Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Robert Thomsen (1928-1995) boede det meste af sit liv i Varde, hvor han som civilingeniør var produktionschef på A/S Varde Staalværk frem til dets lukning i 1984. I begyndelsen af 1960'erne kom Thomsen ved et tilfælde i kontakt med arkæologen Olfert Voss og indledte epokegørende forsøg med jernudvinding og smedning af myremalmsjern. Sideløbende udførte han metallurgiske analyser af danske jerngenstande fra jernalder og vikingetid. Thomsen var en dedikeret og passioneret forsker, som også havde mange kontakter i det europæiske jernforskningsmiljø, og hans arbejde nød stor international anerkendelse.Thomsen skrev en lang række videnskabelige og populærvidenskabelige artikler samt bogen "Et meget mærkeligt metal". Han efterlod sig et stort arkiv, som blandt andet rummer en omfattende og informativ brevveksling med førende jernforskere. Blandt de upublicerede manuskripter lå ét med titlen "Hvordan jeg blev 'forsker' på grund af en practical joke". Ved at dele teksten op og bruge afsnittene som indledning til hvert af de otte kapitler i denne bog bliver historien om Thomsens forskning indrammet af hans egne ord.Bogen er skrevet af Henriette Lyngstrøm, der er lektor i arkæologi ved Københavns Universitet og har jernforskning som sit primære forskningsområde.Udgivet af Jysk Arkæologisk Selskab i samarbejde med Museet for Varde By og Omegn.
Udgravninger i 1958-1963 af to byhøje på øen Failaka i Kuwait, Tell F3 og Tell F6, afdækkede et lille Dilmunsamfund fra det 2. årtusind f.Kr. Resultaterne af disse udgravninger er præsenteret i fem monografier omhandlende stempel-og cylindersegl (Kjærum 1983), keramik (Højlund 1987), arkitektur (Kjærum & Højlund 2013), dekorerede stenkar (Hilton 2014) og perler (Andersson 2022).Den nuværende monografi, den sjette og sidste, fremlægger de resterende genstande fra disse udgravninger, dvs. kobbervåben, -redskaber og -smykker, smeltedigler, støbeforme og barrer, metalanalyser (Weeks et al.), kileindskrifter (Marchesi), miniatureskulpturer (Pittman & Mulder), og genstande af sten (Hilton), keramik, glas (Andersson), ben, elfenben, muslingeskal, guld, gips, perler, sølv, jern og bitumen (Strehle). I konklusionen gives et overblik over udviklingen af bronzealderbebyggelsen på Failaka.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.