Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Boris Kowalski Jensen serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Peder Bundgaard
    75,95 - 120,95 kr.

    Dødsens stille er en satirisk spændingsroman om mord og musik. En forhadt rockanmelder myrdes, og samtidig forsvinder en ung pige sporløst på Roskilde Festival. Ved en fejltagelse bliver en falleret freelance-grafiker hyret til at spore den forsvundne pige. Undervejs møder han et gammelt rockband, der lokker ham til at deltage i eftersøgningen af et forsvundet masterbånd, The Great Lost Tape. Men gruppen har mange lig i lasten. Bl.a. er den karismatiske forsanger død, eller er han? Snart sker der endnu et mord, og nu går den vilde jagt med storhedsvanvid, mindreværdskomplekser, jalousi, misundelse, grådighed og ægte kærlighed - inden der pludselig bliver dødsens stille.Dødsens stille er en roman om opbrud og afsked med en epoke.Freelance grafiker Boris. K. Jensen, sympatisk personlighed med hang til maltwhisky, liflige lange dameben, og en musiksmag for "sure mænd i sort med solbriller", hyres mere eller mindre frivilligt som privatdetektiv til en tusse om dagen plus omkostninger i denne velskrevne, humoristiske, satiriske debut i spændingsgenren. Snart udspilles en intrige i et farverigt musikermiljø, med et ligeså vidtspændende persongalleri, om en forsvundet niece, et mord i musikanmelderkredse, og en mystisk forsvundet lydoptagelse af et glemt hippieband. Og som omdrejningspunkt en "learning by doing" amatørdetektiv "ved et tilfælde", det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Ingen tvivl om, at PB henter inspiration i den klassiske amerikanske "sorte" detektivgenre, han kan sin Chandler, Hammett og Turéll, og jeg synes han gør det rigtigt godt, og gør iøvrigt alle de nævnte ære. Og så kender han musikmiljøet så godt, at satiren spidder lystigt. PB kender jeg ellers mest som en dygtig tegner bl.a. af Gasolin-pladecovers, og for den glimrende biografi om vennen Dan Turéll,Superdan. En lettilgængelig spændingsbog, dejlig humoristisk, et flydende sprog i afpasset strøm, en lovende debut, jeg læser gerne igen om Boris, privatdetektiv af dansk nåde.Lektør:Carsten Nørby SørensenPeder Bundgaard, født 1945, har skrevet romaner, biografier om musikere og værket `København, du har alt - 100 års byhistorie‘.

  • af Peder Bundgaard
    94,95 - 95,95 kr.

    Tåge over Langebro er en krimi om mord og medier.En berømt billedredaktør findes myrdet. Sporene peger i retning af hans tidligere arbejdsplads - et bladhus, der holder til i en stor, rund silo. Her hersker den gode bladkonge med sine ridderlige journalister. De er alle idealister, men privatdetektiv BK Jensen, der bliver sat på sagen, finder snart sprækker i rustningen og kan til slut afsløre, at de alle rider hver sin kæphest. Forinden må han dog opklare flere mord og en mystisk forsvinden ...Tåge over Langebro er en roman om et gammelt, hæderkronet dagblad i kamp med gratisaviser og internet. Det er mørkt, koldt og tåget - og bladene falder.

  • af Peder Bundgaard
    94,95 - 95,95 kr.

    Sorte Hest var en kunstnergruppe i de tidligere firsere og hørte til ‘de unge vilde’. Gruppen var fra starten præget af store ambitioner og magtkampe og blev splittet da et karismatisk medlem begik selvmord. Eller var det i virkeligheden et mord?Nu samles gruppen igen, men bag den pæne facade er luften tyk af gammelt nag. Fortiden gemmer nemlig på en forbrydelse, men hvem er the dark horse?SORTE HEST er tredje og afsluttende bind i Peder Bundgaaards Vesterbro-trilogi. Første bind foregik i et musikermiljø med tilbage blik på tresserne; andet bind udspilledes i en avis med flashback til halvfjerdserne, og nu rundes trilogien af i et kunstnermiljø med baggrund i firserne. Romanen udkommer da også i forbindelse med 20-året for murens fald i oktober 1989.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.