Musikteori og musikvidenskab

memo er en dobbeltudgivelse fra den danske komponist og producer holger hartvig, der består af både et rigt illustreret bogværk og et musikalbum, der medfølger via en downloadkode. Værket handler om at vågne på et fremmed sted med et hukommelsestab og om langsomt at genkalde sig både fortid og fremtid. Værket kalder med sine indlevende og spørgende dialoger på en radikal reorientering, der er både mere inklusiv og omsorgsfuld. memo er en opfølger på Inventory, den anmelderroste Spellcaster-debut, fra 2019. memo co-udgives af Forlaget Virkelig og Anyines.

Tegneserie om musikteori for børn. Sammen med uglen Ozzy og en masse andre dyr som fx Alligator og Hr. Bæver føres børn ind i musikkens verden. Anden bog i serien Ozzy er Ny i Musikken. På en humoristisk og banebrydende måde introduceres den unge læser for klaviatur, rytme og noder. Hvad hedder de sorte toner på klaveret? Hvad er en ottendedelsnode? Læringen drives af tegneseriens fortælling og farverige illustrationer. Bagerst i bogen findes 21 sider med enkle musikopgaver, som børnene selv kan arbejde med. Bogen giver adgang til en digital ressourceside med endnu flere printvenlige træningsopgaver i basale musikfaglige regler, tegn og symboler.

Forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaards (1813-1855) elskede essay om tre af Mozarts mest kendte operaer “Figaros Bryllup”, “Tryllefløjten” og “Don Juan” er hentet fra hans hovedværk, dobbeltværket “Enten-Eller”, der udkom i foråret 1843.I det verdensberømte musik-filosofiske essay analyserer Søren Kierkegaard de tre operafigurer Cherubino, Papageno og Don Juan.Han ser dem som symboler på tre umiddelbare erotiske stadier, der karakteriseres som henholdsvis “drømmende”, “søgende” og “begærende”.Det er mag.art. Jens Staubrand der har redigeret denne udgave af Søren Kierkegaards “Don Juan – analysen”.Han har tillige skrevet indledningen til essayet.

Bent Lorentzen (1935-2018) var en dynamisk kraft i dansk musik. En pioner, der i 1960’erne begyndte sin livslange indsats inden for ny musik, opera og elektronisk musik. Hans særlige kunstneriske profil var inspireret af mange forskellige indtryk – stemmer og instrumenters klang, brasilianske rytmer, moderne polsk musik og Wagners operaer – og han skabte en lang række særdeles nytænkende værker. Hans 15 operaer gør ham til en af vor tids vigtigste danske komponister af musikdramatik. Bent Lorentzen brændte også for at udbrede musikken til amatører og børn, og han var en foregangsmand inden for musikpædagogikken. Som komponist, musikteoretiker, elektronmusikpioner, pædagog, debattør og festivalarrangør var han en paradoksal kombination af avantgarde og rummelighed – en folkelig modernist.

Denne bog åbner klassisk musik for læsere, der ønsker at få mere oplevelse, glæde og livskvalitet ud af musik.Bogen veksler mellem kapitler om to af Johann Sebastian Bachs suiter for cello - i alt 12 korte satser - og kapitler om musik og mennesker, hvor nogle af emnerne er: Hvad gribes vi af i musik? Hvad sker der i hjernen, når vi hører musik? Hvordan ligner musik og sprog hinanden?De to suiter er indspillet af cellisten Julie Tandrup Kock og kan høres på en hjemmeside, hvor man imens kan se noderne og tilhørende kommentarer rulle over skærmen. Det er en innovativ metode til musikformidling, som ikke tidligere er set i Danmark.Ved at få skærpet sin sans for det skønne i Bachs musik vil læseren få skærpet sin sans for store oplevelser med al musik.

