Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Der er altergang i en dansk landsbykirke, og oblaterne og vinen bliver uddelt. På vej ned fra alteret begynder en mand at spjætte og danse i krampe. Et øjeblik efter er han død, myrdet af en forgiftet oblat. Svaret på, hvem der myrdede Gordon Gimpel, bliver opklaret eller snarere ikke opklaret i seks fortællinger med typiske madsenske twists and turns. En typisk Svend Åge Madsen-roman, der får en kinesisk æske til at ligne en papkasse.
Efter den store succes med Marilynne Robinsons Gilead, genudsendes nu hendes poetiske og forunderlige debutroman, oversat af Inger Christensen. Historien fortælles af den forældreløse, stille og drømmende Ruth, som sammen med sin søster opdrages først af bedstemoren og senere af to bekymrede grandtanter for endelig at havne hos en moster, hvorfra hun ender med at flygte.
Da alting begyndte, på en Stillehavsø under 2. Verdenskrig, i kaptajn Rasmussens hus, i Hiroshima den 6. august, på et hospital for engle, i Hollywoods stjernestøv, da de første mænd landede på Månen, da Mao mødte Nixon, i København en forårsdag, i New York på et automobilværksted. Disse steder har én ting tilfælles: Kilroy var der! De finder ham drivende uden for revet. Brændt til bevidstløshed, værkbruden og indfiltreret i sin faldskærm. Men hvem er han? Vi ved det ikke, han ved det ikke.
Vinder af Gyldendals og Det Kongelige Biblioteks Middelalderromankonkurrence. Romanen sammenskriver på original vis de to kendte folkeviser GERMAND GLADENSVED og AGNETE OG HAVMANDEN. "En overbevisende middelalderskildring. Folkemotiverne forløses poetisk til en vedkommende og bevægende skildring af mennesker mellem tro, skæbne og kærlighed i et miljø, der fremtræder troværdigt og sanseligt overskueligt." - fra dommerkomiteens motivering
Med Zoologisk Have og Botanisk Have i København som springbræt går rejsen videre med Shuar-indianeren Ernesto fra Ecuador videre ud i den Latin-amerikanske jungle."En pragtfuld ensalada." - Kristeligt Dagblad.
Dommer Niels Weber og hans kone Marianne traf ved datteren Noras fødsel en vigtig beslutning. Den kommer senere til at ændre både deres indbyrdes forhold og den 18-årige Noras liv. "Et litterært indslag i debatten om børns, menneskers, ret til at kende deres egne rødder." - Jyllands-Posten.
Hele 126 personer optræder i denne romans eventyrlige og ganske uforudsigelige Århus fra vore dage. Indviklede og ikke altid helt legitime slægtsforbindelser, forelskelser og forbrydelser holder dem alle sammen. Verden vendes ustandseligt på hovedet, og Madsen fortæller skrøner så sandfærdige, at de ofte ender med at blive til virkelighed.
Et både sympatisk og kritisk portræt af forhenværende administrerende direktør for Novo Nordisk Mads Øvlisen. Det er et dobbeltsidet billede af en stærk virksomhedsleder, cand.jur. og advokatfuldmægtig, der har klaret sig igennem flere ledelseskriser. Men også af et følsomt og musisk menneske med interesse for kunsten - en interesse, der senest har ført ham frem til posten som bestyrelsesformand på Det Kongelige Teater.
