Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Specialpædagogik i skolen er en antologi med artikler om specialpædagogikkens faglige hjørnestene, konkrete indsatsområder og organisatoriske former. Bogen falder i tre dele, der behandler specialpædagogikken i henholdsvis et inkluderende pædagogisk perspektiv, et didaktisk perspektiv og et organisatorisk perspektiv.
Elevens verden er en indføring i pædagogisk psykologi med særlig vægt på læring og individuelle forskelle samt motivation og identitet.Bogen kommer i en ny udgave, hvori forfatteren har gennemskrevet og nyskrevet en række kapitler.Herudover er bogen forkortet til danske forhold, så den er anvendelig til læreruddannelsens kompetenceområde ”Elevens læring og udvikling”.Elevens verden er oversat fra norsk med støtte fra NORLA.
Interkulturel didaktik handler om at organisere undervisning for alle skolens elever – om at integrere en interkulturel dimension i den almindelige pædagogiske tænkning. Bogen introducerer til traditioner for interkulturel didaktik og leverer inspiration til at reflektere over og skabe ny handling i forhold til pædagogiske udfordringer som: Hvordan kan forskelle i skolen forstås og håndteres? Hvordan kan alle elever inkluderes i undervisningen? Kan forskelle gøres frugtbare? Hvordan kan ulighed bekæmpes? Bogens første del gennemgår, hvordan traditioner for interkulturel undervisning har udviklet sig i den anglosaksiske verden. På denne baggrund inviteres læseren med ud i didaktiske refleksioner over, hvordan undervisning kan forandres i interkulturel retning. Bogens anden del bringer en række analyser af eksempler på interkulturel undervisning i praksis. Fokus er det didaktiske arbejde med indholdet, eleverne og arbejdsformerne, og med dette afsæt peger forfatterne på både udfordringer og muligheder for at interkulturalisere undervisningen.
Læringsmål og læringsmåder handler om undervisningsdifferentiering i praksis.Bogen beskriver tre hovedspor: Læringsmål – om at formulere tydelige mål for, hvad eleverne skal lære i det enkelte undervisningsforløb. Elevforudsætninger – om hvordan elevernes forskellige forudsætninger, også fra livet uden for skolen, har betydning for, hvordan de lærer i skolen. Læringsmåder – om hvordan oplæg, opgaver, tekster mm. kan varieres, så de passer til såvel læringsmålene som elevers forskellige forudsætninger og måder at lære på.Bogen indeholder også spørgsmål til refleksion over praksis og en praktisk oversigt, man kan bruge, når man planlægger undervisning med tydelige læringsmål og differentiering.
LÆRERENS VERDEN giver en systematisk indføring i de grundlæggende begreber og temaer som har med undervisning at gøre. LÆRERENS VERDEN er skrevet til lærerstuderende.
GRUNDBOG I PÆDADAGOGIK er en indføring i og diskussion af den kompetencefilosofi, som gennem flere år har vundet stærkt frem i den danske skole. GRUNDBOG I PÆDAGOGIK er også en gennemgang af klassiske og væsentlige dannelsestanker og deres praktisk-pædagogiske udmøntning i hverdagen. Poul Brejnrod er lektor ved Nørre Nissum Seminarium.
Enhver underviser ved, at motiverede elever lærer mere, end dem der ikke gider.Motivation handler om den pædagogiske relevans af det psykologiske begreb, motivation. Bogen indfører i begrebets historie og dets placering i psykologien.Forfatteren præsenterer syv former for motivation, der spiller en afgørende rolle for undervisning og læring:· Nysgerrighed og undren · Kognitive motiver · Præstationsmotiver · Kontaktmotiv, magtmotiv og sociale motiver · Aktivitetsmotiver · Følelsesmæssige motiver · Selvrealisering og personlig vækst.
Didaktik og pædagogik er en ny grundbog til de pædagogiske fag, som behandler de didaktiske og pædagogiske spørgsmål i nær sammenhæng med skolens praksis. Herudover indeholder bogen øvelser og spørgsmål til overvejelse samt litteraturforslag til videre studier.
For at blive en kompetent fagudøver er det ikke nok "lære at sy", ifølge Hilde Hiim og Else Hippe. Det drejer sig om at blive skrædder. Det drejer sig, for en lærerstuderende, ikke kun om at kunne et teoretisk-fagligt indhold på fingrene, men om at blive lærer. Osv. Læs DIDAKTIK FOR FAG- OG PROFESSIONSLÆRERE og bliv klogere på at undervise i et fag. DIDAKTIK FOR FAG- OG PROFESSIONSLÆRERE er skrevet til kommende og nuværende undervisere ved erhvervs- og professionsuddannelserne. Oversat og med forord ved seminarielærer Knud Fink Ebbesen.
Almen pædagogik er pædagogikkens videnskabsteori og uundværlig for alle, der står i den pædagogiske praksis. Især fordi pædagogik er modsætningsfyldt og indeholder spørgsmål, som ikke kan besvares entydigt. Alexander von Oettingen gennemgår pædagogikkens modsætningsfyldte spørgsmål og samler dem til en almen pædagogik efter fire grundlæggende problemstillinger: Pædagogikkens handlingsproblem Pædagogikkens normproblem Pædagogikkens institutionsproblem Pædagogikkens erkendelsesproblem.Bogen er struktureret efter disse fire problemstillinger. Hver problemstilling afsluttes med en række studiespørgsmål, som perspektiverer til læserens pædagogiske praksis. For almen pædagogik handler om at have en viden til vedvarende at reflektere over pædagogikkens almene og grundlæggende spørgsmål.
