Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Lyst & Læring serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Helle Fisker & Gry Bastiansen
    388,95 kr.

    Positiv psykologi og styrketræning - skab trivsel, vækst og læring introducerer positiv psykologi, herunder flow, positivitet samt de 24 styrker, og giver eksempler på, hvad der sker, når positiv psykologi bliver et pædagogisk værktøj i lærerens værktøjskasse.

  • af Mikkel Aslak Koudal Andersen
    348,95 kr.

    "Bogens klarhed og struktur gør den til et super redskab, hvis man skal arbejde med elevproduktioner - lige fra den professionelle klang til den daglige brug i klassen. Det er en super guide, som bør være tilgængelig på alle skoler"- FolkeskolenPodcast i skolen er en håndbog, der trin for trin introducerer undervisere i grundskolen til podcasten som medieform og dens særlige virkemidler og potentialer i en didaktisk kontekst. Arbejdet med mundtlighed og kommunikation er centralt i alle skolens fag, og podcasts er en oplagt mulighed for at give eleverne stemme og indflydelse.Podcastproduktion er en kreativ proces med en bred spændvidde - alle elever kan bidrage, og der er rig mulighed for differentiering af opgaverne.Bogen har fokus på, at det at arbejde med podcasts i undervisningen ikke behøver at være vanskeligt eller stille særlige krav til udstyr eller rammer. Bogens eksempler og opgaver er primært rettet mod elever fra grundskolens mellemtrin og op, men principperne kan bruges på både ungdomsuddannelser og i voksenundervisningen.Til bogen er der en tilhørende hjemmeside med vejledninger og materialer til download på podcastiskolen.dk og en podcastserie til både lærere og elever.

  • - For børn med dysleksi og andre læringsudfordringer
    af Trine Trentemøller
    299,95 kr.

    Som lærer kan man undre sig over, at det, man har sagt eller undervist i, langt fra altid stemmer overens med, hvad eleverne har hørt, lært og forstået. Kan de virkelig ikke huske det, der lige er blevet gennemgået? Læring og hukommelse er to sider af samme sag, og man kan ikke sige, at en elev har lært noget, hvis han eller hun ikke kan genkalde sig stoffet efterfølgende. Det kan være en udfordring, ikke mindst for elever med dysleksi og andre læringsvanskeligheder.Viden om hjernens hukommelsessystemer og strategier til at styrke dem kan være med til at klarlægge, hvordan man kan gribe læring og undervisning an, så eleverne får mere ud af timerne, og så de ikke kun lærer, hvad de skal huske, men også hvordan.Denne bog handler om, hvordan voksne - både fagprofessionelle og forældre - kan hjælpe børn med at udvikle gode hukommelsesstrategier. Bogen indeholder relevant viden om hukommelsen og helt konkrete bud på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så alle børn efterfølgende kan huske indholdet i undervisningen.Hukommelssestrategier har fokus på børn med faglige udfordringer - særligt dysleksi, men mange af bogens eksempler er rettet mod klasseaktiviteter og er til gavn for alle børn. Således giver bogen en generel forståelse af børns hukommelsesudfordringer og -potentialer.

  • af Adrian Rau Bull, Trine Trentemøller & Helle Hillebrandt
    249,50 kr.

    Mange elever i skolens matematikundervisning vil på et tidspunkt møde udfordringer. Om udfordringerne udvikler sig til længerevarende matematikvanskeligheder, handler ofte om, hvordan barnet og omverdenen går til udfordringerne, og om årsagerne til matematikvanskelighederne er didaktiske, psykologiske, sociologiske eller neurologiske.Dyskalkuli eller talblindhed er en del af dette kompleks af matematikvanskeligheder, og området har stor bevågenhed - både fra forskere og fagprofessionelle og  fra forældre til børn med matematikudfordringer.Dyskalkuli og andre matematikvanskeligheder forklarer, hvad dyskalkuli indebærer, og hvordan forældre og lærere kan forholde sig til problematikken.Bogen indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med matematikvanskelighederne hjemme og i skolen. Under downloads på bogens hjemmeside  findes arbejdsark til kopiering.

  • - Understøttende læse- og skriveundervisning
    af Mette-Maria Rydén
    1.138,95 kr.

