Bøger i Håndbog serien

Overvågningsdata er ikke entydige. De kan bruges til kontrol, der skaber utryghed, men de kan også bruges til at spore problemer og skabe forbedringer.Denne bog handler om den overordnede udvikling i forhold til overvågning på arbejdspladsen, om regelsæt, praktiske erfaringer og om nogle af de dilemmaer, der følger med udviklingen. Den fortæller om den teknologiske udvikling, der er i fuld sving. Tænk blot på, hvordan frygten for terror for mindre end 25 år siden fik os til at omfavne overvågningskameraer. Og tænk på. hvordan coronaen med ét forvandlede vores arbejdspladser, der i stor stil flyttede hjem i privaten, hvor nogle arbejdsgivere lod overvågning følge med. Grænserne mellem arbejde og privatliv blev mere slørede, og den udvikling er fortsat, i takt med hybridarbejde mellem arbejdsplads og hjem er blevet mere udbredt.Bogen bør læses af både lønmodtagere og arbejdsgivere. Formålet er ikke at fortælle, hvad de skal mene, for overvågning rummer en masse etiske dilemmaer, men snarere at påpege, hvad de bør tale og mene noget om.Med bidrag af Michael Jarlner, Kim Escherich, Marc Schuilenburg, Majsa Storbeck, Martijn Wessels, Naja Holten Møller, Lisbeth Knudsen, Helene Friis Ratner, Lars Bo Andersen, Emilie Loiborg og Christina J. Colclough.

HISTORIEN OM EUROPA fortæller historien om, hvordan store omvæltninger gang på gang har omkalfatret de europæiske samfund og efterladt en ny og anderledes verden. For omkring 5000 år siden fortrængte et hyrdefolk fra det nuværende Ukraine tilsyneladende den oprindelige europæiske bondebefolkning, omkring år 1200 f.v.t. forsvandt de oldgræske paladsøkonomier i det ægæiske område brat, Romerrigets sammenbrud førte i 500- og 600-tallet til et voldsomt civilisationstab i Vesteuropa, den sorte død kostede i senmiddelalderen over en tredjedel af alle europæere livet, Reformationen og de efterfølgende religionskrige vendte i 1500- og 1600-tallet op og ned på samfundene i specielt Nordeuropa, og det 20. århundredes verdenskrige lagde store dele af kontinentet i ruiner. Ødelæggelserne førte til voldsomme forandringer – og i flere omgange til det, vi i bagklogskabens lys vil opfatte som fremskridt. Fortidens kriser og omvæltninger bærer kimen tildet Europa, vi lever i.Er vi vidne til endnu et vendepunkt? Europas stormomsuste historie giver anledning til fortrøstning i en situation, hvor udfordringerne – klimakrise, migrationskrise, krig og eftervirkningerne af covid-19 pandemien – står i kø. Historien om Europa viser ved hjælp af fire store temaer, at kriser er en del af menneskets lod, og at de europæiske samfund har haft en formidabel evne til at lande på fødderne igen, når de er blevet væltet omkuld eller skubbet ud af balance. 5000 års europahistorie minder os om, at fortidens europæere har stået over for større udfordringer og alligevel klaret skærene.

Nødværge, også kaldet selvforsvar, er en hyppig undskyldning i drabssager. Dette værk analyserer ikke blot gældende ret, men følger nødværge i hele historien fra Platon, Cicero (der anerkender nødværge) og bjergprædikenen (der forkaster det) indtil aktuelle, til dels endnu verserende sager fra New Yorks tunnelbane. Ud over den tiltaltes håb om frififindelse, når nødværge ikke kan modbevises, diskuteres også statsnødværge, hvor selv angrebskrige eller massemord som i de lange knives nat i 1934 under Hitler undskyldes som nødværge. Værket følger ikke kun nødværge teoretisk og praktisk gennem historien, men beskriver også nødværge i dansk ret og vores nærmeste nabolande. Reglerne er næsten ens overalt, men praksis varierer, som f.eks. i Tyskland, hvor knivdrab kan undskyldes ved blot en trussel om vold med bare næver, eller i det vilde Vesten, hvor nødværge anerkendes selv efter den blodigste skudduel. Norden er mere forsigtig.Værket er en værdifuld håndbog for dommere, praktikere og andre med interesse for nødværge i retssystemet. Peter Garde, forfatteren (født 1938), har været anklager, vicepolitimester og kriminaldommer i Hillerød i 25 år. Han har skrevet utallige artikler om straffeproces, juridisk kulturhistorie og var senest aktuel med trebindsværket Verdenslitteraturens jura (Djøf Forlag), der var nomineret til Weekendavisens litteraturpris. Han er gift med cand.theol., ph.d. Kristine Garde.

Kritikken af velfærdsstaten er taget til i de senere år. Der er for meget bureaukrati, indsatserne er for rigidt tilrettelagt, og borgernes viden og egne perspektiver inddrages ikke nok. Beskæftigelsesområdet, ofte med jobcentrene i sigtelinjen, har i den sammenhæng været det måske allermest udskældte system. Denne bog viser, hvordan lydhørhed over for borgerne og aktiv deltagelse fra borgeres side kan udgøre en væsentlig vej til at finde løsninger. Forfatterne tager livtag med, hvordan de udskældte offentlige organisationer på beskæftigelsesområdet kan udvikle deres inddragelse af borgerne, så de reelt bliver medskabere af de beskæftigelsespolitiske indsatser hen imod mere holdbare løsninger. Med afsæt i forskellige teoretiske og praksisnære perspektiver undersøges, hvorfor borgerinddragelse står højt på dagsordenen, hvad borgerinddragelse kan betyde og bestå af, samt hvilke udfordringer, der er forbundet med at ændre indsatserne, så de bliver mere borgerinddragende. Bogen giver et bud på, hvordan offentlige organisationer kan arbejde med disse omstillingsprocesser i samspil med forskningen. Budskabet er positivt. Selv inden for et område som beskæftigelsespolitik, hvor detailreguleringen er stor, og hvor der også skal stilles krav til borgerne, er det muligt at udvikle en mere effektiv borgerinddragende indsats, som ikke går på kompromis med de samfundsmæssige krav. Borgerinddragelse i beskæftigelsespolitikken formidler forskningsviden, der både er praksisbaseret og praksisrettet. Målgruppen er således både studerende, forskere og ansatte, der interesserer sig for og arbejder med beskæftigelsesområdet. Dorte Caswell er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, og Flemming Larsen er professor ved Institut for Politik og Samfund, samt professor II på OsloMet Universitetet. De to leder sammen forskningsgruppen WISER (Welfare, Innovation, Social Work and Employment Relations) og forskningscentret CUBB (Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser).