Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Edvard Weie (1879-1943) er en af de store kolorister i dansk maleri i første halvde af det 20. århundrede. Det er mindre kendt, at Weie også udfoldede sig som særdeles passioneret skribent. Kunsthistoriker Lennart Gottlieb har samlet og kommenteret Weies skrifter om kunst og kultur, der også er smukt illustreret.
I august 1965 marcherer en broget skare ned ad Strøget i København med folk- og gadesangeren Cæsar i spidsen. De 3.500 forsamlede demonstrerer for ytringsfrihed på den kun få år gamle gågade: Gadesangere og gademalere skal have lov til at være i fred for politiet. Det samme skal de unge ”præhippier” på Amagertorv, som provokerer borgerskabet alene ved deres nærvær. Dem giver folk-musikken stemme i sangen ’Storkespringvandet’. Men folkemusikscenen i 1960’erne bød på mere end protestsange. Den gik sin helt egen vej mellem popkulturelle indflydelser fra udlandet og det mere officielle Danmarks besindelse på dansk kulturarv som modtræk til tidens amerikanisering. Det er Povl Dissings versioner af sentimentale viser og Cy, Maia & Roberts fænomenale plader sammen med refrænet ”Ali-bali, ali-bali-bi …” vidnesbyrd om.
Den primære idé med denne bog er at give nybegynderen mulighed for at spille klaver efter noder med det samme. Bogen skal gerne give en”aha-oplevelse” med at læse noder. Melodier og sange i denne bog henvender sig til børn.Noderne i klaverbogen er til 38 små musikstykker af stigende sværhedsgrad, alle komponeret af Asbjørn Grøn. Asbjørn er cand.mag. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet. Hans tilgang er, at man lærer intuitivt snarere end teoretisk for at gøre det at læse noder til en leg. Derved holdes eleven til ilden i musikundervisningen."Det behøver ikke være svært men tværtimod sjovt og lærerigt. Det skal opleves næsten som at spille prima vista", siger Asbjørn Grøn om metoden.
Storbyen har fået et ”twist” med kæmpemøbler, pilskæve boldbaner og urbane skattejagter. Ude i landskabet møder vi skovskulpturer, kunstige strande og tårne af drivtømmer.Som scenografier kan landskabsrum, byinventar og samtidskunst understøtte vores muligheder for at mødes, opleve, sanse og lege. PLAYABLE tager pulsen på ‘bevægelseskunsten’. Den går helt tæt på udvalgte eksempler på kunst, design og arkitektur, som i bogstavelig forstand drager os ind i en leg med vores omgivelser.PLAYABLE præsenterer 24 internationale værker og projekter, der alle på forskellig vis gør vores uderum mere engagerende. Hvad karakteriserer de aktiverende installationer? Hvad gør de ved landskabet? Hvad gør de ved byen, og hvad gør de ved os? Det gennemgår bogens seks tematiske kapitler.Om forfatterne:Ph.d. Bettina Lamm er landskabsarkitekt MAA og lektor ved Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.Ph.d. René Kural er lektor på Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) samt selvstændig praktiserende arkitekt med René Kural Tegnestue.Anne Wagner er arkitekt og ph.d.-studerende ved Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
I maj 1983 valgte den socialistiske præsident Mitterrand en i Frankrig ukendt dansk arkitekt ved navn Johan Otto von Spreckelsen som vinder af konkurrencen om La Défense. Han havde tegnet en gigantisk åben kube, en moderne triumfbue, der skulle ligge for enden af Paris’ historiske vestakse. Franskmændene var begejstret for hans projekt, der passede perfekt til fransk mentalitet. Journalister spurgte, hvad han ellers havde bygget: ”Fire kirker og mit eget hus”, svarede han med et smil. De troede, han lavede sjov. Men det var sandt.Præsident Mitterrand fulgte ivrigt med i udviklingen af Spreckelsens planer. Han skrev senere om sit forhold til danskeren: ”Jeg nærede beundring for ham og følte, vi havde et venskab”. I 1986 mistede Mitterrand sit parlamentariske flertal, og for at genere ham lagde den nye, borgerlige regering hindringer i vejen for Kuben. Det orkede Spreckelsen ikke. I sommeren 1986 forlod han byggeriet. I marts 1987 døde han af kræft. Han fik aldrig set den færdigbyggede bygning, der under navnet ”La Grande Arche” anses for et mesterværk i moderne arkitektur. Alligevel er ”Spreck”, som hans kolleger og studerende kaldte ham, næsten glemt i dag.Dan Tschernia har skrevet den første bog om hans liv og værk. Den er baseret på interviews med nogle af Spreckelsens familiemedlemmer, danske og franske kolleger og fraklip fra DR-udsendelsen Kun for Mennesker, som Tschernia tilrettelagde i 1989, da Kuben blev indviet. Den afslører blandt andet baggrunden for dramaet i Paris og fortæller om, hvordan byggeriets rådgivende ingeniør efter arkitektens død systematisk forsøgte at tage æren for den unikke arkitektoniske form. Formålet er at vække mindet om den dygtige danske arkitekt til live og fortælle om, hvordan hans største triumf endte som en tragedie.