I 1790 udsendte den kongelige kapelmester Johann Abraham Peter Schulz en lille tryksag med titlen Tanker om Musikens Indflydelse paa et Folks Dannelse. Skriftet var blevet til på opfordring af den regerende kronprins Frederik (VI). De første lærerseminarier var så småt ved at blive oprettet, og det var Schulz’ hensigt at skaffe sangen og musikken plads på skoleskemaet. Det lykkedes som bekendt, og begyndelsen til en fællessangstradition var skabt, en tradition som har holdt sig til i dag. Schulz kom hertil fra Tyskland som højt berømmet kapelmester og komponist. Hans sange i folketone (Lieder im Volkston) havde fået vid udbredelse, og de bidrog til at styrke folks interesse for gode melodier med gode tekster. Som kapelmester ved Det Kongelige Teater var det Schulz’ forpligtelse at komponere musikdramatiske værker. Med syngespillet Høstgildet, der forherligede bondefrigørelsen, skabte han en klassiker, hvorfra sange som Nys fyldte skøn Sired det attende år vandt vid udbredelse. Som menneske og musiker var Schulz elsket af sit orkester og højt værdsat af sit publikum. Det var derfor med sorg, man måtte give afkald på ham, da han efter en kort årrække (1787-95) måtte forlade sin stilling på grund af sygdom. Med melodierne til B.S. Ingemanns morgen- og aftensange blev arven efter ham løftet på smukkeste måde af hans elev C.E.F Weyse. Hvem var mennesket bag denne succesfulde kunstner? For første gang på dansk fremlægges her en omfattende monografi baseret især på breve, men også på andre trykte og utrykte kilder.

Hvordan oplever akustiske, håndspillende jazzmusikere deres liv i musikken? Hvad vil jazzperformance sige, og hvilke slags oplevelser kommer til verden i det levende samspil mellem jazzmusikere, publikum, spillesteder og byrum? Bogen opstiller en erfarelsesteori i jazzperformance som en form for udvidet, ophøjet daglidags oplevelse, der nok kan sidestilles med vestens kunstbegreb, men som er væsensforskellig fra det. Jazzkulturen udtrykker sig ikke først og fremmest gennem vareliggjorte, koncept- og idédrevne værker, men derimod igennem socio-musikalske musikperformances, der ikke eksisterer som objekter i verden; og disse flygtige begivenheder eksisterer som levendegjorte sociale rum igennem menneskers fælles erfarelser i skabelsen af jazzmusik.

Anton Bruckners symfonier har altid været forfulgt af fordomme. De omtales for det meste som “Wagner-eftersnakken”, som omstændelige og usammenhængende, og Richard Strauss konkluderede engang på en turne til en bekendt: “Sådan komponerer bønderne hjemme hos os”. Denne bog afviser disse fordomme som overfladiske. Gennem grundige analyser placerer den Bruckner som en ægte viderefører (ligesom Brahms) af den beethovenske symfoni, men da den gængse musikopfattelse og musikforskning altid har overset, at selve rytmen er af fundamental betydning for både form og udtryk i musikken, og at dette i høj grad også gælder Bruckners musik, er han blevet misforstået. Dog skrev Carl Nielsen engang (i en “selvbiografisk skizze”), at Bruckner ”sikkert er en af dem fremtiden har brug for”, og bogen påviser derfor også nogle væsentlige sammenhænge mellem Bruckners og Carl Nielsens symfonier og visse overensstemmelser mellem deres syn på sig selv i forhold til samtiden

This publication contains two model answer papers for each grade taken from the May and November exam sessions of 2014. They show the correct answers and those which would attract the highest marks ΓÇö Ideal for use in exam preparation.

Bogen fremlægger en arbejdsmetode, der stimulerer og udvikler den musikalske tænkning og satsforståelse, og den gør det ved at sammensvejse disciplinerne klaver, brugsklaver, satsskrivning og analyse til en sammenhængende arbejdsmetode. Lykkes det at integrere disciplinerne på den måde, der er fremlagt i bogen, opnår man en dybere musikforståelse, men man bliver også i musikalsk henseende en mere handlekraftig person, der spiller bedre klaver, bedre brugsklaver, analyserer bedre og skriver bedre satser.

