Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Kort og godt om sygepleje serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Nanna Kappel & Lene Tanderup
    168,95 kr.

    Denne bog handler om de udfordringer, der kan opstå i mødet mellem socialt udsatte borgere og sundhedsprofessionelle i den kliniske sygepleje.Socialt udsatte borgere lever i gennemsnit 22 år kortere end gennemsnitsdanskeren, og de er ofte multisyge med flere samtidige kroniske sygdomme. Samtidig er kontakten til sundhedssystemet ofte dårlig og præget af konflikter og usammenhængende forløb. Med denne bog ønsker forfatterne at give et overblik over den forsknings- og praksisbaserede viden, der findes om socialt udsatte grupper, samt en række bud på, hvilke handlemuligheder sundhedsprofessionelle har i mødet med socialt udsatte patienter.Bogen har to dele. Første del går i dybden med begreberne social udsathed og ulighed i sundhed, herunder områder som sundhedskompetence, kulturel sundhedskapital, forråelse, stigmatisering og identitetsdannelse. I bogens anden del præsenterer forfatterne forskellige tilgange til socialt udsatte, og de giver praktiske forslag til arbejdet i sygeplejen.Bogen er primært skrevet til sygeplejestuderende og uddannede sygeplejersker med interesse for området, men da problematikkerne omkring socialt udsatte rummer mange sociale aspekter, kan den med fordel anvendes af andre faggrupper, som arbejder med socialt udsatte i både primær og sekundær sektor.

  • af Marianne Eg & Susanne Friis Søndergaard
    168,95 kr.

    Denne bog handler om refleksion og refleksivitet i sygepleje.På sygeplejerskeuddannelsen og i klinikken støder studerende og sygeplejersker ofte på opgaver eller situationer, hvor de skal reflektere over noget. Det kan fx være i forbindelse med opgaveskrivning eller i mødet med en patient eller en borger. Men hvad vil det egentlig sige at kunne reflektere og forholde sig refleksivt til sin praksis – og ikke mindst: Hvordan gør man? Hvad betyder de to begreber refleksion og refleksivitet, hvad er forskellen mellem dem, og hvilken betydning har det, hvis man ikke mestrer dem? Disse spørgsmål giver forfatterne bud på i denne bog.Bogen består af to dele fordelt på 10 korte kapitler.I del 1 går forfatterne i dybden med begrebet refleksion. Du får bl.a. viden om de teorier, der ligger til grund for begrebet, og om hvordan refleksion både kan være et mål og et middel i sygeplejerskens praksis. Derudover får du præsenteret forskellige metoder og modeller til, hvordan du kan arbejde med både mundtlig og skriftlig refleksion. Herunder forfatternes egen model: Kabska.I del 2 ser forfatterne nærmere på begrebet refleksivitet og viser gennem teorier, metoder og med eksempler, hvordan du som sygeplejerske eller sygeplejestuderende bevidst kan bruge refleksivitet i din praksis.Alle kapitler i bogen indeholder eksempler fra tre forskellige typer praksis: klinisk praksis, uddannelsespraksis og forskningspraksis. I bogen finder du desuden øvelser og studieunderstøttende spørgsmål.Bogen henvender sig til kommende og nuværende sygeplejersker, men andre sundhedsprofessionelle kan med fordel læse med.

  • af Connie Berthelsen
    168,95 kr.

    Denne bog handler om evidens i klinisk sygeplejepraksis.Sygeplejefaget har gennem årene været genstand for forskellige tilgange til forskning og evidens for at legitimere fagets plads i videnskaben. Der er en stigende erkendelse af, at det er en kompleks opgave at vidensbasere klinisk praksis, men det er samtidig nødvendigt, hvis kvaliteten i patienternes pleje og behandling og sygeplejen som profession skal styrkes. Med denne bog ønsker forfatteren at give læseren viden om, hvordan man som sygeplejerske kan håndtere mulighederne og begrænsningerne for udvikling og implementering af evidensbaseret viden i egen sygeplejepraksis. Bogen er baseret på den nyeste forskning om brugen af evidens i klinisk sygeplejepraksis og har form som en praktisk håndbog, som sundhedsprofessionelle let kan relatere til og i deres egen praksis.Læseren introduceres først til begreberne evidens, evidensbaseret medicin og evidensbaseret praksis, og der gives et historisk oprids af sygeplejens brug af evidensbegrebet (kapitel 1-3). Derefter følger to kapitler om forskningen i sygeplejerskers interesse og motivation for at bruge evidens og de barrierer, der står i vejen for implementeringen (kapitel 4-5). Kapitel 6 undersøger, hvordan barriererne kan nedbrydes, og det afsluttende kapitel 7 giver konkrete anbefalinger og indsatsområder til at styrke en evidensbaseret praksis i sygeplejen.Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende, men andre sundhedsprofessionelle kan også have gavn af at læse med.

  • af Helen Liesl Krag & Ben Farid Røjgaard Nielsen
    168,95 kr.

    Denne bog handler om kulturmøder i sygeplejen. Vellykkede kulturmøder i sygeplejen opstår i en proces, hvor sygeplejersken anerkender minoritetsetniske patienter som individer og samtidig reflekterer over sin egen baggrund og dennes betydning for kulturmødet. Forfatterne ønsker med denne bog at give sygeplejestuderende interkulturelle sygeplejefaglige kompetencer som et fundament for at skabe ”sunde” kulturmøder og yde den bedst mulige personcentrerede pleje. Bogen er baseret på den nyeste viden om kulturmøder og har form som en praktisk håndbog, som sygeplejestuderende og andre sundhedsprofessionelle let kan omsætte til egen praksis.Bogen indeholder kapitler om etnicitet, kultur og interkulturel kommunikation fulgt af kapitler om brug af tolke, kulturmøder i relation til patienter med diabetes og kulturmøder i psykiatrien. Det afsluttende kapitel indledes med en præsentation af den didaktiske model SUND og afsluttes med en række andre eksperters perspektiver på kulturmøder.Bogen henvender sig til sygeplejestuderende, undervisere og kliniske vejledere. Andre sundhedsprofessionelle kan dog med fordel læse med.

  • af Finn Olesen & Dorthe Boe Danbjørg
    178,95 kr.

    Denne bog handler om teknologi i sygeplejepraksis. Teknologiske apparater, instrumenter og systemer spiller en stadig større rolle i plejen og medvirker til at skabe forandring og nye relationer. Det stiller krav til, at du som sygeplejerske kan arbejde på nye måder og forholde dig til teknologier i brug. Forfatterne til denne bog anvender en relationel teknologiforståelse: Teknologi er hverken et neutralt instrument eller en bestemmende faktor i sygepleje. Teknologi får først og fremmest betydning, når den indgår i relationer med mennesker i konkrete arbejdssituationer. Forfatterne præsenterer en række sammenhængende teorier, begreber og modeller, som du kan tage med dig og aktivt bruge i mødet med teknologier. Bogen består af to dele. Første del indledes med et historisk perspektiv på den teknologiske udvikling i sundhedsvæsenet. Dernæst rettes blikket mere specifikt mod teknologi i sygeplejefaget, og der foretages en række teoretiske nedslag. I anden del får du viden om udvalgte praksisfilosofiske og sociologiske forståelser af teknologi. Desuden introduceres til en række sammenhængende begreber og modeller til teknologianalyse. Bogen samler trådene i et afsluttende kapitel med analyser af forskellige cases. Bogen henvender sig især til sygeplejestuderende og uddannede sygeplejersker, men andre faggrupper med interesse for bogens tema kan også læse med.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.