Mange af hans bygninger er kendte, men næsten ingen ved, hvem han var. Hans Dahlerup Berthelsen (1881-1939) har været arkitekt for knap 50 større og mindre byggerier i København og omegn. De blev opført i den periode, hvor hovedstaden var i rivende udvikling, og der skulle bygges boliger til de mange tilflyttere. I dag bor der over 4.500 husstande i hans bygninger. Fra 1913 til sin død i 1939 opførte han rækkehuskvarterer, hvor han bla. stod for over halvdelen af Fuglebakkekvarteret, beboelsesejendomme som Det Grønne Funkishus, Lindevangsgården og Hostrups Have; dobbelthuse og villaer og han skabte en flunkende moderne funkisvej, nemlig Emanuel Olsens Vej på Frederiksberg samt Dagmarhus sammen med arkitekten Christian Kampmann. Kontakten mellem arkitekt og bygherrer bliver skildret, og der redegøres for, hvordan man finder materiale om en stort set ukendt arkitekt. Alle hans byggerier er præsenteret i et katalog med litteraturhenvisninger. Kunsthistorikeren Leila Krogh har i arkiver og samlinger fremdraget et væld af interessante informationer, så historien om denne jernflittige arkitekt er blevet tydelig.
ANGLOFILIA Skotland er fyldt med fortællinger om skønne naturområder, spændende haver, byer, historie og personligheder. Forfatterens kærlighed til denne nordlige del af Storbritannien skinner igennem, når hun beskriver kendte og ukendte steder i det dramatiske højland og det smukke, mere blide lavland. Bogen er for alle, der vil vide mere om Skotland – hvad enten man søger inspiration til kommende rejser eller blot fascineres af det land, der har så meget at byde på. Mia Folkmann har rejst i Storbritannien i 30 år og har boet i Midtengland i en årrække. I otte år skrev og udgav hun magasinet ANGLOFILIA, der er med til at danne grundlaget for bogen om Skotland.
I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om. Han har både været med til at forme dansk boligarkitektur og velfærdsbyggeri og har gjort os bevidste om, at bygninger skal være i dialog med deres omgivelser.Gennem sit virke byggede Kay Fisker bro mellem traditionerne og det moderne: I sin studietid på Kunstakademiets Arkitektskole var han påvirket både af nationalromantik og nyklassicisme, og senere var han med til at definere den funktionelle tradition i den gryende velfærdsstat. I stedet for revolution var han fortaler for evolution – at arkitekturen skulle udvikle sig gennem en tilpasning til samfundets ønsker og behov, både de funktionelle og de æstetiske.Hans markante murstensbyggerier er stilfærdige og enkle, men på samme tid banebrydende. Det er denne særlige kombination, der gør Kay Fisker til en emblematisk dansk arkitekt.I bogen dykker Martin Søberg ned i Kay Fiskers værker, fra tidlige stationsbygninger på Bornholm over monumentale karrébygninger som Vestersøhus og Dronningegården, sundhedsbyggerier og uddannelsesinstitutioner som Aarhus Universitet og til sidst Det Danske Institut i Rom. Bogen er rigt illustreret med et stort udvalg af originale tegninger og nyoptagne fotografier af Anders Sune Berg.Martin Søberg er mag.art. i kunsthistorie og ph.d. i arkitektur. Han er lektor ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, hvor han forsker og underviser.
