Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Det er lykkedes Henning Mortensen at skildre livet om et evigt øjeblik" - Lotte Thyring Andersen i Kristeligt Dagblad
Der er meget, der helst ikke skal tales om i syvårige Lones hjem i denne femte besættelsesvinter. Man taler fx ikke om de vildtfremmede unge mænd, der af og til overnatter i gæsteværelset. Der bliver heller ikke sagt noget om, at forholdet mellem Lones far og mor ikke er så godt, som det kunne være, eller hvorfor faderen så tit er hjemmefra i kortere og længere perioder. Men livet skal jo leves, og det gør de så, vel vidende at så længe krigen varer, kan alting ske, og at den dag, krigen er slut, vil alt blive anderledes. ?Mette Winge skriver godt, sproget lystrer hende, så det er en fornøjelse at forsvinde ind i bogen. Og hun husker godt, med fotografisk præcision, så besættelsens sidste vinter aftegner sig for læserens indre øje, som var det en film, der flimrede forbi.? - Johannes H. Christensen, Det fri Aktuelt Mette Winge (f. 1937) har senest udgivet romanen Fuglebal (2003).
En ung franskmand i Algeriet, Meursault, lever et ganske almindeligt hverdagsliv, indtil han en dag på grund af tilfældige omstændigheder skyder et menneske, han overhovedet ikke kender. Alt, hvad der sker omkring Meursault, oplever han på en underlig søvngængeragtig måde uden rigtig at forstå meningen med hverken det, sig selv eller verden. Han skelner ikke mellem godt og ondt. For ham har alle handlinger samme gyldighed. Romanen er nyoversat af Hans Peter Lund.
Bogen udkom første gang 1942, og det er en samling af Karen Blixens mest berømte fortællinger. Alle drejer de sig om menneskets forhold til skæbnen og vilkårene for at realisere egne livsmuligheder, set i lyset af det store regnskab alle menneskelige handlinger indgår i.
Kriminalroman. Gennem breve får man 42 år senere de enkelte deltageres minder fra en tur til Småland i sommeren 1954, hvor en ung kvinde forsvandt sporløst. Men kan sammenstillingen af de mange forskellige brikker afsløre hvad der egentlig skete? I anledning af Anders Bodelsens 70 års fødselsdag genudgives tre af hans bedste spændingsromaner.
Den 13-årige Ib føler sig mere og mere klemt af en grå hverdag i Horsens-hjemmet, der præges af forældrenes fouroligende skænderier og de små sammensvorne tvillingesøstre. Men da han stifter bekendtskab med naboens frække børn og den billedskønne letlevende kvinde fra orkesteret, hvor han spiller med på sin røde mandolin, opdager han en helt ny og farverig verden. Den røde mandolin er andet selvstændige bind i serien, der startede med Havside sommer. "Den nye roman er lige så vilter og lykkeligt fuldendt som den første ... sproget danser præcist og elastisk af sted som Ibs bue på den røde mandolin." - Lars Bukdahl, Kristeligt Dagblad.
"Hvad jeg har været optaget af at formidle i mit arbejde som medieflakke - fra dagblade, teater og tv til radioens P1 og forlagsverdenen - hænger så tæt sammen med min personlige udvikling, og hvad jeg selv har oplevet, at jeg må fortælle om det under ét. Ikke fordi jeg har blandet det sammen, kun fordi det er uadskilleligt.Og hvis andre end de nærmeste skal interessere sig for ens erindringer, synes jeg de må byde på lidt mere, end dét man selv har været ude for og stadig kan huske - eller ikke kan glemme. Derfor denne collage om almene emner, holdt sammen af min egen livstråd og hvad den er spundet af."-Frederik Dessau
Da den aldrende, enlige og temmelig rige Beatrix Abberley en nat bliver slået ned og dræbt i sit hus, tyder alt på et banalt indbrud med fatal udgang. Imidlertid præsenteres den myrdedes niece Charlotte kort tid efter begravelsen for en forsker, der skriver på en biografi om Beatrix' søster, den berømte, nu afdøde digter Tristram Abberley. Forskeren er på udkig efter en samling breve, som Tristram angiveligt sendte Beatrix fra borgerkrigen i Spanien. Beatrix har gjort alt for at skjule disse breve, og Charlottes eftersøgning bliver begyndelsen på afsløringen af en forfærdelig forbrydelse.
