Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger i En Ruth Galloway-krimi serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    73,95 kr.

    Da politiet finder menneskeknogler i saltmarksen udenfor King’s Lynn i Norfolk, tror de, de tilhører Lucy Downey, en lille pige som blev kidnappet ti år tidligere, og arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway bliver tilkaldt. Men Ruth konstaterer til kriminalinspektør Harry Nelsons skuffelse, at knoglerne er mere end tusind år gamle. Lige siden Lucy forsvandt, har Nelson modtaget mystiske breve med referencer til rituelle ofringer. Da endnu en pige forsvinder, beder han Ruth om at hjælpe med at tolke brevenes indhold. Mens Nelson og Ruth nærmer sig hinanden, viser det sig, at Ruth er i livsfare, fordi hun hjælper politiet. Jagten på kidnapperen bliver en kamp mod uret – både for den forsvundne pige og for Ruth selv. Pigen under jorden er første bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    73,95 kr.

    Ruth Galloway bliver tilkaldt, da en gruppe bygningsarbejdere under nedrivningen af et forfaldent hus i Norwich finder barneknogler under et dørtrin. Kraniet mangler. Er der tale om en rituel ofring eller et overlagt mord? Sammen med vicekriminalkommissær Harry Nelson indleder Ruth en efterforskning af sagen, og det viser sig, at huset er et tidligere børnehjem ledet af en katolsk præst. Og at to børn forsvandt for 40 år siden og aldrig blev fundet igen.Men mørke kræfter forsøger at forpurre efterforskningen, og snart står det klart, at Ruth og Nelson har pustet liv i en tilsyneladende glemt forbrydelse, som nu kan få dødbringende konsekvenser…Løgnens hus er anden bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    73,95 kr.

    Ruth Galloway tilkaldes, da et hold arkæologer afdækker knogler i sandet ved foden af en klint, men Ruth har svært ved at fokusere på sagen. Dels er hun netop vendt tilbage fra barselsorlov, dels er det Harry Nelson, der leder efterforskningen, og han og Ruth har et mildest talt uafklaret forhold til hinanden. Knoglerne viser sig at have ligget skjult i sandet længe – formodentlig siden Anden Verdenskrig. Men da et lig skylles op på stranden, går det op for Ruth og Nelson, at der muligvis er en morder på spil, der forsøger at skjule en grusom hemmelighed fra krigens tid – og snart er de selv i livsfare …Huset på klippen er tredje bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    73,95 kr.

    Da Ruth Galloway bliver inddraget i opklaringen af mordet på en kurator på et lokalt museum i Norfolk, trækkes hun samtidig ind i et univers spækket med okkulte kræfter og skræmmende personligheder. Også privat har Ruth nok at se til som enlig mor til den datter, hun har med vicekriminalkommissær Nelson.Ruth Galloways støt voksende fanskare i Danmark kan se frem til endnu en spændende mordgåde med Ruth og Nelsons uafklarede forhold som baggrundstæppe.Døden på museet er fjerde bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    73,95 - 189,95 kr.

    Glæd dig til femte bind i den populære serie om den herligt genkendelige og slagfærdige arkæolog Ruth Galloway, som denne gang bliver sat på en hård prøve, da hun får besked om et dødsfald, der rammer hende personligt. Ruth bliver dybt berørt, da hun får en meddelelse om, at hendes gamle ven Dan Golding har mistet livet i en brand. Men da Ruth modtager et brev fra Dan, afløses sorgen af mistænksomhed. Dan har nemlig sendt brevet, dagen før han omkom. Han havde angiveligt gjort et banebrydende fund, og han var skrækslagen for, hvilke konsekvenser det ville få. Kan fundet have forbindelse til hans død? Ruth tager til Blackpool for at undersøge sagen nærmere, selv om hun ikke er meget for at bevæge sig ind på Nelsons territorium. Inden længe er hun involveret i en sag, der har tråde til både en gruppe nynazister og heksedyrkere. Men for Ruth er det mest skræmmende måske, at hun samtidig bliver præsenteret for Nelsons mor …"Det tavse vidne" er femte bog i serien om Ruth Galloway. Hvert bind indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    73,95 kr.

