Bøger i Antikken og kristendommen serien i rækkefølge

Serie: Antikken og kristendommenDa Konstantin den Store i år 313 havde lovliggjort kristendommen som religion, medførte det en blomstring af den kristne kultur fremkaldt af dens møde med den antikke kultur. Tre fremtrædende skikkelser i dette kulturmøde er de såkaldte kappadokiske fædre. Basilios den Store, der især gjorde sig bemærket som organisator af kirken og af munkevæsenet, hans ven Gregor af Nazianz, der var en fremtrædende prædikant og poet, og endelig hans broder Gregor af Nyssa, der er kendt for dybden i sin spekulative teologi og mystiske spiritualitet.De tre skrifter af Gregor af Nyssa, der her er oversat, er alle eksempler på mødet og konfrontationen med den antikke verden. Makrinas liv vil vise en ny måde at leve på, et liv i askese og koncentration om de åndelige værdier, Om sjælen og opstandelsen er et udtryk for den store påvirkning fra den antikke filosofi (Platon), og Den kateketiske tale er et forsøg på ad dialektisk vej og i et opgør med andre religiøse opfattelser at give en fremstilling af kristendommen som den eneste sande religion.

Den første oversættelse af den på syrisk skrevne levnedsbeskrivelse om den store, kristne digter Efraim (Afrem), der levede fra 306-73 i det ø

Euseb fra Caesarea, der levede mellem ca. 260 og ca. 340, er en af de mest betydelige og indflydelsesrige skikkelser i kristendommens ældste historie. Værket ’Kirkehistorien’ betragtes som hans hovedværk og ’Om dem, der led martyrdøden i Palæstina’ er en uvurderlig kilde til kristendommens første historie. Begger er her oversat til dansk.

Denne antologi undersøger senantikkens polemik mod kristendommen og denne polemiks reception i oplysningstiden. De tidlige kristne blev ikke kun udsat for forfølgelse af de romerske myndigheder men mødte andre typer af modstand. En af disse var litterær polemik mod kristendommen.

Justin (ca. 100-165) er den første “rettroende” kristne forfatter, vi kender til, som har en lære om den hellige skrift. Han bygger således i alt væsentligt sin tro på Det Gamle Testamente. Justin var fast overbevist om, at de gammeltestamentlige profeter forud havde forkyndt om Kristus og hans komme.En bog i serien Antikken og kristendommen,udgivet i samarbejde med Aarhus Universitet.

Euseb fra Caesarea, der levede mellem ca. 260 og ca. 340, er en af de betydeligste og mest indflydelsesrige personer i kristendommens ældste historie. Som det fremgår af hans tilnavn er han knyttet til Caesarea i Palæstina, hvor han efter alt at dømme blev født, og hvor han var biskop og ikke mindst udfoldede sin virksomhed ved det store bibliotek, der var grundlagt af Origenes. Han gjorde sig gældende på det kirkepolitiske område, hvor han i et vist omfang var rådgiver for Konstantin den Store. Blandt andet var han involveret i den såkaldt arianske strid om forholdet mellem Faderen og Sønnen. Selv om Konstantins afgørelse i denne sag ikke faldt ud til Eusebs fordel, har uenigheden dem imellem imidlertid tilsyneladende ikke betydet noget på det personlige plan, da det var Euseb, der holdt talerne ved Konstantins regeringsjubilæer. Det er dog nok ikke som kirkepolitiker, han især huskes i dag, men derimod som forfatter til et meget stort antal værker, der ikke alle er bevaret. Det mest kendte af hans skrifter er formodentlig ’Kirkehistorien’, der ligefrem har givet ham tilnavnet ’Kirkehistoriens Fader’, men ud over dette værk omfatter hans forfatterskab også, apologetiske / polemiske og eksegetiske skrifter og historisk-panegyriske som ’Konstantins Liv’, der her for første gang er oversat til dansk. Værket, der er Eusebs sidste og efter alt at dømme ikke er færdigredigeret af ham, er som ’Kirkehistorien’ karakteriseret ved det store antal dokumenter, der citeres. Ægtheden af dokumenterne har ligesom ægtheden af selve værket været meget omdiskuteret, men der er i dag bred enighed om, at begge dele er ægte.

