Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger i People´s Price serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Camilla Läckberg
    97,95 kr.

    Indlæst af Githa LehrmannEn kvælende varm sommermorgen finder en lille dreng liget af en mishandlet ung pige i en af Fjällbackas kløfter. Politiet alarmeres og mellem klippefremspringene, graver de skeletresterne af yderligere to unge piger op. Pigernes radbrækkede knogler tyder på, at de for flere år tilbage er blevet tortureret til døde på samme makabre måde.Makkerparret Patrick Hedström og politiassistenten Martin Molin fra Tanumshedes politi sættes på sagen. Som efterforskningen skrider frem, peger flere og flere spor hen imod Fjällbackas lokale præstefamilie. Er det præsten selv, der er synderen, eller en sindssyg galning, der kopierer fortidens makabre mord?Mistroen og angsten pibler frem i den lille by, og da endnu en ung pige forsvinder sporløst, starter et dramatisk kapløb med tiden.Prædikanten er en suveræn detektivkrimi. I et skarpsindigt psykologisk plot væves menneskeskæbner, fortid og nutid sammen på den mest finurlige og skræmmende måde og med en ualmindelig overraskende afslutning.Prædikanten blev i 2004 nomineret som årets bedste krimi i Sverige.

  • af Elisabet Holst
    61,95 - 91,95 kr.

    Biografisk roman. Rosen og stjernen er en historisk roman om adelskvinden Karen Gyldenstjerne. En medrivende fortælling om et menneskes skæbne, om kærlighed, angst og tab, men også et tidsbillede af renæssancens brogede Danmark. En epoke med heksebrændinger, blodige krige og brydninger mellem et nyt og et gammelt verdensbillede.Romanen følger Karen Gyldenstjerne på hendes begivenhedsrige bane gennem livet, fra barndommen på en mindre fynsk herregård og ind i kredsen omkring rigets mægtigste skikkelser. Hun gifter sig med Frederik II’s nære ven, rigsmarsk Holger Ottesen Rosenkrantz, og omgår fremtrædende og farverige renæssancepersonligheder som Birgitte Gøye, Herluf Trolle og Tycho Brahe.Karen er en stærk kvinde, temperamentsfuld og besværlig. Hun er desuden synsk og fungerer som klog kone på sine godser. I kraft af sin position ved hoffet, som hun også bevarer efter sin mands død, rige jordbesiddelser og en del hovmod, tror hun sig usårlig. Indtil hun – som anklaget – bliver midtpunkt i en hekseproces.

  • - - en personlig beretning
    af Meghan D. Jakobsen
    48,94 kr.

    Som en af vor tids største olieproducenter spiller Saudi-Arabien en væsentlig rolle i den moderne verden, men det er samtidig et samfund, der i høj grad isolerer sig fra omverdenen. Landet anses for at være den arabiske verdens konservative højborg og regeres af en stor og magtfuld kongefamilie, mens samfundsordenen håndhæves strengt af det religiøse politi.Men hvordan former livet sig i et land, hvor kvinder skal være indhyllet i sort fra top til tå, når de færdes offentligt? Hvor ægteskaber er arrangerede og polygami et udbredt fænomen? Hvor medierne censureres? Hvor velfærdmodellen bygger på almisser, og den sociale underklasse importeres fra andre lande? Og hvor blodet flyder på torvene hver fredag efter middagsbønnen, når bødlen har befriet samfundet for storforbrydere og småkriminelle?Meghan D. Jakobsen fik brug for hele følelsesregistret i mødet med denne meget fremmedartede verden og dens lige så fremmedartede befolkning, da hun i forbindelse med sin mands arbejde boede to år i den saudiske hovedstad, Riyadh.

  • af Ulrik Wilbek
    61,95 - 91,95 kr.

