Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
KOM NÆRMERE, KOM NÆRMERE, MINE DAMER OG HERRER!Så skal I bare høre en fantastisk historie om en helt mærkværdig familie: Drengen Elvis er linedanser. Hans mor gør karriere som den skæggede dame (med et overskæg så langt, at hun kan sno det!), hans bedstemor er kanonkonge, og hans onkel arbejder som dyretæmmer. Elvis er nemlig af cirkusfamilien Saragossa, der er alt andet end kedelig! En dag arver bedstemor Lola et hus i Lilleby, og familien rykker cirkusteltpælene op. Men når man er fra en cirkusfamilie og i øvrigt savner sin bedste ven, Elefanten Tammi, kan det være svært at passe ind et sted som Lilleby. Pludselig skal Elvis nemlig i skole, hvor man lærer at læse - men hvorfor er det nu pludselig vigtigere end at kunne stå på hænder på en elefant? Cirkus Saragossa er en fantastisk, original og særdeles underholdende historie om venskab og forskellighed, der henvender sig til børn fra 6 år. Bogen er skønt illustreret af tegneren Maria Bramsen.Cirkus Saragossa er blevet læst op af Peter Frödin på Danmarks Radio og genudsendt som podcast flere år i træk. I 2010 downloadede 31.306 børn bogen på Danmarks Radio. I juni 2013 læser Hr. Skæg den som Godnathistorie på Ramasjang. Cirkus Saragossa har desuden været spillet som teaterforestilling.Camilla Hübbe har også skrevet børne- og ungdomsbøgerne: Tavs, e-bog, 2013. Tavs, 2012. Rigets sikkerhed, 2010. Bye, Bye Elvis, 2009. Flamenco, 2008. Cirkus Saragossa, 2007. Hun har desuden været hovedforfatter på TV2s julekalender i år Tvillingerne og julemanden, som bliver sendt til december og tv-serien Nynne, TV3, 2006.”En af årets sjoveste børnebøger.”Jacob Stegelmann, Troldspejlet. DR”Camilla Hübbe beskriver med varme og humor – det gør personerne spillevende.Historien er veloplagt og sjov. Og så er den komplet uforudsigelig. Bravo.” Rikke Dyrhave Nissen, Fortællingen.dk
Hvor mange hedder Elvis, har en mor med et overskæg så langt, at hun kan sno det, en mormor, der er kanonkonge, og en onkel, der er både dværg og dyretæmmer? Ikke mange. Men drengen Elvis, hovedpersonen i Camilla Hübbes "Cirkus Saragossa", har sådan en familie. Han er et farverigt og fordomsfrit barn af cirkus. I første bog om familien kunne læseren følge, hvordan cirkusfolkene "gik i land" og slog sig ned i Lilleby. Selvsagt ikke noget helt let integrationsprojekt, men stærkt underholdende. En stor mangel har Elvis dog i sit liv. Han har ingen far. Om dette handler "Cirkus Saragossa 2, Bye, bye Elvis".Mens moren, Mercedes, prøver at blive borgmester, den senile mormor, Lola, går og brækker hoften, og den søde onkel Sonny kysser på den lokale isdame, leder Elvis efter sin far. En halsbrækkende og forgæves færd til lands, til vands og i luften.Elvis' søgen efter sin far får handlingen til at skride godt fremad, og plottet er medrivende. Det går lige i blodet på en syvårig, og samtidig bliver drømmen om en far på forunderlig vis trukket helt ned på jorden.Bye, bye Elvis er befriende humoristisk ledsaget af illustratoren Maria Bramsens tegninger.Camilla Hübbe har også skrevet børne- og ungdomsbøgerne: Tavs, e-bog, 2013. Tavs, 2012. Rigets sikkerhed, 2010. Bye, Bye Elvis, 2009. Flamenco, 2008. Cirkus Saragossa, 2007. Hun har desuden været hovedforfatter på TV2s julekalender i år Tvillingerne og julemanden, som bliver sendt til december og tv-serien Nynne, TV3, 2006.Anmeldelser:Prosaen løber gnidningsfrit og sender søde tanker til noget af det bedste for børn - Ole Lund Kirkegaard, Bjarne Reuter, ja, om det så er Astrid Lindgren, så strejfer bogen hendes tone i scener fra en sommerfødselsdag i en tilgroet have med saftevand og kage og en glad samling skæve eksistenser. Det er meget nemt at forestille sig disse bøger filmatiseret.Christa Leve Poulsen. Folkeskolen, 2009Jeg kommer faktisk til at tænke på Ole Lund Kirkegaard. Det er samme stil og humor.Rikke Dyrhave Nissen, Fortællingen.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.