Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Efter en usædvanlig våd aften vågner den kendte influencer My op med århundredets tømmermænd. Og da My opdager, at hendes forældre, søster og bedste ven sidder i hendes køkken og venter på hende, kan hun godt regne ud, at de ikke er kommet for at fremføre deres sædvanlige klagesang om Mys vilde, uansvarlige liv. Mys bange anelser viser sig at være velbegrundede. Hendes opførsel fra aftenen før er dråben, som har fået bægeret til at flyde over for hendes familie. Hvis hun ikke går med til at blive sendt til Italien på afvænning, vil de bryde kontakten med hende.På vej til Toscana tager My det hele roligt og er overbevist om, at hun nemt kommer igennem et par uger på et eller andet lækkert rehab-sted. Måske kan det endda blive ganske rart at få slappet lidt af. Men da hun kommer ned til moderens veninde – som viser sig at drive et ildelugtende og støjende hundeinternat – går det med brutal klarhed op for My, at opholdet ikke bliver nogen dans på roser. Men det, der ved første møde virker som et håbløst og offline helvede på jorden, viser sig lige så stille at være meget mere, og for første gang tvinges My til at mærke efter, hvad der er inden i hende. Og det, hun nærmest har betragtet som en tom skal, ser ud til at indeholde skjulte skatte.”My som i @my_story” er en varm og humoristisk fortælling om vigtigheden af at stoppe op indimellem og tage sit liv op til revision.
Da My blev tvunget til at opgive sit glamourøse liv som influencer, troede hun, at hendes liv ville blive komplet indholdsløst. Men i stedet er det blevet rigere end nogensinde. Mys chok over at blive sendt på en ydmygende rehab-rejse af sine forældre er med tiden blevet erstattet af en kærlighed til Toscana og menneskene der, til hundeinternatet og ikke mindst til slagtersønnen Sandro.Det viser sig, at den lokale gallerist vil udstille Mys fotografier og arrangerer et brag af en fernisering. Arrangementet bliver en succes, i hvert fald indtil en teenagepige med et dystert udtryk dukker op og laver en scene, som får My til at fornemme, at pigen måske har brug for hjælp.Byen er lille, og My støder igen på den mystiske pige, som viser sig også at være fra Sverige. Hun har ar på armene, som tyder på selvskadende adfærd, og My beslutter sig for at hjælpe hende. Men da My tager et efterhånden sjældent kig på de sociale medier, bliver hun mindet om, at det ikke kun er teenageren Clara, der bærer på hemmeligheder … ”En ny Mys historie” er en livsglad fortælling med italiensk krydderi, men også en påmindelse om, at livet ikke altid kører på skinner.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.