Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Anne Velin serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Birgitte Wulff
    158,95 - 178,95 kr.

    En sen fredag aften i oktober forsvinder en enlig mor fra sit hjem i et roligt rækkehuskvarter i Svendborg på Fyn. Sporene ender blindt, og politiet kommer ingen vegne ved at bede offentligheden om hjælp.I Aarhus bliver journalist Anne Velin fyret fra sit elskede job på Danmarks Radio. Ydmyget søger hun tilflugt i et lille fiskerhus ved Svendborg Sund og starter en skyggetilværelse som hjemmearbejdende freelancejournalist ved Fyens Stiftstidende.Anne Velin forsøger at finde ro i de naturskønne omgivelser ved sundet. Men hun hungrer efter oprejsning. Efter at gøre et scoop.Hun sætter sig for at undersøge, hvad der er sket med den forsvundne kvinde. Hvem var hun? Er der nogen, der ville hende ondt? Og ikke mindst: Er hun endnu i live? Pludselig er Anne Velin viklet ind i en familiehistories dybe hemmeligheder, og hun indser, hvordan fortielser og en ødelagt fortid kan få tragiske konsekvenser for nutiden. En indsigt, der snart truer med at koste hende livet.TÅRNSPRINGEREN er den første bog i serien om journalist Anne Velin og en fortælling om at springe ud i drømmen om den store kærlighed, men lande i en i virkelighed, hvor enhver er sig selv nærmest.Birgitte Wulff (født 1968 i Svendborg) er uddannet journalist og har bl.a. været kriminalreporter og skrevet biografier for fremtrædende danskere. Birgitte bor i dag i Aarhus, hvor hun dyrker sine passioner for springhesten Odd Molly, den gule blandingshund Merete – og sit lille sidefirma, der producerer fyldte chokolader af fineste kvalitet.

  • - Anne Velin
    af Birgitte Wulff
    158,95 - 178,95 kr.

    Andet bind i Birgitte Wulffs hitkrimiserie om Anne Velin. Denne gang foregår historien hos eliten i dansk ridesport.For Josefine er lykken gjort, da den tidligere landsholdsrytter og ejendomsinvestor Alexander Lunn tager hendes ridekarriere under sine vinger, for hans undervisning er kendt for at lede direkte til en plads på U25-landsholdet.Det går efterhånden op for Josefine, at han tager sig umanerligt godt betalt for tjenesten, men det er ikke derfor, at Josefines mor, Charlotte Villum, opsøger Anne Velin i Radio 4’s nye lokaler i Aarhus. Nej, Charlotte Villum har fået stjålet en hesteransport, og nu vil hun have Anne til at undersøge sagen. Som freelancer må Anne tage de opgaver, hun kan få, så hun takker modstræbende ja til den velklædte kvinde med den skarpe page og solbrillerne.Jagten på den stjålne lastbil fører Anne ind i en forretningsverden, hvor parterne er meget tæt forbundne og også plejer fællesinteresser i privat regi, der omfatter meget mere end handel med heste og ejendomme. Annes kæreste, Lars, plejer sin karriere i Amsterdam, mens Anne står over for hestesportselitens glitrende glansbillede, og en uventet fristelse viser sig og truer hendes eget moralske kompas.Rigmanden er anden bog i serien om den egenrådige og stædige journalist Anne Velin, der hverken viger tilbage for at skyde genvej til målet eller sætte livet på spil for at løse mysteriet og få den gode historie.Pressen skrev om Tårnspringeren:”Fyringsrunder, statustab og kvindehad i provinsen. Ny krimiserie starter lovende.”♥♥♥♥ Politiken

  • af Birgitte Wulff
    178,95 - 193,95 kr.

    UNDERHUNDEN tager læseren med ind i nettets uhyggelige incel-miljø, hvor mænd lader kvindehadet blomstre. Tredje bind i Birgitte Wulffs anmelderroste krimiserie om Anne Velin.På den første dag i julemåneden bliver en kvindelig byrådspolitiker fundet knivdræbt i Aarhus. På hendes krop er der symbolske brandmærker og for hendes mund et stykke tape. Budskabet synes klart som dagen. De kvindelige politikere i Aarhus Kommune er kun alt for vant til at modtage hadmails, og politiet tøver med at tillægge nettets mørkemænd nogen betydning i forhold til drabet.Anne og hendes journalistkollega Sofie fra Radio 4’s redaktion går i kødet på mysteriet om gerningsmanden, der har lige så mange ansigter, som der findes falske profiler på det mørke net. Det haster med at finde frem til den skyldige, for alt tyder på, at morderen har tænkt sig at fortsætte. Og indtil den skyldige findes, kan enhver kvinde, der stikker næsen frem, føle sig som det næste offer, for det egentlige motiv står hen i det uvisse.Gradvist får Anne øjnene op for, hvad der er på spil i morderens bevidsthed og i den verden, han deler med sine ligesindede. Hun fordyber sig i sagen på flugt fra kaosset, der vokser på hjemmefronten. Forholdet til kæresten Lars er skrøbeligt, og det bliver ikke bedre af, at hendes mor insisterer på, at i år skal Anne komme hjem til jul.Tampen brænder, mens Anne må sande, at kvinder, bare fordi de er kvinder, risikerer mere end at blive svinet til på de sociale medier.Birgitte Wulff (født 1968 i Svendborg) er uddannet journalist og har bl.a. været kriminalreporter og skrevet biografier for fremtrædende danskere.

  • af Birgitte Wulff
    162,95 - 193,95 kr.

    Unge piger i gymnasiealderen drives til at sælge stoffer og sig selv. For nogle ender det med døden. BIRGITTE WULFF er forfatter til en række bestsellerbiografier og erfaren kriminalreporter. Hun brillerer med sin research i den anmelderroste og populære serie om journalisten Anne Velin. Anne Velin er lige kommet tilbage fra barsel, da hun får et tip om, at en natklub i Aarhus sælger stoffer til unge. Hun følger op på sagen og får kontakt til en pige, som er blevet drugget i nattelivet. Samtidig får Annes kollega Sofie en henvendelse fra en mor, hvis datter er død. Politiet har afskrevet pigens skæbne som selvmord, men moren er sikker på, at nogen har gjort datteren ondt. Anne og Sofie sætter sig for at finde ud af, hvor stofferne i nattelivet kommer fra, og Anne får kontakt med pigen Sille, der sælger receptpligtig medicin på det sorte marked. Men det er ikke ufarligt at blande sig i narkohandlernes forretninger, og Sille kommer ud, hvor hun ikke kan bunde. Da hun til sidst vil lægge sin forretning bag sig, er det for sent. PUSHEREN er fjerde bog i serien om Anne Velin. Den handler om piger, der pusher, selvmord blandt unge, salg af opioider, drugging, selvskade og mistrivsel, men også om, hvad der kan få unge, fortabte sjæle til at ville vende tilbage til livet i lyset.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.