Dette er sidste bind af Sonnergaards novelletrilogi, som indledtes i 1997 med Radiator og i 2000 fulgtes op af Sidste søndag i oktober. Bogen er et af de første forsøg på at tage pulsen på 2000'erne. Det handler om flygtningen og hendes elsker, som aldrig skulle have stolet på myndighederne; om misbrugeren, der opsøger sin fortid; om studenten, der flygter til Berlin og bliver suget ind i et univers af rædsel og mystik om yuppiernes beruselse over endelig at slippe for alt hippielortet og solidaritetspisset om dem, der befinder sig på den rigtige side af 700.000 i årsindtægt; om den succesrige reklamemand, der tromler sig vej gennem tilværelsen; om karriere, taktik og intriger; om isolation og afstumpethed- og inspirationen kunne nemt være hentet blandt typer som Peter Brixtofte, Klaus Riskær Pedersen, Rasmus Trads og Peter Linck.Den sonnergaardske sans for forskellige miljøers særegne omgangstone og spilleregler fornægter sig ikke i dette nye terræn.Hans nye bog er noget så sjældent som en litterær event, hvilket i vort land er en uhyre sjældenhed. Men hans position er velfortjent, fordi han er en blændende god forfatter, som til og med har både sine meningers mod og hjerte.Henrik Palle, PolitikenJan Sonnergaards novelletrilogi om 1990'ernes Danmark står færdig. Det er en litterær milepæl.Bjørn Bredal, PolitikenDet er ikke bare en fornøjelse at læse Sonnergaards noveller, det er simpelthen en rus.Bent Vinn Nielsen, Information
Den knap tresårige Irma Funder bor alene i et gammelt hus. En aften dukker attenårige Andreas og hans ven Zipp op i hendes køkken - øjensynligt fordi de tror, at det vil være en let sag at hugge penge fra en ældre dame. Men Irma Funder viser sig at være i besiddelse af uventede dæmoniske sider, og hun gør overraskende stærk modstand. Det bliver en højst usædvanlig sag for Konrad Sejer og hans assistent Svarre - for når djævelen holder lyset, ser ingen klart...
Vi er i fremtiden. Et ungt par gør i fællesskab oprør mod systemet - det system, der styrer mennesket, verden, livet, og som styres af en enkelt datamat. Ved hjælp af systemet har man søgt at fjerne kilderne til menneskelig ulykke ved at give hver eneste indbygger en ny tilværelse, en ny familie og et nyt arbejde - hver dag. Hver nat flytter man rundt på dem for at standse den kontinuitet i deres liv, som oftest er årsagen til sorg og smerte. Som man kunne forvente, går det galt, da to beboere forelsker sig i hinanden og ønsker at være sammen mere end én dag. Bogen filmatiseres i 2003.
Selvstændig fortsættelse til Hekseringene, Springkilden og Englehuset. Anne-Marie sidder midaldrende i et gammelt, arvet hus, ensom og omgivet af det forgangne. Hun mindes først og fremmest sin far Henning, et undtagelsesmenneske, som ingen andre end Anne-Marie forstod. Hendes liv med Henning vokser frem af alle de slidte ting og halvt glemte begivenheder, og til sidst fremstår et af de mest levende forhold mellem en far og en datter, man kan forestille sig.
'Den der lyver' er et psykologisk portræt af en mand, der opfatter sig selv som usårlig. Lægen Christian Gim køber sig ind i en praksis i en jysk landsby. Han bliver tilsyneladende vel modtaget, men opdager for sent, at der under hverdagens venlige small talk løber et spor af sladder, seksuelle fortrængninger og en uhyggelig fortid. Det koster Christian mere end ægteskabet at erkende dette spor og følge det ind i sig selv. Det koster ham selvforståelsen. Indlæst af Grete Tulinius, som er uddannet fra Statens Teaterskole i 1988. Udover arbejdet som skuespiller beskæftiger hun sig med speak til tv-programmer og oplæsning af litteratur til forskellige medier.
Vittigt og overrumplende afdækker Milan Kundera tilværelsens ulidelige lethed, manglen på virkeligt engagement i såvel kærlighed som politik, og han undrer sig over menneskets forbløffende evne til at glemme såvel historiens fejltagelser som deres egne. Fortællingen om lægen Thomas, der efter russernes indtog i Prag 1968 degraderes til vinduespudser. Skønt hans livsstil som Don Juan med utallige elskerinder følger og tilbeder hans kone Tereza ham overalt.
Stort set forløb den 26. januar 1970 som enhver anden dag i Danmarks næstbedste kriminalforfatters liv, men inden hans dag var omme, havde han begået et mord.
