Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Historiens store skæbner serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Oskar Bundgaard Christensen
    148,95 kr.

    Hvad er sandt og hvad er falsk i myten om den hellige bonde Grigorij Rasputin?En decemberaften i Skt. Petersborg, 1916, banker det på døren i Rasputins hjem. Rasputin er på få år gået fra at være helt almindelig sibirisk bonde til nu at besidde den magtfuld rolle som det russiske hofs åndelige vejleder. Det er en kontroversiel opstigen, der har skaffet ham mange fjender på grund af hans utraditionelle og stærkt provokerende metoder.Selvom han ved, at han er i konstant livsfare, ved Rasputin ikke, at den velkendte skikkelse, der nu står og banker på hans dør, er en af disse fjender.Zarinaens hofprofet er fortællingen om den historiske person Rasputin. Hvilke af de vanvittige rygter om hans magiske evner, hof-orgier og seksuelle overgreb skal man tro på? Og hvilke kan man affeje som det pure opspind? For at svare på de spørgsmål, skal man tilbage til begyndelsen, hvor Rasputins barske opvækst i Sibirien på usandsynlig vis fører ham til magtens centrum i det russiske zardømmes fineste saloner. Her møder han zaren Nikaloj Romanov og zarinaen Alexandra, som på dette tidspunkt er i så store problemer, at de har brug for en hofprofet. Koste hvad det vil.

  • af Frederik Hoff Nielsen
    148,95 kr.

    Prinsesse Diana mistede livet en augustnat i Paris – og dagen derpå var Londons gader overstrøet med roser. Eventyret om prinsessen, som vandt briternes hjerte, sluttede brat, men historien om sandheden bag eventyret skrives stadig. Billedet udadtil som folkets prinsesse stod i stærk kontrast til virkeligheden bag paladsets mure, som var præget af isolation og gamle traditioner. Dianas liv udspillede sig på forsiden af dagbladene, hvor den nådesløse britiske presse afdækkede prins Charles’ affære med Camilla Parker Bowles, ægteskabets opløsning og Dianas forhold til Dodi Fayed – men bag overskrifterne findes historier om forsømt kærlighed, psykiske udfordringer og et kongehus i frit fald.En nat i Paris er et nyt kapitel i fortællingen om en af vor tids mest sagnomspundne og tragiske skæbner, med nye indblik i det britiske monarkis mest skandaleombruste årtier. Hvem var kongehusets sorte får, den rebelske Diana Spencer? Og hvorfor frygtede kongehuset hende så meget?

  • af Anders Haubart Madsen
    148,95 kr.

    Atlanterhavet, 1912. Gennem den iskolde aprilnat sejler verdens største passagerskib, oceandamperen RMS Titanic; et teknologisk og luksuriøst vidunder, der efter sigende ikke kan kuldsejle. Om bord er over 2.000 mennesker, der rejser fra Europa mod Amerika. Verdens magtelite på 1. klasse, en nyforelsket dansk bondepige på 3. klasse. Hvert dæk gemmer på sine egne historier om en af verdenshistoriens mest berømte skibskatastrofer.Den forliste drøm er en samling af de allerbedste historier om skibbruddet der ændrede verden. Det er fortællingen om et endeløst kapløb om prestige, tragedien om 1500 tabte menneskeliv og en rejse ind i skroget på et mytisk skib fuldt af overraskelser.

  • af Oskar Bundgaard Christensen
    148,95 kr.

    21. februar, 1943. I en dunkel fængselscelle sidder Sophie Scholl anklaget for højforræderi mod Hitler. På bagsiden af det stykke papir nedfælder den 21-årige kvinde ordet ’frihed’. Dagen efter, bliver hun henrettet.Sophie og hendes bror, Hans Scholl, havde få dage forinden henrettelsen delt antinazistiske flyveblade ud på et universitet i München oprøret satte ringe i vandet. I dag er Sophie Scholl og hendes bror, sammen med deres modstandsgruppe Den Hvide Rose, blevet et ikon for det indre tyske oprør mod Hitler.Den Hvide Rose er fortællingen om tyske Sophie Scholl, som måtte betale med sit liv for sin modstandskamp i Hitlers Tyskland. Det er historien om kampen mod nazismen på et tidspunkt i historien, hvor friheden og vores menneskelighed stod sin største prøve.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.