    Ulrik Wilbek ved om nogen, hvad der skaber en vinderkultur. Han løfter sløret for sine arbejdsmetoder og motivationsstrategier og giver konkrete eksempler på, hvordan han anvender coaching og profilanalyse til udvikling af verdensklassespillere. Han fortæller, hvordan han opbygger et slagkraftigt mandskab, som har forståelse for hinandens forskellighed. Ulrik Wilbek er én, man lytter til i det private erhvervsliv, men i denne bog adresserer han også det offentlige. Også kommunerne skal forsøge at opbygge en vinderkultur. ”Siden 1992 har jeg gennemført en lang række kurser og holdt foredrag for ledere og medarbejdere i såvel private virksomheder som på offentlige arbejdspladser. Ved et af disse kurser blev jeg en gang afbrudt af en skeptisk ingeniør med ordene: “Det er jo meget godt alt det der, men det kan jo ikke lade sig gøre i den virkelige verden.” Jeg så på ham og svarede smilende: “Det er da mig, der arbejder i den virkelige verden! Til de store mesterskaber skal jeg på få sekunder beslutte mig for en strategi, mens jeg bliver vurderet af cirka to millioner danskere. Resultatet kan ses umiddelbart efter kampen. Det er virkelighed.” Tro på dig selv henvender sig til enhver, der har et brændende ønske om at søge forandring, nye udfordringer og fortsætte den personlige udvikling.

  • - Samtaler om tvivl, rødder og de 72 jomfruer
    af Kathrine Lilleør, Dorte Kvist, Naser Khader & mfl.
    43,94 - 132,95 kr.

    Hvad skal den latterlige nadver til for? Hvad kan Kathrine Lilleør bidrage med, når forældre har mistet et barn? Hvor går Naser Khader hen, når han har brug for trøst? Kan kristendommen ikke lide sex? Skal tørklædet forbydes? Skal vi have statsmoskéer i Danmark?... De kunne blive ved. Og det gør de.Da præst Kathrine Lilleør og medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre Naser Khader mødte hinanden for første gang, kom Khader til at sige noget om teologi, som Lilleør ikke var enig med ham i. Det førte til en længere debat de to imellem - og et venskab. De er stadig venner og udfordrer hinanden med spørgsmål, der har rod i to forskellige kulturer, islam og kristendom. Der er noget på spil i samtalerne, der strækker sig over et års tid, og når vidt omkring i såvel islam som kristendom. For Naser Khader har projektet altid været at få rødderne med i en vestlig og demokratisk verden. Det handler om integration, om at bringe islam ind i det 21. århundredes virkelighed med respekt for de værdier, den religiøse praksis har med sig. Men det handler samtidig om at vedkende sig sine egne rødder og den muslimske tro, der efter at være blevet tævet ind i ungdommen i Syrien af bedstefaderen, og spottet som forkert i de ortodokse muslimske miljøer, i dag har fået ny værdi for Khader. For præsten Kathrine Lilleør har troen altid været fundamentet, men også hun har måttet gøre op med dele af sin kristne fortid og finde sin egen vej. Og den ligger bestemt hverken tæt på Søren Krarup, Thorkild Grosbøll eller de ny-missionske bevægelser. Det er dansk folkekirke, og den er et hjerteanliggende.

  • af Ole Clifford
    43,94 kr.

