Bøger i Kunsten som Forum på tryk serien

I Vi skriver sammen. Adressering, adgang og afhængighed i litteraturen af Solveig Daugaard og Cecilie Ullerup Schmidt har undersøgelsen af det fællesskab, der opstår mellem den skrivende og den læsende givet form til selve bogen. Den har nemlig taget form som en brevudveksling mellem de to forfattere, som blandt andet diskuterer, hvad der sker, når racialiserede forfatteres bøger kommer i hænderne på hvide læsere og hvilken ramme samfundsinstitutioner og materielle adgangsvilkår sætter for, hvad og hvordan vi skriver – og ikke mindst læser.

I Fremtrædelsens æstetik og politik genlæser Emma Sofie Brogaard, Mathias Overgaard og Frederik Tygstrup tænkerne Hannah Arendt og Maurice Merleau-Pontys politiske og æstetiske teorier og finder nyt slægtskab mellem dem. ”Fremtrædelsens former er også fællesskabets former” skriver forfatterne, og argumenterer for, at oplevelsen af fællesskab opstår gennem tilstedeværelsen; en sansning, som også er en politisk virkelighedssans.

Kan det strukturalistiske subjekt danse? spørger den svenske æstetikteoretiker og performanceforsker Josefine Wikström og leverer som svar en skarp gentænkning af forholdet mellem kritisk teori og kunstnerisk arbejde. Med udgangspunkt i 70’ernes moderne dans og dens interesse for nye bevægelsesformer som ’den gående masse’ og ’det arbejdende individ’ kaster Wikström nyt lys over både performance som kunstart og begrebet performativitet med udgangspunkt i den kritiske teoris forståelse af størrelser som subjekt, objekt, relation og værdi. Her bliver performancekunst en kritisk praksis, der altid siger noget om sin samtid.

I Varianter af fælles handling i kunsten optegner Siegfried Zielinski et kort over kollektivitetens muligheder i kunst- og medieindustriens landskaber. I et overskud af referencer og eksempler fra sine mange år som en af Tysklands mest originale medietænkere tager Zielinski sine læsere fra fabriksagtig kunstproduktion og prekært, usynligt arbejde over kunstneriske kooperationer, værksteder og bands til venskabets økonomi. Således anslår Zielinski en bevægelse fra, hvad han kalder det ’betingelsesløse jeg’, til det ’ubetingede vi’, der udgør et sæt af alternative orienteriengspunkter til en ny forståelse af kunsten.

Med udgangspunkt i den aktuelle amerikanske ’right to repair’-bevægelse, som – i protest mod tidens dyrkelse af kortsigtet forbrug – insisterer på alles ret til at reparere deres egne redskaber, udfolder medie- og kunsthistoriker Shannon Mattern i Reparationsmanualer en generøs og legende version af reparationsmanualens globale kulturhistorie som æstetisk, didaktisk og politisk form. Historien bliver samtidig til en instruktionsmanual i sin egen ret. I kunsten at anlægge eksperimenterende, samarbejdende og solidariske perspektiver på verden omkring os. Og i menneskers muligheder for at intervenere, både kritisk og reparerende, i de underliggende og ofte usynliggjorte systemer, som får alverdens infrastrukturer til at fungere.

I Hjemmedyrket, outsourcet, organiseret udfolder mediekunstner, kurator og professor Kristoffer Gansing på én gang et historisk overblik og en systematisk analyse af de seneste tredive års internetkunst og leverer med begrebet ’teknoæstetik’ samtidig en teoretisk og analytisk ramme for forståelsen af den netværksbaserede kunsts udvikling og udtryksformer. Med dette dobbelte historiske og teoretiske udgangspunkt præsenterer Gansing et indtrængende billede af den netværksbaserede kunst, dens forhold til de tekniske infrastrukturer, den opererer indenfor, og de nye former for socialitet og interaktion, der udfolder sig omkring den.