    Mange elever har rigtig svært ved at skrive. De har svært ved at finde på, de har svært ved at overskue strukturen, og de har svært ved at finde de rette vendinger og ord. LÆS & SKRIV hjælper læreren til at støtte elevernes skriftsproglige udvikling. Både den, der handler om at læse og forstå fagtekster, og den, der handler om at skrive. Bogen guider læreren i at tilrettelægge sin undervisning i trin, så alle elever i klassen får lært de nødvendige fagtermer og de fire teksttyper: beskrivende, berettende, forklarende og argumenterende. Bogen tager udgangpunkt i Fælles Mål om sproglig udvikling i alle fag, og rummer en Introduktion, en Metodebog og en Værktøjkasse med 36 hjælpeark. Til bogen hører desuden et komplet undervisningsforløb, der handler om klima – med 15 differentierede læsetekster og 78 udfyldte arbejdsark. Du kan tilgå siden her: https://lystoglaering.akademisk.dk/course/rty1-laes-og-skriv

  • - Tiltag og aktiviteter til praksis
    af Pernille Sørensen
    518,95 kr.

    "Det er en fantastisk bog. Velskrevet og meget inspirerende. Teoridelen klæder læseren fagligt godt på, og den praktiske del indeholder mange gode aktiviteter, som nok skal skabe læselyst. Aktiviteterne er desuden nemme at gå til og kræver ikke den store forberedelse." - LektørudtalelseLæselyst er afgørende for udviklingen af en god læsefærdighed - og dermed også for en funktionel læsekompetence. Men hvordan får du vakt børnenes læselyst?Denne bog viser, hvordan du kan omsætte den forskningsbaserede viden, vi har om læsning, til pædagogisk og didaktisk praksis, så læselysten fremmes hos børn og unge. Og på måder, så det er sjovt, både i skole og SFO.Med bogen får du adgang til en række kopiark med forskellige værktøjer, som kan bruges i forbindelse med personale- og forældremøder, og et væld af input, ideer og konkrete aktiviteter rettet mod børn og unge.

  • af Janne Hedegaard Hansen, Mette Molbæk & Charlotte Riis Jensen
    232,95 kr.

    Denne bog sætter en ny dagsorden for inklustionsarbedet i skolen. Bogens fokus er, at alle elever skal støttes i at lære at kunne deltage aktivt i de sociale og faglige fællesskaber og derved realisere deres ret til deltagelse. De skal lære at handle og forhandle i forhold til den skolepraksis, som de er en del af, og med de forudsætninger og forskelligheder, de repræsenterer.Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal skolens praksis være fleksibel, foranderlig og i stand til at håndtere mangfoldighed. Og den opgave kan lærere ikke løfte alene. De må gøre det i samarbejde med skolens øvrige fagpersoner.Bogen tilbyder en forståelse af samarbejde, som er funderet på mere end klar kommunikation, tillid og gode relationer. 'De gode relationer' vil nemlig ofte neutralisere de forskelle, der netop skal kvalificere samarbejdet. Hvis samarbejde skal være virkningsfuldt, skal det inddrage de involveredes forskellige perspektiver konstruktivt. Netop i kraft af forskellene kan man skabe nye løsninger.Bogen er henvendt til lærere, pædagoger, skoleledere og PPR-konsulenter og andre aktører inden for pædagogisk og organisatorisk udvikling samt lærer- og pædagoguddannelse.

  • - 0. og 1. klasse
    af Lone Gregersen
    338,95 kr.

    Lær børn at samarbejde - 0. og 1. klasse giver lærere, pædagoger og studerende konkret vejledning i, hvordan børn kan lære den svære kunst at være i en klasse og samarbejde i en undervisningssituation. Bogen indeholder en dvd med autentiske situationer fra en 0. klasse, hvor læreren benytter metoden. Bogen er baseret på grundige undersøgelser og forskningsresultater. Lone Gregersen har gennem årtier været medlem af en international gruppe af skolepsykologer (ISPA). Gennem det internationale samarbejde har hun haft mulighed for at se, hvordan man griber undervisningen an i andre lande, primært Europa, USA og Australien.

  • af Dina Dot Dalsgaard Andersen
    74,95 - 168,95 kr.

    Bogen præsenterer strategier samt konkrete metoder og værktøjer, der bidrager til, at pædagogers ledelse af børnegrupper og læringsmiljø lykkes, så børnene kommer trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv.Denne anden udgave af bogen understøtter arbejdet med at implementere den nye styrkede læreplan. Forfatteren giver sine bud på et bredt læringsbegreb og på, hvordan begrebet læringsmiljø kan defineres og forstås i en dagtilbudskontekst. Derudover får læseren eksempler på, hvordan pædagoger kan udvikle og evaluere dagtilbuddets læringsmiljø.Dina Dot Dalsgaard Andersen er Adjunkt ved Pædagoguddannelsen i Århus og forfatter til en række bøger og artikler om pædagogik og ledelse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.