    En helt almindelig dag arbejder en gruppe arkæologer på en byggeplads i kamp mod tiden i et område nord for Napoli. En urnelignende genstand, dateret omkring 2000 år f.kr., dukker op af den historiske italienske undergrund; nogle mystiske inskriptioner er gemt indeni. Uvist for arkæologerne kan fundet vende op og ned på den vestlige verdens historiske viden og sætte en lavine af magtkampe i gang på flere niveauer af samfundssystemet. Pludselig kan der sættes spørgsmålstegn ved kirken, staten og de retningslinier, som den vestlige verden er oplært til at følge fra barnsben. Inden fundet når at blive katalogiseret, stjæles det for en belønning på flere millioner. I tyveriets kølvand myrdes fire mennesker. Hvad ingen ved er, at en excentrisk rigmand har knust bronzealderfundets historiske kode og er flygtet med det til sit skjulested i Schweiz. Hemmelige videnskabelige undersøgelser viser, at krukkens indehold er støvede fragmenter af nogle stentavler, der kan dateres tilbage til Moses’ tid. Spørgsmålet er, om det er resterne af De ti Bud, som arkæologerne har fundet og om koden på fragtmenterne i virkeligheden er et 11. bud, der aldrig nåede verdens kendskab, inden det første sæt tavler blev slået i stykker. Hvem når at finde det historiske fund først, kirken, staten eller de fanatiske samlere, der vil give alt for at besidde det uvurderlige fund? Og hvilken betydning får det for vores opfattelse af menneskehedens fremtidige skæbne? Den italienske udgravningschef, Giancarlo Vecchio sætter sit liv og prestige ind på at finde frem til gerningsmændene og allierer sig med en af sit internationale udgravningsholds eksperter, den danske arkæolog, Cristina Nielson. Ikke alene hvirvles de ind i et spind af korruption og løgne – de ender med selv at stå på listen over hovedmistænkte. Samtidig stilles de over for et at tilværelsens allersværeste spørgsmål: Hvor kommer vi fra?

  • - Historien om en ulykke
    af Anne Meiniche
    43,94 - 91,95 kr.

    En tidlig morgen i oktober kører Anne Meiniche hjemmefra i bilen med storfamilien bestående af mand og fire små døtre. På en nordsjællandsk landevej forandres hendes liv for altid, da en forkert monteret anhænger løsriver sig fra en lastbil og brager frontalt ind i familiens Opel. Efter over et døgn på operationsbordet og en uge i koma vågner Anne op med en krop smadret til ukendelighed. Og en magtesløshed over at være reduceret til grøntsag. Mod alle odds og enkeltskader, der lagt sammen gør hende til over 100 procent invalid, kæmper Anne sig tilbage til førligheden, fysisk såvel som mentalt. To kaffe og en staveplade er hendes beretning om et mareridt, som ingen drømmer om skal ske for dem. Om lidelser, men også sejre over de medicinske udsigter. Om det pres, en normal familie udsættes for, når det unormale sker. Og en unik og selvoplevet indsigt i et dansk hospitalssystems mangler, men også om professionalisme og engagement blandt læger og plejepersonale, der bogstavelig talt gør forskellen på liv og død.

  • - Harmoni i job, familie og fritid
    af Arne Nielsson & Jan Løfberg
    43,94 - 132,95 kr.

    Den tidligere topatlet og verdensmester i toerkano, Arne Nielsson, ved hvad personlig træning kan gøre for én. Som eliteidrætsudøver må man arbejde målrettet med sig selv. Men det samme bør man gøre som erhvervsmand m/k, partner og forælder. Hvis man vil opnå harmoni i tilværelsen. Kodeordene er begejstring, mental træning og coaching. Arne Nielsson trækker på egne erfaringer og går i denne ærlige og direkte bog imod dansk hængemulekultur, jantelovsmentalitet og notorisk berøringsangst over for problemer og forandringer. I stedet taler han indtrængende om værdien af troen på egne evner og modet til at sætte overliggeren højt. Om at anvende drømmen som kickstarter og optimismen som motor i den personlige udvikling. Viljen til sejr henvender sig til alle, der ønsker at blive bedre til det, der er vigtigt i deres tilværelse. Hvad enten det er jobbet, karrieren, parforholdet eller familien – eller det hele på én gang – giver den teknikker og gode råd, der er let anvendelige i den personlige træning. På mange forskellige niveauer, for lægfolk og professionelle. Principperne er de samme.

  • - Historien om Bøje Nielsen
    af John Lindskog
    48,94 - 132,95 kr.