En voldsom og effektivt fortalt underholdningsroman. Den stenrige og mondæne overklasseadvokat i San Francisco, Jeff Delvecchio har gjort det til sit speciale at få frikendt modbydelige psykopatiske forbrydere. Hans spidsfindige advokatarbejde er imidlertid langt mere tvetydigt ...Opslugende og læst i ét hug som suget fra et jetfly med kurs mod San Francisco.Ulf Joel Jensen i Sentura
Anna er en 35-årig dansk ambassadørfrue i Karachi, som lider af den tvangstanke, at hun vil myrde sin mand og sin datter. I flyet hjem til Danmark møder hun en ung hippie, og med Interpol i hælene begiver de to sig på vej gennem Europa.
Ifølge loven består af fire fortællinger om fire personer, der hver især er optaget af et projekt. Nicholas S. leder efter det kemiske stof, der får mennesket til at holde sig oprejst, Tanja L. ønsker at lære smerten at kende. Rene G. stræber efter at blive ingen, og Alette V. arbejder hen imod at blive en fysisk genstand, en ting.
Den legendariske singer-songwriter Bob Dylan fortæller om sit liv og sin fyrre år lange karriere i sine længe ventede erindringer. Bogen, der er på ca. 300 sider og særdeles velskrevet og underholdende, er den første i en serie på tre hvori Bob Dylan selv skriver om sit liv og sin karriere. Den omhandler bl.a. den unge Hibbing-drengs ankomst til New York og skildrer beatniks og bohemer på folkemusikscenen i begyndelsen af 60'erne.
En hudløs dagbogsberetning, skrevet dag for dag gennem et års tid. Det er en poetisk fortælling af sangskriveren Michael Falch, som har forladt storbyen for at slå rødder i landlig idyl. Igennem hverdagens tankestrøm forsøger han at komme overens med sig selv og sin tid efter en omflakkende barndom og tyve års rockliv, og under jagten efter nye sange og på turnéer og rejser træder hans livs temaer og hans indre dæmoner stadig skarpere frem.Michael Falch er født i 1956. Han er sangskriver, sanger og skuespiller, og han har sideløbende leveret litterære bidrag til tidsskrifter og dagblade. Helligdage er hans debut i bogform.
Louise går på arkitektskolen i København og er flyttet sammen med sin kæreste Anders. Trygt, men den idylliske tosomhed snærer. Louise drages af udlængsel og eventyr - og af Jesper, den fascinerende studiekammerat. Bogen er tredje del af Louise-trilogien.Anmelderne skrev:>>En nær og nutidig bog. Den flyver gennem dagene og nætterne, der er gas på hele tiden.
Danmark i tiden 1912 til 1938. To familier skildres i en lang række sammenkædede scener, som med både alvor og satire afdækker adfærd og holdninger, som de kom til udtryk i en dansk, historisk epoke.Familien Dahlman-Winther tilhører det akademiske borgerskab, en familie af æsteter, kritikere og kunstnere, hvor enkelte medlemmer i lidt for høj grad elsker de tyske takter. Familiens mangeårige hushjælp Asta er på den anden side solidt bundet til sin forgrenede familie, bestående af arbejdere og håndværkere.
Värmland. Sverige. Skov overalt. En gammel kvinde kommer for skade at mishandle sine undulater. En lige så gammel spejder ser på fugle og længes. Ind i dette univers kommer Doppler gående med sin etårige elg, Bongo, og sønnen Gregus.I Volvo Lastvagnar, som er en selvstændig fortsættelse af Doppler, må afhopperen fra velfærdsstaten, Andreas Doppler, både takle en gammel dame, som steger hashvafler og er i krig med både Volvo-koncernen og samfundets mange vedtagne normer, samt den anden lokale hovedaktør, fuglekikkeren og Baden-Powell-entusiasten, som sover ude om natten, spiser mærkelig mad og afkræver Doppler spejderløftet.Lydbogen er indlæst af skuespiller Caspar Juel Berg.
Lavmælt skildring af livets gang i et lille nordjysk sogn under krigen, oplevet af drengen Jakob, som registrerer en række fortielser uden at forstå dem.