    Hvis du er vild med britiske krimier, er bøgerne om den lidt særprægede, rapkæftede og ekstremt charmerende arkæolog Ruth Galloway ikke til at komme udenom. Serien begynder med "Pigen under jorden", og "De udstødte" er sjette bog i rækken af foreløbig 11 bøger om den herlige Ruth. Under en udgravning i Norwich har Ruth fundet skelettet af en kvinde, som blev hængt i 1867 for barnemord. Da et tv-hold ankommer til stedet for at indspille et program om kvinden, bliver Ruth naturligt inddraget. Men kort efter bliver et barn kidnappet, og kriminalinspektør Harry Nelson bliver sat på sagen. Er der en mystisk forbindelse til den kvinde, Ruth har udgravet ...? Snart er Ruth og Nelson endnu en gang indirekte forbundet med hinanden via en grufuld hændelse ... Med sin tørre humor og sin enestående fornemmelse for at flette relationshistorier og spænding sammen, har Elly Griffiths skabt sig en stadig stigende fanskare i Danmark.

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    73,95 kr.

    7. bind i den populære krimiserie om den elskelige arkæolog Ruth Galloway.Ruth Galloway tilkaldes, da et jagerfly fra Anden Verdenskrig dukker op under udgravningsarbejdet på en byggegrund. I cockpittet sidder liget af en mand, der ved første øjekast ser ud til at være flyets pilot. En dna-test viser dog, at der er tale om Fred Blackstock, en lokal aristokrat, som angiveligt blev skudt ned over Nordsøen under krigen – men i et helt andet fly. Sagen bliver endnu mere indviklet, da kriminalinspektør Harry Nelson og hans team gør et mistænkeligt fund på en svinefarm, og en af Blackstocks efterkommere tilmed bliver overfaldet. Snart må Ruth og Nelson indse, at de jagter en langt farligere gerningsmand, end de først troede … Samtidig støder Ruth på en gammel flamme, mens Nelson oplever ægteskabelige udfordringer fra en højst uventet kant.”Jeg er vild med Elly Griffiths’ krimier. Man skiftevis gyser og griner højt, det er simpelthen så godt!” – Katrine Engberg”Stærk, klog og overbevisende heltinde. Griffiths mestrer den britiske krimigenre til perfektion.” – Lone Theils”Endnu en fantastisk krimi, som giver meget mere, end den lover.” – Femina om Det tavse vidne”Anbefales varmt til alle krimielskere.” – Litteratursiden

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    73,95 kr.

    8. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 100.000 eksemplarer i Danmark alene. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. På en kirkegård i Walsingham sidder en mystisk kvindeskikkelse. Hun er iklædt en blå kappe, og det ser ud, som om hun venter på nogen. Dagen efter bliver hun fundet myrdet, og vicekriminalkommissær Harry Nelson kan konstatere, at den døde kvinde var en smuk fotomodel indlagt på en lokal afvænningsklinik.Ruth Galloways gamle veninde fra universitetet er præst i Walsingham, som er et gammelt pilgrimsmål i Norfolk, der vrimler med nonner, præster og nysgerrige turister. Hun tilkalder Ruth i forbindelse med en anden ubehagelig sag: Veninden er begyndt at modtage hadske, anonyme breve, der indeholder referencer til ”en kvinde i blåt”. Sammenhængen mellem den døde kvinde og trusselsbrevene kan umuligt være et tilfælde. Mens det lille samfund forbereder sig på det årlige påskespil om Jesu korsfæstelse, indleder Ruth og Nelson en kamp mod tiden. For alt tyder på, at morderen vil slå til igen. "Fuld af atmosfære." – The New York Times"Jeg er vild med Elly Griffiths’ krimier. Man skiftevis gyser og griner højt, det er simpelthen så godt." – Katrine Engberg, krimiforfatter

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    73,95 - 189,95 kr.

    Forsvundet i mørket er niende bind i Elly Griffiths’ populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.I en gammel underjordisk tunnel under Norwich finder man knogler fra et menneskeskelet. Da Ruth Galloway undersøger dem, opdager hun, at de ikke som forventet stammer fra middelalderen. Det viser sig, at de for nylig er blevet kogt og gravet ned. Sagen lander på kriminalkommissær Harry Nelsons bord, og Ruth og Nelson må igen arbejde tæt sammen om en sag, denne gang for at afsløre de mørke hemmeligheder, der gemmer sig under jorden – før det er for sent.

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    73,95 kr.