    Fire flasker whisky om dagen. Skarpladte skydevåben. Flittig gæst på Københavns luderbarer. Kvinder ud og ind af svingdøren på godset ved Næstved. Storbygherren Bøje Nielsen var skandalernes mand i begyndelsen af 1980´erne. Undertiden var formiddagsbladenes forsider næsten dagligt prydet af Bøje in action. Når han arrigt forfulgte fremmødte pressefolk ved sit hjem uden for Næstved. Eller når en vanvittig biljagt henover Sydsjælland endte i et regulært slagsmål med lokale betjente. Forinden havde Bøje gjort sig bemærket i byggebranchen sammen med ingeniøren Axel Juhl-Jørgensen. De to stiftede byggeselskabet Dansk Totalentreprise, som landet over byggede i beton. Millionerne rullede ind på kontoen. Men mellem Bøje og Axel blev luften efterhånden kold af mistillid, og mod slutningen af 1970´erne indledtes et bittert slagsmål om magten i firmaet. Det vandt Axel Juhl-Jørgensen, som blev en yderst holden herre. Bøje derimod blev erklæret konkurs på årets sidste dag i 1982. Eller blev han røvrendt? Røvrendt er et hudløst portræt af mennesket Bøje Nielsen og et indblik i en af de mest spegede sager i dansk erhvervshistorie. En historie om en opvakt knægt fra Næstved-egnen, en farverig levemand, som først blev millionær, så fallent og til allersidst - efter ni års behandling af boet - millionær igen.

  • af Jane Aamund & Cecilie Frøkjær
    43,94 - 91,95 kr.

    I Lys i livet forholder Jane Aamund sig igennem en række samtaler med journalisten Cecilie Frøkjær ærligt og ukrukket til de udfordringer, hun har mødt, de sejre, hun har vundet, de fejltagelser, hun begik – og de mange farverige mennesker, der har krydset hendes vej. Jane Aamund (f.1936) er en af Danmarks mest succesfulde forfattere. Vi kender hende som en nydelig dame i spadseredragt, men bag det pæne ydre gemmer sig en fandenivoldsk og meget politisk ukorrekt kvinde. Hendes liv har taget flere sving end de flestes, og med tre ægteskaber og mandebekendtskaber på adskillige kontinenter bag sig har hun sagt goddag og farvel oftere end så mange andre. Hun har levet livet til kanten og gjort ting, som alle andre rystede på hovedet af. Og hun har betalt prisen for det. Men frem for alt er hun en ukuelig optimist og fighter, der trods kræftsygdomme, kroniske smerter, skilsmisser og tab stædigt opsøger lyset i livet og altid er på udkig efter et godt grin at læne sig op ad. Humoristisk og usentimentalt fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær om, hvordan hun tackler sin angst, hvorfor hun er skrækkelig at være gift med, hvordan hun har tiltrukket charmepsykopater, og ikke mindst hvordan hun bejler til lykken. Cecilie Frøkjær (f. 1968) er journalist og har arbejdet som vært på ”Go’ Morgen Danmark” siden 1996 og desuden på en række talkshows, debat- og boligprogrammer. I 2001 udgav hun bogen Gennem østrogenmuren, en åbenhjertig fortælling om kvinder og kvindeliv i dagens Danmark. I Lys i livet møder hun Jane Aamund med humor og kærlige indspark og stiller hende spørgsmål, hun ikke har svaret på før.

  • af Jonas T. Bengtsson
    48,94 - 132,95 kr.

    Efter fire år på den lukkede slipper Janus ud med ét mål for øje: at finde Amina, hans tyrkisk-danske veninde, hvis breve var hans eneste livline, mens han var indlagt. Hvorfor holdt hun op med at skrive; er der sket noget? Med sygdommen i hælene – Janus er skizofren paranoid – jager han sporet efter Amina: en rejse, der bringer ham rundt blandt gamle venner på Københavns underside, men også tilbage til tiden før han blev syg. For at ende på det indre Nørrebro, tæt på Amina. Og langt inde i sit eget hoved ...Aminas breve er en stærk roman, fuld af desperation og indre ro. Fortalt fra én af samfundets blinde vinkler, med adresse til alle der tror de kender forskel på gal og normal.

  • - En bog om Michael Laudrup
    af Jakob Kvist
    52,95 - 132,95 kr.

