Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen forventes klar til levering i januar 2019 Denne bog giver en introduktion til temaet 'social udvikling' i den styrkede pædagogiske læreplan. Den behandler de centrale begreber deltagelse og medindflydelse, empati og legens betydning for social læring og kommer ligeledes ind på evaluering. Alt sammen med gode eksempler på, hvordan det kan se ud i praksis. Bogen er en del af læreplansserien, der relaterer sig direkte til den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018. Serien består af en række udgivelser, som alle giver konkrete bud på, hvordan arbejdet med læreplanen på bedste vis kan understøtte børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og derved forbedre kvaliteten af det enkelte dagtilbud herunder dagplejen. Udgivelserne dykker ned i læreplanens seks temaer og centrale emner som forældresamarbejde, planlægning, evaluering samt den vigtige leg. Serien henvender sig til pædagogisk personale i dagtilbud herunder dagplejen og er tænkt som en håndsrækning til det konkrete pædagogiske arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan.
Denne bog omhandler læreplanstemaet 'alsidig personlig udvikling' og tilbyder dig alt, du behøver at vide for at kunne arbejde endnu mere kvalificeret med dette vigtige tema i dit dagtilbud.Overordnet handler alsidig personlig udvikling om at give børn alsidige erfaringer med deres omgivelser, sig selv og hinanden, og dette læreplanstema har fokus på at støtte udviklingen af deres engagement, deltagelseskompetence, gåpåmod og livsduelighed.Gennem praksiseksempler giver denne bog inspiration til, hvordan man kan tilrettelægge læringsmiljøer for 0-2-årige og 3-6-årige børn, som støtter deres alsidige personlige udvikling og evne til at deltage og engagere sig i hverdagen. Endvidere gives der eksempler på, hvordan man kan evaluere dette arbejde, så det bliver synligt både for det pædagogiske personale, børn og forældre.Bogen vil give dig svar på spørgsmål som:- Hvad er alsidig personlig udvikling?- Hvordan kan man arbejde med børns alsidige personlige udvikling?- Hvad skal læringsmiljøet rundt om barnet understøtte i forhold til alsidig personlig udvikling?- Hvordan kan man evaluere arbejdet med alsidig personlig udvikling?
Bogen forventes klar til levering i efteråret 2018 Dagtilbuddet skal sikre de bedst mulige læringsmiljøer for alle børn; sikre at der tages individuelle hensyn og sikre fællesskaber, hvor alle børn bliver set, hørt og forstået - og holdt af som dem, de er. Hvordan skaber det pædagogiske personale læringsmiljøer med de bedste betingelser for æstetiske og kulturelle oplevelser for alle børn? En af de vigtigste enkeltfaktorer er den pædagogiske voksnes åbenhed over for og medvirken i børns initiativer, og den voksnes aktive bidrag som kulturskaber og kulturformidler. Der må etableres mødesteder, hvor personalets teorier, praksisser og holdninger kan mødes. Ordet mødested er centralt i bogen, hvor mødested er synonym for fælles oplevelse. Det er ikke kun et fysisk sted hvor man mødes; det handler mere om nærvær og deltagelse. Mødestedet kan opstå i en samtale, hvor man sammen opdager noget vigtigt. Mødestedet kan være et øjeblik i en fortælling, som bringer os sammen, blikke og udbrud vi udveksler. Mødested kan være i garderoben, hvor børn og voksne sammen udforsker at sige goddag og farvel på mange måder. Med bogen her viser forfatterne, hvordan du sammen med børn i dagtilbud kan opleve, undersøge og skabe en lang række æstetiske udtryk. Kulturbegrebet udfoldes og præsenteres, således at man får inspiration til at indarbejde det i det pædagogiske arbejde. Bogen giver en introduktion til læreplanstemaet 'kultur, æstetik og fællesskab' og er skrevet med en overordnet forhåbning om, at du sammen med dine kolleger finder inspiration til at videreudvikle den pædagogiske praksis til gavn for alle børn.
