Bøger i Danske Komponister serien

Finn Høffding (1899-1997) var en nøglefigur i dansk musik med et usædvanlig bredspektret virke, og fra slutningen af 1920’erne til midten af 1950’erne var han en af de førende komponister herhjemme. Desuden var han en pædagog af Guds nåde og en fremragende igangsætter og organisator, hvis initiativer satte sig dybe spor i musiklivet og har vigtige aflæggere den dag i dag. Hans kompositoriske palet omfattede alt fra forskellige former for musik for amatører til symfoniske værker for koncertsal og operaer i stor skala. Selv om Høffding gennem de sidste tre årtier af sit liv blev betragtet som dansk musiks nestor, gled han efterhånden ud i glemslens skygge. Med denne bog kastes der nyt lys over denne fascinerende personlighed og hans rige værk.

Komponisten Axel Borup-Jørgensen (1924-2012) blev født i Vendsyssel, men voksede op i Sverige. Som 22-årig flyttede han til København og blev uddannet pianist på Det Kgl. Musikkonservatorium. Som komponist var han autodidakt, og han arbejdede hele livet på at skabe en individuel musik, som var rendyrket modernistisk og helt hans egen. En meget perfektionistisk musik, hvor hver lille detalje har stor betydning, både i gennemsigtige miniaturestykker på kanten af stilhed og i et storværk som MARIN for symfoniorkester. Axel Borup-Jørgensens svenske baggrund fyldte meget i den private del af hans liv. Det tætte samhørighedsforhold til naturen, som han havde med sig fra Sverige, holdt han fast i hele livet, og det satte tydelige spor i hans værker. Det er nærliggende at sammenligne hans musik med lyrik. Værker, hvor form og indhold er vævet sammen til et uadskilleligt hele.

Som komponist og dirigent banede Ebbe Hamerik en tydelig vej ind i 1900-tallets modernisme, der gjorde stort indtryk på samtiden. Med sine musikdramatiske værker søgte han energisk at forny den krævende genre, bl.a. med operaen Marie Grubbe og et musikdrama over Karen Blixens fortælling Drømmerne. Med sine ”cantus firmus”-symfonier udviklede han en række originale og anvendelige orkesterværker i tiden efter Carl Nielsen. Ebbe Hamerik var en modig og alvorlig kunstner, der turde gå sine egne veje. Han var en særegen personlighed, der satte ekstremt høje krav til sig selv. Som frygtløs idealist meldte han sig som frivillig soldat i Den Finske Vinterkrig 1939/40 i kampen mod Sovjetunionen. Som passioneret sejlsportsmand krydsede han flere gange tværs over Nordsøen til Skotland og tilbage igen, ene mand i sin sejlbåd. En grænsesøgende adfærd, der blev fatal og brat afbrød en virkelig original komponistkarriere.

Johannes Frederik Frøhlich (1806-1860) var en vigtig skikkelse i dansk musikliv i første halvdel af 1800-tallet. Han var vidunderbarn og solist allerede som femårig, og blot 15 år gammel blev han knyttet til Det Kongelige Teater. Her steg han i graderne fra violinelev til dirigent for teatrets fornemste genre, operaen. Han blev desuden den første formand for Musikforeningen i København. Desværre betød hans dårlige helbred, at hans karriere ikke blev lang. Som komponist i den danske guldalder udmærkede Frøhlich sig med musik til Bournonvilles populære balletter, men størst interesse har nok hans rene instrumentalmusik, der omfatter en symfoni, violinkoncerter, strygekvartetter og adskillige kammermusikværker. Denne bog er den første samlede fremstilling af Frøhlichs liv og musik, og udover at fortælle om et spændende og ambitiøst komponistliv viser den også, at Frøhlichs musik tæller mesterværker, der fortjener at blive bedre kendt.

Poul Schierbeck (1888-1949) er en af de vigtigste danske komponister fra første halvdel af 1900-tallet. Han havde en omfattende karriere og blev især kendt for sin brillante orkestermusik, operaen Fête Galante og for sine sange – ikke mindst ”I Danmark er jeg født”. Schierbeck blev i sin samtid opfattet som en arvtager til Carl Nielsen, fordi han mestrede både de enkle melodier og de store komplekse formater. Han overgik dog både Carl Nielsen og de fleste andre danske komponister med sin overlegne teknik, og af samme grund blev han en meget betydningsfuld lærer for de efterfølgende generationer. Hans elegante og poetiske kompositioner har desværre længe været overset, men de senere år er de blevet udgivet i nye nodeudgaver, og med denne bog er Poul Schierbecks liv og musik langt om længe også blevet grundt præsenteret.