Et portræt af naturvidenskabens verdensberømte centrum i Danmark.'Unity of Knowledge' henvender sig til unge mennesker, drenge og piger, konfirmander, studenter, universitetsstuderende; Unge mennesker der er vant til billedsprog og forstår en skildring af forskning og videnskab, der ikke er båret af tekst. Bogen er til nysgerrige kvinder og mænd i alle aldre. Turister, der vil have en anden slags Danmarkshistorie med hjem, dem som er interesserede i udvikling og evolution, og dem der er uden forhåndskendskab til Niels Bohr.Med farvebilleder fra i dag, sort/hvid billeder fra Niels Bohr-arkivet, citater og collager, skildrer bogen den nysgerrighed og åbenhed for det ukendte, som hersker på Niels Bohr Institutet. Det er i samarbejde, at folk fra hele verden mødes her og videreudvikler naturvidenskabens store succeser som man har gjort siden grundlæggelsen af institutet i 1920’erne.Billeder og billedforløb viser institutet indefra, de mennesker der arbejder der, og hvordan der ser ud på et sted, hvortil de færreste har adgang. Et sted hvorudfra gadgets, viden og teknologisk udvikling, som vi alle dagligt er i berøring med, kommer fra.Bogen handler om kvantefysik, is og klima, sorte huller og mirakler, en hverdag af idéer, nysgerrighed, åbenhed og samarbejde på tværs af landegrænser. Princippet om vidensdeling, idéen om at nå længere og opnå bedre resultater i samarbejde.Bogen er blevet til i samarbejde mellem Niels Bohr Institutet, billedhugger Rikke Raben, fotograf Anne Prytz Schaldemose og forfatter Peter Høeg. Rikke Raben har i et årti haft sin daglige gang på Institutet og har inviteret Anne Prytz Schaldemose med indenfor. Anne Prytz Schaldemose har taget de nye farevefotografier. Rikke Raben har udvalgt s/h foto fra Niels Bohr Arkivet, og hun har med sin baggrund i skulpturportrætter overordnet fusioneret s/h og farve foto o.a. i de kombinationer og forløb, som tilsammen udgør det visuelle portræt af Niels Bohr Institutet i bogen.
”... en gave til forskningen ...”Fhv. rigsantikvar, professor dr. phil. Olaf Olsen. "I denne bog fortsætter Helge Nielsen linjen fra de to foregående bøger [...] De tre bøger rummer nyheder, der givetvis vil sætte sig spor i den kommende tids danske middelalderforskning. Alt er særdeles velskrevet og veloplagt ... Det er en gave til forskningen, som Helge Nielsen har megen ære af”, fhv. rigsantikvar, professor, dr. phil. Olaf Olsen. Bogen er den foreløbige slutsten i Helge Nielsens analyse og beskrivelse af middelalderens samfund og byggeri, der blev indledt med grundbogen Middelalderen bag tallene og fortsat i Et byggeri for Vorherre og evigheden. De tre bøger tegner til sammen et andet billede af middelalderens samfund end hidtil antaget. I Roskildebispens byggeri føres forskningen op til gotikken med en lige linje fra vikingetidens ringborge og til de vældige kirker.
En smuk, rigt illustreret bog om væver og kunsthåndværker Puk Lippmanns liv og arbejde, der tager læseren med på en taktil rejse i vævningens univers.Puk Lippmann (f. 1945) er lige dele orden og kaos. Kaos som en indvendig uro og kraft, der får struktur og orden ved væven. En kreativ ild, der har givet hende en lang og markant karriere med stedsspecifikke udsmykninger, værker og udstillinger i nogle af landets mest ikoniske og historiske bygninger som Glyptoteket, Thorvaldsens Museum og Ribe Domkirke.ORDEN OG KAOS portrætterer Puk Lippmann som væver og menneske. Som sammensat, stålsat og sfærisk i sin måde at fortolke tekstilers lethed og tyngde. Ved at gå klassisk til værks, men ukonventionelt i tråd, tykkelse og farvesætning har Lippmann formået at give det vævede tekstil tredimensionelle perspektiver. Puk Lippmanns største styrke er hendes evne til at tænke rummets formål, farver og muligheder sammen med tekstilets, så helheden overgår hver enkelt del og smelter sammen til en fuldendt oplevelse.ORDEN OG KAOS består af både personlige og faglige tekster, der sammen med en detaljerig billedside og nedslag i Lippmanns mange stedsspecifikke værker- og udsmykninger, tager læseren med ind i et fag og et håndværk med uanede fortolkningsmuligheder. Et fag, der både er tekstilt håndværk, hårdt arbejde og en naturlig del af de flestes hverdag.Bogen består af bidrag fra kurator, redaktør og skribent Charlotte Jul (f. 1971), kunsthistoriker og fhv. direktør for Kunstindustrimuseet Bodil Busk-Laursen (f. 1941), arkitekt, ph.d. og lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole Merete Ahnfeldt-Mollerup (f. 1963) samt Puk Lippmann selv.
