Bøger i Barrøy serien

I Bare en mor følger vi Ingrid, der efter en lang rejse er vendt tilbage til øen Barrøy i det nordlige Norge. Livet er tilsyneladende stabilt, men den netop overståede 2. Verdenskrig kaster lange skygger over landet. Kollaboratører må bøde, andre ønsker desperat at glemme.En dag kommer en fem år gammel dreng til øen, og kort efter forsvinder hans far på mystisk vis – moren er for længst stukket af, og rygterne på øen svirrer. Ingrid, som allerede har taget andre børn til sig, tager igen ansvaret for det forladte barn. Men hvad er det med Mathias? Hvor kommer han fra, og hvad er hans baggrund?Bare en Mor er fjerde bog i en romanserie som har vundet hundredetusinde af læsere verden over. Det er en roman om oversete sider i vores nære fortid, om at påtage sig moderskabet – både det biologiske og det sociale – og om det ansvar, der følger. Alt sammen med en højst usædvanlig kvinde i hovedrollen.

Ingrid vokser op på en ø. Her har hendes familie boet i generationer, som de eneste. Fra øen kan de se ind til fastlandet, men fastlandet ser ikke dem.Havet er hendes eventyr. Fiskene, stormene, fattigdommen. Hun ejer årstiderne, fuglene og horisonten. Ingrid lærer det, ingen længere kan. En dag må hun lære endnu mere. De usynlige er en familisaga, en robinsonade og en coming of age-historie. En stærk og rørende roman, som strøg direkte ind på de norske bestsellerlister og indtil videre har solgt i over 100.000 eksemplarer. PRESSEN SKREV:»De usynlige er en bevægende roman, skrevet med fiktionsforfatterens sikre sans for sprog og psykologi, men også med en – tror jeg – omfattende indsigt i almuens liv på de ydmyge øer først i det 20. århundrede.«- Klaus Rothstein, Weekendavisen (d. 22/8-14) »Se, så godt kan det gøres og skrives, når det er Roy Jacobsen, der skriver. Det kan godt være, at en fjern norsk ø i en fjern tid er noget meget fjernt, men i De usynlige kommer det fjerne tæt på. Meget konkret. Og ret så suverænt.«*****- Søren Kassebeer, Berlingske (d. 22/8-14)»Romanen De usynlige er en ode til de mennesker, der er usynlige i den store historie, og en nøgtern beretning om hårde livsbetingelser på et sted i Norden for bare hundrede år siden. … Forfatterne skaber både fælles hukommelse og myter, og Roy Jacobsen gør det så indlevet, grumt og smukt.«*****- May Schack, Politiken (d. 24/8-14)»Hvis man tør minimere sig selv et øjeblik og mærke suget fra naturen, når den giver og tager med rund og grusom hånd, må man absolut læse denne roman. … Roy Jacobsen har med denne roman, den bedste siden Vidunderbarn fra 2010, endnu en gang vist sin suveræne evne til at gå ind i det mindste og skabe det største.«- Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad (d. 23/8-14)

En fortælling fra Norges udkant om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig. Roy Jacobsen følger med Hvidt hav mesterligt op på romanen De usynlige. Året er 1944. Ingrid vender tilbage til sin barndomsø, Barrøy, som har ligget øde og forladt, siden moren døde, og familien blev spredt for alle vinde. Hun ruster sig til vinteren, for hun kender livet på øen helt ind i knoglerne, naturen, sliddet, ensomheden. Men hun er ikke alene. På uventet vis kommer hun til at opleve kærligheden i nogle intense vinteruger. Pressen skriver: »Det, der især gør Hvidt hav interessant, er dens skildring af ydmyg og ekstrem selvopholdelsesdrift. […] så høj klasse, at romanen tager sin klare plads blandt årets store oplevelser: så kompositorisk og sprogligt tilfredsstillende og så gement spændende som noget litteratur, der skrives i dag.« – Klaus Rothstein, Weekendavisen »[…] her er en historisk hjemstavnsroman – næsten en opdatering af Amalie Skrams 'Hellemyrsfolket' – der kan den aldeles nutidige, iøjnefaldende og dog så diskrete sprogkunst at skrive mellem linjerne og mellem klippeskær og krusninger på et Hvidt hav.« ***** – Søren Vinterberg, Politiken »Jacobsen mestrer at lade den store historie indvæve i fortællingen om Barrøy, og romanen er et velkomment gensyn med den voksne Ingrid.« – Kristin Vego, Information »Roy Jacobsen viser med Hvidt hav, at han er kystfolkets mester. En virtuos skildrer af en kystkultur med fisk, bådsmandskab og naturen. Romanen er en eminent fortælling om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig.« – Lone Lindvald Rasmussen, Helsingør Dagblad »Hvidt hav er, som forgængeren, også en smuk og konkret poetisk bog.« – Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad »Roy Jacobsen strøer om sig med betagende naturskildringer, både af vinter og sommer, og vi føler os hensat til alle historiens Robinson Crusoe øer.« – Steen Klitgård Povlsen, Litteraturmagasinet StandArt

Roy Jacobsens smukke trilogi om Ingrid fra Barrøy, den yderste ø i Norskehavet, har fanget læsere over hele verden. Nu kommer sidste bog i trilogien, og den udspiller sig i tiden umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Ingrids datter, Kaja, er blevet ti måneder, og Ingrid begiver sig ud på en vandring gennem fredens Norge for at finde Kajas far, russeren, som drev i land på Barrøy, da det tyske skib Rigel forliste i den sidste krigsvinter. Hun følger det spor, som hun tror, at han har fulgt, da han flygtede for at finde hjem til Rusland. En vandring med Kaja i et sjal på maven, over fjeldene, ind i Sverige og mod syd. Hun finder husly undervejs og fremfører sig ærinde: Om nogen kan huske en russer med forkullede hænder. Andre viser hun datterens øjne, lykkelig uvidende om, at sandheden er fredens første offer. På sin søgen efter kærligheden møder hun mennesker og skæbner, som hun aldrig vil glemme. Rigels øjne er en stærk roman om et land og et folk lige efter en krig - og krig gør noget ved mennesker. Det samme gør freden. Den gør noget ved hukommelsen. Ingrid får vendt op og ned på sit verdensbillede. Pressen skriver: »…lejrer sin suveræne prosa i et stabilt malende, poetisk og landskabsnært sprog.« –Weekendavisen » Roy Jacobsen mestrer med enkle virkemidler at male monumentale landskabsscener, fremkalde knivskarpe tidsbilleder og blotlægge invaliderende hensigter skjult bag stenhjertede facader.« – Ekstra Bladet »Denne trilogi er på alle måder væsentlig i sin fortælling, sit sprog og sit skarpe blik for menneskene, og jeg misunder dig, hvis du har den til gode. Læs, læs, læs! « – Elle »Jacobsen er god til at beskrive det mentalt krigshærgede samfund, hvor folk lever i al deres mistro og meningstab. « – Information