Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger i En Jensen-krimi serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Heidi Amsinck
    138,95 - 198,95 kr.

    Skyldig. Ét enkelt ord på en tiggers papskilt. Og nu er han død, stukket ihjel på gaden i det vinterlige København. Det er den anden hjemløse fundet knivdræbt inden for kort tid. Dagbladets reporter Jensen snubler nærmest over liget indhyllet i sne på vej til redaktionen en tidlig morgen. Hjemvendt efter femten år i London har hun ikke længere et stort netværk, og hun ringer til kriminalkommissær Henrik Jungersen, som hun engang har haft en intens affære med. Gamle følelser genoplives, og det samme gør gamle fortrydelser. Det viser sig dog kun at være begyndelsen på Jensens problemer. Hendes chef, den legendariske chefredaktør Margrethe Skov, er stærkt utilfreds med, at Jensen ikke har brugt sit førstehåndskendskab til sagen til at sikre Dagbladet forsidehistorien. Men Jensen vil hellere til bunds i, hvad der er sket med den unge mand. Da et tredje lig dukker op, virker det indlysende, at en seriemorder står bag. ’’Mit navn er Jensen’’ er første bind i Heidi Amsincks krimiserie, som foregår i hjertet af København med den kvindelige journalist Jensen i hovedrollen. Om forfatteren:Heidi Amsinck (f. 1967 i København) er uddannet journalist og har siden 1992 boet og arbejdet i London, bl.a. som korrespondent for Børsen og Jyllands-Posten. Som barn var hun besat af Brødrene Grimms eventyr, men det var Roald Dahls sorthumoristiske ’’Skæbnefortællinger’’ på dansk tv i 1970erne, der for alvor grundlagde en livslang fascination af uhygge og menneskers mørke sider. Hun skriver i dag på engelsk og er fortælleren bag en stribe dunkle skæbnenoveller, bl.a. produceret for BBC Radio 4. Med ’’Mit navn er Jensen’’ debuterer hun som krimiforfatter.

  • af Heidi Amsinck
    138,95 - 190,95 kr.

    Den 90-årige Irene Valborg bliver fundet myrdet i en velhavende forstad til København, og hendes dyrebare diamanthalskæde er forsvundet. Det ligner et indbrud, der er gået galt. Da yderligere to ældre mennesker bliver ofre for brutale overfald, sættes kriminalkommissær Henrik Jungersen på sagen. På alle gerningsstederne finder han et fotografi af den samme pige. Men hvem er pigen på billedet? Irene Valborgs datter er utålmodig efter at få den arv, hun har så hårdt brug for, og hyrer Jensen, den tidligere reporter på Dagbladet, og hendes teenage-sidekick, Gustav, til at finde den forsvundne diamanthalskæde. Endnu en gang bliver Henrik i sin søgen efter sandheden konfronteret med Jensen – dén kvinde i København, som han i et desperat forsøg på at redde sit ægteskab vil gøre alt for at undgå ...Om forfatteren:Heidi Amsinck (f. 1967) er uddannet journalist og har siden 1992 boet og arbejdet i London, bl.a. som korrespondent for Børsen og Jyllands-Posten. Som barn var hun besat af brødrene Grimms eventyr, men det var Roald Dahls sorthumoristiske ”Skæbnefortællinger” på dansk tv i 1970’erne, der for alvor grundlagde en livslang fascination af uhygge og menneskets mørke sider. Hun og Jensen har erobret mange krimilæseres hjerter med ”Mit navn er Jensen”, bind 1 i denne serie.

  • af Heidi Amsinck
    138,95 - 188,95 kr.

    Mens København sveder under rekordtemperaturer, dukker et lig uden hoved op i havnens grumsede vand. Et andet sted i byen forsvinder den syriske flygtning Aziz Almasi, chauffør for parlamentsmedlem Esben Nørregaard, sporløst. Af frygt for en lyssky kontakt fra sin fortid appellerer Esben til Jensen om at undersøge Aziz’ forsvinden. Kan liget i havnen være Aziz? Jensen og Henrik får endnu engang brug for hinanden for at afsløre sandheden - en, der er farligere, end de kunne have forestillet sig. Om forfatteren:Heidi Amsinck (f. 1967 i København) er uddannet journalist og har siden 1992 boet og arbejdet i London, bl.a. som korrespondent for Børsen og Jyllands-Posten. I dag er hun kommunikationsansvarlig i en større bank. I 2023 modtog hun Det Danske Krimiakademis pris for bedste debut med "Mit navn er Jensen".

  • af Heidi Amsinck
    190,95 kr.

    Niårige Matilde Clausen forsvinder sporløst fra en legeplads midt i København, og en febrilsk eftersøgning sættes i gang. Da en mulig forbindelse aftegner sig til en uopklaret efterforskning om en anden forsvundet pige, tiårige Lea Høgh, genoplever kriminalkommissær Henrik Jungersen et mareridt, der i sin tid nær har kostet ham jobbet.Desperat efter at bøde for fortidens fejl, må Henrik mod sin vilje række ud efter hjælp fra Jensen, journalist på Dagbladet – og hans tidligere kæreste. Jensen kaster sig hovedkulds ud i efterforskningen, en kærkommen anledning for til at fortrænge den store forandring, der er på vej i hendes liv.Hvad skete der med Lea, og hvor er Matilde?Om forfatteren:Heidi Amsinck (f. 1967, København) er tidligere korrespondent i London for Børsen og Jyllands-Posten, og har 1992 boet og arbejdet i London. I 2023 modtog hun Det Danske Kriminalakademis Debutantpris, for MIT NAVN ER JENSEN, bind 1 i Jensen-serien.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.