Keramiker Anne Rolsted har givet sig selv den udfordring at følge årets gang ved at lave en vase til hver uge i året. En vase der matcher lige det der vokser derude i grøftekanten, i markskellet, i mosen, i skovbrynet eller på brakmarken og som er særligt smukt og inspirerende i den pågældende uge.I denne bog føres du gennem årstiderne i billeder af træer, buske, planter, knopper, blomster, frugter, bær, kogler, lav, mos, landskaber, vaser og buketter. Du kommer helt ind i plantestrukturer, vasemønstre og glasuroverflader og får indblik i hvordan naturen påvirker keramikerens liv og virke.Bogen er en hyldest til den danske natur og al den helse og livskvalitet den har at byde på. Til årstidernes skiften og alle de smukke syns- og sanseindtryk der findes derude.
Dansk byplanlægning, 1938-1992 er en klassiker, der første gang udkom i 1993. Den skildrer byplanlægningen fra den første brugbare byplanlov. Den tidligere lovgivning var baseret på frivillighed, men fra 1938 skulle byer over 1000 indbyggere udarbejde bindende planer. Bogen er beretningen om et samfund i omstilling til industri med en kolossal vækst, om velfærdssamfundets fremvækst, om planlæggere og myndigheders forsøg på at sikre en ligelig udvikling i landet på alle niveauer, kommunalt, regionalt og på landsplan; men også om en blind tro på fremskridtet, der i 1970’erne afløstes af et mere differentieret syn på byen (ikke mindst de gamle bycentre) og om en demokratisering af planlægningen. De faglige og politiske temaer, der prægede tiden behandles foruden emner som sanering, byfornyelse, erhvervsområder, bycenterplaner m.v. – og med eksempler fra hele landet.
Roskilde Festival er musikminder og stjernestunder, der væver sig ind i tusindvis af menneskers liv. Det er en institution i dansk kultur, som mange har et nært forhold til, føler ejerskab over eller har en markant holdning til. Festivalens historie kan gøre os klogere på vores kultur – både det, der skiller os, og det, der samler os.Denne bog undersøger det markante aftryk, som Roskilde Festival har sat på dansk kulturliv. Meget større end gymnasieeleverne Mogens Sandfær og Jesper Switzer Møller anede, da de arrangerede den første interimistiske Sound Festival på Dyrskuepladsen i 1971.Roskilde Festival er uden sidestykke 68-generationens største bidrag til dansk kulturliv. Efterkrigstidens unge mennesker ville sætte kroppen fri og give fællesskabet plads i et utopisk frirum. Bogen analyserer, hvordan Roskilde Festival som selverklæret holdningsfestival har udviklet sig både med og imod tankegodset fra ungdomsoprøret.
Hvordan lyder en fåreflok i et symfoniorkester? Og hvordan lyder det, når Don Juan forfører tre kvinder og hjemsøges af deres spøgelser? Dette og mere til får læseren svar på i denne bog, hvor musikhistoriker Leif V.S. Balthzersen øser af sin viden om den senromantiske komponist Richard Strauss (1864-1949). Og der er nok at dykke ned i, når man vil lære Strauss’ storslåede og ofte banebrydende orkestermusik at kende. Richard Strauss satte alt i musik – romaner og skuespil, filosofi og selvportrætter, bjergvandringer, vandfald og uvejr. Blandt hans orkesterværker er berømte tonedigte som Don Juan, Till Eulenspiegel, Tod und Verklärung, Also sprach Zarathustra og Alpesymfonien. Richard Strauss’ orkesterværker. En brugsanvisning er en lytteguide til musikelskere, der gerne vil blive fortrolige med Strauss’ musikalske univers. Bogen ruster lytteren til at få endnu mere ud musikken – uanset om man lytter hjemme i stuen eller i koncertsalen.
