Bøger i Dansk Sprognævns skrifter serien

Grammatiske termer indeholder 275 termer forsynet med en definition, relevante eksempler, synonymer og henvisninger til beslægtede termer. De 21 faktabokse og oversigter giver overblik og konkrete råd. Bogen viderefører den terminologi som den danske grammatiktradition bygger på, senest i Grammatik over det Danske Sprog.Samtidig udstyrer bogen sin læser med en nøgle fra andre grammatiske terminologier og traditioner til den danske. Over 400 henvisninger hjælper hurtigt læseren hen til det opslagsord hvor termen er defineret og beskrevet. Hvis ens viden om grammatik stammer fra undervisningen i et fremmedsprog, kan man have lært betegnelser som passer dårligt til beskrivelsen af dansk. Derfor kan man slå fx imperfektum op og få at vide at den term der er relevant for dansk, er præteritum (og datid). Desuden kan man læse nærmere om alle tempustermer under opslaget tempus.Grammatiske termer henvender sig i første række til studerende ved sprogfagene på universitetet og læreruddannelsen, men også grammatikinteresserede på andre niveauer vil kunne have gavn af bogen.Om forfatterne:Lars Heltoft er professor ved Københavns Universitet Eva Skafte Jensen er seniorforsker ved Dansk Sprognævn Ida Elisabeth Mørch er seniorkonsulent ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack er seniorforsker ved Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn har udgivet denne antologi med 21 artikler om dansk sprog.Man kan i bogen bl.a. læse om ord som scooter og bjørnetjeneste, om status for kønnede og ikke-kønnede professions­betegnelser som bededame, kontormand og forperson, om man siger vi andres, vores andres eller os andres, om hvordan ordene nærmer og fjermer er relateret til retnings­bestem­mel­serne højre og venstre, og om hvad lindost og rødvin har med hinanden at gøre.Man kan også læse om klassiske sprogrigtig­hedsproblemer som r-fejl, startkommaer og om hvordan man forholder sig til sprogrigtig­hed på nettet.Desuden kan man læse en række sprog­teoretiske artikler bl.a. om postpositioner i dansk og om hvordan man og en passer ind i para­digmet for personlige pronomener.Festskrift til Jørgen Schack Artiklerne i Med fornøden agtelse er tilegnet seniorforsker ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack i anledning af hans 60-års fødselsdag, og de er skrevet af forskere fra Dansk Sprognævn og landets universiteter. Bogen henvender sig primært til sprog­forskere og studerende ved sprogfagene på universitetet samt til ordbogsredaktører, men også andre med sproginteresser vil kunne have gavn og glæde af bogen.

"Nye danske ord med historie" Nye danske ord med historie fortæller historien bag ord og udtryk som 'woopie', 'taikonaut', 'oute', 'snas' og 'wifebeater'. Bogen henvender sig til alle der interesserer sig for vores sprog og de nye ord som ad kringlede veje kommer ind i det. Den beskriver i alt 175 nyere ord og udtryk i det danske sprog. Hovedvægten er lagt på ord og udtryk opstået efter 1985, men der er også enkelte ældre med.Sæt venner og familie stævne, og gæt ord og årstal, eller læn dig tilbage i sofaen, læs om ordene, og lad dig underholde. Her kan ’curlingforældrene’ dyste mod ’bonusbørnene’ om hvornår det var vi begyndte at sige ’like’ og ’chille’. Og i ’samtalekøkkenet’ kan ’det grå guld’ uddybe betydningen af ’rundkredspædagogik’, ’båtnakke’ og at ’pimpe’. Jørgen Nørby Jensen er seniorkonsulent i Dansk Sprognævn. Han er hovedredaktør af 'Nye ord i dansk 1955 til i dag' på dsn.dk/noid og medredaktør af 'Retskrivningsordbogen'. I det daglige svarer Jørgen på sproglige spørgsmål ved Sprognævnets spørgetelefon, skriver sprogklummer til Jyllands-Posten og redigerer tidsskriftet 'Nyt fra Sprognævnet'.

