Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Spændingsroman, som foregår i 1919: Verdens øjne hviler på Paris, hvor statsledere, diplomater og politikere er samlet for at diskutere skæbnen for den halvdel af verdens nationer, som lider under eftervirkningerne fra den verdensomvæltende Første Verdenskrig.En horde af journalister, spioner og medløbere er også samlet i byen, og den sidste ting i verden det britiske diplomati har brug for i denne situation er en skandale. Så da sir Henry Maxted under mystiske omstændigheder falder ned fra taget af den bygning, hvor hans elskerinde bor, er deres første indskydelse at hemmeligholde alle mistænkelige aspekter af denne begivenhed. Men sir Henrys søn, James ’Max’ Maxted, har andre planer. Han beslutter sig til at finde ud af, hvordan og hvorfor hans far døde, også selvom det betyder, at indtrykket af harmonisk ro, som forhandlingsdelegationen har arbejdet hårdt for at opretholde, forstyrres.Flere lande kæmper for at opnå en plads i historiebøgerne, og i en by, hvor der er så meget på spil, er det svært at kende forskel på venner og fjender. Max vil snart opdage, at hans jagt på sandheden vil trække ham ind i et mørke, hvor han mere end nogensinde før har brug for at kende sine venner.
Foråret 1919. James ‘Max’ Maxted, tidligere jagerpilot, genoptager efterforskningen af mord og forræderi, som han påbegyndte i En affære i Paris. Han forlod Paris efter hans far, Sir Henry Maxted, blev fundet myrdet. Max er nu ude efter hævn og svar, og han er overbevist om at den eneste, som kender til de mystiske begivenheder omkring mordet, er den tyske spion, Fritz Lemmer. I jagten på sandheden går Max undercover i håb om at få adgang til Lemmers netværk og rejser til Orkneyøerne, hvor den tyske flåde tilbageholdes i Scapa Flow. Hans mission: at få fat i et dokument som er gemt på et af de tyske krigsskibe. Men dét dokumentet indeholder tvinger ham til at bryde sit undercover tidligere end han ønsker det, og i stedet må han begive sig ud på en livsfarlig rejse forfulgt af mænd som med glæde vil dræbe ham for at få fingrene i dokumentet. Den hæsblæsende jagt bringer Max fra det nordlige Skotland til London og videre til Paris, hvor verdens regeringer stadig diskuterer Første Verdenskrigs ødelæggelser og eftervirkninger. Alt er på spil. Det er liv og død for alle parter. Fjerne horisonter er andet bind i Robert Goddards trilogi om James 'Max' Maxted.
JULI 1919. James ’Max’ Maxted, tidligere jagerpilot, genoptager den efterforskning af mord og forræderi, som han påbegyndte i En affære i Paris, og som siden ledte ham til Orkneyøerne. Efterforskningen af farens død fører James ’Max’ Maxted til Japan og til mødet med en mystisk fange, der bliver tilbageholdt af sir Henry Maxteds gamle fjende, grev Tomura. Imidlertid er det hold, som Max har sat på sagen, allerede i Japan, hvor deres veje krydses med den tidligere tyske mesterspion, Fritz Lemmer, som er i gang med at genopbygge sit spionnetværk i en mere dyster sags tjeneste. I de følgende dage og uger når den mission, som Max iværksatte i Paris, sit endelige klimaks på grev Tomuras slot i Honshu-bjergene – og den fulde sandhed om, hvad der skete 30 år tidligere, bliver afsløret. Til den yderste grænse er den afsluttende fortælling i Robert Goddards spændende trilogi om James ’Max’ Maxted.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.