Værkerne i Joachim Koesters udstilling på SMK, Patterns, Shimmers, Scenes, kan alle forstås som rum-tid-rejser i generationer af bevidstheder, sådan som de har aflejret sig i vores geografiske landskaber og i ting, vi omgiver os med. De kan forstås som det, Joachim Koester med egne ord har kaldt et “indeks over usynlige ting.” Man kan betragte udstillingens værker, som det de er: gådefulde billeder af forladte steder med historier, der afslører utrolige fortider, men de kan også bruges til noget. Hvert enkelt værk kan ses som en manual eller teknik til, hvordan man selv kan udvide bevidstheden om de dybere aflejringer i ens sind og ens omgivelser og måske begynde at forstå de historiske kræfter, der afgør, hvilke begivenheder der huskes, og hvilke der lægges i graven. Bogens forord er skrevet af SMK’s direktør Mikkel Bogh og forlagsredaktør Cecilie Høgsbro Østergaard og efterfølges af museumsinspektør og seniorforsker Vibeke Vibolt Knudsens guide til Koesters fotografiske oeuvre. Publikationen indeholder desuden otte tekster skrevet af Koester selv til udvalgte værker i udstillingen. The works in Joachim Koester’s exhibition at SMK, Patterns, Shimmers, Scenes, can all be understood as space-time journeys through generations of consciousness, as they have settled in our landscapes and the things with which we surround ourselves. They can be understood as what Koester has in his own words called an “index of invisible things.” One can view the works in the exhibition for what they are: enigmatic images of deserted places, with histories that reveal incredible pasts; but they can also have a use. Every single work can be seen as a manual or a technique for expanding one’s own consciousness about the deeper deposits in one’s mind and one’s surroundings, and perhaps for beginning to understand the historical forces which determine which events are remembered, and which are laid to rest. The foreword of the book is written by the director of the SMK, Mikkel Bogh, and editor in chief, Cecilie Høgsbro Østergaard, and is followed by a guide to Joachim Koester’s photographic work written by curator and senior researcher Vibeke Vibolt Knudsen. The book also contains eight texts written by Koester himself for some selected works from the exhibition.
Rundt i Storbritannien tager udgangspunkt i de kvartalsmagasner, som forfatteren Mia Folkmann skrev og udgav i otte år. Bogen er - ligesom magasinerne - fyldt med dejlige fotos og en skøn blanding af fortællinger om naturområder, haver, byer, historie og personligheder.Bogen indeholder beskrivelser af kendte og mindre kendte steder og giver masser af inspiration til rejser i et land, der står så mange nær. Forfatteren har selv boet i Midtengland og rejst Storbritannien rundt i over 35 år.
Arbejdet som skuespiller er mere end at spille på en scene og modtage publikums bifald. Bogen fortæller om skuespillerens hele arbejde: om prøver inden forestillingen, de tanker man gør sig om sin rolle, ideer til iscenesættelsen og samarbejdet med instruktører, scenografer, dramaturger samt selvfølgelig de andre skuespillere i produktionen. Bogen gennemgår de opgaver, en skuespiller står over for, fra han har sagt ja til opgaven og til han står på scenen. Via interviews med en lang række danske skuespillere og gennemgangen af forskellige teknikker kobles praksis og teori – og skuespillerne fortæller, hvordan de har brugt forskellige teknikker i specifikke forestillinger. Bogen indeholder 180 fotos fra både klassiske og moderne forestillinger, film og tv-programmer og der er interview med bl.a. Nicolas Bro, Maibritt Saerens, Lars Mikkelsen, Karen-Lise Mynster, Jens Jørn Spottag og Sonja Richter. Lene Kobbernagel er cand.mag. i teatervidenskab og arbejder bl.a. som dramaturg.
