetzen-Lund opbyggede fra 1916 og blot otte-ni år frem. Kernen var 23 hovedværker af Matisse samt et tilsvarende antal værker af Picasso. Dertil kom en perlerække af malerier af Derain, Rousseau, Kandinsky, Braque og mange andre. I alt ca. 600 værker købte Tetzen-Lund i en hektisk fart og med usvigelig dømmekraft.Med udgangspunkt i Tetzen-Lunds efterladte papirer – herunder hans upublicerede breve til Picasso og Matisse – præsenterer bogen den første rekonstruktion af hans samling, som trods dens betydning og forbløffende kvalitet aldrig tidligere er blevet studeret til bunds.Bogen fortæller hele fortællingen om samlingen, bl.a. om det fejlslagne forsøg på at donere en række værker til Statens Museum for Kunst.

Kunst

Hos tales.dk mener vi, at kunst er kommet for at blive, for når vi står over for den, bliver vi inspireret og søger det fremmede og ukendte inde i os selv og hos andre. Kunst er super værdifuldt, da man kan fordybe sig i det, og har friheden til at lade sine tanker skabe det, som endnu ikke altid har nogen værdi. Der er noget værdifuldt ved at lytte til god musik, se en god forestilling eller se nogle spændende kunst malerier. Det hele sætter vores sanser og tanker i gang, som alle er forskellige for hver person.
Kunst kan man opleve i den virkelige verden på f. eks gaden, på et museum eller i et teater. Mange tager også til fremmede lande eller tager på kulturrejser, for at opleve kunst og kultur på en helt ny eller anden måde. Der er dog også andre måder, hvorpå kunsten kan frembringe din kunstneriske hjerne og hjerte frem i dig. Dette kan ske i en bog, hvilket er grunden til vores stolte udvalg af bøger, vi leverer til netop dig. Vi har bøger om mange forskellige kunstarter, så hvis du enten interesserer dig for kunst malerier fra det moderne kunst eller ønsker at blive klogere på den stil og filosofi der f. eks enten prægede det moderne, cobra eller abstrakte kunst, så falder denne kategori også i din smag. Hvis du derimod har stor interesse for foto, så har vi også samlet en masse bøger om fotografering. Her kunne den spændende bog “Fotografier jeg altid vil huske” af Palle Fogtdal være noget for dig. Her indeholder storværket over 500 fotografier af de bedste fotos, som Palle Fogtdal har oplevet i sit mere end 60 år lange redaktør liv. 


Kultur

Hvad er kultur, det er et godt spørgsmål, da begrebet dækker over så mange ting, at det er et af de mest uhåndgribelige emner. Du kan finde mange forskellige kulturer rundt i hele verden, om du enten vil tage på spændende kulturrejser, eller blot vil opleve kulturen i København. Interesserer du dig for den danske kultur, som den ser ud nu, såvel som den var engang, og hvordan den har medvirket til hvordan vores kultur er i dag? Så kan vi anbefale bogen “Kommunismens kultur” af Morten Thing, omhandlende en undersøgelse som kulturhistorisk eftersporer det komplicerede forhold mellem intellektuelle og kommunisme i Danmark fra 1918-1960. 
Hvis du i stedet interesserer dig for kulturen bag musik, film eller design, så har vi også indsamlet dette til vores sortiment. Her kan du komme helt tæt på, og få en større forståelse for hvordan kulturen har ændret sig, hvilket senere kan føre dig frem til en god bog om den digitale kultur. 
Læser du f. eks til æstetik og kultur eller på en anden måde læser på et studie inden for dette fag, så har vi her også en masse relevante studiebøger til dig. Vi udbyder bøger på både dansk og fremmedsprog. Vi ser frem til at byde dig velkommen ind i kunsten og kulturens verden, med henblik på at udvide din viden, lade dig blive inspireret og få dit kunstneriske indre-jeg frem i dig.  

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.