Johan Adam Krygell (1835-1915) var en usædvanlig skikkelse i 1800-tallets danske musikliv. Krygell var født og opvokset i Næstved, men selv om familien var fattig, så lykkedes det Krygell at blive organist takket være hans store musikalske talent. Krygell kom på Kjøbenhavns Musikkonservatoriums første elevhold, og efter små tyve år som organist i Herlufsholms Kirke blev han i 1880 den første organist i den nybyggede Sankt Matthæus Kirke i København. Her slog han sit navn fast som en af tidens førende organister, berømt for sit improvisationstalent. Udover orgelmusik skrev Krygell musik i de fleste genrer. Hans musik er en usædvanlig blanding af et senromantisk følelsesladet udtryk og en kontrapunktisk barokinspireret teknik, som han mestrede som få andre. Denne biografi er den første nogensinde om Johan Adam Krygell.

Rued Langgaard (1893-1952) er i dag en verdensberømt komponist. Sådan var det ikke på hans egen tid, hvor Langgaard blev betragtet som ”dansk musiks tragiske tilfælde”, fordi man syntes, at hans geniale talent var løbet af sporet. I dag har vi fået en helt anderledes forståelse for hans usædvanlige musik, der ofte var langt forud for sin tid. Den førende Langgaard-ekspert Bendt Viinholt Nielsen fortæller i denne bog historien om en komponist, der allerede i sin barndom havde en intens opfattelse af musikkens placering i en kosmisk kamp mellem det gode og det onde. Den vision blev både en drivkraft og en belastning for Langgaard, og det samme gjaldt hans kamp med den moderne verden og dens musik. Med ny viden om Rued Langgaards liv, ikke mindst hans fysiske og psykiske udfordringer, og hans ulykkelige ungdomsforelskelse i den mystiske Dora, der kom til at præge hans musik det meste af livet, kommer vi tættere end nogensinde på mennesket bag den exceptionelle musik.

Diderik Buxtehude (1637-1707) er en af den europæiske barokmusiks vigtigste komponister. Hans kunstneriske fantasi satte nye musikalske standarder, og med sin fusion af det eksperimenterende, det legende og det lærde blev han et forbillede for Johann Sebastian Bach, der beundrede ham højt. Buxtehude var født i Danmark og begyndte sin karriere i Helsingør og Helsingborg. Som 31-årig tiltrådte han et af Nordeuropas vigtigste organistembeder i Mariakirken i Lübeck, og resten af sit liv boede og arbejdede han i den nordtyske by. Desværre er sporene efter hans liv ret utydelige. Der findes kun et enkelt billede af ham, og flere af hans hovedværker er gået tabt. Men i dag, hvor barokkens musik er mere populær end nogensinde, er Buxtehudes musik genstand for stor international opmærksomhed, og han er i dag nok den danske komponist, der er mest udbredt på verdensplan. I denne bog, den første af sin art på dansk i mange år, præsenterer komponisten og forfatteren Karl Aage Rasmussen os for et af Danmarks største musiknavne nogensinde.

Emil Reesen (1887-1964) var den populære altmuligmand i dansk musik. Han er i dag bedst kendt for sin operette Farinelli, men havde en karriere, der spændte bredere end nogen anden dansk komponist. Reesen komponerede alt fra revyviser til raffinerede orkesterværker og balletter. Samtidig havde han en dirigentkarriere på højeste niveau, der gjorde ham til en af de kendteste danskere i radioens guldalder. Reesens musikalske begavelse var utrolig, og han brugte sine talenter til at afprøve alle slags stilarter. Det var en del af hans kunstneriske natur at forklæde sig i musikken – og at underholde sit publikum. Den alsidighed kom senere til at betyde, at han ikke blev regnet for helt klassisk nok. Derfor har der ikke før været skrevet en bog om Emil Reesen, en af de mest succesfulde danske musikpersonligheder i det 20. århundrede.