Casting og Audition for skuespillere og statisterFra en af de mest rutinerede castere i Danmark kommer nu bogen om casting. Hvordan gør man? Hvem ringer man til? Og hvad må man for alt i verden ikke gøre, hvis man drømmer om at blive skuespiller? Det giver Tommy Duus svar på i bogen Casting og Audition, som i klare vendinger gennemgår casting fra bunden og undervejs bruger masser af eksempler fra virkelige castingsUnder castingen til spillefilmen ´2 ryk og en aflevering´ var Tommy Duus med til at caste over 1000 unge, som alle gerne ville være med i filmen - heriblandt en meget dygtig pige, som hele tiden gik videre til næste runde af castingen. Men pludselig viste det sig, at pigen skulle ud at rejse i tre uger, mens der var optagelse, og det vidste hun allerede, da castingen gik i gang. Hun måtte derfor vælge mellem rejsen og at kæmpe videre for en rolle i filmen. Pigen valgte rejsen. Men hun valgte samtidig, at hun aldrig igen ville komme i betragtning til en rolle hos de pågældende castere - når hun havde spildt deres tid én gang, ville hun måske gøre det igen.Sådan lyder en af anekdoterne fra Tommy Duus i bogen Casting og Audition, som giver svar på alle de spørgsmål om skuespilbranchen, man som skuespiller bør kende svaret på. For ligesom i de fleste andre brancher er det heller ikke her nok blot at have talent - hårdt arbejde og forberedelse betyder lige så meget som de kunstneriske færdigheder, og hvis ikke man kender spillereglerne, så løber alle konkurrenterne med rollerne.Derfor har Tommy Duus - caster på 10. år og ejer af Dansk Skuespil Katalog - skrevet bogen om casting, som henvender sig til alle med interesse for emnet - lige fra førstegangsstatisten og wannabe-skuespilleren til den professionelle skuespiller. Her gives der klare svar på alt; lige fra hvor castings bliver slået op, og hvordan man forbereder sig til en casting til overvejelser om casting-billeder, aflønning og vigtigheden af at skabe sig et netværk.
”Vibens sange” er en samling af ti viser, som indgår i Ditte Svanes roman "Hvor vinger vokser". Nodehæftet indeholder tekster, noder og becifringer. Alle melodier er skrevet i den danske fællessangstradition og har til formål at være lette at synge både alene og sammen. Melodierne er skrevet i en ambitus, der passer til almindelige sangstemmer, og becifringen er holdt simpel, så de fleste klaverkyndige kan være med.De ti sange bindes sammen af rammefortællingen fra "Hvor vinger vokser". Tematisk spænder de bredt, men omhandler alle noget almenmenneskeligt - glæden ved natur, forsøg på at begribe det abstrakte, kærlighed, mod og venskab.
Debatten om Finn Viderø har i mange år været særdeles kraftigt polariseret.Der gøres et forsøg på at forklare Finn Viderøs udvikling og via hans beundreres vurderinger give et modspil til disse, i håbet om at det kan medvirke til at gøre debatten om Finn Viderø mere nuanceret og mindre polariseret.
Bogen behandler en periode, hvor fysisk planlægning er fast etableret som fagdisciplin, lige fra landsplan til lokalplan. Den tillige en periode, hvor plansystemets problemer synliggøres, fordi det fundament, som lå til grund, velfærdsstaten, er under udfasning til fordel konkurrencesamfundet, øget individualisering osv. Plansystemet kollapser efter strukturreformen 2007, hvor amterne nedlægges, og planerne bliver sproglige etuder. Heraf titlen: "den italesatte planlægning". Plansystemet må nystruktureres, mener forfatteren, der peger på problemområder, men også muligheder.
Arkitektur- og idehistorikeren Carsten Thau efterlod sig ved sin tidlige død i 2021 et work-in-progress-essay med titlen ”Om transparens”. Det udgives i denne bog sammen med et par håndfulde andre essays, der giver et stærkt billede af hvordan Thau krydser arkitektur med idehistorie, bysociologi med æstetik, personalia med kulturhistorie. En enestående og inspirerende indsats, der kaster lys i mange retninger. Carsten Thau (1947-2021). Studier i Aarhus, Frankfurt og Cambridge. Cand. phil. i idéhistorie 1973; lektor ved Arkitektskolen i Aarhus 1976-94; fra 1994 professor i arkitekturens teori og historie ved Kunstakademiets Arkitektskole i København; medlem af Akademirådet; tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.
Den første monografi nogensinde om keramikeren og kunstneren Bodil Marie Nielsen (f. 1942) – med kunstnernavnet Bodil Marie. En nærgående og medrivende fortælling om en kunstner, der som det eneste kvindelige medlem af 1960’ernes toneangivende danske kunstnergruppe, Den Eksperimenterende Kunstskole, personificerer vilkårene for kvinder i en mandsdomineret kunstverden i det sidste halve århundrede. Bodil Marie tilhører den store gruppe af kvindelige kunstnere fra sin generation, som på trods af et ubestrideligt talent kom til at stå i skyggen af deres mandlige kolleger i samtiden og siden blev overset af institutioner og kunsthistorie. Det håber vi, at bogen kan være med til at rette op på.
