Bøger i Debat serien

FORRYKT – FORRYKKETNår sundhedsarbejdets mål og midler forandrer sigDet forrykte sygehusvæsen er et bidrag til en vedvarende debat om, hvem der bestemmer i det danske sygehusvæsen. Med udgangspunkt i en lang, klinisk og forskningsfunderet karriere og et solidt fundament i filosofien analyserer de to forfattere en række udviklingstræk i det danske sygehusvæsen fra slutningen af 1960’erne til i dag.På baggrund af en forrykthedshistorie, en ny magtfordeling, argumenterer forfatterne for, at der er behov for en ny måde at fordele og tænke magten og dermed mål og midler i sundhedsarbejdet på. Hvem forvalter magten i dag? Er det sundhedspersonalet – eller er det politikerne, administrationen, djøf’erne? Og er det gavnligt for dem, det i sidste handler om, nemlig patienterne?

Siden 2008 har den økonomiske krise bredt sig til flere og flere områder af samfundet, og det er efterhånden åbenlyst, at økonomi og bankvæsen er for vigtigt til, at vi kan overlade det til bankfolk og økonomer alene. vi bør alle tage aktivt del i beslutningen om, hvordan vores bank- og pengesystem skal indrettes i fremtiden.I 'Gode penge' tages både penge og banker under grundig behandling af sociologen ole Bjerg, som søger svar på tre grundlæggende spørgsmål; Hvor kommer penge fra? Hvem laver dem? og hvem burde lave dem? de to første spørgsmål er helt essentielle for at forstå årsagerne til den aktuelle krise, og besvarelsen af det sidste spørgsmål er afgørende for vores evne til at komme videre. i bogen præsenterer ole Bjerg en model for et bankvæsen med fuld reserve. En omstilling af pengesystemet efter denne model kan forebygge fremtidige finanskriser og skabe en mere stabil og retfærdig økonomi.

Den digitale revolution har været båret af løfter om demokratisering og frigørelse. Men virkeligheden er blevet en anden. Det sociale kreditsystem, som er under udvikling i Kina, står som skræmmeeksempel på en statsmagt, der anvender de nyeste teknologier til at virkeliggøre en social kontrol af borgerne uden fortilfælde. Men Kina er ikke alene. I USA er der åbnet nye markeder for digital overvågning, adfærdspåvirkning og datahandel, som truer friheden, hvis ikke de kommercielle teknologigiganter møder modstand fra befolkning og politikere. Og i Danmark har vi så travlt med at vinde digitaliseringskapløbet, at borgernes retsstilling, tillid og demokrati er under pres. I Digital totalitarisme stiller filosof Mads Vestergaard skarpt på den mørke side af den digitale revolution. Kun hvis vi kender truslerne mod det frie og demokratiske samfund, kan vi bekæmpe dem. Anmeldelser: "Det er på tide, vi opgraderer den generelle forståelse af de enorme udfordringer, den digitale udvikling giver vores samfund. Digital Totalitarisme er et rigtig godt sted at starte." - Journalisten Mads Vestergaard (f. 1979) er uddannet filosof og ph.d.-studerende ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

Dette er en bog med et klart mål. Nemlig at vise, hvordan den økologiske systemkrise, som verden befinder sig i, ikke kun kræver omstilling til mere bæredygtig energi, men også en gennemgående kulturel omstilling. Det er med andre ord ikke kun politikerne og de store virksomheder, der skal skifte kurs. VI skal selv forandre os. Vi er nødt til at sige fra over for den udmattelse og nedslidning, der er de menneskelige konsekvenser af den hastigheds- og vækstlogik, som præger konkurrencesamfundet og styrer vores fælles liv.Men hvorfor er det så svært at sætte farten ned og sætte grænser for vores arbejdsliv, vores ambitioner og vores forbrug, når vi nu godt ved, at hverken kloden eller vi selv kan holde til det?Med denne bog giver kulturforsker Gregers Andersen sit bud på en forklaring ved at sætte spot på de fælles vedtagne ’sandheder’ og tendenser i kulturen, der blokerer vores evne til at handle anderledes. Disse vedtagne sandheder, som f.eks. at vi skal løbe stærkere for at klare os i en global konkurrence, fører til, at grænserne for vores fysiske og psykiske formåen tabuiseres, og vi bliver eksistentielt udmattede med depressioner, angst og stress til følge. Vi kan ikke se ud over hamsterhjulet, men fortsætter bare derudaf frem for at spørge os selv, om der kunne være andre veje til det gode liv.Men midt i håbløshedens apati er der alligevel håb, mener Gregers Andersen. For vi får det bedre, når vi handler, og det er muligt at finde ny energi i ”selvforandringens aktivisme”. Vi har ikke råd til at efterlade alt i hænderne på politikerne.OM FORFATTERENGregers Andersen (f. 1981) er uddannet kulturforsker (ph.d.) fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og The Rachel Carson Center, Ludwig-Maximilians-Universität, München.Bogen udkommer i Informations Forlags debatbogserie