A methodical introduction to the understanding and usage of jazz chords on piano.Over the years, many non-pianists ( i.e. musicianswho do not use the piano as their main instrument) have tried to transfer the principles of traditional triads and tetrachords to jazz chords – with varying degrees of success.With the book “Jazz Chords on Piano” Tormod Vinsand gives you some guidelines that may help demystify the process of making a piano arrangement with melody and jazz chords.The reader willl get tools making it possible to create a piano arrangement, which will adequately include the melodics, harmonics and rhythm of a composition. The book is not meant to be a school in jazz piano – but more an introduction into the work with jazz harmonics and melody playing of a piano arrangement.The overall basis of the book is standard jazz, which means jazz with its harmonic basis in II - V - I connections.The book’s tunes are recorded by the composer himself and can be accessed via the web.

Musik er noget, vi gør. Det er, når vi synger sammen juleaften, det er Lady Gagas ekstravagante sceneoptræden, det er den sang, du nynner for dig selv. Samtidig er musik også et værk. Noget, vi kan samle i en kulturkanon og studere i et partitur eller lytte til i en indspilning. I det videnskabelige arbejde med nyere musik bør vi være opmærksomme på musik som både værk og handling. Det mener Anette Vandsø, postdoc og Sapere Aude-forsker ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. I Musik som værk og handling afdækker hun, hvordan nyere musik presser vores konventionelle værkbegreb, og hun gentænker modellerne for musikanalyse, så vi får handlingsdimensionen med. Musik er nemlig også en gestus ind i et konkret socialt rum, en performance, hvor musikeren eksempelvis er tavs, puster til fjer, laver ansigtslyde eller ødelægger sit musikinstrument.

Følelser og objektivitet lyder umiddelbart som modsætninger, men Sangild argumenterer for, at de krydses i kunsten. Gennem analyser af billedkunst og elektronisk musik, viser han, hvordan man kan tale om, at følelsesudtryk ikke primært er subjektive, men udgår fra det æstetiske objekt. Med afsæt i en utraditionel læsning af Theodor W. Adornos æstetik, udfolder han en række filosofiske refleksioner over udtryk, erfaring og autonomi fra et nutidigt perspektiv. Kunsten og musikken demonstrerer indirekte, hvordan udtryk ikke er en projektion fra en beskuer eller lytter eller noget der krænges ud af en kunstnersjæl, men at det er et objektivt erfaringspotentiale. Sneglens følehorn viser, hvad sensibilitet er: Sansning, følelse og erkendelse vævet sammen i et organ.

Denne samling af komponisten og skribenten Karl Aage Rasmussens essays indeholder dels beskrivelser og diskussioner af mere overordnede emner som fx symfoni, opera og ny musik, dels en række portrætter af store komponister og deres værker, fra Bach og Scarlatti, over Mozart og Beethoven, Mahler og Satie til avantgardister som John Cage og Luciano Berio. Bogen er således en indføring i såvel den gamle som den nye musiks verden. "Kan man høre tiden er utrolig stimulerende læsning, fordi forfatteren har gehør på tre niveauer: Gehør for ekstremt forskellige komponister og deres mildt sagt forskellige musik, gehør for tidens politiske og kulturelle drama, menneskers lykke og nød for nu at sige det, og - oh genetiske mirakel - gehør for den sjældne musikalske disciplin, der hedder humor ... Som intellektuel stimulans er dette værk konstant animerende og en dejlig Storebæltsbro for tankens bevidsthedsdele." - Ulrik Høy, Weekendavisen.

I hæftet beskrives forskellene mellem naturtonerne og den ligesvævende stemning. Altså et eksempel på tværfaglighed mellem matematik, fysik og intonationspraksis i musik.