Bøger i Kunsten som Forum serien i rækkefølge

Kunsten som Forum på tryk taler ind i en tid, hvor mennesket verden over har lært isolationens kølige favntag at kende og hvor det kun er blevet endnu mere væsentligt at samarbejde og at undersøge kunstens evne til at skabe mangfoldige fællesskaber. De tre første udgivelser i serien behandler på forskellig vis de præmisser og strukturer i hvilke mennesket i dag lever i en politisk virkelighed og det er tekster, hvor skabelsen af fællesskaber står centralt. Professor i bystudier Mustafa Dikeç fremskriver i Æstetik og skabelsen af fælles verdner et samspil mellem den sansemæssige opfattelse af omgivelserne og dennes grundlæggende betydning for politiske fællesskaber. Når Mustafa Dikeç i Æstetik og skabelsen af fælles verdener hævder, at det æstetiske altid også er politisk, er det ved at føre disse to forståelser af det æstetiske sammen og undersøge, hvordan de indvirker på hinanden. De to æstetikbegreber er oprindelig formuleret i Immanuel Kants kritiske filosofi fra slutningen af 1700-tallet, og Dikeç griber fat i den nulevende franske filosof Jacques Rancière og hans sammentænkning af de to forståelser af, hvad æstetik er. Serien 'Kunsten som Forum' udkommer i et let lille lommeformat, der passer ned i enhver taske, til enhver tur ud i sommerlandet og til enhver der ønsker at få et forøget indblik i dagens kulturvidenskabelige landskab.

Kunsten som Forum på tryk taler ind i en tid, hvor mennesket verden over har lært isolationens kølige favntag at kende og hvor det kun er blevet endnu mere væsentligt at samarbejde og at undersøge kunstens evne til at skabe mangfoldige fællesskaber. De tre første udgivelser i serien behandler på forskellig vis de præmisser og strukturer i hvilke mennesket i dag lever i en politisk virkelighed og det er tekster, hvor skabelsen af fællesskaber står centralt.Den slovenske performanceteoretiker og professor ved Institut for Anvendt Teatervidenskab ved Justus-Liebig University i Giessen, Bojana Kunst, har længe været en toneangivende tænker i kulturteoriens analyse af kunstarbejdet som model for post-Fordistisk, prekært projektarbejde. Det særlige ved Kunst er hendes evne til at analysere kunstlivets doublebinds og paradokser i senkapitalismen, som når for eksempel inddragelsen af privatlivet i performancekunsten bliver et varegjort imperativ, når socialt engagement bliver til overarbejde eller når frigørelsen fra kønsroller producerer nye afhængighedsforhold og nye former for følelsesmæssigt arbejde.I Feministisk omsorgspolitik og nærheden mellem kunst og liv analyserer performanceteoretiker og professor Bojana Kunst, hvordan frigørelse fra kønsroller producerer nye afhængighedsforhold og nye former for følelsesarbejde i en senkapitalistisk virkelighed.

Kunsten som Forum på tryk taler ind i en tid, hvor mennesket verden over har lært isolationens kølige favntag at kende og hvor det kun er blevet endnu mere væsentligt at samarbejde og at undersøge kunstens evne til at skabe mangfoldige fællesskaber. De tre første udgivelser i serien behandler på forskellig vis de præmisser og strukturer i hvilke mennesket i dag lever i en politisk virkelighed og det er tekster, hvor skabelsen af fællesskaber står centralt.I sit essay Virkelighedssans: Hannah Arendt om Kant og æstetik genaktualiserer professor i æstetik, Cecilia Sjöholm, Arendts begreb om virkelighedssansen som en fælles sans, der yder modstand imod autoritære grupperinger, som forsøger at så tvivl om verdens realitet ved at fabrikere fiktive virkeligheder. I den forbindelse fremhæves kunstens særlige evne til at artikulere og højne sansen for det liv og fællesskab, vi alle er del af.

I dette originale essay foretager den irske kulturteoretiker David Lloyd en radikal intervention i den vestlige æstetiske teori. Gennem kritiske genlæsninger af Kant, Schiller, Adorno og Walter Benjamin stiller Lloyd spørgsmålet om, hvorvidt problematikker omkring den æstetiske dom gør, at vi må indvarsle kunstkritikkens afslutning

I dette essay afsøger den feministiske kunsthistoriker og performanceteoretiker Shannon Jackson de seneste tyve års video- og mediekunst i lyset af samme periodes voksende klimakritiske bevidsthed. Shannons læsning introducerer begrebet om en ny ’økologisk semantik,’ der forandrer kunstfeltet og udfordrer udvindingsøkonomiens centrering af mennesket.

Den queerfeministiske kunsthistoriker Julia Bryan-Wilsons essay At pynte på Madalenas tråde taler ind i samtidskunstens store engagement i tekstile praksisser. Med udgangspunkt i den brasilianske broderi- og multikunstner Madalena Santos Reinbolt spørger essayet kritisk til tekstilkunstnens nylige inklusion i kunstens hvide kube, hvorved dens relation til vigtige globale traditioner, omsorgspraksisser og kollektivt arbejde kan gå tabt.