Leif Kayser var allerede som barn meget musikalsk og fik som 19-årig opført en symfoni under ledelse af den berømte dirigent Tor Mann. Året efter fik han opført sin 2. symfoni og blev udråbt som den ny Carl Nielsen. Han valgte overraskende at tage til Rom for at uddanne sig til katolsk præst, men fortsatte dog med at komponere. Efter at han i 1964 blev løst fra sit præsteembede, koncentrerede han sig om at komponere og at undervise på konservatoriet. Kaysers musikalske indsigt og hukommelse var navnkundig, og som instrumentator var han blandt vore bedste. Kaysers kompositioner omfatter næsten alle genrer og besætninger, og han er den mest produktive danske orgelkomponist i det 20. århundrede. Hans katolske baggrund giver sig ofte til kende i musikken, både åndeligt og stilistisk

Niels Viggo Bentzon (1919-2000) var som komponist, klaverspiller og kulturfænomen en af Danmarks kendteste og mest farverige kunstnere. Som komponist producerede han nærmest uafbrudt og nåede op på godt 660 opusnumre inden for stort set alle genrer, om end med en klar hovedvægt på instrumentalmusik. Hertil kom hans aktiviteter som pianist, underviser, tegner, forfatter og debattør samt fra midten af 1960’erne forskellige grænseoverskridende udfoldelser inden for fluxus og happening. Forfatteren, der i længere perioder var tæt på Bentzon, forsøger i denne bog at komme rundt om det hele, men med klar hovedvægt på komponisten, der ved sin egenart og originalitet rager op som en af de betydeligste i dansk musik i 1900-tallet.

Bernhard Christensen (1906-2004) havde en enestående position i dansk musik som den første komponist, der inddrog jazz i sine værker, og han blev også pioner inden for en ny musikpædagogik på grundlag af rytmisk musik. Med skoleoratoriet ”De 24 timer” og sine sange til PH’s revyer, bl.a. ”Tag og kys det hele fra mig” og ”Byens lys”, satte han lyd til kulturradikalismen. I begyndelsen måtte han dog skrive den jazzinspirerede musik under pseudonym, fordi han samtidig var organist i Christiansborg Slotskirke. I sit lange liv komponerede Bernhard Christensen også orgelmusik, kirkemusik og orkesterværker, bl.a. klaverkoncerter og musik til to nyskabende balletter til Det Kongelige Teater. Denne bog fortæller om en kunstner i en kulturel overgangstid. Han blev ikke modtaget med åbne arme, men han etablerede et musikkulturelt grundlag, der havde bærekraft frem i tiden.

"En pioner i dansk musikliv og et spændende menneske (...) Bogen kan varmt anbefales", ★★★★★ – Berlingske"Rigtig interessant og smager af mere", ❤️❤️❤️❤️ – PolitikenTekla Griebel Wandall var en pioner i dansk musik. I 1890’erne fik hun succes og anerkendelse for sin balletmusik I Rosentiden og operaen Skøn Karen, der blev opført på Det Kongelige Teater. Men som kvinde i et fag, der dengang var totalt domineret af mænd, oplevede hun også stor modgang, og da hun måtte forsørge sin familie, var karrieren svær at holde fast i. Alligevel fortsatte hun med at komponere hele livet: Hun skrev over 100 værker, heriblandt tre operaer, skuespilmusik og værker til kvindesagsbevægelsen. Desuden skrev hun musikteoretiske tekster, der var farvet af åndsretningen teosofi, og hun skrev sågar en roman, der måske også er historien om hendes egne kampe og skuffelser. Tekla Griebel Wandall var en farverig og bredtfavnende kunstner, som nægtede at gå i glemmebogen, og derfor gjorde hun sine manuskripter klar til genopdagelse efter sin død. Dette er den første bog om hende nogensinde.

Thorvald Aagaard og Oluf Ring står bag mange af de mest elskede melodier fra den danske sangskat, bl.a. ”Spurven sidder stum bag kvist”, ”Jeg ser de bøgelyse øer”, ”Danmark, nu blunder den lyse nat” og ”Se, nu stiger solen”. Udover at være komponister var Thorvald Aagaard og Oluf Ring i høj grad også sangformidlere, og de viede deres liv til den folkelige sangs tjeneste. Derfor havde de sammen med Carl Nielsen og Thomas Laub en stor andel i den opblomstring, som fællessangen havde i starten af det 20. århundrede, og sammen stod de for den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog, der udkom i 1922. Mange af Aagaard og Rings sange er kendte og elskede i dag – men hvem var egentlig, de to komponister? Hvad de var oprunden af, og hvad var deres håb og drømme? Denne bog fortæller for første gang historien om Thorvald Aagaard og Oluf Rings liv og ikke mindst om deres fælles drøm om at få musikken og sangen ud til folket