    ”En af Englands bedste krimiforfattere.” – Kristeligt Dagblad Den mørke engel er tiende bind i Elly Griffiths’ populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 160.000 eksemplarer i Danmark alene. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Ruth Galloway bliver smigret, da hun modtager et brev fra den italienske arkæolog Dr. Angelo Morelli, som spørger hende om hjælp til sin forskning. Han har fundet nogle knogler i en lille italiensk bjergby, som han ikke kan klassificere. Det er flere år siden, Ruth har været på ferie, så selv en forretningsrejse er mere end velkommen!Ruth rejser til den lille bjergby Castello degli Angeli sammen med sin datter og sin veninde Shona. Her finder hun et middelalderligt gravkammer og en mørk hemmelighed om anden verdenskrig og modstandsbevægelsen. Til hendes store forbløffelse dukker kriminalkommissær Harry Nelson og hendes gode ven Cathbad pludselig op. Men der er ikke tid til at dvæle ved det glade gensyn, for de gamle knogler viser sig nemlig at hænge sammen med et nutidigt mord. Endnu en gang er Ruth en del af en mordefterforskning, og der er ingen tid at spilde – for nogen er tilsyneladende villig til at dræbe for at beskytte de hemmeligheder, der gemmer sig i Castello degli Angeli. ”Den mest interessante krimihelt lige nu … Hun er relaterbar og ægte og kan lægge krimipuslespil som ingen anden.” – Politiken ”En fremragende serie.” – THE GUARDIAN

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    73,95 kr.

    Fortiden rækker ud efter arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway og kriminalkommissær Harry Nelson, da et skelet bliver fundet begravet i Saltmarsken. Sagen trækker tråde tilbage til den første sag, der bragte Ruth og Nelson sammen. Kriminalkommissær Nelson er rystet. Han har på det seneste modtaget anonyme trusselsbreve med mystiske beskeder om, at han skal redde de uskyldige mennesker, der ”ligger begravet ved stencirklen”. Ordlyden minder ham om en række breve, han modtog for flere år siden – men afsenderen fra dengang er sidenhen død. Eller er han? Imens arbejder Ruth Galloway på en udgravning i Saltmarsken. Men så finder man menneskeknogler begravet i jorden, og de identificeres som resterne af den 12-årige Margaret Lacey, der forsvandt sporløst for 30 år siden. Efterhånden som sagen skrider frem, peger flere spor på en gammel sag om en anden lokal pige, der forsvandt – og som kriminalkommissær Nelson ikke kunne nå at redde i tide. Stencirklen er 11. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 200.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    77,95 kr.

    Arkæolog og knogleekspert Ruth Galloways nye liv forstyrres, da en dømt morder trækker i trådene og bringer Ruth og kriminalkommissær Nelson sammen igen. Ruth Galloway har et nyt job i Cambridge, et nyt hjem og en ny partner, og hun er ikke længere politiets knogleekspert. Men da en dømt morder tilbyder sin hjælp, lokkes Ruth tilbage til politiet i Norfolk og til kriminalkommissær Nelson. Nelson har altid været sikker på, at Ivor March stod bag flere kvindemord end dem, han blev dømt for. Nu tilbyder March at vise, hvor de andre kvinder er begravet, hvis Ruth står for udgravningen. Ifølge March er kvinderne begravet i et område, der er hjemsøgt af lygtemænd: mystiske figurer, der med deres lanterner lokker rejsende i døden. Hvad er Marchs plan, og hvorfor er Ruth så vigtig for den? Er morderen virkelig fanget og sat bag lås og slå? Lygtemændene er 12. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 200.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    107,95 - 205,95 kr.

    ”En af de bedste bøger i serien.” – Bookreporter En lokal gruppe metaldetektor-entusiaster leder efter skatte i jorden, da de finder et lig på stranden i Norfolk. Kriminalkommissær Nelson tror først, at den døde kan være en druknet asylansøger, men det viser sig at være liget af en lokal ung mand, der netop er blevet løsladt fra fængslet. En samling af bronzealdervåben dukker også op på stranden, og den vækker arkæologen Ruth Galloways interesse.Da der sker endnu et dødsfald, og Nelson står over for ikke bare et, men to mistænkelige sager, tyder det efterhånden på, at en morder er på spil. Og snart begynder alle spor at pege i retning af den afsidesliggende gård Black Dog Farm, hvor et lokalt sagn fortæller om en spøgelseshund, der viser sig for folk, lige før de dør. Ruth lader sig normalt ikke så let skræmme – men Black Dog Farm kan få hårene til at rejse sig på enhver … Den sorte hund er 13. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 450.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. ”Spændende og fuld af atmosfære.” – Bookpage ”Ruth Galloway er en herlig, helt særlig karakter … Et must-read for alle krimilæsere.” – Associated Press

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    167,95 - 169,95 kr.