Perspektiver på jødisk apologetik er den første samlede fremstilling af problemfeltet jødisk apologetik siden en berømt afhandling af Moriz Friedländer fra 1903.Gennem elleve forskellige artikler undersøges et bredt spektrum af jødiske forfatterskaber og tekster fra perioden det andet århundrede f.v.t. til første århundrede e.v.t. Der er tale om en række forskellige perspektiver, der kaster forskelligt lys over jødedommen i slutningen af Anden Tempelperiode. Fælles for bidragene er interessen for skrifterne som apologetiske.I centrum står spørgsmålene, i hvilket omfang man kan tale om en jødisk apologetisk tradition, og i hvilken udstrækning det er meningsfuldt at forstå bestemte forfatterskaber som apologetiske. Begge spørgsmål er knyttet til en mere grundlæggende kulturteoretisk problemstilling om jødedommens forhold til en overordnet hellenistisk kultur.Var minoritetskulturen bundet til at forsvare sig over for assimilationstrusler og kritik fra majoritetskulturen? Så den sig overhovedet trængt i defensiven? I hvilket omfang var jødedommen selv del af denne kultur? Bogen er således et vægtigt bidrag i den aktuelle internationale debat om emnet. Samtidig gælder det, at flere af de analyserede skrifter og forfatterskaber for første gang får en fyldig præsentation og diskussion i det skandinaviske sprogområde.

Fortællingerne om Jesu lidelse, død og opstandelse indtager en central plads i de fire nytestamentlige evangelier og vidner om, hvad de første kristne forbandt med påsken. Med Kristendommens påskefortællinger gives der for første gang på dansk en samlet behandling af de fire evangeliers passionsfortællinger samt af de to apokryfe evangelier, Petersevangeliet og Nikodemusevangeliet. I bogens indledende afsnit introduceres først de ældste traditioner om Jesu lidelse, død og opstandelse, som de foreligger hos apostlen Paulus. Derpå gives en oversigt over de fire evangelier med særlig vægt på deres passionsfortællinger og set i lyset af deres specifikke litterære og teologiske træk samt den historiske situation, hvori de er blevet til. I bogens hoveddel gennemgås de fire passionsfortællinger i form af en synoptisk fremstilling, der følger passionsdramaet fra de jødiske lederes beslutning om at få Jesus arresteret og henrettet og frem til disciplenes erfaring af den tomme grav og deres møde med den opstandne Jesus. Den synoptiske behandling af teksterne ledsages af ekskurser, der omhandler relevante spørgsmål af litterær, teologisk og historisk karakter. Ved at læse passionsfortællingerne som litterære og teologiske genskrivninger i forhold til hinanden bidrager bogen til en forståelse af evangelierne som bibelske genskrivninger med Markus- og Lukasevangeliet som henholdsvist det ældste og det yngste værk.Niels Willert er dr.theol. på en afhandling om Markusevangeliets passionsfortælling og inden da lic.theol. på en afhandling om opfattelsen af Pilatus i jødiske og kristne tekster. Willert har således gennem mange år beskæftiget sig med kristendommens påskefortællinger og den antikke kristendom i forhold til jødedom og romermagt. Han har publiceret bøger og artikler om emnet på dansk og engelsk. Willert har i sit arbejdsliv udover at have været sognepræst i Rørvig været lektor på universiteterne i Aarhus og København og på læreruddannelsen i UCC.

Origenes fra Alexandria (185-253) er den tidlige østkirkeligekristendoms vigtigste teolog og forfatter. Gennem Origenes’ teologi kan man fåindsigt i, hvordan kristendommen blev formuleret i de første århundreder efterDet Nye Testamente. Origenes. Liv, teologi, reception giver læserenindsigt i Origenes’ liv, hans eksegetiske metoder og konkrete bibeltolkning,grundstrukturen i hans teologi, hans formulering af kristendommens grundtemaer– skabelse, synd, frelse og evigt liv. Origenes’ teologi svarer på de storespørgsmål: Hvem er Gud? Hvad er et menneske? Hvorfor blev Gud menneske?Origenes bidrog på afgørende måde til de første sammenhængende formuleringer afkristendommens tro og tænkning. Derfor er kendskabet til Origenes og hansteologi afgørende for at forstå kristendommens rødder. Læseren af Origenes.Liv, teologi og reception vil møde en kristendomsforståelse, der på mangemåder er anderledes end den augustinsk-lutherske teologi, som er mest kendt ogudbredt i Danmark. Origenes’ teologi appellerer dog til flere og flere i disseår. Bogen åbner en vej ind i denne tidlige kristendom for danske læsere. Anders-Christian Jacobsen er dr.theol. på enafhandling om Origenes’ kristologi og inden da ph.d. i teologi på en afhandlingom skabelse og eskatologi hos Irenæus fra Lyon og Origenes fra Alexandria.Anders-Christian Jacobsen har således i mange år forsket i oldkirkens teologi.Han har også skrevet om oldkirkens teologi på dansk og bragt denne teologi i enkritisk dialog med den i Danmark fremherskende lutherske kristendom.Anders-Christian Jacobsen er professor i dogmatik på Aarhus Universitet.