Bøger i Passage serien i rækkefølge

Fiktionaliseret historie er på mode. I fantasy som serierne Game of Thrones og Outlander, der trækker på historisk funderede motiver og forestillingsverdener. Med fænomener som steampunk, der monterer artefakter fra Victoriatiden ind i andre historiske sammenhænge. I computerspil som Call of Duty: WWII, der repræsenterer Anden Verdenskrig. Sidste år blev betegnelsen “exofiktion” udråbt som en afløser for litteraturens autofiktive tendens. Nu skulle litteraturen ikke længere beskæftige sig med forfatterjeget, men med kendte og historiske personer.I dette nummer af Passage viser mødet mellem historie og fiktion sig i forskellige afskygninger på tværs af historiske perioder og medier. Nummeret afspejler, hvor langt tilbage tendensen til at bruge fiktionen for at forstå fortiden går og samtidig, hvordan sådanne manifestationer har ændret sig. Nummeret sætter også fokus på de mere problematiske sider af fiktionaliseret historie. Eksempelvis blev Jim Lyngvilds fiktionaliserede fremstilling af vikinger i forbindelse med Nationalmuseets vikingeudstilling i 2018 voldsomt kritiseret af museumsfolk og historikere, som var kritisk indstillede over for en sammenblanding af historie og fiktion på et historisk museum, hvor publikum forventer at møde fakta og ikke fiktion. En fejlrepræsentation af fortiden kan være problematisk, også selvom det er i en traditionel fiktiv genre eller med tydelige tegn på fiktionalitet, fordi læseren, beskueren eller forbrugeren får en fejlopfattelse af fortiden og dens personer. Men fiktionaliseret historie kan i bedste fald give en historisk bevidsthed gennem sit billedskabende potentiale, som historieskrivningen har svært ved at fremstille. Fiktionaliseret historie er altså ikke simpel. Det indebærer komplicerede strategier, der trækker historiske, mediemæssige, kommercielle og sommetider etiske spørgsmål med sig. Samtidig med, at fiktionali­seret historie kan være en vej til viden om en given historisk periode, begivenhed eller person, røber den med sin vinkel og sit særlige greb på historien sin egen tids historiske specificitet. Det har vi med dette nummer af Passage søgt at vise gennem en række forskelligartede bidrag.

Lyssværd, intergalaktiske rumrejser og fremmede eksistensformer er nok noget af det første, mange tænker på, når de hører ordet science fiction. Genren rummer imidlertid meget mere end det, og med dette nummer af Passage sætter vi fokus på science fiction, som i disse år manifesterer sig som en af kulturens helt afgørende udtryksformer til forhandling af påtrængende globale problemstillinger. Science fiction er en genre, der sætter et spejl op over for vores aktuelle levemåde og ansporer til, at vi overvejer, hvilke konsekvenser vores valg risikerer at få. Og netop det synes mere påtrængende nu end nogensinde, hvor forhold vedrørende klimakrise, krig, social uretfærdighed og dehumanisering præger vores fælles virkelighed og kan skabe en fornemmelse af at stå på kanten af afgrunden. Det er således ikke mindst på baggrund af de seneste år(tier)s krisebevidsthed, at man har man set en hidtil uset opblomstring af science fiction. Denne nye interesse for genren har ført til, at vi har kaldt nummeret Science fiction nu, og under denne titel byder vi på syv artikler, der stiller skarpt på en lang række samtidige aktualiseringer af science fiction-genren. Desuden præsenterer vi to skønlitterære bidrag, der på forskellige måder relaterer sig til nummerets tema.