    Denne autoriserede biografi om Danmarks største fodboldspiller gennem tiderne dækker hele Michael Laudrups karriere som fodboldspiller og bygger på samtaler med alle de store personligheder, som blev afgørende for hans karriere, foruden Michael Laudrup selv. Femten år blev det til, fra han som kun nittenårig rejste til Italien for at spille for Lazio i Rom. Bogen følger ham videre over Juventus til Barcelona, Madrid og Ajax og helt frem til drømmeafskeden i VM-kvartfinalen mod Brasilien i 1998. I de femten år udviklede Laudrup uden for banen sin elegante og diplomatiske stil, samtidig med at han på banen igen og igen demonstrerede det enestående talent, der bidrog afgørende til, at Danmark for alvor kom på fodboldens verdenskort. ”Det er en fascinerende og fremragende skrevet bog, som fortæller om Michaels karriere og ikke mindst om mennesket bag. Når man først har åbnet den, slipper man den ikke, før man har læst den sidste linje.” - Brian Laudrup Jakob Kvist er uddannet journalist og har udgivet en række biografiske bøger. Han er til daglig kreativ direktør i People'sPress.

  • af Allan Olsen
    48,94 - 91,95 kr.

    Erindringer. Allan Olsen slog igennem med et brag i sit første møde med den danske offentlighed. Som 17-årig glarmesterlærling blev han spottet af filminstruktøren Morten Arnfred til rollen som Charly i “Mig og Charly”. Debutfilmen indbragte Allan Olsen en Bodil for bedste mandlige hovedrolle, men den tidlige berømmelse førte også til et liv i overhalingsbanen og alt for meget alkohol. Både mentalt og fysisk strammede Allan Olsen sin livsbue så kraftigt, at strengen sprang i 1993, hvor han måtte erkende, at han havde mistet kontrollen over sit liv.Her kunne historien om Allan Olsen være endt i al sin gru, men han fandt en vej ud af helvede og gik i Minnesota behandling. I dag – tretten år efter - er Allan Olsen stadigvæk alkoholiker. Men han drikker ikke.I Et andet liv fortæller Allan Olsen ærligt om sit livs op- og nedture. Om opvæksten i et broget og charmerende arbejdermiljø i København og om det både fantastisk spændende men også opslidende liv som skuespiller. Med stor selvindsigt beskriver han, hvilke enorme belastninger et ukontrolleret forbrug af spiritus medfører - ikke mindst når man befinder sig i en højspændt, egocentrisk verden, med løgn og forstillelse.

  • - en biografi
    af Anne Sofie Kragh
    132,95 kr.

    Allerede mens Anders Fogh Rasmussen gik i landsbyskole, blev han kaldt Statsministeren. Da han var 17 år, meldte han sig ind i Venstres Ungdom, som 19-årig var han folketingskandidat, og som 34-årig blev han skatteminister. I 2001 kronedes en livslang ambition med landets højeste embede: statsministerposten. Fogh - Historien om en statsminister skildrer personen Anders Fogh Rasmussen. Det er en fortælling om den uhørt stræbsomme, ambitiøse og målrettede gårdmandssøn fra Hvidding i Jylland, der fra han var helt ung skemalagde sit liv med ét mål for øje: at opnå politisk magt. Om hvordan perfektionisme og flid har lagt kimen til alle hans sejre, men også hans nederlag. Fra at have været ""Røde Anders"" i VU-tiden og benhård ideolog i bogen Fra socialstat til minimalstat måtte Anders Fogh Rasmussen igen skifte spor til midtsøgende liberalist for at vinde vælgerne og statsministerposten. Men hvorledes forener man professionel politik og høje ambitioner med et blufærdigt sind og en opdragelse til ydmyghed? Anne Sofie Kragh har interviewet nær ved 200 mennesker for at tegne sit portræt af mennesket Anders Fogh Rasmussen - fra venner og familie over politiske fjender og allierede til statsministeren selv. Resultatet er biografien Fogh - Historien om en statsminister.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.