Rette ord - er en hyldest til Sabine Kirchmeier-Andersen på hendes 60-årsdag den 3. oktober 2015. Bogen indeholder 21 artikler fra venner og kolleger. Bidragene repræsenterer emner som Sabine Kirchmeier-Andersen selv har engageret sig i: dansk grammatik, især valens, sprogpolitik, sprogteknologi, retskrivning og sprog i bred forstand.

En personlig beretning fra 40 år i det danske sprogs maskinrum"Sproget er som et hav der aldrig er i ro", og selvom 40 år er en meget lille bid af det danske sprogs historie, så er der da lidt bølgeskvulp.Nye ord fra 2010’erne er nomadefamilie og håndværkerfradrag.Nye ord fra 1990’erne er bærbar computer og sove i timen.Nye ord fra 1970’erne abortpille og kvindebevægelse.Nye ord fra 1950’erne bærepose og velfærdssamfund. Dansk Sprognævn følger sprogets udvikling, og Pia Jarvad har gennem alle årene arbejdet intenst med at registrere nye ord og nye betydninger. Hvad betyder suveræn og racisme, sådan egentlig?

Den der skriver d i gjort Staveproblemer i folkeskolens ældste klasser Hvordan står det egentlig til? Hvad er det der er så svært – og hvorfor? Denne bog er dansklærerens redskab til forståelse af hvorfor nogle ord er svære at stave, mens andre ikke volder problemer. Bogen beskriver resultaterne af en større under­søgelse af stavefærdighed, og der sættes tal på omfanget af stavefejl nu sammenlignet med 1978. Undersøgelsen beskriver fejl og fejltyper hos gode, mellemgode og svage stavere og viser at der er forskel på pigers og drenges stavefærdighed. Udeladelse af præsens-r og sammensætninger skrevet i to ord, fx samtale situationer for samtalesituationer, er to af de hyppige fejltyper som der sættes fokus på i bogen.

Når man læser gamle tekster, for eksempel fra 1800-tallet, giver det tit en oplevelse af gammel­dags sprog. Det er ikke kun ordforrådet og stave­måderne der virker gammeldags, det gør gramma­tikken også. Denne bog handler om hvordan en række grammatiske fænomener har været under for­andring i de seneste 200 år, og hvordan foran­dringerne enten har resulteret i at det gamle helt er væk, eller har resulteret i mere end én korrekt måde at udtrykke tingene på. Formålet med bogen er dels at give en indsigt i hvor­­dan vi i dag er kommet til en situation med flere grammatiske muligheder, dels at give en ind­sigt i hvordan grammatik forandrer sig ligesom alle andre dele af dansk sprog (udtale, ordenes betyd­ning osv.). Eksempler som større end jeg hhv. stør­re end mig og et frossent kyllingelår hhv. et frosset kyllingelår er at finde i bogen. For 200 år siden var det helt almindeligt at bøje ver­berne i ental og flertal, for eksempel jeg gik (ental), vi ginge (flertal). I mellemtiden er vi holdt op med at lave denne skelnen, og dermed er der ingen tvivl om hvordan verbet skal bøjes. Men i andre tilfælde lever det gamle videre ved siden af det nye. Man kan både sige en virkelig imponeren­de forestilling og en virkeligt imponerende forestil­ling; begge dele er korrekt. Virkelig uden -t er i denne sammenhæng det gamle, formen med -t det nye. Artiklerne i bogen er skrevet af forskere fra Dansk Sprognævn og fra universiteter i Danmark, Norge og Sverige. Bogen henvender sig primært til sprog­forskere og studerende ved sprogfagene på universitetet og andre højere læreanstalter. Men også andre med sprog­interesser vil kunne have gavn og glæde af bogen.