Her står du med en sand inspirationskilde til at udvikle børns bevægeglæde, sansnings og kropslighed sammen med de voksne i dagtilbuddet. Bogen understøtter nemlig arbejdet med læreplanstemaet 'krop, sanser og bevægelse', og du får mange praktiske og sjove ideer til at arbejde med temaet i jeres dagtilbud. Bogen sætter særligt fokus på sanserne og deres betydningsfulde rolle i hele barnets udvikling og livsudfoldelse, og hvordan man skaber læringsmiljøer, hvor sanserne bliver en del af barnets leg. Bogens første del indeholder den basale teoretiske viden, der ligger til grund for børns sansemotoriske udvikling. Her får du en indføring i, hvordan den foregår under optimale betingelser, men også, hvorfor nogle børn kan have særlige udfordringer på dette område, hvordan du kan identificere disse børn, og hvad du kan gøre for at hjælpe og støtte dem i den videre proces. Bogens anden del tager et kig på begrebet læringsmiljøer. Hvad dækker begrebet over, og hvilke krav skal man stille til læringsmiljøer, for at børn kan få så alsidige oplevelser og erfaringer med sansning og bevægelse som muligt? Undervejs i bogen indgår refleksionsspørgsmål og forslag til lege og aktiviteter både indenfor, ude på legepladsen og i naturen. Desuden er der forslag til, hvordan man kan indrette læringsmiljøer, der understøtter sansning og bevægelse. I et særskilt kapitel om forældresamarbejde gives et bud på, hvordan arbejdet med krop, sanser og bevægelse kan formidles til forældrene, og hvordan et forældremøde om emnet eksempelvis kunne bygges op. Bogen afsluttes med et legekatalog med sjove lege, der på hver deres måde sætter fut i både krop, sanser og bevægelse – for både børn og voksne!
Med otte plakater og et tilhørende hæfte får du konkret inspiration og input til, hvordan du kan arbejde med den nye styrkede pædagogiske læreplan i praksis. Hvert enkelt læreplanstema og de tilhørende brede mål for læringsmiljøet beskrives, og ved hvert tema præsenteres forslag til, hvad du som pædagogisk voksen kan gøre i praksis. Plakaterne er bygget op med konkrete praksiseksempler, som du kan blive inspireret af, når du selv skal sætte mål, organisere og planlægge den pædagogiske praksis. Og så er de herligt illustreret og lige til at hænge op på stuen som flot dekoration.
Små børn har en helt umiddelbar glæde ved at være i naturen. De er nysgerrige og undrende over for naturens fænomener og besidder ofte en matematisk opmærksomhed, der giver dem lyst til at 'finde ud af ting' og undersøge den verden, de omgives af. Med hjælp fra pædagogen kan børn derfor allerede i en tidlig alder begynde at forstå og arbejde med temaer såsom bæredygtighed, skovens dyreliv eller med samspillet mellem natur, samfund og menneske. Denne bog giver en introduktion til den styrkede læreplan i relation til temaet 'natur, udeliv og science'. Hvad er det nye, hvilket lærings- og børnesyn ligger til grund, og hvad ligger der i temaets tre ord? Der tilbydes i bogen en lang række afprøvede praksisforløb, der er lige til at gå til for pædagogen - så det er bare om at komme ud i naturen med børnene og sætte spor. Bogen er skrevet med et overordnet mål og håb om at gøre naturoplevelser med børn alsidige, lærerige og let tilgængelige i en pædagogisk sammenhæng. Sæt spor - natur, udeliv og science i børnehøjde er første bog i Dafolos nye dagtilbudsserie Læreplansserien.
Denne bog understøtter arbejdet med læreplanstemaet 'kommunikation og sprog' i praksis og giver ideer og inspiration til at understøtte børns sprogudvikling og kommunikation i dagtilbuddets hverdag. Bogen sætter særligt fokus på, hvordan man kan støtte børns sproglige udvikling gennem deres nære relationer og fællesskaber med andre børn, barnets forældre og det pædagogiske personale. Helt centralt er det, at det pædagogiske personale fungerer som sproglige rollemodeller, og at de voksne er fuldt ud bevidste om den uhyre vigtige opgave, de har i forhold til at bringe høj kvalitet ind i børnenes sproglige miljø. Hver dag og for alle børn. Bogen kommer også ind på legens betydning for børns sproglige udvikling, herunder det pædagogiske personales rammesættende, understøttende og guidende rolle. Hensigten med bogen er at præsentere sprog og kommunikation i en helhedsforståelse, hvor det enkelte barns sproglige virkelighed, børnemiljøet og barnets forældre samtænkes med viden om, hvordan barnets sprog og tænkning udvikler sig. Seriens hjemmeside er under opbygning
Det fælles pædagogiske grundlag danner selve udgangspunktet for arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og dermed også for det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud. Det fælles pædagogiske grundlag udgøres af en række elementer og begreber, som for mange er velkendte – det nye er dog, at disse begreber skal være gennemgående for arbejdet med læreplanens temaer og øvrige pædagogiske praksisser.Denne bog udfolder de enkelte begreber i det pædagogiske grundlag ved hjælp af konkrete cases, praksisfortællinger, dialogspørgsmål og en tilhørende hjemmeside med redskaber.Bogen henvender sig til pædagogisk personale i praksis, pædagogiske ledere, faglige fyrtårne og konsulenter.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.