Dette andet bind af novelletrilogien, der indledtes med Radiator (1997), skærer endnu mere ind til benet end den meget roste debutsamling. Tiden er gået siden da, personerne er blevet ældre. Men Sonnergaards noveller er stadig et signalement af nogle præcise steder, nogle præcise karakterer i en bestemt tid, nemlig lige nu.Timeglasset er ved at rinde ud for personerne. Er det kærligheden, der er ved at være forbi? Er det ungdommen eller sundheden eller måske anstændigheden? Og hvad gør man, når man indser det? Lyver? Giver op? Samlingen indeholder følgende noveller: Frels de raske - skyd en syg Er der liv efter kærligheden Gilleleje Dansk eternit, Aalborg Den tredje, hver måned Lollapalooza Dig vil jeg sgu da skide på Onsdag formiddag hos Annette Lille skat Reprise på Krogs Fisserestaurant Sidste søndag i oktober
Bambi Brit er smuk og ung, sart og velplejet, men hendes evne til at orientere sig i verden er ikke så veludviklet. Hun har rent ud sagt ikke rigtig tjek på den. Hun har et kontorjob; det passer hun, om end med nogen distraktion: Hun finder det langt mere spændende at færdes i sin fantasiverden, som hun ikke altid har lige let ved at afgøre, hvor ender og hvor begynder. Men omverdenen kræver sit, og på jobbet har hun en tilbeder, fuldmægtig Alf Henriksen; ham er hun ikke nær så betaget af som af popsangeren LeRoy, der synger så godt og ser så godt ud på fjernssynsskærmen, - og da hun bliver gravid, er det ikke til at vide, om faderen til barnet er fuldmægtig Henriksen eller LeRoy...
Med udgangspunkt i egne erindringer og samtaler med sin mormor, der er født i 1905, tegner Hanne-Vibeke Holst et billede af det tyvende århundredes kvindeliv, længsler, forventninger og krav. Med blikket rettet mod moderne kvinders adfærd og selvopfattelse gør hun status og spørger: "Vreden, gudinde, hvor blev den af?"
Da Kaare bliver udskrevet fra hospitalet, står der en kvinde udenfor. Hun vil pålægge ham en opgave. Mod et passende honorar skal han lade sig skygge. Det er spændende i starten, men bliver efterhånden en belastning. Kaare flygter fra skyggerne til Madeira og synes at have fundet kærligheden og sit helt eget sted. Men en dag står han anklaget for mord...
Hanne er en af Lustrups mest eftertragtede piger. Det vækker derfor undren, at hun som tyve-årig gifter sig med noget af et drog - Benny Bøv, som han blev kaldt i skolen. Hvad vil hun dog med ham? Hun ved det ikke og fortryder da også - hele sit liv har hun følelsen af at gå glip af noget. Med Vinn Nielsens sædvanlige blik for det skæve og kantede, for det komiske i det tragiske, fortæller romanen om Hannes rejse fra Vendsyssel gennem det danske land, gennem mange forskellige miljøer og med mange forskellige mænd. "Ufattelig god roman om selvgodheden hos småborger, bums og intellektuel." - Frederik Stjernfelt, Weekendavisen.
Barndommens vej er i 1950'erne beboet af skøre voksne og fornuftigt/fantasifulde børn. Kanelhuset er midtpunktet, og Elliot Omaha Mortensen fortæller om livet med såvel humor og fest som alvor og poesi.
Psykologisk pointerede, ironiske og melankolske noveller om det skæbnesvangre øjeblik - den oplevelse, den erfaring, det skred - der ændrer alting fundamentalt. Noget tabes, forlades eller forandres endegyldigt, og det vil for de involverede personer i al fremtid være andre tider. "Mindst en trediedel er rene perler af fortællekunst, resten bare skidegode ... Rifbjerg kan nemlig livet og hverdagen, og han har næppe givet det smukkere udtryk i sin novellekunst end her." - Marie-Louise Kjølbye, Information.
I 1912 er livet ved at være forbi for Herman Bang, og på sin USA-turne ser han tilbage på et liv fyldt med både sorg, beundring og berømmelse.
"hendens små historier er stemninger, man bærer i sig, en medaljon, der hænger tæt på hjertet." - Karsten Nielsen i Det Fri Aktuelt
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.