Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Burma-trilogi bind 1 serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Jan-Philipp Sendker
    122,95 kr.

    En morgen forlader Julia Wins burmesisk fødte far familiens hjem i New York dagen efter hendes juridiske embedseksamen for aldrig siden at vende tilbage. Familien er forvirret og dybt bekymret. Ingen har nogen anelse om, hvorfor han har forladt dem. Først nogle år senere finder Julias mor et ikke afsendt kærlighedsbrev til en burmesisk kvinde ved navn Mi Mi. Julia er fast besluttet på at opklare mysteriet om sin forsvundne far og hans fortid. Hun sætter sin karriere og tilværelse i New York på pause og rejser til den lille burmesiske landsby, Mi Mi engang boede i. Rejsen fører hende til den lille bjerglandsby Kalaw. På en café i byen kontaktes hun af en mand, som hævder at kende hendes far, og som tilsyneladende ved en masse om Julia. Han fortæller en utrolig beretning om hendes fars ungdom – blandt andet om hans lidenskabelige forhold til den lokale handicappede pige Mi Mi. I begyndelsen har Julia svært ved at tro, at den romantiske skikkelse i fortællingen er den samme som hendes følelsesmæssigt reserverede far, men snart går det op for hende, at han har gemt på en mystisk fortid og en kærlighedshistorie, der overgår alt. ”DEN BEDSTE BOG JEG HAR LÆST I ÅREVIS”, ”LÆS DEN! DU BLIVER IKKE SKUFFET”, ”DU VIL ELSKE DENNE BOG” – nettet bugner af begejstrede mund til mund-anbefalinger af denne roman til primært kvinder, der holder af en stærk kærlighedshistorie som f.eks. Broerne i Madison County, og som også kan finde på at læse f.eks. Spis, bed, elsk og Drageløberen, fordi de ud over en god fortælling også efterspørger historier, der gør dem klogere på omverden. Romanen udspiller sig primært i Burma, som den senere tid har været i fokus efter frigivelsen af Aung San Suu Kyi, og den eksotiske baggrund danner en perfekt ramme for denne fantastiske kærlighedsroman, som udkom første gang i Tyskland i 2002, men som først fik den internationale opmærksomhed, den fortjener, da et amerikansk forlag erhvervede rettighederne og udgav den i foråret 2012 til flot omtale og et imponerende internationalt salg. ***** ”Her er en bog, der varmer … Denne roman er smuk og blid og handler om kærlighed, men også om tilgivelse og om både at forstå andre og sig selv.”– Femina***** ”Ude af øje – ikke ude af sind. Månedens bog er en smuk østerlandsk historie om en kærlighed, der vil få dit hjerte til at banke, så du ikke kan overhøre det.”– Liv

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.