Bøger i Løgstrup Biblioteket serien

I ‘Tilværelse og forståelse’ læses Løgstrups 50 år lange forfatterskab fra 1931 til 1981 (næsten) kronologisk, med nedslag på hovedteksterne, i en undersøgelse af forholdet mellem teologi og filosofi: deres egenart og sammenhæng. Afgørende i denne udvikling er forståelse, der udfoldes som et bærende begreb i Løgstrups egen tænkning og som den centrale bestemmelse i hans syn på mennesket og tilværelsen.

Ledsager til K.E. Løgstrups 'Ophav og omgivelse’. ”På een af to måder kan vi altså betragte forholdet mellem universet og den menneskelige tilværelse. Enten ud fra vor tilværelse. I så fald reduceres universet til omgivelse for den. Eller ud fra universet. I så fald er den vort ophav … Opfattelsen af vor stilling i kosmos er udslaggivende for hvilken kultur vi får.”K.E. Løgstrup: ’Ophav og omgivelse’Løgstrup gjorde ikke meget ud af at redegøre for sammenhængen mellem de fænomenologiske analyser, der udgør hans bøger. Ophav og omgivelse er ingen undtagelse. Spørgsmålet om sammenhængen skærpes oven i købet i denne bog i forhold til hans andre bøger af det forhold, at Løgstrup ikke selv nåede at gennemredigere den. Den er udgivet posthumt af en udgivergruppe.'Mennesket i universet'  er en ledsager til 'Ophav og omgivelse', der indeholder en redegørelse for den uudsagte sammenhæng og en forklarende udfoldelse af de kompakte analyser. Det er den klassiske idé om en trinstige i naturen, der i moderne udgave udgør rammen for sammenhængen mellem de adskilte analyser. Derudover redegøres der for det opgør med traditionen, Løgstrup løbende udfolder i værket, især hans forhold til Kant, Heidegger og Lipps klarlægges.

”Men hvordan kan erkendelse komme til at spille en rolle i den æstetiske dom, der fældes på en følelse af lyst eIler ulyst, det er spørgsmålet. Kants svar er – og med det er vi ved det centrale i hans opfattelse – at følelsen af lyst, der ligger til grund for den æstetiske dom, er en følelse af det fri samspil, som erkendelseskræfterne – indbildningskraft og forstand – hensættes i af anskuelsen af den genstand der anses for skøn, og at det akkurat er følelsen af det fri spil, der gør den anskuede genstand skøn. Erkendelsen og følelsen er i den æstetiske dom i den tættest tænkelige forbindelse med hinanden: Følelsen er erkendelsens sindstilstand.”Uddrag

”På een af to måder kan vi altså betragte forholdet mellem universet og den menneskelige tilværelse. Enten ud fra vor tilværelse. I så fald reduceres universet til omgivelse for den. Eller ud fra universet. I så fald er den vort ophav … Opfattelsen af vor stilling i kosmos er udslaggivende for hvilken kultur vi får.” K.E. Løgstrup: ’Ophav og omgivelse’ Løgstrup gjorde ikke meget ud af at redegøre for sammenhængen mellem de fænomenologiske analyser, der udgør hans bøger. Ophav og omgivelse er ingen undtagelse. Spørgsmålet om sammenhængen skærpes oven i købet i denne bog i forhold til hans andre bøger af det forhold, at Løgstrup ikke selv nåede at gennemredigere den. Den er udgivet posthumt af en udgivergruppe. ’Mennesket i universet’ er en ledsager til ’Ophav og omgivelse’, der indeholder en redegørelse for den uudsagte sammenhæng og en forklarende udfoldelse af de kompakte analyser. Det er den klassiske idé om en trinstige i naturen, der i moderne udgave udgør rammen for sammenhængen mellem de adskilte analyser. Derudover redegøres der for det opgør med traditionen, Løgstrup løbende udfolder i værket, især hans forhold til Kant, Heidegger og Lipps klarlægges.

”Tanken om intetheden er ligeså mærkelig som tanken om skabelse, og de to tanker kan ikke skilles ad. Tanken om intetheden føres først til ende i og med tanken om, at hvad der er til skabes så længe det er til, med andre ord at der skal en evig magt til at holde det intetheden fra livet, og det for hvert øjeblik det er til. Uden jødedom og uden kristendom ville tanken om intetheden og om døden som tilværelsesophør ikke have fået den konsekvens, som de har i vor tilværelsesforståelse”.‘Skabelse og tilintetgørelse’ er K.E. Løgstrups hovedværk ved siden af ‘Den etiske fordring’. Her sættes menneskelivet ind i den omfattende sammenhæng, Løgstrup kalder ”universet”. Han argumenterer for en ”religiøs tydning” heraf som forudsætning for den kristne forkyndelse.Denne ledsager rummer en detaljeret kommentar til Løgstrups tankegang ud fra hans egne formuleringer. Et særligt afsnit viser, hvordan Løgstrups opfattelse placerer sig i forhold til metafysikkens tradition og den påstået ”efter-metafysiske” nutid. To tekster fra Løgstrups egen hånd indeholder de svar på spørgsmål og indvendinger, han selv nåede at give. Og endelig giver en billedafdeling mulighed for ved selvsyn at følge Løgstrups tolkning af malerkunsten.

Skønt K.E. Løgstrup satte en ære i at benytte dagligsproget og gerne tog udgangspunkt i livet, som vi kender det, er han ofte ganske svær at gå til. Med 'Hinandens verden' får læseren nu en ledsager, der analyserer, forklarer og diskuterer argumentations­gangen i 'Den etiske fordring'. Til belysning af K.E. Løgstrups hoved­værk inddrages andre tekster fra forfatterskabet samt fag- og skønlitteratur, der kan bidrage til forståelsen af denne originale klassiker i nyere dansk åndsliv."Man kunne ikke slippe hvem som helst løs på et projekt af denne karakter.Såvel forenklinger som umotiverede "sidevogne" kunne hurtigt gøre mere skade end gavn. At det kræver en utrolig grad af indlæsthed i Løgstrups værk og kompleksiteten i det, giver sig selv. Fordelen ved Bugge er, at han gennem sit arkivarbejde også kan alt Løgstrups mindre kendte, herunder utrykte, materiale på fingrene. Han kan derfor spille på et meget stort klaviatur af tekster til mulig perspektivering. Han har adgang til mere polyfilla end så mange andre, når der skal fyldes og fuges."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad "Lektor David Bugge har beskæftiget sig intenst med Løgstrups forfatterskab, og hans gennemgang og forklaring af Løgstrups værk ”Den etiske fordring” fra 1956 er omfattende og grundig.Løgstrups etik er oprindeligt skrevet på et dansk for det almene publikum i 1950'ernes Danmark, men der gemmer sig mange dybsindige refleksioner bag tilsyneladende ligefremme betragtninger. Og det er Bugge god til at forklare. Både i den brede fortællende form i ”Ledsager”-værket og i en kort og præcis punktformet gennemgang i ”Kompendiet”. "Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten