Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Nóillión Sagaen serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Susanne Skindstad
    52,95 - 67,95 kr.

    Ud af øjenkrogen bemærkede hun den sorte hingst komme op på siden. Monsieur Degas ikke så meget som så i Léontines retning, men red forbi hende. Tanken om, at hun skulle give manden et kys, fik hendes mave til at trække sig sammen. Hun havde mest lyst til at gøre noget, så manden faldt af sin hest, men det var at gå til yderligheder.Paris, 1766. Den unge komtesse, Léontine de Nóil, er under pres for at finde sig en ægtemand og stifte familie.Til trods for adskillige ægteskabstilbud har ingen mand endnu fundet nøglen til hendes hjerte, men så møder Léontine den mystiske Pierre Degas, som vender op og ned på hendes verden.Djævlens Kys er første bind i Nóillión Sagaen om den adelige de Nóil-familie i en verden, hvor overnaturlige væsner begår sig blandt almindelige mennesker. Hvor kærlighed trues af mørke kræfter og fortiden kaster lange skygger.Om forfatterenSusanne Skindstad (f. 1980) er uddannet lærer og har skrevet siden hun var ung. Drømmen om at skrive blev næret i rollespilsfora, hvor hun skabte historier med andre skriveinteresserede. Djævlens Kys er hendes debut som romanforfatter. Bogen er første bind i Nóillión Sagaen om den adelige de Nóil-familie og deres kamp mod kræfter, der sætter familiens motto – familie, ære, loyalitet - under pres.

  • af Susanne Skindstad
    72,95 - 115,95 kr.

    Udenfor bygningen ventede en stor karet. På siden af døren var aftegnet en gylden rose. Léonard havde dårligt nok sat sig ind, før den satte i gang. Efter al den tid havde han stadig intet begreb om, hvor han præcist befandt sig.Han så ud ad vinduet og op mod den store herregård. Bygningen var bygget af lyse sten, der med tiden var hærdet af vejr og vind. Et øjeblik troede han, at han så et spøgelse, da en person kikkede ud mellem gardinerne. En mørkhåret kvinde, der til forveksling lignede hans søster, Léontine. Der var noget i baghovedet, der rørte på sig. Hans søster, hans tvillingesøster. Hvorfor havde han ikke tænkt på hende i den seneste tid?Frankrig, 1767. Tvillingerne Léontine og Léonard de Nóil er blevet forvandlet og ser en fremtid i møde i den mystiske vampyrorden Rosenalliancen. De kæmper hver deres interne kampe, som er tæt på at nedbryde dem. To skæbner bevæger sig ud ad to forskellige veje, men vil de mødes til sidst?Rosenalliancen er andet bind i Nóillión-sagaen om den adelige de Nóil-familie i en verden, hvor overnaturlige væsner begår sig blandt almindelige mennesker. Hvor kærlighed trues af mørke kræfter og fortiden kaster lange skygger.Om forfatterenSusanne Skindstad (f. 1980) er uddannet lærer og har skrevet, siden hun var ung. Skrivedrømmen blev næret i rollespilsfora, hvor hun skabte historier med andre skriveinteresserede. Rosenalliancen er andet bind i Nóillión-sagaen om den adelige de Nóil-familie og deres kamp mod kræfter, der sætter familiens motto – familie, ære, loyalitet - under pres.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.