Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Jan Rose serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Walther Rebernik
    122,95 - 212,95 kr.

    Da en berygtet, iskold menneskesmugler, der går under navnet ”Hollænderen”, brutalt bliver skudt ned foran Københavns Byret, hvirvles forsvarsadvokaten Jan Rose ind i sit livs drama, kun fordi han befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.Det er længe gået ned ad bakke for Jan Rose, men det skal vise sig, at det kan blive meget værre. Da han vågner op i en beskidt, sort varevogn, stirrer han ind i et par forunderligt blå øjne, der tilhører en internationalt eftersøgt terrorist. Jan Rose må ryste selvmedlidenhedens tømmermænd af sig og kæmpe med alt, hvad han har for at overleve.Actionthrilleren "Satans datter" af advokat og forfatter Walther Rebernik er første bind i en planlagt trilogi om forsvarsadvokaten Jan Rose. Krimien foregår over nogle få nervepirrende og meget varme sommerdage i et København, hvor Priden trues af islamistisk terror, og en international menneskehandlerorganisation lægger beslag på politiets kræfter. I centrum står Jan Rose, der er havnet i både politiets og i menneskesmuglernes søgelys, men får hjælp fra en helt uventet kant, da han kastes ud i en kamp på liv og død.

  • af Walther Rebernik
    115,95 - 227,95 kr.

    Baggårdsadvokaten Jan Rose er renset for alle anklager efter de skæbnesvangre oplevelser med Satans Datter. Efter løsladelsen fra Nyborg Statsfængsel er Jan kommet på benene igen og har genoplivet sin gamle advokatvirksomhed. Men friheden bliver pludselig en skrøbelig illusion, da en række makabre filmoptagelser bliver sendt til hans gamle ven, stationsleder Flemming Jørgensen. En ukendt morder med en dæmonisk maske filmer en række rituelle drab, der synes at have en forbindelse til Flemmings fortid. Og da Flemming forsvinder sporløst, bliver Jan igen trukket ned i mørket. I et kapløb mod tiden må han navigere gennem et farligt spind af løgne, forræderi og dødbringende hemmeligheder. Men mens han graver dybere, begynder spørgsmålene at tårne sig op: Hvem kan han stole på? Har han været offer for et forræderi, der stikker dybere end nogensinde før? "Guds bøddel" er andet bind i Walter Reberniks actionmættede og anmelderroste thrillerserie om den københavnske shawarma-advokat Jan Rose.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.