Bøger i Bibel og historie serien

Vibia Perpetua, en ca. 22årig kristen kvinde, led i begyndelsen af 200-tallet martyrdøden ved at blive kastet for de vilde dyr i arenaen i Karthago sammen med en gruppe trosfæller. I den bog derom, som en ukendt forfatter udgav få år efter, videregives hendes egne optegnelser fra fængslet sammen med en tilsvarende tekst af en af hendes kammerater og med udgiverens prolog og beretning om martyriets forløb. Perpetuas nøgterne fortælling om sine oplevelser i fængslet og for domstoen, om bekymringerne for sit spæde barn, om sit kvalfulde forhold til sin hedenske far, og om de visioner og drømme hun tolkede som opklarende profetier om sin situation og skæbne, er et enestående mennekseligt dokument og en af de bedste kilder, der overhovedet findes til kristenforfølgelse i Romerriget. Dertil kommer, at Perpetuas beretning, såvel som resten af skriftet, bærer vidne om en kristendomsform, i hvilken der lægges væsentlig mere vægt på nutidig erfaring af helligåndens virke i menige kristne end på tradition, institution og embede. Skriftet udgives hermed for første gang i dansk oversættelse, med udførlig kommentar og latinsk paralleltakst.

De første kristne århundreder kendetegnes af religiøs pluralisme. Tiden var præget af en blanding af antikkens kulturelle og religiøse åndsstrømninger - strømninger, der ligeledes havde indflydelse på den tidlige kristendom. Oldkirken søgte ikke pluralisme, men derimod religiøs enhed. Over tid afgrænsede kirken sig således i forhold til tidens mere spirituelle og karismatiske retninger, blandt andet ved hjælp af de kristne bekendelse, der skabte fastere rammer for det kristne budskab.Grundlaget for erkendelse præsenterer to koptiske tekster fra det andet århundrede. Disse tekster vidner netop om tidens pluralisme. Teksterne Eugnostos´brev og Sohia Jesu Christi giver et indblik i den gnostiske åndsstrømning, der ofte karakteriseres som den første store trussel mod den begyndende katolske kristendom.