Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Napoli-romanerne serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • - Napoli-romanerne bind 1
    af Elena Ferrante
    102,95 kr.

    MIN GENIALE VENINDE er en roman om venskabet mellem to piger, Lila og Elena. Historien fortælles af den midaldrende forfatter, Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at Lila er forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og klippet sit ansigt ud af alle familiefotografierne.Da historien begynder, er de to piger otte år gamle, fulde af liv, men plantet i et fattigt kvarter i udkanten af Napoli præget af vold og brutalitet. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila også ved sin vildskab. Hun er trodsig, frygtløs og suveræn. Pigernes drømme om et andet liv end det de er født ind i, fører dem i forskellig retning, og Lila er kun seksten år da hun gifter sig. MIN GENIALE VENINDE er første bind af i alt fire om to kvinders venskab gennem tres år. Napoli-romanerne har givet forfatteren et internationalt gennembrud. Elena Ferrante er Italiens mest kendte, ukendte forfatter. Lige fra sin debut har hun opretholdt sin anonymitet og har aldrig optrådt offentligt.

  • - Napoli-romanerne
    af Elena Ferrante
    102,95 kr.

    "Historien om et nyt navn" begynder der hvor "Min geniale veninde" sluttede, nemlig med den sekstenårige Lilas bryllup med viktualiehandleren Stefano Carracci. Allerede under bryllupsnatten erfarer Lila at hun ikke kender den mand hun har giftet sig med. Med fortvivlet energi kaster hun sig over Carracci-familiens to forretninger, der blomstrer under hendes opsyn. Et sommerophold på Ischia bliver en opvågning for hende, men sætter venskabet med Elena på prøve. "Historien om et nyt navn" er en roman om et venskab der rummer kærlighed og had, beundring og jalousi, men som er så stærkt at ingen af de to kvinder er helt sig selv uden den anden.

  • - Napoli-romanerne 3
    af Elena Ferrante
    102,95 kr.

    Elena Ferrantes Napoli-romaner følger forholdet mellem Elena og Lila fra deres skoletid i 1950’erne frem til nutiden. Dem der flygter og dem der bliver, som er bind 3, Bbeskriver den omvæltende periode fra sidst i 1960’erne til midt 70’erne med studenteroprør, politisk ekstremisme og kvindebevægelse, der medfører store forandringer i de to kvinders liv. Lila finder et mål for sin lysende begavelse i den nye computerteknologi og kan omsider forlade pølsefabrikken og sit liv på bunden. Elena flytter til Firenze og stifter familie. Hun er dog ikke lykkelig i sit ægteskab med den kølige og verdensfjerne Pietro, de to små døtre kræver alt hendes tid og energi, og arbejdet med roman nummer to går dårligt. Men så dukker en person fra fortiden op, og pludselig står verden åben ...

  • af Elena Ferrante
    102,95 kr.

    Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes stort anlagte romanserie om Napoli og de to kvinder, Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed, Nino. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i det kvarter hun har gjort alt for at komme væk fra. Rystelserne fra jordskælvet i Napoli i 1980 forplanter sig til de to veninders liv og jager enhver forestilling om stabilitet og soliditet væk. Begge må de erfare at intet holder.Elena Ferrantes fire Napoli-romaner, Min geniale veninde (1), Historien om et nyt navn (2), Dem der flygter og dem der bliver (3) og Det forsvundne barn (4) er en enestående litterær præstation. Med et kvindeligt venskab som vitalt omdrejningspunkt skildrer romanerne Italiens historie i de sidste 50 år og en forfatters tilblivelse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.