Første bind af Tolkiens udødelige klassiker om hobbitten Frodo, der arver en mystisk ring af sin onkel Bilbo. Men Ringen tilhører den onde fyrst Sauron, der vil bruge den på at underlægge sig verden. Frodo må forlade sit elskede Herred for at rejse til Dommedagsbjerget og tilintetgøre Ringen. Med sig på rejsen har han troldmanden Gandalf, elveren Legolas, dværgen Gimli, mennesket Boromir, tre af sine nærmeste hobbitvenner samt ikke mindst den hemmelighedsfulde Traver.Teksten er gennemrevideret af Jakob Levinsen, og alle appendikser er med. Derved udkommer værket for første gang på dansk i komplet version.
Da den hårdtarbejdende og succesfulde 40-årige arkitekt Lærke Holm Larsen bryder sammen af stress, tvinges hun til at gøre op med sin tilværelse og fortid. Hun flytter tilbage til sin nordjyske barndomsegn, og herfra fortælles historien om hendes opvækst hos nogle elskelige plejeforældre, om hendes livslange forelskelse i naboens søn, om stedets stille eksistenser, om venner og om, hvordan voksenlivet kunne ende med at blive så ensomt og arbejdstynget.
Albertine, der på grund af en medfødt rygskade er dømt til livslang frøkenstand, sidder det meste af tiden ved vinduet og betragter livet i landsbyen. Hun nedskriver sine tanker og observationer i en dagbog, og den danner sammen med hendes mundtlige fortællinger grundlaget for romanens beskrivelse af to slægters udvikling og endelige forening.
En kvindelig forfatter er gået i stå med sin roman og med sit liv. Hun kan ikke finde ud af at kappe forbindelsen til den mand, som til hendes ærgrelse er begyndt at fylde for meget i hendes tilværelse, og tager derfor med glæde imod et tilbud om en rejse på Stillehavet med skibet Emma. På skibet møder hun bl.a. den irriterende geskæftige ældre dame Sofie Tobel, en række besætningsmedlemmer og et skibsspøgelse. Da skibet kommer i nærheden af et latinamerikansk urocenter, kræves der helt anderledes mod og konkret handlekraft af kvinden, end hun er vant til, og Sofie Tobel kommer til at gribe ind i hendes liv på en ganske afgørende måde. "Storslået fantasi om himmel og hav, sindets dybder og højder." - Jyllands-Posten. "En rig bog." - Information.
En forårsdag angribes arkitekt René Munkholm på bestialsk vis bagfra, mens han bevæger sig gennem en plantage nær sit hjem i Sondrup nord for Horsens Fjord. Myndighederne har ellers fredet området, men fredningsbestemmelser giver ikke nødvendigvis fred mellem mennesker. Med skrigende smerter i nakke og ryg segner arkitekten om i skovbunden uden på et eneste tidspunkt at have set skyggen af sin fjende.Egnen er rig på kunstnere og galninge og krumbøjede skæbner, der har fået bibelen galt i halsen. En konditor, som også er orgelbygger, organist og komponist, bruger sit mangeartede talent på at frembringe en ganske speciel kage, hvis opskrift er både livfuld og chokerende. Her lever spåmænd, hjemmefilosoffer og to unge mennesker, der har gode grunde til at skjule sig. Her finder vi buddhister, tiltrækkende kvinder, en advokat, som har svært ved at tabe sig, og folk med skrivekløe, og det fortryllede landskab tiltrækker både svampejægere og rigtige jægere. Og ornitologer. For højt over bakkerne opfylder ålekrager deres mægtige V, denne vuggende pil på aftenhimlen. Og musvåger drejer ind i svimlende ovaler og får røde vinger. Landskabet er fugleland.Og på den ubeboede kyst ved fjorden er det endnu stenalder. Et forsøg på at opklare en forbrydelse i den verden er ikke blot at bevæge sig ind i en labyrint, men i en forhekset irgang."Mortensens provinshistorie løfter det lokale op i mytens højder. Det er den store danske samtidsroman udsat for udvidet orkester uden smålig skelen til begrænsende hverdagsrealisme ... Næb og kløer har sine finurlige ligheder med H.C. Andersens historie om nattergalen ... Tilbage er der kun ydmygt at takke Henning Mortensen for at have givet anmelderen sin tro på dansk litteratur tilbage."Lars Ole Sauerberg i Jyllands-Posten"En både vild og varm, sjov og satirisk, grum og galopperende fortælling om de mennesker og egne, Mortensen er så god til at skildre ... Stærkt underholdende på en både sjov og lidt alvorlig måde."Hans Larsen i Ekstra Bladet * * * * * (5 stjerner)
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.