Lydbøger står lige nu for den største vækst i salget af litteratur, både i Danmark og internationalt. Danskerne lytter til lydbøger som aldrig før, og forlag begynder i stigende grad at udvikle tekster direkte til lydbogsformatet. Samtidig har der været påfaldende stille omkring lydbogen i litteraturkritikkens verden, som stadig, først og fremmest, orienterer sig mod trykte bøger. I nyeste nummer af Passage forsøger vi at råde bod på dette, idet vi undersøger, hvad lydbogen gør ved vores måde at læse og bruge litteratur på – og hvad den gør ved litteraturen selv. Hvad sker der for eksempel med litteraturhistoriens store klassikere, når vi lytter i stedet for at læse? Åbner lytningen for nye – eller gamle – lydlige aspekter af teksterne? Eller reducerer vi snarere litteraturen til ren og skær baggrundsstøj, når vi løfter blikket fra den trykte bogside og lytter, mens vi kører bil eller vasker op? Hvordan påvirker det samtidslitteraturen, når den skrives direkte til lydformatet – og hvordan påvirker mediet forfatterens arbejdsproces og kulturelle status?

Arbejde og arbejdsliv er ikke hvad det har været. Det samme gælder litteraturen om arbejdet og arbejderne. Derfor eftersætter den nyere forskning i litterære og andre kulturelle repræsentationer af disse fænomener – et felt i vækst efter en langvarig bølgedal siden 1970’ernes universitetsmarxisme – også nye måder at gå til forestillingerne om arbejder- og arbejdslitteratur på.Dette nummer af Passage præsenterer både friske perspektiver på den klassiske arbejderlitteratur og undersøgelser af aktuelle litterære artikulationer af arbejdets nye former. Det understreger ikke bare spændvidden af litteraturens livtag med arbejde og arbejdsliv, men også af de spørgsmål, problemstillinger og emner, som det giver anledning til at behandle: fra moderskab og reproduktivt arbejde til prekaritet og prekær stil i nordisk samtidslitteratur; fra EU-bureaukrati og franske bønder til gotiske sprækker i sovjetromanens formodede betonideologi.

Hvad kendetegnede dansk litteratur i 2010’erne? Var det et engagement i klimakrisen og en optagethed af mulige fremtidsscenarier? Var det en interesse for kroppens genstridighed? Var det en reetablering af litteraturen som et politisk rum? Eller var det et forsøg på at fremskrive en særlig uironisk attitude?I dette nummer af Passage åbner vi diskussionen om, hvad vi vil huske det forrige årtis litterære landskab for. Nummeret kommer omkring en bred vifte af litterære tendenser og forfatterskaber og viser mangfoldigheden i dansk samtidslitteratur. Herunder udforsker bidragene de skillelinjer, der udmærker 10’erne i forhold til 00’erne, ligesom det følger forskellige udviklingslinjer inden for perioden. Nummeret er uundværligt for alle, der allerede nu vil forsøge at danne sig et overblik over det litterære årti, vi lige har forladt.

Johannes V. Jensens Kongens Fald har siden sin første udgivelse i 1900-1901 fascineret kritikere, forfatterkolleger og et bredere publikum. Romanens forskelligartede modtagelser er for længst blevet en del af dens fascinationskraft: fra samtidskritikkens opfattelse af værket som et usammenhængende og voldsforherligende venstrehåndarbejde over den danske modernismes ophøjelse af den til det sandeste, der er skrevet om det danske sind, til nyere tids kanonisering, popularisering og adaptation til teaterscener. I dette nummer af Passage præsenterer vi en række nye, friske læsninger af dette hovedværk i dansk litteratur. Kongens Fald undersøges fra forskellige vinkler – fra Johannes V. Jensens særlige evne til i det litterære sprog at lade en verden fremtræde for læseren over litteraturhistoriske problemstillinger vedrørende dekadence og vitalisme og den interessante modtagelse i Tyskland til tematiske undersøgelser af hadets betydning og stil og de atmosfæriske og affektive forhold i værket. Endelig undersøges de mange illustrationer, der igennem årene er blevet skabt til dette i både overført og bogstavelig forstand billeddannende mesterværk. Uden for tema bringer vi desuden en artikel om angst i Inger Christensens det.Nummerets temasektion viser, at Kongens Fald er en levende klassiker, der også i 2022 inspirerer dens læserne.