    Arkæolog Ruth Galloway er i London for at rydde op i sin afdøde mors ejendele, da hun gør en overraskende opdagelse. I hendes mors gemmer ligger et gammelt foto af Ruths hus i Norfolk, taget længe før Ruth flyttede ind. Den eneste ledetråd er en kort tekst skrevet på bagsiden af billedet: ”Dawn, 1963”. Ruth vender tilbage til Norfolk fast besluttet på at løse mysteriet om det mystiske billede, men Covid-19 rammer verden og sætter alt i stå, og Ruth må holde sig hjemme under myndighedernes nedlukning af samfundet. Heldigvis er der flyttet en ny, venlig lejer ind i nabohuset, en kvinde ved navn Zoe, som Ruth falder i snak med hen over hækken. Samtidig efterforsker kriminalkommissær Nelson en række sager, hvor en række kvinder tilsyneladende har begået selvmord. Da disse dødsfald viser sig at være forbundet med et arkæologisk fund, opsøger Nelson Ruth. Uden for hendes hus møder han naboen Zoe, som han straks genkender: Zoe er identisk med en sygeplejerske, der engang var tiltalt for at have slået sin arbejdsgiver ihjel. Dengang hed hun bare ikke Zoe. Hun hed Dawn. Det låste rum er 14. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 450.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. “Denne nye tilføjelse til Elly Griffiths’ fremragende serie om Ruth Galloway er en intelligent og gribende genskabelse af de første uger af nedlukningen under Covid-19 i 2020.” – Daily Express “En fremragende historie, der tillader Galloway og Nelson at komme tættere på hinanden, end de har været i flere år.” – The Times

  • af Elly Griffiths
    42,95 kr.

    En charmerende julehistorie om Ruth Galloway og alle de andre karakterer fra Elly Griffiths elskede krimiserie – perfekt som mandelgave til årets julefester. Der er tre dage til jul, og en bitter vind blæser over Norfolk. Før hendes datter blev født, var jul ikke noget, som arkæolog Ruth Galloway gjorde sig i. Men nu skal det være. Hun skal købe et juletræ, gøre huset rent, lave mad og købe gaver. Men tiden flyver, og selv de allerbedste planer kan gå gruelig galt. ”Jeg er vild med Elly Griffiths’ krimier. Man skiftevis gyser og griner højt, det er simpelthen så godt!” KATRINE ENGBERG”Stærk, klog og overbevisende heltinde. Griffiths mestrer den britiske krimigenre til perfektion.” LONE THEILS

  • - En Ruth Galloway-krimi – bind 11
    af Elly Griffiths
    122,95 kr.

    Fortiden rækker ud efter arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway og kriminalkommissær Harry Nelson, da et skelet bliver fundet begravet i Saltmarsken. Sagen trækker tråde tilbage til den første sag, der bragte Ruth og Nelson sammen. Kriminalkommissær Nelson er rystet. Han har på det seneste modtaget anonyme trusselsbreve med mystiske beskeder om, at han skal redde de uskyldige mennesker, der ”ligger begravet ved stencirklen”. Ordlyden minder ham om en række breve, han modtog for flere år siden – men afsenderen fra dengang er sidenhen død. Eller er han? Imens arbejder Ruth Galloway på en udgravning i Saltmarsken. Men så finder man menneskeknogler begravet i jorden, og de identificeres som resterne af den 12-årige Margaret Lacey, der forsvandt sporløst for 30 år siden. Efterhånden som sagen skrider frem, peger flere spor på en gammel sag om en anden lokal pige, der forsvandt – og som kriminalkommissær Nelson ikke kunne nå at redde i tide. Stencirklen er 11. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 200.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Elly Griffiths (f. 1963) er en af Englands mest elskede krimiforfattere. Hun er blevet tildelt en lang række priser for sin bestsellerserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har vundet en enorm popularitet blandt læserne.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.