Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Gyldendal Lunar serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • Spar 24%
    af W. G. Sebald
    44,50 - 152,95 kr.

    På jernbanestationen i Antwerpen – sådan begynder denne fortælling – står en mand: ung, lyshåret, med kraftige vandrestøvler, blå arbejdsbukser og en gammel rygsæk. Austerlitz hedder han; engelsk og arkitekturhistoriker af profession. Skridt for skridt afdækkes denne melankolske omrejsendes livshistorie. Austerlitz, der har levet i England i mange år, er ikke englænder. Som jødisk flygtningebarn kom han i 1940’erne fra Prag til Wales. Her vokser han som enebarn op i en calvinistisk præstefamilie i en lille landsby uden at vide, hvem han er, og uden at kende til sine forældres endeligt i henholdsvis Theresienstadt og det besatte Frankrig. Den tysk-engelske forfatter W.G. Sebald er en samler med et arkiv af livsberetninger. Hans romaner er en slags erindringens og mindernes arkæologi. De er båret af viljen til at komme glemslen og fortrængningen af fortiden til livs – og til at generobre og genskabe det tabte. I den henseende blev Austerlitz – Sebalds sidste roman – det absolutte højdepunkt.   W.G. Sebald (1944-2001) blev født i en landsby i det sydlige Tyskland. Han studerede både i Tyskland, Schweiz og England, og fra 1970 og frem til sin død underviste han ved University of East Anglia. I 1980’erne begyndte han at udgive litteratur skrevet på tysk, men oversat til engelsk, og med udgivelsen af Austerlitz (2001) vandt han bred international berømmelse. Han døde samme år i en bilulykke. På dansk er udkommet de tre skønlitterære værker De udvandrede (1995), Saturns ringe (2011) og senest Højde. Skræk. (2012), samt essayet Luftkrig og litteratur (2014). Campo Santo, der kombinerer fragmenter af et større prosaværk med en række essays om litterære emner, udkommer 22. september 2016. Da Austerlitz første gang udkom på dansk i 2003, skrev pressen: ”Austerlitz af W.G. Sebald er en smuk og rystende bog om smertefuld erindring.” (fem stjerner) Berlingske ”Den tyske forfatter W.G. Sebald skrev før sin død romanen Austerlitz, som meget vel kan tænkes at blive stående som et mesterværk.” Weekendavisen ”Men har man først fundet vej gennem Sebalds sproglabyrint og ind til centrum af hans litteraturunivers, så venter der læseren en fantastisk spændende historie om en mand, der forsøger at finde sig selv og komme til bunds i sit eget liv.” Kristeligt Dagblad

  • Spar 24%
    af Louis-Ferdinand Celine
    123,95 - 152,95 kr.

    Louis-Ferdinand Célines hidtil upublicerede roman "Krig" – om krigens gru og rædsler – udkom første gang i 2022, hvor den i Frankrig blev en af årets største litterære begivenheder. Nu er romanen klar på dansk, og den er med forord af Lilian Munk Rösing."Romanen er en verdensnyhed, og den er ganske suveræn." PolitikenFerdinand såres ved Flandern under Første Verdenskrig. Han vågner op i slagmarkens søle og får på trods af en øredøvende indre larm og stærke smerter kæmpet sig til den nærmeste by, hvor han indlægges på et felthospital. Her møder han sygeplejersken L’Espinasse, som snart både forgriber sig på ham og påtager sig at pleje ham. Sammen med Bébert, en anden såret soldat, får Ferdinand gradvis tillempet sig udgangstilladelse, men livet uden for hospitalets mure er ikke meget mere opmuntrende end livet inden for murene."Krig" er en roman om de nedrige drifter og forfærdelige sider af menneskeheden, som krigen får frem. Det er en roman om at undslippe døden, men miste alle illusioner og troen på det gode i mennesket undervejs.Louis-Ferdinand Céline er en af Frankrigs største modernistiske forfattere. Han deltog selv i de hårde kampe mod tyskerne i Flandern under Første Verdenskrig.”En uomgængelig tekst af sjældent høj litterær karat.” Information"Krig" udgives i Gyldendals Lunar-serie. Gyldendal Lunar er en serie for litteraturhistoriens mørke klassikere. Det er værker, der sprænger normer og former, fra alle tider og alle dele af verden. Gyldendal Lunar er serien for de skæve, de dystre, de vilde, de dunkle og grænsebrydende værker. Gyldendal Lunar er undergrundsværker, der lyser op i mørket.

  • Spar 24%
    af Mary Shelley
    73,95 - 152,95 kr.

    Matilda, en ung kvinde på tyve år, ligger for døden, og på sit dødsleje beslutter hun sig for at fortælle sandheden om sit korte liv. Hun skriver om sin barndom på et isoleret gods i Skotland uden sin mor, der døde i barselsseng, og uden sin far, der ødelagt af sorg rejste bort. I sin ensomhed fortabte Matilda sig i dagdrømme om sin far, hun forestillede sig hans rene, uskyldige kærlighed og drømte om det øjeblik, hvor de skulle se hinanden igen. Men da faren efter seksten år endelig vendte hjem, blev drømmen snart til et mareridt."Matilda" af Mary Shelley udkommer for første gang på dansk."Matilda" udgives i Gyldendal Lunar - serien for litteraturhistoriens mørke klassikere. Det er værker, der sprænger normer og former, fra alle tider og alle dele af verden. Gyldendal Lunar er serien for de skæve, de dystre, de vilde, de dunkle og grænsebrydende værker. Gyldendal Lunar er undergrundsværker, der lyser op i mørket.

  • Spar 23%
    af Tadeusz Borowski
    116,95 - 153,95 kr.

    Ny revideret udgave, der udkommer i Gyldendal Lunar, serien for litteraturhistoriens mørke klassikere.Den 21-årige litteraturstuderende Tadeusz Borowski tildeles 29. april 1943 fangenummeret 119-198 og et liv med tvangsarbejde, sult og vilkårlig vold i Auschwitz-Birkenau. Han sendes siden til Dachau og overlever længe nok til at se de unge amerikanske officerer træde ind lejren, men overlevelsen har haft sin pris.Hos os i Auschwitz er en samling uoprettelige billeder af ondskabens banalitet, som Borowski selv har været offer for – men også taget del i. Det er beretninger fra togenes ankomst til gaskammerets endestation, men også fra sælsomme poetiske øjeblikke, når fangerne spiller kammermusik, bygger en interimistisk fodboldbane eller deler en rødbede med en fange i kvindelejren.Fortællingerne er et forsøg på at skrive præcist om det, man ikke kan skrive om, fra et af verdenslitteraturens vigtigste vidner.Bogen udkom på dansk første gang i 2009. I denne nye udgave er oversættelsen blevet revideret, og efterordet af oversætterne, Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, er redigeret og udvidet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.