Undervisningskendskab handler om, hvordan man planlægger god undervisning, og om hvilke kompetencer læreren må have for at bidrage til elevernes læring. Bogen indeholder otte artikler om undervisning og undervisningsplanlægning. Hver af de otte artikler er fulgt op med studiespørgsmål og opgaveforslag, som giver anledning til, at man som studerende didaktiker tænker teori og praksis sammen med henblik på handling.Undervisningskendskab udfylder læreruddannelsens kompetencemål om at:Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.IndholdIndledning (læs indledningen her)Mål og indholdMetoder og materialerEvalueringUndervisningsdifferentieringKlasseledelseKreativitet og innovationSamarbejde og skoleudviklingForskningsmetoder
Praktik i læreruddannelsen fører læseren gennem et sæt af frugtbare overvejelser, som lærerstuderende kan bruge, når de i deres praktikperioder skal omsætte teorier om skole-hjem-samarbejde, ledelse i klassen, undervisningsdifferentiering og -planlægning mv. til en egentlig undervisningspraksis. Fokus ligger på den studerendes læreproces, og forfatteren hjælper den studerende til at opsætte mål for sin egen læring i praktikken.
En vellykket klasseledelse står og falder med forebyggelse, siger Gert Lohmann. Klasseledelse og samarbejde handler om, hvorledes læreren kan forebygge uro og forstyrrende adfærd. Der anlægges både lærer- og elevperspektiver på uro, og den uhensigtsmæssige skoleadfærd analyseres i et systemperspektiv, der omfatter både undervisningsplanet, relationsplanet, ordens- og disciplineringsplanet. Bogen indeholder både indgribende (reaktive) og forbyggende (proaktive) strategier samt mange konkrete forslag til, hvordan uro og forstyrrende adfærd kan løses. Klasseledelse og samarbejde er velegnet som studiebog i læreruddannelsen og som et mere end nyttigt arbejdsredskab for lærergrupper og skoler, der ønsker at løse eller minimere problemer med urolig og uhensigtsmæssig skoleadfærd.
Hvad skal eleverne undervises i? Hvordan lærer de bedst og mest? Et bevidst forhold til den slags spørgsmål forudsætter solid indsigt i hvad kundskaber, læring og undervisning egentlig er. Hilde Hiim og Else Hippe står for didaktisk helhedstænkning og udfordrer læseren til at finde sit eget kritisk-pædagogiske grundsyn og til at analysere undervisningsspørgsmål ud fra de forskellige perspektiver i deres sekskantede ”relationsstjerne”. Forfatterne skriver levende og engageret til lærer- og didaktikstuderende. Hilde Hiim er førsteamanuensis ved Høgskolen i Akershus i Norge, og Else Hippe pensioneret fra en tilsvarende stilling.
Praktisk pædagogik handler om undervisningsmetodik, dvs. om hvordan man bedriver god undervisning. Bogen giver råd og ideer om det pædagogiske håndværk. Ideerne bygger på forskning og praktisk erfaring med undervisning i folkeskolen. Praktisk pædagogik gennemgår de udfordringer, nye lærere møder i skolen. Bogen giver en introduktion til de almindelige undervisningsformer i den danske skole og analyserer kvaliteterne i god undervisning. Den er rig på praktiske eksempler og afsluttes med et appendiks med en række redskaber, som læreren kan bruge i sit daglige arbejde. Tilsammen gør det bogen til et nyttigt redskab både for den lærerstuderende og den praktiserende lærer. Per Fibæk Laursen er professor ved Center for grundskoleforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Helle Bjerresgaard er adjunkt ved University College Syd og har mange års erfaring som lærer i folkeskolen.
Hvordan underviser man alsidigt, varieret og med den nyeste forskning i ryggen? Det spørgsmål besvarer Gyldendals metodehåndbog med 28 artikler om forskellige pædagogiske metoder. Her er anvisninger på: hvordan man rammesætter undervisningen hvilke læringsfremmende aktiviteter eleverne kan lave hvordan man opdeler eleverne og organiserer undervisningen hvordan man udøver pædagogisk ledelse. De enkelte artikler udreder metoderne, deres teoretiske ophav og deres praktiske gennemførsel.Cooperative Learning, Learning Styles, Multiple Intelligenser, LP-modellen, metoder der trækker på forskellige kompetencer og meget mere er samlet i denne ene bog. Bogen henvender sig særligt til lærerstuderende.
Pædagogik - et overblik giver overblik over pædagogiske teorier og traditioner. Bogen gør dig i stand til at overskue forskelle og ligheder mellem mange forskellige teorier ved at inddele dem i fire overordnede traditioner: pædagogisk realisme humanistisk pædagogik kritisk pædagogik konstruktivistisk pædagogik.Pædagogik - et overblik rummer eksempler på pædagogiske tænkere og teorier, der udfylder disse fire traditioner. Bogen afsluttes med at give et overblik over den pædagogiske disciplin, didaktik, ved at inddele den i: angelsaksisk didaktik kontinental didaktik didaktik i Danmark.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.