Bøger i Højskolen til debat serien

Hvordan griber man emner som køn, krop, sex og seksualitet an, når man som lærer skal undervise unge på ungdomsuddannelserne i dem, eller når man som skole skal sætte rammerne for samværskultur? I bogen ”Seksuel dannelse – inspiration fra en højskolepraktiker” deler højskolelærer Mette Øyås Madsen sine mange års erfaringer med at undervise i krop, køn og seksualitet og med at arbejde med samværskultur.Bogen er således et højskolepædagogisk bud på et dannelsesorienteret undervisnings- og inspirationsmateriale til dig, der arbejder med området køn, krop og seksualitet. Om det så skal foregå på højskoler, i grundskolen, på efterskoler, på ungdomsuddannelser eller et helt femte sted.Her giver Mette Øyås Madsen både et dannelsesteoretisk perspektiv på det pædagogiske arbejde med seksualitet og samvær og et ærligt indblik i, hvor vanskeligt det kan være at arbejde med området. Således viser bogen en praktikers daglige arbejde fyldt med dilemmaer, eksperimenter, glæde, tvivl og fejltrin, og den indeholder en lang række konkrete øvelser og forslag til elementer i undervisningen, som du kan tage med dig videre i dit arbejde.

Der er efterhånden bred enighed om, at vi befinder os i en klimakrise, og at krisen kalder på handling fra flere dele af samfundet. Det gælder også uddannelsesinstitutioner, som har et ansvar for at give unge lyst, mod og mulighed for at håndtere en forandret og foranderlig virkelighed. Her spiller landets højskoler en særlig rolle som steder, hvor unge kan diskutere og eksperimentere med bæredygtig omstilling, og hvor engagementet kun vokser i disse år. Men hvordan griber højskolerne helt konkret opgaven an, og hvad tager de unge med sig fra opholdet? Det er det, denne bog kredser om. I bogen kommer du gennem en række interviews og dagbogsnotater helt tæt på arbejdet med bæredygtighed på flere af landets højskoler. En række højskolelærere beskriver, hvordan det at kombinere pædagogik og handling fungerer på godt og ondt og deler både succeser og nederlag fra undervisningen. Derudover bidrager flere forskere og højskolepraktikere til en større diskussion af det pædagogiske arbejde på området. Hvilke krav kan man stille til højskolerne, og er der brug for, at vi i højere grad definerer og taler om bæredygtig dannelse? Bogen har til formål at gøre dig klogere på nye veje for bæredygtighed, på højskolernes forskellige måder at gribe opgaverne an og på forbindelsen mellem klimakrisen og begrebet dannelse.Hvad end du er højskolelærer, forsker eller beskæftiger dig med bæredygtighed på andre måder, kan bogen inspirere til, hvordan vi griber arbejdet an.Johannes Schønau har været med fra starten i arbejdet med Højskolernes bæredygtighedsindsats; først som medlem af Højskolernes Bæredygtighedsudvalg og nu som bæredygtighedskonsulent i Højskolernes Hus. Har undervist på Egmont Højskolen i natur- og bæredygtighedsfag i over 20 år, bruges som foredragsholder og er desuden kronikør ved diverse dagblade. Er cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur ved AU, bosat i Hou, godt gift og far til tre dejlige piger.Marie Holt Richter har arbejdet med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling siden 2012 og var i 2015-17 med til at udvikle og undervise på Danmarks nok første højskolelinje om bæredygtig omstilling, Grøn Guerilla på Jyderup Højskole. Laver nu mest forskning og undervisning for undervisere. Er cand.mag. i Filosofi og Kulturmødestudier ved RUC, mor og kollektivist på 16. år. PerspektiverJeppe Læssøe, professor emeritus, DPU, AUSimon Finnerup, lærer, Den Frie LærerskoleJeppe Graugaard, underviser, forsker, foredragsholderJonas Andreasen Lysgaard, lektor, ph.d., DPU, AUSarah Hellebek, viceforstander, Krogerup HøjskoleSimon Lægsgaard, forstander, Brandbjerg HøjskoleMonica Carlsson, lektor, ph.d., DPU, AU

Hvorfor har vi højskoler? Hvad er deres formål, deres berettigelse og deres bidrag til samfundet? Kort sagt: Hvad er en højskole? Folkehøjskolernes idé og opgave har været til debat gennem hele skoleformens historie. Og spørgsmålene er mange. Hver generation af højskolefolk har gennem tanker, ord og handling givet deres svar i mødet med den tid, de stod i, de mennesker de stod overfor – og med afsæt i den tradition, de stod på skuldrene af. Traditionen kan man både ønske at forpligte sig på og frigøre sig fra. Gentage eller gøre op med. Ingen af delene lader sig for alvor gøre, hvis man ikke kender til den. Bogen består af et udvalg af tekster, der giver et unikt indblik i de tanker, der er blevet gjort om højskolen gennem tiden. Samlingen er en blanding af foredrag, taler, artikler, debatindlæg og breve, der strækker sig fra Grundtvigs højskoleskrifter i 1830’erne til debatten om højskolernes rolle i samfundet i begyndelsen af det 21. århundrede. Teksterne er udstyret med introduktioner og en række spørgsmål, der inviterer til refleksion og kan bruges til at igangsætte fælles drøftelser om, hvad vi vil med højskolen i dag. Højskoletekster er for dig, der ønsker at blive klogere på højskolernes særlige tradition og historie og på de forskelligheder, spændinger og nuancer, der kendetegner skoleformen og holder samtalen og debatten om højskolens idé og opgave åben – og i live.TEKSTER AF: N.F.S. Grundtvig Christen Kold Ludvig Schrøder Ad. L. Hansen & Vilhelm Beck Eline Begtrup Ingeborg Appel Hjalmar Gammelgaard Hal Koch Johannes Nielsen K.E. LøgstrupHenningsen, Reich og Geertsen Mogens Amdi Petersen Frederik Christensen 'Jytte Larsen & Lene Sjørup Helge Ernst Petersen, Kruse og Hjorth Jørgen Carlsen Højskoleudvalget Nanna Kristensen-Randers Anna Krog & Jørgine Abildgaard Ove Korsgaard REDAKTØRER: Jonas Møller: Cand.mag. i idéhistorie og dansk. Pædagogisk konsulent i Folkehøjskolernes Forening siden 2014. Medforfatter til bogen Højskolepædagogik fra 2015 og tidligere højskolelærer på Silkeborg Højskole og viceforstander på Roskilde Festival Højskole. Nikolai Frank: Cand.mag. i tværkulturelle studier. Har beskæftiget sig med højskolers relation til deres lokalsamfund akademisk og som underviser. Ansat i Folkehøjskolernes Forening siden 2023. Tilknyttet en række projekter, bl.a. højskolefestivalen People’s Future Lab.