23 nye salmer skrevet og komponeret med udgangspunkt i årstiderne. – Hæftet indeholder noder og becifringer. ”Det er noget særligt på den nordlige halvkugle, at kirkeåret og kalenderåret stort set følges ad. For det medfører, at Kristus, Verdens Lys, fødes i den mørkeste tid af året, at påsken kommer netop, når alt springer ud, og pinsen folder sig ud i den skønneste forsommer. Kristushistorien kulminerer med trinitatis, som begynder nær den længste og lyseste dag i året, og derefter følger den lange trinitatistid, hvor konsekvenserne af Kristus-historien foldes ud, mens lyset langsomt tager af. Allehelgen og de sidste tekster om død og dom og det evige liv falder sammen med, at træer og buske taber deres blade, og naturen går mod vinter og død. – Det gør det oplagt at lade de to parallelle historier belyse hinanden, og det er der talrige eksempler på i ældre og yngre salmer. Men afsnittet med årstidssalmer i Den Danske Salmebog er alligevel ikke stort, og derfor har vi set en udfordring i at skrive salmer, der tager udgangspunkt i de skiftende årstider. Det særlige ved årstidssalmer er, at de skal prøve at forbinde vores natursansninger med erfaringerne fra kristenlivet, så de gensidigt belyser hinanden.” – Holger Lissner, fra bogens forordSalmerne er forfattet af Inge Hertz Aarestrup, Lisbeth Smedegaard Andersen, Iben Krogsdal, Niels Johansen, Lars Busk Sørensen, Jens Simonsen, Hans Anker Jørgensen, Sten Kaalø, Leif Rasmussen, Holger Lissner og Arne Andreasen. Og melodierne er komponeret af Hans Dammeyer, Birgitte Agerskov Buur, Bo Gunge, Willy Egmose, Klaus Brinch, Caroline Borello Lerche, Jesper Gottlieb, Christian Præstholm, Erling Lindgren, Arne Andreasen og Erik Sommer.
Bogen rummer ca. 250 billeder og fotografier, som skildrer indianere i USA og Canada. Flertallet af fotografierne er først nyligt offentliggjort i Amerika og præsenteres hermed også for første gang for danske og skandinaviske læsere.Bogen rummer også en bred indføring i den indianske tanke samt oplysning om sprog, myter og kulturområder, ligesom der forrest er anbragt en indiansk tidsliste.
Grafikeren Salvador Dali - Peter Olufsen - Første bog nogensinde på dansk om den store surrealistiske kunstner. En håndbog for interesserede i Dalis grafik - men også en mini biografi, der ser Salvador Dali i et nyt lys nu 27 år efter hans død. Gennemillustreret i farver. Illustrationer, der ALDRIG har været publiceret før.Masser af tips og links til nye store oplevelser. De Luxe Hardcover. 112 s.
Grænselandet gemmer på en rigdom som ingen anden egn inden for det danske kulturområde. Ikke blot mødes dansk og tysk på den smalle landstrimmel mellem Nordsøen og Østersøen, der er også frisisk, plattysk og sønderjysk kultur. Og hvor grænserne går, sprogligt og kulturelt, er ikke altid let at udpege, men de er der, og de har sat og sætter stadig deres præg på landsdelen. De mange fortællinger, som Sydslesvig gemmer på, er især et resultat af kulturelle og politiske sammenstød – på godt og ondt. I området mellem Ejderen og Kongeåen har menneskene i højere grad været tvunget til at træffe valg – ofte skæbnesvangre – ikke blot mellem dansk og tysk, men også dybe etiske og moralske valg i de krige og konflikter, der ramte området. »Danmark syd for grænsen« er en kærlighedserklæring til det gamle danske land Sydslesvig, hvor flere kulturer i dag ses som en berigelse og ikke som et problem. Sådan har det ikke altid været. Bogen er ment som en håndsrækning til både danskere fra kongeriget og sydslesvigere, der gerne vil blive klogere på den kulturhistoriske diversitet, der hersker i området. Bogen er en kulturguide til de kendte og især til mindre kendte lokaliteter af kulturel eller kulturhistorisk interesse. Kan Danmark en gang imellem forekomme provinsiel, som et puslingland, så er det en god ide at besøge Sydslesvig – for det er Danmarks kosmopolitiske landsdel – syd for grænsen.Hans Christian Davidsen er kulturredaktør på Flensborg Avis.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.