Bøger i Da science fiction blev moderne serien i rækkefølge

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.Science Fiction Cirklen vil i en række tematisk orienterede antologier dokumentere denne udvikling. Det første bind handler om utopier og deres modsætning, dystopier.Den utopiske fortælling er især velegnet til at diskutere sociale, økonomiske og politiske forhold. Ved at berette om et sted der er så godt indrettet som tænkes kan, opmuntrer den læseren til at se på sit eget samfund i sammenligning. Men den grundlæggende optimisme kan også slå om og føre til dystopiske fortællinger om samfund der er dårligere. Her bliver effekten en advarsel om, at hvis ringen får lov til at fortsætte, ender det med at gå galt.Dette udvalg af utopiske og dystopiske historier bringer tekster fra Storbritannien, USA, Canada, Rusland, Spanien og Indien. Den viser at det ikke kun var kendte samfundsreformatorer som H. G. Wells og kulturpessimistiske kritikere som E. M. Forster, der arbejdede indenfor formen, men også forfattere fra andre kulturkredse og sprogområder.Indhold:Niels Dalgaard: Da science fiction blev moderneElizabeth T. Corbett: Mit besøg i UtopiaEdward Bellamy: Tankelæsernes øerRokheya Sekhawat Hossein: Sultanas drømValery Bryusov: Republikken SydkorsetStephen Leacock: Manden i asbestH. G. Wells: En historie om kommende tiderE. M. Forster: Maskinen stopperMiguel de Unamuno: MekanopolisFra utopi til dystopi. Efterord ved Niels Dalgaard

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.Den brede befolkning møder især teknologien gennem de mange nye opfindelser, der pludselig bliver en del af hverdagen for mange. Videnskaben som sådan er noget lidt mere fjernt, men tidens medier melder jævnligt om nye fantastiske gennembrud. De mange omvæltninger, både i dagligdagen og i verdensbilledet, giver anledning til litterær bearbejdning i såvel skrækscenarier som mere humoristiske historier. Hvem skulle fx have troet at mobiltelefonen første gang blev beskrevet i 1913, lydbøger i 1889 og fjernundervisning i 1899? I den mere alvorlige afdeling optræder bl.a. forestillinger om krig ved hjælp af klimavåben, terror ved hjælp af klodens energireserver og et uetisk eksperiment på indbyggerne i en belgisk landsby – sidstnævnte af ingen ringere end Jules Verne.Dette udvalg af historier om gale videnskabsmænd, fjollede opfindere og deres frembringelser bringer historier fra Storbritannien, USA, Australien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Irland og Finland. Det viser at frygten for og forventningerne til den nye teknologi var vidt udbredte, uanset om de så blev behandlet alvorligt eller mere humoristisk.Indhold:Niels Dalgaard: Da science fiction blev moderneGustav Meyrink: Petroleum, petroleumGeorge Griffith: Det elektriske monopolJules Verne: Doktor OxClotilde Graves: Lady Clanbevans BabyCharles Howard Shinn: En opfinders dagbogEdward Page Mitchell: Den dygtigste mand i verdenHerbert C. Ridout: Det frosne LondonJack London: Skyggen og LynetFrank R. Stockton: En opløftende historieJerome K. Jerome: DansepartnerenGustav Hochstetter: StillevandringEdith Money Maturin: Vores automatiske lejlighedVilliers de l’Isle-Adam: Himmelsk reklameKurd Lasswitz: FjernskolenAxel Fogelholm: Hvordan man kan blive taget ved næsen i næste århundredeAndrew Barton Paterson: StøbejernskolportørenAlfred Capus: CyklopolisEdward Bellamy: Med lukkede øjneEllis Parker Butler: Et eksperiment med gyroskophatteGale videnskabsmænd og fjollede opfindere Efterord ved Niels DalgaardOm forfatterne

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere, der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.Det er også en periode, hvor store dele af verden oplever voksende politiske spændinger mellem landene. Det kommer bl.a. til udtryk gennem en række mere eller mindre lokale krige, der øger den generelle fornemmelse af usikkerhed. Det fører til opblomstringen af en særlig undergenre af science fiction: fortællingen om den fremtidige krig – enten den nu er konventionel eller tænkes udkæmpet med nye supervåben.I samme periode er der en øget opmærksomhed på katastrofer i mere generel forstand – dels naturkatastrofer, som menneskene er uden egen skyld i, og dels katastrofer der er et resultat af den måde vi indretter det moderne samfund på. Her er fx både luftforurening og overforbrug af ressourcer repræsenteret. Katastrofernes resultat spænder fra midlertidige vanskeligheder til menneskehedens udslettelse.Dette udvalg af historier om krige og katastrofer bringer historier fra Storbritannien, USA, Canada, Tyskland, Østrig og New Zealand. Det viser, at frygten for krig og angsten for de mange teknologiske landvindingers negative bagside var ganske udbredt i perioden.Indhold:Grant Allen: Katastrofen i ThemsdalenGeorge T. Chesney: Slaget ved DorkingRobert Duncan Milne: Ind i solenRobert Duncan Milne: Reddet fra flammerneGeorge Griffith: Hævnerens togtPaul Scheerbart: GlasrædslenRobert Barr: Londons undergangDavid Mitchell Luckie: Den russiske krydser Kaskowiskis angreb på AucklandFred M. White: Den usynlige kraftEllis Parker Butler: 29 graders frostColin Ross: Da verden løb tør for kul og jernSimon Newcomb: Verdens endeKrige og katastrofer - Efterord ved Niels Dalgaard

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.Nye videnskabelige redskaber og nye filosofiske tilgange åbner for historier om rumrejser og udforskning af planeterne. Og en ny oplevelse af tiden i det urbaniserede og industrialiserede samfund danner baggrund for forestillinger om en teknologi der gør det muligt at rejse i tiden. Endelig bliver mikroskopet udbredt, hvilket fører til historier om udforskning af atomet – der jo på mange måder kan ligne et solsystem.Dette ekspanderende verdensbillede skaber interesse for historier om rummet og tiden. Selve opdagelsen og udviklingen af teknologierne er i fokus i flere historier, men der er også nogle, som fokuserer på hvordan mennesker reagerer, når de mere eller mindre frivilligt bliver flyttet i tid og rum, enten ved mystiske forløbere til H. G. Wells’ tidsmaskine, eller i kraft af naturfænomener. Der er også forfattere der forestiller sig at mennesker bliver lagt i kunstig dvale og først vågner op i fremtiden.Dette udvalg af historier om tid, rum og mikroskopiske dimensioner bringer historier fra Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig og Rusland. Det viser at fascinationen af det nye verdensbillede og begejstringen for udforskningen af verden var ganske udbredt i perioden.