Bøger i Kristendommen ifølge... serien

I det almindelige liv vil Niels Brunse gerne kunne gå i kirke uden at skulle aflevere hovedet i våbenhuset. Han er døbt og konfirmeret som det sig hør og bør for en årgang ’49, men da flower powerbevægelsen bølgede ind over landet i tresserne meldte den unge gymnasieelev sig ud af folkekirken. Vi får indblik i hvordan det kulturkristne, frie liv uden tyngden af al det religiøse ragelse stille og roligt bragte ham tilbage på kirkekontoret 28 år senere for at melde sig ind igen. Niels Brunse kalder sig i dag en art kristen kulturradikal, og gennem bogens 10 nedslag udfolder han hvordan og hvorfor.

Erik Lindsø kalder sig kristen i en art protest. Han er opvokset i et missionsk miljø, hvor den fromhed, forlorenhed og isolation, han oplevede hjemme, tidligt byder ham imod. Vi følger hans oprør og frigørelsestrang, indtil han som ung stikker af til Indien. Halvandet år senere vender han hjem og begynder oprydningsarbejdet.Erik Lindsø bliver højskolelærer, og derfra former især Grundtvigs tanker hans kristendomsforståelse. Her står næsten stærkt i hans fortælling: ”I evangelisk forstand kan man ikke være sin egen lykkes smed. Min egen lykke opstår kun ved den handling, som består i at smede næstens lykke.”Næstekærlighedsbuddet er fordringen om et forpligtende fællesskab, der inkluderer selv den, man er allermest uenig med – religiøst eller politisk, etisk eller moralsk.Bogen er en personlig fortælling om kristendommen, som den kan erfares på ondt og godt i det enkelte menneskes liv.

En personlig fagbog om begrebet Ventesorg. Forfatter Birgitte Behrendt deler ud af sine egne erfaringer, og sammen med psykolog Marie Linde Husby beskriver hun de to typer ventesorg, der er mest udbredt. Det er den sorg, der melder sig, når en uhelbredelig diagnose stilles, eller når et menneske forsvinder, og man ikke ved, om vedkommende vender tilbage i live.Du bliver klædt på til at forstå den sorg, du oplever, og møder andre, der er kommet igennem deres ventesorg. Er du tæt på en, der lever med ventesorg, kan du også hente inspiration til, hvordan du bedst kan hjælpe.Birgitte Behrendt (f. 1970) er uddannet stresscoach og sorgvejleder og arbejder med at hjælpe mennesker i sorg. Hun har selv levet det meste af sit voksenliv i sorgfuld uvished efter, at hendes bror forsvandt sporløst i 1992. "Ventesorg – at leve i uvished" er hendes første bog.

For Esben Kjær handler tro om at overgive sig – til egen magtesløshed og til noget større, der styrer, når man ikke selv gør.Som et ellers moderne, kritisk tænkende og oplyst menneske i velfærdsdanmark tvang sønnens død Esben til at fjerne sig fra forestillingen om at være "Gud i eget liv" og overgive sig til, at det er Gud, der er Gud. Fjerne sig fra troen som en intellektuel øvelse og overgive sig til en tro, der kan bære og støtte – og til en gud, der er stærk nok til jobbet. Flytte troen ud af hovedet og ned i hjertet.Men hvad kan man tro på oven på en så enorm tragedie? Tvivlen er en konstant følgesvend, og det er et stadigt arbejde at styrke og udforske troen. For hvad er en tro værd, hvis den ikke kan holde gennem livets ulykker, mørke og nedture? Hvor meget er Gud værd, hvis man alligevel selv sidder alene tilbage med Sorteper?Med blik for tilværelsens mysterium og guddommelighed var Esben Kjær gennem ungdommen interesseret i forskellige spirituelle forståelser af verden – men de pegede alle på mennesket som verdens centrum. Senere i livet nærmede han sig kristendommen, og han blev optaget af Gud og af troens væsen og af sin egen utilstrækkelighed."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Esben Kjær er forfatter og journalist. Han var i mange år en kendt radiostemme i Bagklog på P1 og har været en markant stemme i sorgdebatten, siden han mistede sin syvårige søn Sebastian. Han skrev først den prisvindende bestseller "Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet" og siden "Døden – en overlevelsesguide". I både bøger og foredrag over hele landet kredser han meget om det eksistentielle og om, hvad man kan tro på, når man oplever det værst tænkelige.

For forfatter og tidligere professor Ditlev Tamm er der mange indgange til kristendom og tro. Hans blik er præget af kirkens historie og historien udenfor og en kritisk tilgang til kirken som institution, men der er også et nærværende og personligt nu, der rummer barndomsminder om kirkegang og konfirmation, og som inspireres af guddommelighed i musikken og kunsten og i gudstjenestens salmer.Ditlev Tamm (f. 1946), professor em. i retshistorie ved Københavns Universitet, dr.jur. et phil. og en alsidig forfatter og debattør med værker om både dansk og udenlandsk retshistorie, dansk politisk historie samt litteratur, teater og ballet.

I barndomshjemmet i parcelhuset i Smørumnedre gik man som det naturligste i kirke til jul, ved dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Men allerede den unge Jesper længtes efter mere. Det første konkrete minde om, at kristendommen kunne mere end at være tradition, var efter begravelsen ved farens alt for tidlige død. Moren citerede en salme, der indeholdt påskens budskab, og det virkede forløsende ikke at stå alene med sorgen, men at føle i krop og sjæl, at andre havde gennemlevet det samme.Jesper Lohmann skriver med en rå ærlighed, en kærlig afklarethed og en følsom livsappetit. Det er en tur gennem mørket og en taknemmelighed for lyset.

Med rødder i friskolemiljøet og den grundtvigianske valgmenighed Vartov kommer forfatteren både omkring kunsten som et betydningsfuldt reflektionsrum, tilliden til socialiteten og samfundet, mistilliden til tech-giganternes bidrag til det gode liv, og hun berører den ondskab, der hører med til den skabte verden.Særligt vores forhold til ’skærm-virkeligheden’ løber som en rød tråd gennem bogen: Hvordan det at holde fast i forståelsen af mennesket som åndfuldt og maskinen som åndløs, har betydning for, hvordan man lever sit liv, hvilke præferencer man har, og hvad man stiller sig kritisk over for. Agnete Braad (f. 1976), er idéhistoriker og romanforfatter og har arbejdet mange år i kulturbranchen: Testrup Højskole, Danmarks Radio og Louisiana Museum of Modern Art. Hun debuterede i 2012 med den selvbiografiske roman Som om hun bare lagde røret på og forsvandt og har senest udgivet Franciska – en roman om maleren Franciska Clausen.