Otto Malling (1848-1915) var dansk musiksførstemand: dirigent, konservatoriedirektør og organist ved Vor Frue Kirke i København. Han var i sine yngre dage en progressiv skikkelse, der i modsætning til sine lærere Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann var meget interesseret i nye tendenser fra udlandet. Hans egne kompositioner kombinerede den danske romantiske stil med træk fra især fransk musik. På sine ældre dage blev han derimod de konservatives bannerfører, og han blev en stærk modstander af Carl Nielsen og kirkemusikreformatoren Thomas Laub. Konservatismen kom til at påvirke hans eftermæle, og efter sin død blev han hurtigt glemt. Otto Mallings musik er først i nyere tid blevet genopdaget. I denne bog får man for første gang en præsentation af hans liv og hans værker, bl.a. hans sange og vokalværker, orkestermusik, kammermusik, balletten Askepot og hans bibelske stemningsbilleder for orgel, der står som sin tids væsentligste danske orgelmusik.

Else Marie Pades karriere som komponist er usædvanlig: Hun var elektronisk pioner i 1950’erne, blev siden næsten totalt glemt, men fik i 2001 en uventet genopdagelse, der gjorde hende anerkendt i ind- og udland. I bogen sætter Henrik Marstal fokus på Else Marie Pades musikalske liv fra teenagetiden som jazzsanger til det sidste værk som 87-årig. Han undersøger endvidere hendes status som kvinde i et mandsdomineret musikmiljø og ser desuden nærmere på den særlige relation til populærmusikkulturen, som hendes musik udviser. Biografien trækker blandt andet på breve, dagbogsoptegnelser og erindringsskitser, som først blev tilgængelige efter komponistens bortgang i 2016. Henrik Marstal var i 2001 medforfatter til den portrætartikel om Else Marie Pade i Dansk Musik Tidsskrift, som skulle bane vejen for genopdagelsen af hende. Han blev efterfølgende en del af den yngre generation af musikere og musikformidlere, som havde nær kontakt til komponisten.

Trods deres ubestridelige musikalske talent havde Hilda Sehested og Nancy Dalberg svært ved at slå igennem som komponister. Deres musik blev stort set kun opført, når de selv holdt kompositionsaftner, og i anmeldelserne var det oftere komponisternes køn end deres musik, der blev diskuteret. Enten blev det bemærket, at musikken var overraskende god, i betragtning af at den var komponeret af en kvinde, eller også undrede man sig over, at de som kvinder ikke i nævneværdig grad komponerede sange med et følsomt og feminint udtryk. Tyngden i deres produktion ligger for Hilda Sehesteds vedkommende på kammermusik med tunge messingblæsere, for Nancy Dalbergs på orkestermusik og strygekvartetter. I denne første bog om deres liv og værk vises det, at de nok havde en begunstiget social baggrund til fælles, men at de også begge oplevede personlige tragedier, der påvirkede deres muligheder for at komponere.

Bent Lorentzen (1935-2018) var en dynamisk kraft i dansk musik. En pioner, der i 1960’erne begyndte sin livslange indsats inden for ny musik, opera og elektronisk musik. Hans særlige kunstneriske profil var inspireret af mange forskellige indtryk – stemmer og instrumenters klang, brasilianske rytmer, moderne polsk musik og Wagners operaer – og han skabte en lang række særdeles nytænkende værker. Hans 15 operaer gør ham til en af vor tids vigtigste danske komponister af musikdramatik. Bent Lorentzen brændte også for at udbrede musikken til amatører og børn, og han var en foregangsmand inden for musikpædagogikken. Som komponist, musikteoretiker, elektronmusikpioner, pædagog, debattør og festivalarrangør var han en paradoksal kombination af avantgarde og rummelighed – en folkelig modernist.

Komponisten og dirigenten Paul von Klenauindtager en helt særlig position i dansk musikliv. Som 18-årig rejste han i 1901 til Tyskland og siden Østrig, hvor han tilbragte det meste af sit liv. Her mødtes han med tidens vigtigste kulturnavne og komponerede store, ambitiøse værker, bl.a. ni symfonier og en række operaer, hvis ligeikke er set herhjemme. Klenau var progressiv og mente, at Danmark var musikalsk tilbagestående, men han havde også holdninger, som flugtede med den nazistiske ideologi. Derfor blev der tyst omkring ham, da han døde i 1946. Hensigterne med denne biografi er at pege på kvaliteterne i Klenaus musik, at medvirke til at få ham ud af det tusmørke, han har befundet sig i siden sin død, og at give mulighed for en mere frugtbar refleksion over et menneske, der foretog sig nogle afgørende valg i forhold til sit liv, sin kunst og sit eftermæle.