Europas nyere historie er indrammet af to ikoniske billeder – det ene viser Berlinmurens fald i 1989, det andet udrulningen af pigtrådshegn langs de europæiske grænser i 2015. I kølvandet på Berlinmurens fald troede mange europæere, at drømmen om en grænseløs verden kendetegnet ved fri bevægelighed omsider kunne realiseres. Overgangen til det nye årtusind markerede dog i stedet grænsernes genkomst, og de store flygtninge- og migrantstrømme, der prægede Europa i 2015-16 repræsenterede en foreløbig kulmination på en udvikling, som på europæisk grund blev forbundet med en veritabel krisestemning af såvel demografisk som økonomisk og kulturel karakter. Forhandling af grænser har sat sig spor i de æstetiske praksisser, hvad enten det drejer sig om aktivistiske interventioner eller kunstens og litteraturens tematisering og æstetiske bearbejdning af den europæiske grænsepolitiks eksistentielle, juridiske og geopolitiske betydning. I dette nummer af Passage præsenterer vi en række artikler, der netop zoomer ind på sådanne æstetiske praksisser. Artiklerne tematiserer imidlertid også andre former for grænser, hvis fornyede betydning er afledt af de politiske grænsers nye rolle, det være sig sproglige, kulturelle, religiøse, historiske og genremæssige. Tilsammen giver de et nuanceret indblik i, hvad kunst og litteratur kan bidrage med, når man vil forstå Europa som et komplekst borderscape. Som skønlitterær optakt til de seks forskningsbidrag bringer vi første kapitel af Abbas Khiders nye roman, Der Erinnerungsfälscher (2022), der senere i år udkommer på dansk under titlen Mindefalskneren.

Slutningen er litterært kerneelement og et af de tekststeder, der ofte står klarest tilbage i hukommelsen efter endt læsning. Men det er også et uhyre komplekst fænomen, hvis fremtrædelsesformer og funktioner er mange og forskelligartede.Dette nummer af Passage præsenterer en række nye livtag med det klassiske spørgsmål om litteraturens slutninger. Nummerets artikler beskæftiger slutninger hos markante forfattere som Christian Winther, Ingeborg Bachmann, Cormac McCarthy og Karl Ove Knausgård, men afsøger også slutningens som motiv i den samtidige livsafslutningsroman og som terapeutisk løfte i selvbiografier af tidligere anbragte børnehjælpsbørn. Det understreger en gennemgående pointe i nummeret, der også kommer til udtryk i to essays af forfatterne Hanne Højgaard Viemose og Kristian Bang Foss: At det formelt inklinerede spørgsmål om litteraturens slutninger, altid peger ud på og står i dynamisk relation til eksistensens slutninger.

Passage to a New World - A NovellaAs planet Earth dies, young astronaut Jesse Patel is selected to captain the ark ship Celestial Promise on its desperate mission - traverse the galaxy to find a new habitable planet and secure humanity's future. Their precious cargo? Tens of thousands of cryo-preserved human embryos carrying the seeds of a potential new civilization. Jesse embarks on the mission of a lifetime alongside the ship's advanced AI, SAIGS, beginning an epic interstellar voyage carrying Earth's remaining animals and tens of thousands of cryogenically frozen human embryos - the seeds of a potential future civilization.But traversing the endless harsh void between galaxies proves more harrowing than Jesse ever imagined. Deadly spatial anomalies, lethal radiation surges, catastrophic system failures, even an asteroid collision that nearly destroys their irreplaceable cargo, test the crew at every turn. Jesse and SAIGS must draw on every ounce of skill, courage, and resourcefulness to shepherd the ship and its precious living contents through the Stygian darkness. Join this death-defying mission across the stars to discover humanity's destiny in Passage to a New World, an epic coming of age tale where one young man's perseverance and inner character are tested to their very limits. Can he rise to the immense challenge and secure a future for humankind among the stars? The deepest darkness awaits, but so too does the faintest hope.